Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00026@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til med virkning fra den 1. januar

1987:

1. At etablere en offentligt godkendt mærkningsordning for økologisk/

biodynamisk avlede produkter.

Dette indebærer, at der etableres kontrol af de bedrifter, der

leverer økologisk/ biodynamisk avlede produkter.

Udgangspunktet for mærkningsordningen skal fra starten være det

økologiske avlergrundlag, der i dag gælder for Landsforeningen

Økologisk Jordbrug/ Foreningen for Biodynamisk Jordbrug og IFOAMs

(International Federation of Organic Agriculture Movement's)

regler.

2. At nedsætte et økologisk råd under landbrugsministeren bestående

af 1 sagkyndig udpeget af landbrugsministeren, 1 udpeget af

miljøministeren, 1 udpeget af De Samvirkende Danske

Husmandsforeninger og 3 udpeget af Samarbejdsudvalget for

Økologisk/ Biodynamisk Jordbrug.

Rådet skal bl.a.:

- tage stilling til eventuelle ændringer i avlergrundlaget inden for

IFOAMs regler,

- fastlægge kontrolforanstaltninger for produktion, transport,

distribution og detailsalg,

- tildele støtte til udvikling af økologisk produktion og

distribution samt

- tildele omlægningsstøtte.

3. At etablere en økologisk udviklingsstøtte, der kan afhjælpe

aktuelle flaskehalse inden for økologisk produktion og

distribution.

4. At etablere en omlægningsstøtte, så jordbrugsbedrifter, der vil

lægge driften om til økologisk drift, kan få omlægningsstøtte i

indtil 5 år.

En forudsætning for tildeling af støtten er, at der foreligger en

godkendt plan for omlægningen, og at denne følges. Støtten gives

til de arealer, hvor der er påbegyndt omlægning. Støtten kan ikke

gives til vedvarende græsarealer.

Støtten tildeles efter ansøgning til Det Økologiske Råd.

Støtten tildeles pr. hektar efter bonitet.

Kriterierne for støttetildeling fastsættes endeligt af Det Økologiske

Råd. Disse kriterier skal dog tage udgangspunkt i et støttebeløb,

der svarer til nedgangen i dækningsbidraget. Støtten udformes

endvidere på en sådan måde, at den nedtrappes med 20 pct. det 4.

år og yderligere 20 pct. det 5. år.

5. At udvide det økologiske konsulentkorps med yderligere 3

konsulenter og at udarbejde en plan for udbygningen af

konsulentordninger til i løbet af 5 år at omfatte mindst en

økologisk konsulent i hvert amt.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET Almindelige bemærkninger

Økologisk jordbrug er især karakteriseret ved hverken at bruge

kvælstofkunstgødning eller kemiske bekæmpelsesmidler i

planteproduktionen. I stedet søger man gennem almindelige

sædskifter og et veltilpasset dyrehold at sikre tilstrækkelige

tilførsler af næringsstoffer til planternes vækst og at hindre, at

ukrudt, plantesygdomme og insektangreb får et uacceptabelt omfang.

Økologisk jordbrug begrænser derved energiforbruget og mindsker

miljøbelastningen fra landbruget. Endvidere indebærer denne

dyrkningsform, at jordens naturlige frugtbarhed forstået som dens

evne til at levere et afkast uden input af kemiske hjælpestoffer

bevares.

I økologisk jordbrug betragtes husdyrgødningen som en helt central

næringsstofressource og ikke som et affaldsprodukt, der blot skal

bortskaffes. Sammen med bælgplanter og dyrkning af grøntgødning

f.eks. som efterafgrøder sikrer naturgødningen bl.a.

kvælstoftilførslerne.

Et kombineret ønske om at opnå en høj selvforsyning med foder i

bedriften og om ikke at overgødske med naturgødning medfører, at

det tilstræbes ikke at have et større husdyrhold, end hvad der

svarer til 1 storkreatur med opdræt pr. hektar jord.

Alsidighed og satsning på lokale ressourcer er centrale begreber

inden for økologisk jordbrug. Der er dog også i økologisk jordbrug

mulighed for en vis specialisering mellem de enkelte bedrifter.

Dette kan lokalt lade sig gøre inden for, hvad der kan

karakteriseres som »økologiske gårdsamarbejder«. En vis løbende

udveksling af naturgødning og afgrøder/ jordarealer åbner mulighed

for at kombinere de nødvendige alsidige sædskifter med en

specialisering af den enkelte gård især i den animalske

produktion.

Også hensynet til husdyrenes trivsel spiller en stor rolle inden for

økologisk jordbrug. Det kommer f.eks. til udtryk ved, at dyrene

presses mindre end i traditionelle brug, hvor der gives store

tilskud af indkøbt kraftfoder. Det betyder tillige, at sygdom i

besætningerne reduceres og at f.eks. malkekøers levetid øges.

Økologisk jordbrug forudsætter ikke anvendelse af

industrialiserede driftsformer, som de kendes inden for burhøns og

svinefarme. Både jord og husdyr presses derfor mindre.

Konsekvenserne af ovenstående er, at økologisk jordbrug er et system,

der producerer et noget mindre output af fødevarer. Men til

gengæld reduceres også forbruget af især energi og kemiske

hjælpestoffer væsentligt.

Det økologiske jordbrug betjener sig - ligesom konventionelle

landbrug - i vidt omfang af mekaniske hjælpemidler og drager også

nytte af mange års avlsarbejde og forædling inden for landbruget.

Udnyttelsen af disse produktivkræfter er baggrunden for, at

økologisk jordbrug i dag ikke har ret meget at gøre med

førkrigstidens landbrug, som det så ofte fejlagtigt er blevet

hævdet.

Udviklingen i det traditionelle landbrug og i landbrugspolitikken har

de seneste årtier skabt en række følgeproblemer, som

samfundsmæssigt set gør det stadig mere påkrævet at søge

alternative udviklingsveje inden for landbruget. Økologisk

jordbrug repræsenterer en sådan alternativ udviklingsvej og udgør

et positivt svar på en lang række af de nuværende problemer. I det

følgende opridses derfor de væsentligste fordele som baggrund for

nærværende forslag om en særlig støtte til at fremme opbygningen

af en økologisk produktionssektor i dansk landbrug:

a) Inden for økologisk jordbrug reduceres forbruget af pesticider til

nul, hvilket bl.a. forbedrer levebetingelserne for den vilde flora

og fauna, som er trængte.

b) Når husdyrholdet tilpasses arealtilliggendet, og når

kvælstoffikserende bælgplanter i øvrigt anvendes fornuftigt,

begrænses kvælstofomsætningen og dermed kvælstoftabet til

omgivelserne fra dyrkningen væsentligt i sammenligning med

traditionelt landbrug.

c) Den alvorlige forsuring af jorden som følge af brugen af

ammoniumkvælstofgødning reduceres væsentligt i økologisk jordbrug.

Denne forsuring udgør i dag på landbrugsarealerne et problem, som

mange mener vil overstige konsekvenserne af forsuringen fra

afbrænding af fossile brændsler.

d) Økologisk jordbrug indebærer et sænket produktionsniveau, hvilket

generelt må siges at være hensigtsmæssigt i en situation med

massiv overproduktion af fødevarer.

e) Alligevel kan økologisk jordbrug fastholde en større beskæftigelse

i landbruget, idet det på visse områder og især i grøntsagsavlen

udgør et mere arbejdsintensivt dyrkningssystem.

f) De anderledes og mere alsidige sædskifter indebærer, at man i

økologisk jordbrug producerer mindre overskudskorn og mere af de

proteinafgrøder, som Danmark i dag importerer i store mængder fra

især USA. Økologisk jordbrug indebærer en ændring bort fra

situationen i dag, hvor Danmark er nettoimportør af protein og

nettoeksportør af fedt og kulhydrater.

g) Økologisk jordbrug muliggør kun lokal specialisering i landbruget

og kan modvirke den nuværende regionale specialisering, som bl.a.

skaber store miljøproblemer med naturgødning i Vestdanmark og et

generelt øget pesticidforbrug på grund af ensidige sædskifter.

h) Økologisk jordbrug kan som et dyrkningssystem, der styrker jordens

tilbageholdelsesevne over for vand og næringsstoffer, udgøre en

del af alternativet til at tage marginale jorder ud af dyrkning,

som det kan forventes at finde sted i de kommende år på grund af

overproduktion og faldende priser. Økologisk jordbrug bør fremmes

som en strategi, der »skruer ned for blusset« på de dyrkede

landbrugsarealer i stedet for at braklægge store arealer og

fortsætte som hidtil på de øvrige jorder.

i) I en tid med generelle tendenser til stagnation på væsentlige

afsætningsmarkeder for traditionelle landbrugsprodukter

repræsenterer økologisk jordbrug en potentielt ekspansiv sektor

for produktion og afsætning af særlige kvalitetsprodukter med

begrænsede merpriser til landmanden. Udstrækningen af disse

markeder både indenlands og på eksportmarkedet er vanskelig at

fastlægge nøjagtigt. Det er imidlertid almindeligt antaget blandt

nogen af de største danske afsætningskæder for fødevarer, at

mellem 10 og 20 pct. af det hjemlige fødevaresalg kunne afsættes

som økologisk dyrkede produkter.

Nyere danske og udenlandske undersøgelser (jf. f.eks. Christian

Tønnesen »Alternative produktionssystemer i dansk landbrug -

vilkår og problemer«, Roskilde Universitetscenter, 1986) peger på,

at økologisk jordbrug kan være ligeså rentabelt for den enkelte

landmand som traditionel drift, når den økologiske drift først er

bygget op. Det skyldes bl.a. muligheden for øgede priser på

produkterne. Men især skyldes det, at sparede udgifter til kemiske

hjælpestoffer mv. i vidt omfang kompenserer for de lavere udbytter

efter en årrække.

Der er imidlertid i dag brug for, at Folketinget gennem en række

særforanstaltninger dels hjælper de enkelte bedrifter gennem den

såkaldte omlægningsfase, dels sikrer en udviklingsstøtte til

opbygning af en forarbejdnings- og afsætningssektor for økologiske

produkter.

Omlægningsfasen udgør en specielt vanskelig fase for det økologiske

jordbrug og er i dag en afgørende hindring for, at flere landmænd

lægger om. Der er brug for ekstra kvalificeret rådgivning. Men

overgangen væk fra brug af kunstgødning og sprøjtemidler indebærer

normalt i alle tilfælde et ekstra udbyttefald. Det gælder, indtil

en højere biologisk aktivitet og dermed omsætningen af

næringsstoffer i jorden er opbygget. Det tager også tid, før det

alsidige sædskifte effektivt holder ukrudt og skadedyr nede på et

acceptabelt niveau.

Samtidig er en del af omlægningsfasen en periode, hvor landmanden

ikke får en merpris for sine produkter, og det er en periode, hvor

der normalt skal lægges mere arbejde i bl.a. jordbehandling og

lugning, end det økologiske system på længere sigt behøver at

kræve. Omlægningsperioden udgør normalt en periode på mindst 5 år,

indtil betingelserne for alternativet stabiliserer sig.

Økologisk jordbrug bør fremmes og tildeles støtte som et landbrug,

der forebygger miljøskader og derved sparer samfundet for udgifter

til udbedring af miljøskader på et senere tidspunkt. Langsigtede

miljøskader af en given produktion påvirker sjældent den enkelte

virksomheds økonomi direkte. Omkostningerne lægges i stedet over

på samfundet. For økologiske jordbrug indebærer det forebyggende

arbejde nogle ekstra omkostninger, som samfundet med rimelighed

bør søge at kompensere i en situation, hvor konkurrencen med det

konventionelle landbrug, der i mindre grad tænker på

miljøomkostninger, er hård.

Økologisk jordbrug har i dag også svært ved at udnytte nogle af de

nuværende støtteordninger til landbruget. Økologiske jordbrugere

dyrker f.eks. mange proteinafgrøder, men kan ikke få del i

EF-tilskuddene hertil, fordi den enkelte landmand anvender

afgrøderne i egen bedrift i stedet for at sælge afgrøden til en

anden landmand med husdyr.

Sådanne disfavoriseringer af økologisk jordbrug må på længere sigt

søges elimineret. Med den begrænsede udbredelse, som det

alternative jordbrug i dag har, synes det dog først og fremmest

oplagt at kompensere for nogle af de beskrevne vanskeligheder

gennem en direkte støtteordning.

Dette forslag tager udgangspunkt i den eksisterende produktion i

økologisk/ biodynamisk jordbrug. Dermed bygges der videre på

resultaterne fra de pionerer, der i mange år har udviklet denne

produktionsform. Det er forslagsstillernes hensigt med dette

forslag at lade pionererne få meget betydelig indflydelse på

grundlaget for den hastige ekspansion, som forslagsstillerne

ønsker på området.

Forslagsstillerne ser dette forslag i en sammenhæng, hvor hele den

danske landbrugsproduktion i et hurtigt tempo skal omlægges til

mere økologisk - og dermed mere miljøvenlig - produktion. Men

samtidig er det vigtigt at understrege, at dette forslag satser på

at fremme driften af rene økologiske driftsformer, som de er

fastlagt i det avlergrundlag, som gælder for Landsforeningen

Økologisk Jordbrug/ Foreningen for Biodynamisk Jordbrug.

Omlægningen af det øvrige landbrug kræver en række helt andre midler,

herunder nedsættelse af kornprisen, omlægning af hele

støttesystemet i landbruget fra miljøødelæggende til

miljøforbedrende foranstaltninger samt afgifter eller andre

hurtige og effektive begrænsninger i landbrugets alt for store

forbrug af bekæmpelsesmidler og kunstgødning. SF vil i denne

samling også på disse områder tage en række politiske initiativer.

Hvad angår forslagets økonomiske konsekvenser, vurderer

forslagsstillerne det samlede omfang af støtteordningerne til i

1987 at beløbe sig til 25 millioner kroner med en betydelig

stigning i udgifterne i de kommende år. Denne forventede

»udgiftsprofil« må bl.a. ses i lyset af, at der nok vil gå nogen

tid inden hele området er »gearet« ind på de nye muligheder, og at

der nok først vil blive efterspørgsel efter støtte i sidste

halvdel af 1987, hvorefter systemet vil være fuldt kørt ind.

Beregningerne for 1987 fremkommer ved, at konsulentbevillingen,

mærkningsordningen og etableringen af Det økologiske Råd anslås at

beløbe sig til 5 millioner kroner, mens de 2 støtteordninger

antagelig vil behøve ca. 20 millioner kroner det første år.

Det er afgørende, at støtteordningerne udformes på en sådan måde, at

omlægningsstøtte reguleres efter efterspørgslen, ligesom

udviklingsstøtten skal afspejle efterspørgslen.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

Ad punkt 1

Forslaget lægger afgørende vægt på, at der laves en statsgodkendt

mærkningsordning, som skal være krumtap i en samlet politik til

fremme af økologisk produktion.

Det er her vigtigt at tage udgangspunkt i det eksisterende

økologiske/ biodynamiske jordbrug, som det kommer til udtryk

gennem samarbejdet mellem avlerforeningerne igennem

Samarbejdsudvalget for Økologisk/ Biodynamisk Jordbrug.

Derfor bør det være dette avlergrundlag, der er udgangspunktet for

ordningen sammen med IFOAMs (International Federation of Organic

Agriculture Movement's) regler.

Forslagsstillerne lægger altså vægt på, at der bygges videre på

pionerernes indsats og erfaringer, når der fremover skal satses på

en hurtig udbygning.

En mærkningsordning, der ikke betvivles i udlandet, er også en

absolut forudsætning for, at denne produktion kan udvikle sig til

et vigtigt eksportområde.

Ligeledes må både forbrugere og producenter være sikre mod

efterligninger.

Ad punkt 2

Rådet er sammensat, så både Landbrugsministeriet og Miljøministeriet

er repræsenteret. Desuden er avlerne kraftigt repræsenteret. Rådet

er det afgørende organ til fremme af økologisk produktion og skal

udmønte reglerne for tildeling af henholdsvis udviklingsstøtte og

omlægningsstøtte. De nødvendige kontrolforanstaltninger på den

enkelte bedrift og i distributionen fastlægges også her, ligesom

eventuelle ændringer i det avlergrundlag, der løbende revideres,

skal fastlægges i dette organ.

Ad punkt 3

Denne støtte skal være bred og bør gives til en lang række

forskellige formål, der afhjælper flaskehalse. Det betyder

aktuelt, at støtte f.eks. kan gives til etablering af mejerier til

økologisk produceret mælk, samt til distributionssystemer,

markedsundersøgelser og eksport. Men også udvikling af maskiner

samt etablering af mere samlede produktions- og afsætningssystemer

bør kunne komme ind under ordningen.

Der bevilges støtte efter ansøgning.

Selv om der kan forekomme afgrænsningsproblemer i forhold til andre

støtteordninger under Landbrugsministeriet og Industriministeriet,

er det forslagsstillernes opfattelse, at denne afgrænsning ikke

skal fastlægges præcist. Den her foreslåede støtteordning skal

tværtimod være den, der ikke afgrænser på anden vis end ved netop

at være entydigt knyttet til fremme af økologisk produktion.

Ad punkt 4

Når en periode på 5 år er valgt, er det for at give en rimelig tid

til at genetablere den nødvendige biologiske aktivitet i jorden.

Derefter skulle det ikke længere være et økonomisk problem at dyrke

jorden økologisk. Her tages det i betragtning, at der kan opstå en

merpris på produkterne.

Det vil være forkert at lade perioden være kortere, idet mange af

problemerne ved omlægningen - foruden at vise sig det første år -

ofte viser sig med særlig styrke i det andet og tredje

omlægningsår.

Støttebeløbet er fastsat efter et sådant princip, at der opnås samme

incitament til overgang til økologisk drift på god som på

dårligere landbrugsjord. Det anser forslagsstillerne for at være

et vigtigt princip.

Støtten bør være af en størrelsesorden, der svarer til ca. 25 pct.

nedgang i dækningsbidrag for relevante kornarter på de forskellige

jordboniteter. Beløbet vil formentlig - med den usikkerhed, der

naturligvis må være - blive på mellem 1.000 kr. og 2.000 kr. pr.

hektar.

Når støtten aftrappes det 4. og 5. år, er det, fordi der her er tale

om slutningen af omlægningsperioden, og forslagsstillerne ønsker

at prioritere støtte til de første 3 år højest.

Forslagsstillerne ønsker desuden, at støtteordningen også får et

strukturpolitisk sigte. Derfor bør den udformes, så der for hver

ejer gives fuld støtte op til 30 hektar under omlægning, og

derefter aftrappet støtte fra 30 til 50 hektar under omlægning.

Avlere, der får omlægningsstøtte, skal endvidere have ret til forlods

tildeling af mælkekvoter.

Herudover bør de nærmere regler for støtte fastlægges af Det

økologiske Råd.

Ad punkt 5

Foruden de nødvendige 3 ekstra konsulenter bør der fastlægges en

udbygningsplan for konsulentordningen, som følger hele udbygningen

af det økologiske jordbrug op.

Versioner

1. 1988-05-21