1986 BSF 52 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM REFORM AF STATENS UDDANNELSESSTØTTE
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00052@1988-05-21/da
Indhold
Folketinget pålægger regeringen med henblik på vedtagelse i
folketingsåret 1986-87 at fremsætte lovforslag til en langsigtet
reform af Statens Uddannelsesstøtte efter følgende principper og
samtidig igangsætte de nødvendige administrative foranstaltninger,
således at reformen kan træde i kraft fra 1. august 1988:
1. Uddannelsesstøtten skal bestå af stipendier og lån med
rentesikring formidlet af staten.
2. Til udeboende studerende indføres et særligt boligtillæg.
3. Den samlede uddannelsesstøtte (stipendier og lån) forøges,
således at den modsvarer et sædvanligt studenterbudget.
Studiestøttens låneandel begrænses, således at det er muligt at
fuldføre uddannelsen uden opbygning af tyngende gældsbyrder.
4. Uddannelsesstøtten gøres uafhængig af forældreindkomsten for
uddannelsessøgende på 19 år og derover.
5. Uddannelsesstøtten gives i en periode, der svarer til den
normerede studietid. Det pålægges uddannelsesinstitutionerne
gennem tilpasning af studieplaner og tilrettelæggelse af studier
at sikre, at det er muligt for de studerende at gennemføre
uddannelserne på den normerede studietid.
6. Adgangen til at oppebære fuld uddannelsesstøtte sideløbende med
erhvervsindtægter begrænses til indtægtsmulighederne i ferie- og
fritidsperioder.
7. Der etableres overgangsordninger, så ingen, der har påbegyndt
studierne, stilles ringere end under det eksisterende
støttesystem.
8. Adgangen til at optage statsgaranterede banklån afskaffes.
9. Der indføres et klippekortsystem, som kan smidiggøre anvendelsen
af uddannelsesstøtten. Der henvises herom til forslag til lov om
ændring af lov om Statens Uddannelsesstøtte. (Indførelse af ny
støttestruktur, afskaffelse af statslån, øgede satser,
slutstipendier og låneloft for statsgaranterede studielån) (L
133).
10. Der indføres en befordringsgodtgørelse efter de i det under nr. 9
omtalte lovforslag skitserede retningslinier.
11. Formuegrænsen for oppebærelse af fuld studiestøtte hæves til
100.000 kr.
Oprindeligt fremsat beslutningsforslag
Blad nr 221
Folketinget pålægger regeringen med henblik på vedtagelse i
folketingsåret 1986-87 at fremsætte lovforslag til en langsigtet
reform af Statens Uddannelsesstøtte efter følgende principper:
1. Uddannelsesstøtten skal bestå af stipendier og lån med
rentesikring formidlet af staten.
2. Til udeboende studerende indføres et særligt boligtillæg.
3. Den samlede uddannelsesstøtte (stipendier og lån) forøges, således
at den modsvarer et sædvanligt studenterbudget. Studiestøttens
låneandel begrænses, således at det er muligt at fuldføre
uddannelsen uden opbygning af tyngende gældsbyrder.
4. Uddannelsesstøtten gøres gradvis uafhængig af forældreindkomsten
for uddannelsessøgende på 18 år og derover.
5. Uddannelsesstøtten gives i en periode, der svarer til den
normerede studietid. Det pålægges uddannelsesinstitutionerne
gennem tilpasning af studieplaner og tilrettelæggelse af studier
at sikre, at det er muligt for de studerende at gennemføre
uddannelserne på den normerede studietid.
6. Adgangen til at oppebære fuld uddannelsesstøtte sideløbende med
erhvervsindtægter begrænses til indtægtsmulighederne i ferie- og
fritidsperioder.
7. Der etableres overgangsordninger, så ingen, der har påbegyndt
studierne, stilles ringere end under det eksisterende
støttesystem.
8. Adgangen til at optage statsgaranterede banklån afskaffes snarest.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER
I den sidste halve snes år har støtten til unge under uddannelse
permanent været til debat. Skiftende regeringers reformplaner er
enten strandet på planlægningsstadiet eller er kun delvis blevet
realiseret i praksis.
Trods dette har der i den politiske debat været bred enighed om
manglerne ved det eksisterende støttesystem. Uddannelsesstøtten er
for lav; den er i for høj grad præget af lån til almindelig
markedsrente, og støtteomfanget har på en urimelig måde været
bundet til forældreindkomsten. Resultatet har været, at
uddannelsessøgende i stort omfang har været nødsaget til enten at
tage erhvervsarbejde eller til at stifte gæld - ofte begge dele
samtidig - for at klare et nødvendigt studenterbudget. Derfor har
vi i dag en helt uholdbar situation:
- Lange studietider og ineffektiv udnyttelse af uddannelsessystemet,
fordi studerende påtager sig erhvervsarbejde i et omfang, der ikke
kan forenes med heltidsstudier.
- Tusindvis af arbejdspladser, der beslaglægges af uddannelsessøgende
i en situation med fortsat høj ledighed.
- Og alligevel et stort antal færdiguddannede, der er blevet bundløst
forgældede med deraf følgende sociale og psykiske belastninger og
ofte tragiske følger for tilværelsen efter studietiden.
På denne baggrund finder Det Radikale Venstre det nødvendigt, at der
hurtigst muligt gennemføres en reform af Statens
Uddannelsesstøtte. Reformen skal opfylde følgende målsætninger:
a) De samlede støttemuligheder (stipendier plus lån) skal være af en
sådan højde, at det muliggør fuldtidsstudier og reducerer
studerendes erhvervsarbejde væsentligt.
b) De faktiske studietider skal bringes i overensstemmelse med de i
studieplanerne forudsatte (normerede) studietider.
c) Studiestøtten skal udformes på en sådan måde, at det - uanset
indskrænkningen af erhvervsarbejde i studietiden - er muligt at
fuldføre uddannelsen uden opbygning af tyngende gældsbyrder.
En sådan reform af Statens Uddannelsesstøtte vil først og fremmest
gavne kommende årgange af uddannelsessøgende. Men for dem, som
inden for de seneste år har påbegyndt en uddannelse, vil reformen
også kunne indebære betydelige fordele, hvis der indføres passende
overgangsordninger.
BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGETS ENKELTE PUNKTER
ad 1
Støttebeløbet består fremover af stipendier og lån. Stipendiet er
skattepligtigt.
Staten yder rentesikring på lånene, således at en konstant lav rente
(f.eks. 2-4 pct.) kan fastholdes. Det må nærmere overvejes, om
staten skal optræde som låntager og formidle lånene direkte til de
uddannelsessøgende, eller om staten i stedet blot skal yde et
rentetilskud, som garanterer en konstant lav rente. Rentesikring
gælder indtil tilbagebetalingen påbegyndes.
ad 2
For udeboende forhøjes stipendiet med et særligt boligtillæg til
dækning af de ekstra boligudgifter. Boligtillæggets størrelse
tilpasses de regler, der gennemføres for unge under bistandsloven.
ad 3
Støtten skal have en sådan højde, at den kan finansiere et sædvanligt
studenterbudget. Derved bliver det muligt at være
fuldtidsstuderende uden at påtage sig erhvervsarbejde sideløbende
med studierne. Støtten inkl. boligtillæg, skal i 1986-priser være
af størrelsesordenen 50.000 kr. for udeboende. Lånenes andel
begrænses mest muligt og må ikke overstige det nuværende omfang
(1/3 af støttebeløbet). Regulering sker årligt i takt med
prisudviklingen.
ad 4
Støttebeløbet bør principielt være uafhængigt af forældreindkomsten
fra og med det fyldte 18. år. Grænsen for forældreafhængighed
nedsættes fra 22 til 20 år fra og med støtteåret 1987-88. En
yderligere sænkning til 18 år gennemføres snarest muligt.
ad 5
Det er et grundlæggende princip i reformen, at der gives støtte i en
periode svarende til den i studieplanerne forudsatte (normerede)
studietid. Herigennem understreges det, at det er studieplanerne,
der er afgørende for støtteperiodens længde - ikke omvendt.
På uddannelsesinstitutionerne, især universiteter og højere
læreanstalter, kan man imidlertid finde eksempler på studieplaner,
som det ikke er muligt at gennemføre på den normerede studietid,
simpelthen fordi den normerede studietid ikke er realistisk
sammenholdt med de faktiske studieplaner.
Derfor må det pålægges uddannelsesinstitutionerne at indrette
studierne således, at de kan gennemføres på den fastsatte
(normerede) studietid. Eventuelle ændringer gennemføres af de
styrende organer efter sædvanlige regler med inddragelse af
Undervisningsministeriet, hvor ændringer i bekendtgørelser og
lignende er nødvendige. I en overgangsfase må der eventuelt
indrettes dispensationsregler, således at der tages hensyn til
studieplansproblemerne.
Princippet om en støtteperiode svarende til normeret studietid
afviger væsentligt fra de gældende regler. I dag kan støtte gives
i et år ud over den »sædvanlige studietid«, som fremgår af
studieplanerne. Et af målene med reformen er imidlertid netop at
bringe overensstemmelse mellem de faktiske og de planlagte
studietider. Dette opnås, dels ved at øge støttebeløbet, således
at studerende ikke på grund af erhvervsarbejde afskæres fra at
passe studierne på fuld tid, dels ved at sikre realistiske
studieplaner, så studierne faktisk lader sig gennemføre på den
forudsatte tid.
ad 6
Det er en forudsætning for at oppebære maksimal støtte, at
uddannelsen følges på heltidsbasis. Studieaktiviteterne forventes
således at svare til en normal arbejdsuge, og der er i princippet
ikke mulighed for at have erhvervsarbejde samtidig. Studerende,
som ønsker at supplere støttebeløbet, forudsættes at henlægge
erhvervsarbejde til ferie- og fritidsperioder. Derfor begrænses
indtægten fra erhvervsarbejde til ca. 20.000 kr. årligt, hvilket
svarer til højst 2 måneders fuldtidsarbejde. Det samlede loft for
støtte plus erhvervsindtægt bliver således ca. 70.000 kr.
Erhvervsindtægter, der går ud over denne grænse, modregnes i
støtten. For mindre overskridelser sker modregningen dog ikke med
de fulde beløb.
Støtte ud over den normerede studietid er undtagelsen, men kan gives
i begrænset omfang og efter præcise regler. Som eksempel kan
nævnes »forkert« studievalg (studieskift inden for det første år),
en begrænset adgang til omprøver, studenterrådsarbejde og
derudover naturligvis tilfælde, hvor den studerende uforskyldt er
blevet forsinket i studiet.
Studieforløbet kan frit afbrydes af orlovsperioder efter den
studerendes eget valg. Disse tæller ikke med ved opgørelsen af
forbrugt studietid.
ad 7
Det er indlysende, at et støttesystem, som går over til at anvende
normeret studietid i stedet for faktisk studietid, vil kræve
særlige overgangsordninger for studerende, som allerede har
påbegyndt uddannelsen. Det vil herudover formentlig være
nødvendigt at stille særlige økonomiske midler til rådighed for
disse studerende.
ad 8
De statsgaranterede banklån er hovedårsagen til, at mange studerende
i dag har opbygget gældsbyrder af uoverskuelig størrelse. Derfor
må ordningen afvikles snarest, samtidig med at der gennemføres en
gældssanering og lettelse af vilkårene for allerede indgåede
låneforpligtelser. Resterende banklån konverteres gradvis til
ordinære studielån.
ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Med de i beslutningsforslaget opstillede principper for den
fremtidige uddannelsesstøtte kan det samlede støttebeløb for en
udeboende studerende sammensættes på følgende måde:
Stipendium 36.000 kr. heraf boligtillæg 8.000 kr. Lån (rentesikring) 14.000 kr. Samlet støttebeløb 50.000 kr. Nettoudgiften ved forslaget sammenholdt med SU-udgifterne i støtteåret 1986-87 kan herefter skønsmæssigt anslås til: Nedsættelse af alder for forældreafhængighed fra 20 år til 18 år 415 mill. kr. Iværksættelse af reform i øvrigt 1.395 mill. kr. I alt 1.810 mill. kr. Besparelser på grund af kortere studietider, øgede skatteindtægter og afskaffelse af egentlige statslån 825 mill. kr. Reformens samlede nettoudgift 985 mill. kr.