Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00024@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget pålægger regeringen at søge finanslovforslaget for 1987

og de kommende års finanslovforslag ændret således, at

Nationalmuseet kan opretholde og udbygge sin virksomhed som

Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

I lov nr. 291 af 6. juni 1984, der er ændret ved lov nr. 592 af 19.

december 1985, hedder det i § 7 om Nationalmuseet:

Ȥ 7. Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum. Museet

har til opgave at indsamle, registrere, bevare, udforske og

formidle kendskab til genstande og andre vidnesbyrd, der kan

belyse kulturens udvikling fra dens oprindelse til vor tid.

Stk. 2. For den danske kulturs vedkommende skal Nationalmuseet

anlægge og opretholde repræsentative samlinger.

Stk. 3. Nationalmuseets samlinger danner grundlag for forskning og

for museets alment oplysende virksomhed.

Stk. 4. Nationalmuseet varetager de arkæologiske undersøgelser efter

kapitel 6, som ikke af rigsantikvaren overdrages til andre museer.

Stk. 5. Nationalmuseet fører det kulturhistoriske centralregister i

Danmark.«

Ved Folketingets behandling af forslaget til museumsloven blev der

udtrykt tilfredshed med, at Nationalmuseet sammen med andre

statslige museer nu var blevet inddraget under en lovgivning med

en klar formålsformulering. Hos nogle af de politiske

repræsentanter var der blandt andet den formodning, at Folketinget

hermed sikrede Nationalmuseet mod mere eller mindre tilfældige

nedskæringer på de årlige finanslove.

At denne formodning har vist sig at være naiv, fremgår imidlertid

tydeligt af det finanslovforslag for 1987, som behandles i

Folketingets finansudvalg for øjeblikket. I forslaget pålægges

Nationalmuseet besparelser for dette og de kommende år, der efter

forslagsstillernes opfattelse i løbet af et par år vil betyde, at

Nationalmuseet vil blive ude af stand til at leve op til

museumslovens bestemmelser om Nationalmuseet som Danmarks

kulturhistoriske hovedmuseum.

Dokumentation for denne påstand findes i de svar, som ministeren for

kulturelle anliggender har givet på en række spørgsmål stillet

igennem Folketingets finansudvalg. Det fremgår blandt andet af

svarene på disse spørgsmål, at Nationalmuseet som følge af den

generelle reduktion på 1,8 pct., som Kulturministeriet har

foretaget på institutionernes udgiftsbevillinger, og som følge af

visse omprioriteringer inden for museet skal reducere personalet

med 30-35 personer, hvoraf 10 dog er blevet overført til andre

opgaver i museet.

Herudover fremgår det bl.a. af svarene at Nationalmuseet ud over at

nedlægge sin forlagsvirksomhed agter at indstille følgende

aktiviteter:

- 2. afdelings udarbejdelse af bybevaringsregistranter.

- Det under Dansk Folkemuseeum hørende møllelaboratorium, hvis opgave

er undersøgelse og istandsættelse af fredningsværdige danske vind-

og vandmøller.

- Nye indsamling- og rekonstruktionsopgaver i forbindelse med

gennemførelsen af Frilandsmuseets planer.

- Udbygningen af bevaringsplanen, hvortil de første bevillinger blev

stillet til rådighed i 1979, videreføres ikke.

- Nationalmuseets audio-visuelle samlinger afvikles inden for de

nærmest kommende år.

- Vognhallen og fiskeriudstillingen samt hovedbygningen i Brede

lukkes.

- Driften af en del af Nationalmuseets historiske ejendomme ude i

landet søges overdraget til lokalt regi.

- Da formidlingssektionens bemanding vil blive reduceret til

halvdelen, vil en række af Nationalmuseets nuværende

formidlingsopgaver ikke kunne videreføres efter 1. januar 1987.

Herudover vil gennemførelse af besparelserne ifølge museet medføre,

at en række opgaver i de øvrige afdelinger ikke længere vil kunne

varetages. Her tænkes blandt andet på en række faglige

specialområder.

Som det fremgår af ovenstående, indgår det blandt andet i

spareplanen, at driftsansvaret for en række af Nationalmuseets

historiske ejendomme ude i landet skal placeres lokalt med eller

uden bevarelse af museets ejendomsret.

For øjeblikket forhandles der om følgende ejendomme:

Nyborg Slot.

Vikingeborgen Fyrkat.

Klosterlundmuseet.

Frøslevlejrens museum.

Museumsgården på Møn.

I de senere år har Nationalmuseet og de øvrige kulturhistoriske

museer både gennem indsamlings- og udstillingsvirksomhed og gennem

omrokering af de ældre samlinger for mange mennesker betydet en

nyttig og inspirerende indgang til en dybere forståelse af den

baggrund, som samfundet har udviklet sig på, og den betydning, som

kulturhistorien har for vor egen tids kultur og vaner.

Nationalmuseet har derudover med sine Bredeudstillinger knyttet den

danske kulturhistorie og historien om andre kulturer meget tæt

sammen.

Museernes publikum, som består både af børn og voksne, har i de

senere år været tiltagende, og den museumslov, som museerne

fungerer under, giver gennem kommunale og statslige tilskud

mulighed for en udbygning og udvikling af museernes virksomhed.

De nedskæringer, som er planlagt på Nationalmuseet, vil imidlertid

komme til at ramme ikke blot dette museum, men også de museer, som

Nationalmuseet skulle rådgive og vejlede i det daglige. Dette er

selvfølgelig i første omgang sørgeligt for de mennesker, der

gennem deres daglige arbejde har bidraget til en uddybning og en

udbygning af den danske kulturhistorie, men det er i høj grad også

sørgeligt for de mange menesker, der i de senre år har opdaget

museerne som et vigtigt led til forståelsen af den hverdag og den

virkelighed, som vi lever i i dag.

Forslagsstillerne er opmærksomme på, at der i budgettet for

Nationalmuseet på finansloven er indbygget en stigning. Denne

stigning er imidlertid ikke beregnet til Nationalmuseets daglige

drift og til udbygning af den virksomhed, som må være den

vigtigste i museet, men er en følge af

Versioner

1. 1988-05-21