1986 BSF 48 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM AFVIKLING AF KLORPRODUKTIONEN PÅ DANSK SOJAKAGEFABRIK
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00048@1988-05-21/da
Indhold
Folketinget pålægger miljøministeren i folketingsåret 1987-88 at
fremsætte forslag til lov om nedlæggelse af klorproduktionen på
Dansk Sojakagefabrik efter følgende retningslinjer:
1. Senest den 1. november 1990 skal produktionen af klor på
kloralkalianlægget på Islands Brygge, København, tilhørende Dansk
Sojakagefabrik, være ophørt, og salget af klor fra lagertanke skal
være afsluttet senest 1. januar 1991.
2. Der fastsættes nye regler for transport af klor i Danmark, der
minimerer risikoen for uheld. Disse regler træder senest i kraft
pr. 1. januar 1990.
Oprindeligt fremsat beslutningsforslag
Blad nr 216
Folketinget pålægger miljøministeren inden den 15. januar 1987 at
fremsætte forslag til lov om nedlæggelse af klorproduktionen på
Dansk Sojakagefabrik efter følgende retningslinjer:
1. Senest den 1. november 1990 skal produktionen af klor på
kloralkalianlægget på Islands Brygge, København, tilhørende Dansk
Sojakagefabrik, være ophørt, og salget af klor fra lagertanke skal
være afsluttet senest 1. januar 1991.
2. Såfremt Dansk Sojakagefabrik flytter klorproduktionen til et andet
sted i Danmark, sikres virksomheden støtte efter de regler, der
gælder i lov om miljøstøtte.
3. De medarbejdere, der rammes af nedlæggelsen af klorproduktionen,
holdes »skadesløse«, blandt andet ved omskoling.
4. Der fastsættes nye regler for transport af klor i Danmark, der
minimerer risikoen for uheld. Disse regler træder senest i kraft
pr. 1. januar 1990.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
INDLEDNING
Siden boligbyggeriet i 20erne og 30erne på Islands Brygge mellem
Langebro og Dansk Sojakagefabriks produktionsanlæg har boligerne
og klorproduktionen været beliggende med meget kort afstand.
I 1979 indgiver beboere på Islands Brygge en klage over
kloralkalianlæggets klorproduktion.
I en afgørelse af 22. april 1985 godkender Miljøstyrelsen en fortsat
klorproduktion under forudsætning af, at en række
sikkerhedsforanstaltninger overholdes. Afgørelsen er senere anket
til Miljøankenævnet.
Beliggenheden af et klorproduktionsanlæg tæt ved et bolig- og
byområde har været behandlet såvel i Københavns
Borgerrepræsentation som i Folketinget.
Således vedtog Københavns Borgerrepræsentation den 29. oktober 1981,
»at Borgerrepræsentationen finder det begrundet, at
klorproduktionen på Islands Brygge på længere sigt søges afviklet.
Med dette for øje bemyndiges magistraten til at optage
forhandlinger med Dansk Sojakagefabrik og de faglige
organisationer«.
I Folketinget blev der ved 1. behandling af lovforslag nr. L 88 om
afvikling af klorproduktionen på Dansk Sojakagefabrik, Islands
Brygge, København, den 22. januar 1986 konstateret et flertal for
sigtet i forslaget, nemlig at klorproduktionen på Islands Brygge
må stoppes. Der henvises til Folketingstidende 1985-86,
forhandlingerne sp. 2864 og 5650 ff samt tillæg A sp. 2221.
Dansk Sojakagefabriks ejere er derfor vidende om, at de på et eller
andet tidspunkt må stoppe klorproduktionen. 10 år fra
borgerrepræsentationens tilkendegivelse må siges at være frist
nok.
Da formålet med dette beslutningsforslag er at lukke
klorproduktionen, er der ingen grund til at afvente
Miljøankenævnets afgørelse, eftersom en afgørelse HØJST kan gå ud
på en lukning.
Det er dog underforstået, at skulle Miljøankenævnets afgørelse ligge
klar inden dette beslutningsforslags vedtagelse, må denne indgå i
de videre overvejelser.
Der er tale om en i særklasse uheldig placering for en risikobetonet
virksomhed, og det kræver særlige foranstaltninger som dette
beslutningsforslag at rette op på fortidens synder. Der ligger
ikke i dette, at Folketinget fremover vil blande sig i sager, hvor
kompetencen normalt ligger i kommunen og i ankesystemet:
Miljøstyrelsen og Miljøankenævnet.
RISIKOEN
Både Risøs risikoanalyse og redegørelsen fra Københavns kommunes
Miljøkontrol angiver, at risikoen for en alvorlig ulykke er meget
lille for så vidt angår selve anlæggets funktionsmåde. Således
angiver Miljøkontrollen, at sandsynligheden for den værst
tænkelige ulykke (brud på en fuld 20 tons lagertank eller 27 tons
jernbanetankvogn) skønnes at være 1 gang pr. 1.000.000 år.
Begge disse analyser er blevet tilbagevist af bryggegrupperne med
påstand om, at sandsynligheden er langt større. Således omfatter
analyserne ikke:
»- Indflydelsen af alvorlige reparations-, vedligeholds- eller
styring/ reguleringsfejl (menneskelige fejl) på potentielle
uheldsforløb«. (Risø, systemanalyseafdelingen).
Hertil kommer den eventuelle risiko, der kan opstå ved en
terroristhandling.
Der er ingen, der kan garantere, at der ikke sker uheld, hverken i
produktionen eller ved opbevaring/ transport af klor. Sammenholdes
dette med de meget store konsekvenser, et uheld vil medføre på
grund af virksomhedens beliggenhed, er den eneste rimelige løsning
at stoppe produktionen af klor på Islands Brygge.
KONSEKVENSERNE VED ET UHELD
Uanset hvilken risikovurdering der lægges til grund, vil konsekvensen
af et alvorligt uheld kunne være en katastrofe.
I Risøs risikoanalyse oplyses, at en hurtig frigørelse af 30 tons
flydende klor (katastrofalt brud på en lagertank) vil betyde, at
koncentrationen i en afstand af 1500 meter vil være ca. 1000 ppm.
Denne koncentration vil, afhængigt af vindforholdene, kunne dække
et område, som er 500-1000 meter bredt. Det anføres, at en
koncentration på 100 ppm vil være dødelig efter 10 minutters
indånding.
Miljøkontrollen anfører i sin redegørelse at: »Et pludseligt udslip
på 20 eller 27 tons klor vil være en alvorlig ulykke. Klorskyen
vil i løbet af få minutter brede sig over et areal med nogle
hundrede meter i diameter, inden for hvilket der er dødelige
klorkoncentrationer. Klorskyen som helhed vil føres med vinden
under stadig fortynding, men kan især ved lave vindhastigheder
godt udbrede sig et stykke imod vindretningen. Klorskyen bestryger
herved en flere hundrede meter bred bane i vindretningen. Det
skønnes, at klorskyen alt efter vejrforholdene skal bevæge sig fra
adskillige hundrede meter til nogle kilometer, før den er
fortyndet så meget, at udendørs personer ikke udsættes for
dødelige doser. Det er Miljøkontrollens opfattelse, at en sådan
klorsky i hvert fald ikke kan medføre dødelige doser på afstande
ud over 10 kilometer.«
Både Risø og Miljøkontrollen oplyser, at klorudslip i dødelige
koncentrationer også kan forekomme ved mindre uheld, f.eks. ved
visse brud på røranlægget.
Også for konsekvenserne ved et uheld gælder det, at bryggegrupperne
har beregnet langt værre konsekvenser end den MiljØstyrelsen,
MiljØkontrollen og RisØ anfØrer i sine konklusioner.
BEREDSKABSPLAN
Miljøkontrollen har udarbejdet en vejledning om alarmering og
forholdsregler ved kloruheld hos Dansk Sojakagefabrik.
Vejledningen bliver successivt udleveret til ca. 4700 husstande på
Islands Brygge. Der er ligeledes udarbejdet en evakueringsplan,
som kan iværksættes af politiet. Kun politiet har kendskab til
denne evakueringsplan.
Det må antages, at disse planer kan anvendes ved mindre uheld, men
det må forekomme yderst vanskeligt at lave planer, der effektivt
vil kunne imødegå konsekvensen af en hurtigt opstået
katastrofesituation.
KONKLUSION
Det kan konstateres, at risikoen for en alvorlig ulykke i anlægget er
meget lille. Skulle der imidlertid ske et større uheld, er
konsekvenserne til gengæld uoverskuelige og helt uacceptable.
BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE PUNKTER
Ad punkt 1
Dansk Sojakagefabrik får ca. tre år til at afvikle produktionen og
salget af klor. Dette skønnes at være en rimelig periode, der kan
give købere af klor mulighed for at finde nye leverandører.
AD PUNKT 2
Hvis Dansk Sojakagefabrik ønsker at fortsætte klorproduktionen et
andet og bedre egnet sted, må det sikres, at virksomheden kan få
støtte efter de regler, der gælder i henhold til lov om
miljøstøtte.
Det er selvfølgelig en forudsætning, at miljøstøttelovens målsætning
opfyldes, nemlig at den nye produktion er mindre forurenende.
Dette kan lade sig gøre, hvis man overgår til en anden måde at
udvinde klor på, f.eks. ved kviksølvfri produktion. Hvis
Miljøkreditrådet ikke bevilger støtte, må ministeren i henhold
til lovens § 11 fastsætte reglerne, så virksomheden kan få støtte.
AD PUNKT 3
En af de beklagelige konsekvenser ved dette særlige
beslutningsforslag er, at ca. 100 ansatte ved klorproduktionen
mister deres arbejde.
Når Folketinget ved en så direkte beslutning gør personer
arbejdsløse, forpligter det sig også til at gøre en ganske særlig
indsats for disse mennesker.
Der må optages forhandlinger med ØK som ejer af Dansk Sojakagefabrik
om omplacering i virksomheden/ koncernen, eventuelt med støtte til
omskoling, etablering af nye projekter m.v.
Under alle omstændigheder må der tilbydes de ansatte mulighed for
omskoling/ efteruddannelse med fuld løn.
Dette gælder for de personer, der bliver ramt af nedlæggelsen af
klorproduktionen, og som er ansat i virksomheden, når dette
beslutningsforslag vedtages.
AD PUNKT 4
Nedlæggelsen af klorproduktionen må ikke betyde, at risikoen for
uheld forøges, fordi kloren så skal transporteres længere, f.eks.
fra udlandet.
Der må derfor laves nye regler for transport af klor, der i væsentlig
grad minimerer risikoen for uheld ved transport.
Miljøministeren skal senest eet år efter beslutningsforslagets
vedtagelse fremsende en redegørelse til Folketingets miljø- og
planlægningsudvalg om transport af klor, og hvordan man minimerer
risikoen for uheld.
Redegørelsen må indeholde følgende punkter:
- Risikobetragtninger over de forskellige transportformer.
- Forbedrede regler for omhældning af klor fra een beholder til en
anden.
- Formindskelse af den mængde klor, der må transporteres i togvogne
og tankvogne.
- Regler for transport af klor i byer.