Gelex

1986 BSF 55 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM BIDRAG TIL POLITISKE PARTIER

GældendeVersion 1988-05-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00055@1988-05-21/da

Indhold
  1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til i efteråret 1987 at fremsætte

forslag til lov om bidrag til politiske partier.

Lovgivningen skal sikre, at ingen imod sin politiske overbevisning

kan tvinges til at yde bidrag til politiske partier, samt at der

er fuld offentlighed om ydede bidrag. Derfor må i hvert fald

følgende punkter indgå i lovforslaget:

1. Faglige organisationer eller erhvervssammenslutninger, der

varetager medlemmernes interesse med hensyn til erhvervsudøvelse,

løn og arbejdsvilkår, forpligtes til særskilt at administrere og

aflægge regnskab for midler, som anvendes eller ønskes anvendt til

støtte for partipolitiske formål.

2. De enkelte medlemmer af sådanne organisationer og sammenslutninger

sikres mulighed for løbende at beslutte, om de ønsker at bidrage

med økonomisk støtte til partipolitiske formål.

3. Tilsvarende regler gennemføres for aktieselskaber med henblik på

sikring af aktionærernes partipolitiske frihed.

4. Regnskab for sådanne partipolitiske midler offentliggøres med

specifikation af, hvilke politiske partier støtte er ydet til.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER

Det Radikale Venstre ønsker med dette beslutningsforslag at

forhindre, at organisationsmedlemmer og enkeltpersoner i det hele

taget kan forpligtes til at yde økonomisk bidrag til politiske

partier, som de ikke ønsker at støtte.

Beslutningsforslaget er i det væsentlige en genfremsættelse af Det

Radikale Venstres forslag til folketingsbeslutning om bidrag til

politiske partier fremsat den 27. marts 1984, jf.

Folketingstidende 1983-84 (2. samling), forhandlingerne sp. 3012

og sp. 4734 samt tillæg A sp. 3483.

Lovgivningsinitiativer, såvel radikale som andre, er forsøgt

adskillige gange på dette område. Men de er alle strandet, enten

på grund af uklarheder og fortolkningsproblemer i de fremsatte

forslag, eller fordi den nødvendige politiske vilje manglede.

Heller ikke Det Radikale Venstres beslutningsforslag fra foråret

1984 kunne umiddelbart samle flertal.

Imidlertid har nødvendigheden af en sådan lovgivning vist sig stadig

tydeligere. Stridighederne inden for HK, Dansk

Kommunalarbejderforbund m.fl. har understreget, at selv et meget

stort antal utilfredse medlemmer ikke har mulighed for at presse

en uvillig ledelse til at tage spørgsmålet om partistøtte op til

demokratisk afgørelse. Også inden for Dansk Arbejdsgiverforenings

medlemskreds har der været udtrykt klare ønsker om frivillighed

med hensyn til partipolitiske bidrag, eksempelvis fra Dansk Shells

side. Senest har højesteretsdommen i HT-konflikten vist, at den

eksisterende lovgivning ikke kan beskytte offentligt ansatte mod

uberettiget afskedigelse, hvis de forsøger at fastholde deres

partipolitiske uafhængighed.

Men selv ikke det pres, som truslen om lovindgreb udgør, har vist sig

tilstrækkeligt. Således var der i forlængelse af Folketingets

debat om Det Radikale Venstres beslutningsforslag i sommeren 1984

en vis opblødning i de faglige organisationers holdning til

tvangsbidrag. HK og Dansk Metal arbejdede med forslag om at stille

medlemmerne frit, og LOs forretningsudvalg antydede en positiv

holdning. Samtlige initiativer blev imidlertid gemt væk i

organisationernes interne udvalg og nåede aldrig frem til

afstemning i de kompetente forsamlinger. Efter mere end 2 år uden

antydning af resultat må det konstateres, at organisationerne ikke

har viljen til at følge Folketingets udtrykkelige opfordring om

»selv at ordne sagen«, som fremkom under 1. behandling den 25.

april 1984 af ovennævnte beslutningsforslag.

Derfor må Folketinget nu gribe ind, så dette magtmisbrug kan stoppes.

Det er urimeligt, at organisationsmedlemmer for at bevare deres

grundlovssikrede politiske frihed kan blive tvunget til at bryde

med den faglige sammenslutning, som de selv opfatter som den

naturlige formidler af deres faglige interesser. I de tilfælde,

hvor medlemskab direkte er en forudsætning for at opnå

beskæftigelse eller udøve erhverv, jf. HT-konflikten, tvinges den

enkelte ligefrem til at vælge mellem opretholdelse af indkomst og

politisk frihed.

Det Radikale Venstre ønsker, at der gennemføres lovgivning, som

sikrer den enkelte borgers ret til for sit eget vedkommende frit

at afgøre, hvorvidt bestemte politiske partier skal støttes

økonomisk. Bortset herfra skal faglige organisationers,

erhvervssammenslutningers og andres hidtidige adgang til at træffe

beslutning om at yde bidrag til politiske partier fortsat

respekteres.

Lovgivning af denne karakter har allerede længe været gældende i

andre vesteuropæiske demokratier, bl.a. England og USA. Den må

omfatte arbejdsmarkedsorganisationer på såvel arbejdsgiver- som

arbejdstagerside, erhvervssammenslutninger i øvrigt, men derudover

må også aktionærernes politiske rettigheder i aktieselskaber

sikres. Der må fastsættes regler om særskilt administration og

regnskabsaflæggelse for bidrag til politiske partier samt om

offentliggørelse af regnskaber. Endelig må lovgivningen fastlægge,

hvorledes den enkelte borgers beslutning om at deltage eller ikke

deltage i partipolitisk støtte konstateres.

Ved at udforme forslaget som et beslutningsforslag ønsker Det

Radikale Venstre at undgå, at afgrænsnings- og

fortolkningsproblemer forhindrer en i øvrigt principiel

tilslutning til lovgivning på området. Da tidligere behandlinger i

Folketinget har vist, at lovgivning på området er kompliceret, har

forslagsstillerne fundet det rimeligt, at der gives frist helt

frem til efteråret 1987 med udarbejdelse af et lovforslag.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGETS ENKELTE PUNKTER

Ad 1

Pligten til særskilt administration af og regnskab for partipolitiske

midler er begrænset til organisationer og sammenslutninger, som

varetager medlemmernes interesser i relation til arbejdsmarked og

erhverv. Medlemskab sigter i disse tilfælde primært på at sikre

den enkelte lønmodtagers eller virksomheds indkomst. Men netop

fordi medlemskab har betydning for indkomsterhvervelsen,

foreligger der en tvangssituation. Denne kan udnyttes til at

påtvinge mindretal blandt medlemmerne bidragspligt til politiske

partier, som de ikke ønsker at støtte. En sådan tvangssituation

foreligger ikke ved andre typer af foreninger, og de er derfor

holdt uden for forslaget.

Støtte til partipolitiske formål omfatter alle former for direkte

økonomisk bistand til bestemte politiske partier og de kandidater

eller personer, som repræsenterer partierne. Der er således ikke

alene tale om ydelse i penge, men også i naturalier f.eks. i form

af annoncering.

Ad 2

Lovgivningen skal sikre det enkelte medlems ret til at afvise at yde

økonomisk støtte til politiske partier. Der må fastlægges en

procedure, som på den ene side forpligter organisationer og

sammenslutninger til at orientere medlemmerne om denne ret og på

den anden side forudsætter medlemmernes aktive

meningstilkendegivelse for at kunne frigøre dem fra en

støtteforpligtelse.

Medlemmernes beslutning vedrørende bidrag til partipolitiske formål

må kunne omgøres inden for bestemte terminer, f.eks. en gang

årligt.

Beslutningen skal kunne træffes fuldstændig frit. Der må ikke kunne

knyttes nogen form for sanktioner til den. Der kan ikke stilles

krav om, at bidrag i stedet skal ydes til andre formål.

Oplysninger om medlemmernes bidrag til partipolitiske formål, skal

behandles fortroligt.

Ad 3

For aktionærerne i aktieselskaber vil der ligeledes af økonomiske

årsager kunne foreligge en tvangssituation. Såfremt et flertal af

aktionærerne beslutter at støtte partipolitiske formål, kan

mindretallet kun holde sig udenfor gennem afhændelse af

aktieposten. Dette kan indebære økonomiske tab og er under alle

omstændigheder et urimeligt krav for at kunne opretholde

partipolitisk frihed. Derfor er det nødvendigt at gennemføre et

tilsvarende regelsæt for aktieselskaber.

Ad 4

For at skabe fuld offentlighed om økonomisk støtte til partipolitiske

formål må det pålægges såvel faglige organisationer og

erhvervssammenslutninger som aktieselskaber at offentliggøre de

udarbejdede regnskaber med specifikation af, hvilke politiske

partier støtte er ydet til.

Versioner

  1. 1988-05-21