Gelex

1986 BSF 33 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER FOR VOKSNE OVER 40 ÅR

GældendeVersion 1988-05-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00033@1988-05-21/da

Indhold
  1. Indledning

Folketinget pålægger regeringen snarest at fremsætte lovforslag om

regelmæssige forebyggende helbredsundersøgelser for voksne over 40

år.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

Det er forslagsstillernes opfattelse, at sygdom og arbejdsudygtighed

kan forebygges i langt større udstrækning, end det er tilfældet i

dag. I det danske sundhedsvæsen er der flere muligheder for at

forbedre befolkningens helbred: behandling, tidlig diagnose og

forebyggelse. Forebyggelse af sygdomme har hidtil været usikkert,

og mindre end 10 pct. af de offentlige udgifter til sundhedsvæsen

anvendes til offentlige forebyggende sundhedsordninger, dvs.

børnetandpleje, bedriftssundhedstjeneste, skolelæge,

sundhedsplejersker, jordemødre, børneundersøgelser og

svangreundersøgelser hos den praktiserende læge. Samme billede

ses, når forskning om hospitalsbehandling sammenholdes med

forskning om de sygdomsstadier, der ses uden for hospitaler, og om

primær forebyggelse.

Det foreslås derfor, at der påbegyndes forebyggende

helbredsundersøgelser for voksne over 40 år, f.eks. hvert 3. år.

Kun i forbindelse med forskningsprojekter følges befolkningens

helbred i dag mere konstant, f.eks. ved befolkningsprojekter,

hovedsagelig finansieret af forskellige fonde.

De forebyggende helbredsundersøgelser skal opfange sundhedstruende

tilstande eller bedst af alt konstatere tilfredsstillende

sundhedstilstand.

I mange tilfælde kan der sættes ind med behandling på et tidligere

tidspunkt end i dag med ganske få gener for den pågældende og med

brug af få ressourcer. Forbedret sundhedstilstand hos voksne vil

have positiv afsmittende virkning for både yngre og ældre

aldersgrupper.

Ved samtale med »patienten«, hvor der informeres om risikofaktorer,

er det forslagsstillernes opfattelse, at man vil kunne nå frem

til, at ændringer af levevaner vil være en god ide.

Befolkningsundersøgelsen i Glostrup i 1979 peger på, at folk ændrer

deres levevaner ved en individuel læge-patientkontakt, hvor de

forskellige undersøgelser og målinger foretages og drøftes.

Det foreslås, at forebyggende helbredsundersøgelser for voksne over

40 år tilbydes hvert 3. år for at tage drøftelserne op omkring

levevaner og vejledning, således at den enkelte selv kan ændre på

en livsstil, der ellers vil føre til dårligt helbred og sygdom.

De nødvendige ændringer kan være nedsættelse af alkoholforbrug,

tobaksforbrug, arbejdsmiljø, styrkelse af modstandskraft gennem

ændrede kostvaner, motion og fritidsaktiviteter.

Disse forebyggende helbredsundersøgelser foretages af den

praktiserende læge. »Patienterne« tilbydes disse undersøgelser via

den offentlige sygesikring, og tilbuddet gives hvert 3. år. Hvis

»patienten« i den mellemliggende periode uden akut sygdomsanfald

ønsker undersøgelse, kan en sådan helbredsundersøgelse foretages

mod erlæggelse af et honorar fastsat af sygesikringen.

Det vil være naturligt, at alle ved overgangen til folkepension

tilbydes helbredsundersøgelse. For pensionister kan

helbredsundersøgelse også tilbydes via dagcentre eller

omsorgscentre.

Hvis de smukke ord om forebyggelse skal føre til resultater i god

overensstemmelse med WHO-programmets mål »Sundhed for alle år

2000«, er helbredsundersøgelser for voksne over 40 år et

nødvendigt skridt på vejen.

I WHOs mål for »Sundhed for alle år 2000« siges,

- at senest år 2000 bør dødeligheden på grund af kredsløbssygdomme og

kræftdødeligheden i befolkningen under 65 år reduceres med mindst

15 pct., og

- antallet af dødsfald på grund af ulykker reduceres med mindst 25

pct. ved en øget indsats over for trafik-, hjem- og

arbejdsulykker.

Det er vigtigt, at der sker en ændring af sundhedsbegreberne i

forhold til overforbrug af alkohol, lægemidler, euforiserende

stoffer, kemiske stoffer, farlig trafik og voldelig adfærd, så de

vendes til en positiv sundhedsopfattelse, hvor alsidig ernæring,

ikke-rygning, fornuftige alkoholvaner og fornuftige motionsvaner

hjælper til at nedbryde stresssymptomer og stresssygdomme.

Versioner

  1. 1988-05-21