1986 BSF 51 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ÆNDRING AF VURDERINGSLOVEN M.V. OG OM AFBØDNING AF VISSE VIRKNINGER AF DEN 18. ALMINDELIGE VURDERING
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00051@1988-05-21/da
Indhold
Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, der
indebærer, at vurderingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af
14. august 1984 om vurdering af landets faste ejendomme, med
virkning fra årsomvurderingen af 1. januar 1987 ændres på 2
punkter:
1. Grundværdierne for almennyttige boligselskaber ansættes lavere end
til almindelig markedsværdi under hensyntagen til grundenes
faktiske uomsættelighed.
2. Grundværdierne for parcelhuse ansættes i almindelighed efter
faktisk benyttelse i de tilfælde, hvor byplan eller byplanudkast
m.v. giver adgang til en teoretisk udnyttelse, der afgørende
adskiller sig fra den aktuelle faktiske anvendelse. Samtidig
ændres reglerne om frigørelsesafgift, således at merværdien ved
overgang til en mere intensiv anvendelse belægges med
frigørelsesafgift.
For at sikre gradvis tilpasning af ejendomsskattebetalingen
gennemføres desuden:
3. Statstilskud til nedbringelse af huslejestigningen i almennyttige
og private etageejendomme, herunder private andelsboliger, der er
en følge af grundværdistigningerne ved den 18. almindelige
vurdering.
4. Statstilskud til nedbringelse af ejendomsskattestigninger for
ejerboliger i de tilfælde, hvor grunden er vurderet efter en
teoretisk mere intensiv anvendelse end den faktiske.
5. Adgang for kommunerne til for samspilsramte almennyttige byggerier
midlertidigt at nedsætte den pålignede ejendomsskat, så stigning i
den faktiske ejendomsskattebetaling helt undgås.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
Socialdemokratiet er af den opfattelse, at den 18. almindelige
vurdering som følge af en mere konsekvent gennemførelse af en
række gældende principper i vurderingsloven har understreget et
behov for principielle ændringer i denne lovgivning.
Socialdemokratiet forudsætter, at de første 2 punkter i
beslutningsforslaget kan tages op med virkning om muligt allerede
fra årsomvurderingen pr. 1. januar 1987. Det vil i praksis
indebære, at de berørte ejendomme skal gennemgå en særskilt
nyvurdering allerede ved denne årsomvurdering, mens øvrige
ejendomme nøjes med den automatiske opregulering efter de gældende
principper.
Uanset de mere principielle ændringer i vurderingsloven finder
Socialdemokratiet det påkrævet at sikre en gradvis tilpasning af
ejendomsskattebetalingen både i etageejendomme, hvor praksis for
grundvurderingen er ændret ved den 18. almindelige vurdering, og
for fritliggende ejerboliger, hvor grundvurderingen er voldsomt
opreguleret, fordi man har taget hensyn til jordens mulige
intensive anvendelse i fremtiden.
Den skitserede overgangsordning er i slægtskab med den særlige
ordning for tæt-lavt udlejningsbyggeri, der i 1981 blev gennemført
for at sikre, at ejendomsskattebetalingerne som følge af
byggeretsprincippet kun gradvis slog igennem.
Imidlertid er afbødning af stigningerne i den nu foreslåede ordning
skitseret som en statslig tilskudsordning for ikke at ændre
budgetteringsforudsætningerne for de berørte kommuner, der på
nuværende tidspunkt allerede har fastsat grundskyldpromillerne for
1987.
Den foreslåede ordning skønnes for 2/3's vedkommende at vedrøre
Københavns og Frederiksberg Kommuner.
Det skønnes med stor usikkerhed, at der kan blive tale om statslige
tilskud i 1987 på et sted mellem 100 og 150 mill. kr., og at
tilskudsrammen vil blive halveret i hvert af de følgende år. Det
forudsættes endvidere, at tilskud ydes efter ansøgning fra det
enkelte boligselskab, den enkelte andelsboligforening eller den
enkelte ejer af en privat udlejningsejendom i huslejeregulerede
områder eller af et parcelhus og lign., hvor grundværdien er ansat
efter en teoretisk højere anvendelsesmulighed.
Endelig forudsættes det, at tilskud i 1987 højst kan andrage det
beløb, hvormed ejendomsskatten omregnet pr. m2 boligareal
overstiger 1986-niveauet med 7 kr. I 1988 kan tilskuddet højst
andrage det beløb, hvormed ejendomsskatten pr. m2 boligareal
overstiger 1986-niveauet med 14 kr., og i 1989 gives alene tilskud
til de beløb, hvormed ejendomsskatten pr. m2 boligareal overstiger
1986-niveauet med 21 kr. pr. m2.
Tilskudsordningen tilbydes sidste gang i 1990 og alene til de beløb,
hvormed ejendomsskatten pr. m2 overstiger 1986-niveauet med 28 kr.
pr. m2.