Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00036@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag med henblik

på ikrafttræden senest den 1. marts 1987, der sikrer følgende:

1. At alle ledige får ret til at vælge mellem arbejdstilbud eller

uddannelse på arbejdsløshedsdagpenge.

1a. At alle langtidsledige får ret til at vælge mellem

arbejdstilbud eller uddannelse på arbejdsløshedsdagpenge.

2. At alle ledige får ret til 3 års uddannelse efter 9.-10. klasses

afgangsprøve.

3. At alle nyuddannede ledige sikres jobtræningsplads på 9 måneder.

4. At de reducerede dagpengesatser på 70 pct. og 55 pct. afskaffes.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Baggrunden for forslaget er, at den eksisterende lov på området har

vist sig at være utilstrækkelig. Dette ses klart af, at kun få

ledige indtil nu faktisk har benyttet sig af

uddannelsesmuligheden.

Senest har undersøgelser vist, at de få, der er gået ind i en

uddannelse, »for de flestes vedkommende« er ledige, der i forvejen

har en uddannelse. Det er der i øvrigt intet galt ved, men det

viser dog, at den allerstørste gruppe af ledige, nemlig ufaglærte

kvinder og mænd, som kun har 7-8 års skolegang, ikke tør binde an

med en uddannelse, som de jo ikke kan gøre færdig, fordi de

opbruger dagpengeretten, mens »de lærer at læse«, dvs. tager

9.-10. klasses afgangsprøver.

Når det er almindeligt kendt, at ca. 70 pct. af de ledige er kvinder,

som enten har en kort eller ingen uddannelse, og at de fleste

ledige kommer fra Kvindeligt Arbejderforbund eller SiD, som

organiserer de ufaglærte mænd, så ved vi også, at disse grupper

har et uddannelsesunderskud, som de bør have ret til at ændre via

uddannelse.

Dette skal de arbejdsløse have ret til, mens de modtager dagpenge som

ledige.

Denne tankegang kan egentlig heller ikke ligge fjernt fra regeringens

tankegang, da der jo er sket en opblødning i praksis m.h.t. de

lediges muligheder for at uddanne sig på dagpenge.

Da de langtidsledige jo ofte er modne mennesker, der har

forpligtelser over for børn, er det ikke muligt for dem at få en

uddannelse uden at være sikret økonomisk. Dette kan de være, når

de modtager dagpenge, mens de uddanner sig. Dette vil være til

gavn for den enkelte, men også til gavn for det samfund, der får

brug for arbejdskraften.

Allerede i dag kan der i visse brancher ikke skaffes den uddannede

arbejdskraft, der er brug for. Det gælder byggebranchen og visse

fag i sundhedssektoren; der mangler f.eks. sundhedsplejersker og

sygeplejersker. Arbejdstiden bliver sat ned de kommende år, det er

der ingen tvivl om, og det vil naturligvis betyde, at der bliver

brug for mange flere uddannede end i dag. Derfor må

uddannelsessektoren udvides. Det vil være fuldt forsvarligt at gå

i gang med det samme med denne udvidelse af

uddannelseskapaciteten.

Bemærkninger til de enkelte punkter

Ad 1

Primært skal alle ledige have ret til at vælge mellem arbejdstilbud

og uddannelse på dagpenge.

Ad 1a

Sekundært skal alle langtidsledige have ret til at vælge mellem

arbejdstilbud og uddannelse på dagpenge.

Ad 2

De ledige skal have ret til 3 års uddannelse, og de, der først skal

læse 9.-10. klasses afgangsprøve, får denne periode lagt til.

Ad 3

Alle nyuddannede får stillet en jobtræningsplads til rådighed til

overenskomstmæssig løn i 9 måneder. Dette kan i givet fald støttes

økonomisk af staten.

Ad 4

De nyuddannede ledige skal ikke straffes efter endt uddannelse, hvis

de ikke øjeblikkelig kan skaffe sig et arbejde, derfor skal

satserne på 70 pct. og 55 pct. afskaffes.

Versioner

1. 1988-05-21