1986 BSF 28 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN BESKÆFTIGELSES- OG ERHVERVSINDSATS FOR VESTLOLLAND
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00028@1988-05-21/da
Indhold
Folketinget opfordrer regeringen til
1. at give de 4 kommuner på Vestlolland frikommunestatus.
2. at muliggøre frikommuneforsøg, der indebærer
a. oprettelse af kommunal produktion,
b. kommunalt indskud på op til 50 pct. af kapitalen i private
virksomheder samt
c. forbedring af den erhvervsmæssige infrastruktur.
3. at afsætte 50 mill. kr. på finansloven for 1987 til en
Vestlollands Erhvervsfond til finansiering af de 4 vestlollandske
kommuners forsøg på de under 2. nævnte områder samt forsøg, der
falder ind under frikommunelovens §§ 9, 20 og 21.
BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET
Lukningen af Nakskov Skibsværft har bragt de 4 kommuner på
Vestlolland, Nakskov, Højreby, Ravnsborg og Rudbjerg, i en
uholdbar situation. I forvejen havde de landets største
arbejdsløshedsprocenter, og disse vil nu vokse yderligere.
Problemet omfatter langtfra kun de fyrede værftsarbejdere, men
også mange andre grupper, herunder kvinder og unge, hvor mange af
sidstnævnte gruppe er henvist til bistandshjælp.
Samtidig er de 4 kommuners muligheder for at løse problemerne
begrænsede, også fordi deres økonomiske situation er forværret.
Der er behov for en ekstraordinær indsats. Både arbejds- og
industriministeren har da også taget skridt til en sådan, idet de
har besøgt området og givet løfte om hjælp. Forhåbentlig er der
hold i arbejdsministerens løfter om midler til omskoling, men
industriministerens løfter er stort set tomme. Som det eneste har
han tilbudt egnsudviklingsstøtte, og den mulighed har hele tiden
stået åben for de 4 kommuner, uden at støtten har haft den store
virkning.
Den private Lalandiafond vil forhåbentlig tage initiativ til at
oprette arbejdspladser på Vestlolland, men eftersom den kun vil
oprette arbejdspladser, der er rentable i almindelig forstand, kan
man frygte, at resultatet vil være begrænset. Dertil kommer, at
chancen for, at der bliver skabt arbejdspladser til kvinder og
ufaglærte, desværre nok er meget lille.
Det foreslås derfor at forøge de 4 kommuners muligheder for at løse
problemerne ved at give dem flere erhvervspolitiske midler at
spille på og ved at tilføre dem penge hertil.
Ad 1 og 2
Kommunalfuldmagten sætter snævre grænser for, hvilke
erhvervspolitiske initiativer kommuner kan tage. Det foreslås at
udvide disse grænser væsentligt under reglerne for
frikommuneforsøg og samtidig give de 4 vestlollandske kommuner
frikommunestatus. Derved vil de få mulighed for at starte egne
produktionsvirksomheder, jf. pkt. 2 a, støtte lokale virksomheder,
der ønsker at udvide produktion, eller iværksættere, der ønsker at
starte en ny virksomhed, jf. pkt. 2 b, oprette iværksættercentre,
handelshuse, teknologiinformationscentre, erhvervsforskningscentre
etc., jf. pkt. 2 c, samt udnytte de muligheder med tilknytning til
erhvervspolitik, som enkelte andre kommuner har fået i kraft af
frikommuneloven.
Ud over det nævnte skal kommunerne have mulighed for selv at
eksperimentere sig frem til former, der svarer til de lokale
muligheder og behov. Det vil således være naturligt, hvis de
kommunale produktionsvirksomheder får medarbejderstyre, og hvis
kommunal kapital indskudt i private virksomheder administreres af
disses medarbejdere.
Den foreslåede ordning vil, ud over at gøre det væsentlig lettere at
løse Vestlollands aktuelle problemer, få stor betydning som
forsøg. Der er et stort behov for generelt at opbløde
kommunalfuldmagten på erhvervsområdet, og lokale erfaringer hermed
er nyttige at have, når mere permanente og måske mere detaljerede
regler skal udformes. Men netop for forsøget er det vigtigt at
udstikke vide rammer.
Ad 3
For at kommunerne skal få økonomisk mulighed for at benytte de
midler, de får i hænde, oprettes en Vestlollands Erhvervsfond,
hvori staten indskyder 50 mill. kr. Desuden forventes Storstrøms
amtskommune at indskyde penge, ligesom ØK og Difko er moralsk
forpligtet hertil. Andre fonde og virksomheder kan også tænkes at
yde bidrag, herunder ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
I alt skulle dette give mulighed for at bringe beløbet op omkring 100
mill. kr., svarende til det beløb (i svenske kroner), der blev
anvendt i forbindelse med lukningen af Øresundsværftet i
Landskrona.
Vestlollands Erhvervsfond ledes af en bestyrelse, sammensat af
kapitalindskyderne, idet de 4 kommuner repræsenterer den af staten
indskudte kapital. Kommunerne sikres flertal i bestyrelsen.