Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00041@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget pålægger regeringen snarest at fremsætte de nødvendige

forslag til lovændringer for at sikre forbedrede vilkår for pleje-

og omsorgskrævende personer, der udskrives fra sygehus til eget

hjem.

Disse lovændringer skal omfatte:

- Adgang til tidsubegrænset orlov med lønkompensation.

- Ændringer af kapitel 11, 12 og 13 i lov om social bistand, således

at nødvendige ydelser efter disse bestemmelser skal bevilges, og

at dette skal ske uden hensyn til økonomiske forhold.

- Mulighed for at få refunderet betaling for privat ansat hjælp, hvis

hjemmehjælp ikke umiddelbart kan stilles til rådighed.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

Ideen om at etablere sygehuse (hospitser) til pleje af alvorligt syge

eller døende patienter har aldrig fået tilslutning her i Danmark.

Begrundelsen for, at der ikke er taget initiativ hertil, er, at

der i kommuner og amtskommuner hele tiden er blevet arbejdet

aktivt på at forbedre vilkårene for ældre og yngre borgere, der i

vanskelige situationer har brug for bistand.

Denne udvikling er forslagsstillerne enige i bør fremmes.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at alvorligt syge og stærkt

plejekrævende patienter, deres familier og nære pårørende allerede

i dag modtager god og rimelig hjælp i mange kommuner.

Mange kommuner har et varieret tilbud til syge og plejekrævende

borgere, og der udvikles landet over nye tilbud. På nuværende

tidspunkt tilbydes bl.a.: hjemmehjælp, hjemmesygepleje, døgnpleje,

telefonnødopkald, nødvendige hjælpemidler og boligændringer samt

aflastningsophold på plejehjem eller sygehus.

Forslagsstillerne finder imidlertid, at denne udvikling bør fremmes

mest muligt, hvilket må medføre, at der må ske visse lovændringer,

og endvidere bør der ske en udbygning af samarbejdet mellem

sygehuse og socialforvaltninger, således at det sikres, at

patienter ikke udskrives til pleje i eget hjem, før der er

sikkerhed for, at familien reelt kan varetage opgaven.

Det er svært entydigt at pege på, hvilke patienter og hvilke familier

der vil være omfattet af disse bestemmelser i dette

beslutningsforslag, men pleje til alvorligt syge vil ofte være

pleje af patienter med uhelbredelige sygdomme, kræftsygdomme. Men

det ville være en for snæver definition alene at pege på kræftsyge

patienter; der vil også være andre sygdomme af alvorlig,

plejekrævende karakter, der kan plejes og drages omsorg for i

hjemmet, som vil kunne komme ind under disse bestemmelser. Og

patienter, der omfattes af forslaget, er naturligvis børn såvel

som voksne.

Det vil hver gang være en afgørelse, der træffes af patienten, de

pårørende og personalet på sygehuse, social- og

sundhedsforvaltninger. Forudsætningen for pleje i eget hjem må

altid være et ønske fra patient og familie efter vejledning af

personale, oftest på sygehuse.

Det er vigtigt, at der forud finder en samtale sted om

sygdomsforløbet, at nøglepersoner, støttepersoner kan udpeges,

både når det gælder informationer, vejledning af de pårørende og

det hjælpestøttepersonale, der kommer i hjemmet, ligesom de

praktiske foranstaltninger og den økonomiske hjælp skal være

aftalt, inden plejeforløbet påbegyndes.

Lige så vigtigt er det, at der tages stilling til smertelindring og

medicin, og at pleje og omsorg er både psykisk pleje og omsorg,

fysisk pleje og omsorg og en kommunikation om livsafslutningen,

hvis der er tale om en alvorlig lidelse, der må forudses at ende

med døden. Pleje og omsorg vil også omfatte selve dødsfaldet og de

praktiske og psykiske problemer i forbindelse med begravelse,

skifte og ændring af de efterladtes hverdag.

En af forudsætningerne for, at en familie kan modtage en stærkt

plejekrævende patient, er, at der gives den person, der ønsker at

overtage plejeopgaven, en ubetinget, ikke tidsbegrænset adgang til

orlov, uanset om den pågældende arbejder i den offentlige eller

den private sektor. Ved denne orlov skal der efter indstilling fra

sygehus/ praktiserende læge (visitation i amt og kommune) ydes

kompensation for dokumenteret indtægtstab. Kommunen skal pr. måned

kunne udbetale 90 pct. af den pårørendes gennemsnitlige løn i de

seneste 6 måneder, dog normalt maksimalt et beløb svarende til 90

pct. af en lønindtægt mellem maksimale dagpenge og 300.000 kr.

årligt. For dokumenterede indtægter under maksimale dagpenge ydes

kompensation med 100 pct.

Den pågældende får fra starten af orlovsperioden udbetalt dagpengene

af det sociale udvalg, idet 13 ugers arbejdsgiverperioden

bortfalder, ligesom der ses bort fra karensdagen. Det sociale

udvalg skønner løbende plejeorlovens længde som et naturligt led i

den vejledning og støtte, der ydes patient og plejefamilie.

I særlige situationer kan den pårørende ansættes som hjemmehjælper,

og der dispenseres i denne særlige plejeperiode fra

uddannelseskravene til hjemmehjælpere. Der må endvidere foretages

visse ændringer bl.a. i bistandslovens kapitel 11, 12 og 13.

Den nødvendige hjemmehjælp/ hjemmesygepleje/ døgnhjemmepleje skal

kunne ydes efter anvisning fra sygehus/ praktiserende læge via

kommunens visitation uden betaling uanset familiens økonomiske

forhold. Kan der ikke umiddelbart stilles den nødvendige

hjemmehjælp til rådighed af det sociale udvalg, skal familien selv

kunne antage den nødvendige hjælp fra familiens kreds med refusion

af disse udgifter fra det sociale udvalg.

Det sociale udvalg vurderer løbende familiens behov for hjemmehjælp/

hjemmesygepleje/ døgnhjemmepleje og anden hjælp, således at tilbud

og støtte er i overrensstemmelse med den akutte situation.

Behov for hjælp ud over den plejesituation, der ville have berettiget

til sygehusophold, bevilges efter de almindelige regler om

hjemmehjælp.

Uanset økonomiske forhold skal udgifter til medicin m.v. og

sygeplejeartikler refunderes. Endvidere skal man tilbyde

linnedservice samt i særlige tilfælde tilbyde nødvendige

boligændringer og de nødvendige hjælpemidler, der medgår til

plejen.

Endelig skal der gives familierne mulighed for periodevis aflastning

af den plejeansvarlige ved, at patienten får tilbudt gratis

aflastningsforhold på plejehjem, gratis dag- eller natophold på

plejehjem eller kortvarig genindlæggelse på sygehus.

Er disse tilbud og forudsætninger til stede i alle kommuner, får

patienten og pårørende reel mulighed for et frit valg til at

træffe en personlig beslutning om, hvorvidt pleje og omsorg kan/

skal/ ønskes i hjemmet eller på sygehus. Når ønsker og behov for

pleje i eget hjem kun vælges i få tilfælde, er baggrunden måske,

at et sådant ønske ofte vil være af en så belastende karakter, at

familie/ pårørende slet ikke har overskud til at påtage sig en så

byrdefuld og ansvarstyngende opgave. Imidlertid er det

forslagsstillernes opfattelse, at for de familier, der har det

fysiske og psykiske overskud, og som ønsker at påtage sig denne

opgave, bør hindringerne naturligvis ryddes af vejen.

Det er efter forslagsstillernes opfattelse ikke acceptabelt, at

manglende økonomiske muligheder forhindrer patienter og pårørende

i at lade pleje og omsorg ske i eget hjem.

Efter indhentet oplysning skal det nævnes, at i en større kommune -

65.000 indbyggere - der ikke er ukendt med spørgsmålet, skønnes

det, at der årligt vil være maksimalt 2.500 personer, der vil

kunne plejes i eget hjem efter disse retningslinjer. Men man

skønner endvidere, at af de 2.500 tilfælde, hvor det eventuelt kan

blive aktuelt, vil - efter kommunens erfaring - ca. 30 familier

årligt gøre brug af et sådant tilbud, og andre kommuner anlægger

samme skøn.

Formålet med beslutningsforslaget er at give stærkt plejekrævende

hospitalspatienter mulighed for at komme hjem fra sygehus i en

periode, før de dør, eller i en periode mellem flere sygehusophold

for i hjemmet at blive passet af egen familie.

Udgifterne ved pleje af patienter i eget hjem i stedet for

sygehusophold afholdes og fordeles mellem amts- og primærkommunen

efter lov om social bistand.

Socialdemokratiet genfremsætter beslutningsforslaget om forbedring af

vilkårene for stærkt plejekrævende personer i eget hjem, da alle

partier i Folketinget ved førstebehandlingen i folketingsåret

1985-86 udtrykte stor forståelse og velvilje, hvorfor vi håber på

en positiv behandling af forslaget (se Folketingstidende 1985-86,

forhandlingerne sp. 6325 og 7290 samt tillæg A, sp. 4293).

De mange henvendelser og spørgsmål, vi har modtaget om ønsket om

forbedret pleje og omsorg for alvorligt syge og døende,

understreger behovet for dette initiativ, ligesom »Terminalpleje -

problemer og løsninger«, udgivet af Sundhedsstyrelsen, Komiteen

for Sundhedsoplysning, understreger problemstillingerne og

behovet.

Versioner

1. 1988-05-21