1986 BSF 33 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER FOR VOKSNE OVER 40 ÅR
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00033@1988-05-21/da
Indhold
Folketinget pålægger regeringen snarest at fremsætte lovforslag om
regelmæssige forebyggende helbredsundersøgelser for voksne over 40
år.
BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET
Det er forslagsstillernes opfattelse, at sygdom og arbejdsudygtighed
kan forebygges i langt større udstrækning, end det er tilfældet i
dag. I det danske sundhedsvæsen er der flere muligheder for at
forbedre befolkningens helbred: behandling, tidlig diagnose og
forebyggelse. Forebyggelse af sygdomme har hidtil været usikkert,
og mindre end 10 pct. af de offentlige udgifter til sundhedsvæsen
anvendes til offentlige forebyggende sundhedsordninger, dvs.
børnetandpleje, bedriftssundhedstjeneste, skolelæge,
sundhedsplejersker, jordemødre, børneundersøgelser og
svangreundersøgelser hos den praktiserende læge. Samme billede
ses, når forskning om hospitalsbehandling sammenholdes med
forskning om de sygdomsstadier, der ses uden for hospitaler, og om
primær forebyggelse.
Det foreslås derfor, at der påbegyndes forebyggende
helbredsundersøgelser for voksne over 40 år, f.eks. hvert 3. år.
Kun i forbindelse med forskningsprojekter følges befolkningens
helbred i dag mere konstant, f.eks. ved befolkningsprojekter,
hovedsagelig finansieret af forskellige fonde.
De forebyggende helbredsundersøgelser skal opfange sundhedstruende
tilstande eller bedst af alt konstatere tilfredsstillende
sundhedstilstand.
I mange tilfælde kan der sættes ind med behandling på et tidligere
tidspunkt end i dag med ganske få gener for den pågældende og med
brug af få ressourcer. Forbedret sundhedstilstand hos voksne vil
have positiv afsmittende virkning for både yngre og ældre
aldersgrupper.
Ved samtale med »patienten«, hvor der informeres om risikofaktorer,
er det forslagsstillernes opfattelse, at man vil kunne nå frem
til, at ændringer af levevaner vil være en god ide.
Befolkningsundersøgelsen i Glostrup i 1979 peger på, at folk ændrer
deres levevaner ved en individuel læge-patientkontakt, hvor de
forskellige undersøgelser og målinger foretages og drøftes.
Det foreslås, at forebyggende helbredsundersøgelser for voksne over
40 år tilbydes hvert 3. år for at tage drøftelserne op omkring
levevaner og vejledning, således at den enkelte selv kan ændre på
en livsstil, der ellers vil føre til dårligt helbred og sygdom.
De nødvendige ændringer kan være nedsættelse af alkoholforbrug,
tobaksforbrug, arbejdsmiljø, styrkelse af modstandskraft gennem
ændrede kostvaner, motion og fritidsaktiviteter.
Disse forebyggende helbredsundersøgelser foretages af den
praktiserende læge. »Patienterne« tilbydes disse undersøgelser via
den offentlige sygesikring, og tilbuddet gives hvert 3. år. Hvis
»patienten« i den mellemliggende periode uden akut sygdomsanfald
ønsker undersøgelse, kan en sådan helbredsundersøgelse foretages
mod erlæggelse af et honorar fastsat af sygesikringen.
Det vil være naturligt, at alle ved overgangen til folkepension
tilbydes helbredsundersøgelse. For pensionister kan
helbredsundersøgelse også tilbydes via dagcentre eller
omsorgscentre.
Hvis de smukke ord om forebyggelse skal føre til resultater i god
overensstemmelse med WHO-programmets mål »Sundhed for alle år
2000«, er helbredsundersøgelser for voksne over 40 år et
nødvendigt skridt på vejen.
I WHOs mål for »Sundhed for alle år 2000« siges,
- at senest år 2000 bør dødeligheden på grund af kredsløbssygdomme og
kræftdødeligheden i befolkningen under 65 år reduceres med mindst
15 pct., og
- antallet af dødsfald på grund af ulykker reduceres med mindst 25
pct. ved en øget indsats over for trafik-, hjem- og
arbejdsulykker.
Det er vigtigt, at der sker en ændring af sundhedsbegreberne i
forhold til overforbrug af alkohol, lægemidler, euforiserende
stoffer, kemiske stoffer, farlig trafik og voldelig adfærd, så de
vendes til en positiv sundhedsopfattelse, hvor alsidig ernæring,
ikke-rygning, fornuftige alkoholvaner og fornuftige motionsvaner
hjælper til at nedbryde stresssymptomer og stresssygdomme.