1986 BSF 47 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM MÆRKNING AF KRÆFTFREMKALDENDE STOFFER
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00047@1988-05-21/da
Indhold
Folketinget opfordrer regeringen til at:
1) søge arbejdet med mærkning af kræftfremkaldende stoffer i EF
fremmet, således at der gennemføres kræftmærkning i alle EF-lande
af alle de 208 stoffer, som IARC har vurderet som
kræftfremkaldende,
2) at prioritere indsatsen for de 23 kræftfremkaldende stoffer, som
snarest vil blive sendt til EF, og
3) at gennemføre nationale mærkningsregler for disse 23 stoffers
vedkommende, hvis der ikke inden 1. januar 1988 er gjort
væsentlige fremskridt i forhandlingerne om disse stoffer.
Oprindeligt fremsat beslutningsforslag
Blad nr 215
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag om, at de ca.
208 stoffer, som Det internationale Kræftforskningsinstitut, IARC
(WHO), oplyser er kræftfremkaldende, skal forsynes med en klar
mærkning herom umiddelbart efter indførsel eller produktion i
Danmark. De stoffer, som allerede findes i Danmark, skal straks
forsynes med den omhandlede mærkning.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
¬Beslutningsforslaget er en uændret genfremsættelse af et i
folketingsåret 1985-86 fremsat forslag, se Folketingstidende
1985-86, forhandlingerne sp. 9958 og sp. 10716, samt tillæg A sp.
5563.
Det internationale Kræftforskningsinstitut, IARC, har fremlagt en
fortegnelse over i alt ca. 208 stoffer, som kan have
kræftfremkaldende virkninger på mennesker og dyr.
Forslagsstillerne anbefaler derfor, at disse stoffer mærkes med
oplysninger om deres kræftfarlighed.
Det drejer sig om 4 grupper af stoffer:
1) Stoffer, for hvilke der findes tilstrækkelige epidemiologiske
beviser for en sammenhæng med human cancer, jf. liste I. Det
drejer sig om 30 stoffer, hvoraf kun 7 er blevet mærket ved den
nedenfor omtalte beslutning i EF den 6. november 1985.
2) Stoffer, for hvilke der foreligger tilstrækkelige beviser for
cancerogen effekt i dyreforsøg, og om hvilke der findes begrænset
epidemiologisk bevis for en sammenhæng med human cancer, jf. liste
II. Det drejer sig om 14 stoffer, hvoraf kun 3 er blevet mærket
ved beslutningen i EF den 6. november 1985.
3) Stoffer, for hvilke der findes tilstrækkelige dyreeksperimentelle
beviser for en cancerogen effekt, men kun utilstrækkelige
epidemiologiske beviser for en sammenhæng med human cancer, jf.
liste III. Det drejer sig om 49 stoffer, hvoraf kun 4 er blvet
mærket ved beslutningen i EF den 6. november 1985.
4) Stoffer, for hvilke der foreligger tilstrækkeligt bevis for
cancerogen effekt i dyreforsøg, jf. liste V. Det drejer sig om 115
stoffer, hvoraf kun 6 er blevet mærket ved beslutningen i EF den
6. november 1985.
Den særlige advarselssætning »kan fremkalde kræft« blev indført ved
EF-Kommissionens tilpasningsdirektiv 83/ 467 EØF om tilnærmelse af
lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af
farlige stoffer.
I overensstemmelse hermed blev de første 22 stoffer og stofgrupper
mærket med advarselssætningen »kan fremkalde kræft«, da man den 6.
november 1985 vedtog 7. direktiv om tilpasning til den tekniske
udvikling af 67-direktivet (67-548 EØF). Dette helt nye direktiv
tillader kun mærkning af 22 stoffer og stofgrupper af de ca. 208
forannævnte stoffer, nemlig 7 fra liste I, (egentlig 9 stoffer, da
»Chromium and certain chromium compounds« nævnt på liste I
omfatter stofferne zinkkromat, kalciumkromat og strontiumkromat),
3 fra liste II, 4 fra liste III og 6 fra liste V.
Miljøstyrelsen havde oprindeligt foreslået at lade 32 stoffer og
stofgrupper mærke med sætningen »kan fremkalde kræft«.
Under forhandlingerne i EF blev de oprindelige 32 stoffer og
stofgrupper af praktiske grunde omkategoriseret således, at
Miljøstyrelsens oprindelige forslag efter det således anvendte
optællingsprincip kom til at angå 41 stoffer og stofgrupper.
Når Den Europæiske Fælles Akt er ratificeret, er enkeltlandene ikke
mere bundet til sådanne maksimum-direktiver, jf. artikel 100 A.
En mærkning af de 208 stoffer kan ikke foretages på een og samme
måde. Stoffernes kræftfremkaldende virkninger forekommer under
forskellige omstændigheder, og der findes forskellige
forholdsregler for omgangen med stofferne, hvorved de
kræftfremkaldende virkninger kan forebygges eller reduceres.
Der må derfor udarbejdes detaljerede mærkningsbestemmelser, som
oplyser, under hvilke omstændigheder stofferne er
kræftfremkaldende, og hvilke forebyggende foranstaltninger der
skal træffes ved omgang med stofferne. Mærkningen må imidlertid
samtidig indeholde en tydelig fælles markering, som ved
annoncering og undervisning indarbejdes som et faresymbol på linje
med advarslerne mod radioaktiv stråling. Dette vil forøge
mærkningens værdi især for børn og gæstearbejdere, som ikke fuldt
behersker det danske sprog.