Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00056@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag om

forældres ret til frihed ved børns sygdom efter følgende

retningslinjer:

1. En lønmodtager har ret til betalt fravær fra arbejdet til pasning

af et sygt, mindreårigt og hjemmeværende barn på dets 1. sygedag.

2. Ret til fravær ved barnets sygdom ud over 1. sygedag, jfr. nr. 1,

tilkommer endvidere enlige lønmodtagere i indtil 20 dage inden for

et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder.

Andre samlevende lønmodtagere har hver ret til fravær i indtil 10

dage inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder.

3. Ved fravær efter nr. 2 ydes dagpenge i henhold til kapitel 12 i

lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

4. Ovenstående bestemmelser finder ikke anvendelse i det omfang, en

tilsvarende pligt følger af en kollektiv overenskomst eller den

gældende ordning for de offentligt ansatte.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET ALMINDELIGE BEMæRKNINGER

Et af de største problemer for mange småbørnsfamilier i dagligdagen

er pasning af syge småbørn.

85-90 pct. af alle småbørnsforældre er på arbejdsmarkedet. Ca.

300.000 børn passes i offentligt etablerede daginstitutioner og

dagplejeordninger.

Dertil kommer et ukendt antal ikke offentligt formidlede

dagplejeordninger.

Familiemønstrene er under hastig forandring. Kvindernes

erhvervsfrekvens er næsten på linje med mændenes, og familiernes

økonomi er i høj grad baseret på 2 indtægter.

Kvindernes krav om selvstændig placering på arbejdsmarkedet og

produktionsapparatets behov for den kvindelige arbejdskraft

indebærer den konsekvens, at småbørns sygdom ikke kan betragtes

som familiernes private problem.

Uagtet at produktionsapparatet i øjeblikket skubber ikke mindst den

kvindelige arbejdskraft ud af arbejdsmarkedet, indebærer dette

ikke, at kvinderne ikke fortsat ønsker en varig tilknytning til

arbejdsmarkedet.

Forslagsstillerne er af den opfattelse, at pasningsproblemer af syge

børn presser sig hårdt på og med fordel kan løses i en tid med høj

arbejdsløshed.

Dokumentation for problemernes omfang foreligger, og Peter Uldahls

netop offentliggjorte delundersøgelse om omfanget af problemet

sætter fokus på spørgsmålet.

Men både børnekommissionens udvalg vedrørende småbørn og tidlig

indsats, børnekommissionens afsluttende betænkning nr. 918 og

socialforskningsinstituttet har fremlagt vægtig dokumentation.

I det følgende redegøres kort for nogle af disse undersøgelser og

rapporten.

Det kan i øvrigt oplyses, at forslaget er en uændret genfremsættelse

af et i folketingsåret 1985-86 fremsat forslag til

folketingsbeslutning, jfr. Folketingstidende, forhandlingerne sp.

10765 og 12203 samt tillæg A sp. 6083.

I. SUMMARISK REDEGøRELSE FRA PETER ULDAHLS UNDERSøGELSE OM BøRNS

SYGDOM

Problemerne med syge børn og udearbejdende forældre er beskrevet i

Peter Uldahls undersøgelse. De foreløbige resultater af

undersøgelsen er opgjort i en antologi om småbørnsforskning

»småbørn - familie samfund?»

Fra undersøgelsen kan fremhæves følgende fakta:

1. Omkring 22 pct. af småbørn har i gennemsnit til enhver tid en

eller anden sygdom. Dette svarer til ca. 80 dage pr. år pr. barn.

2. Antallet af dage, hvor barnet ikke kan lege normalt, er 24 dage

pr. år pr. barn, idet over halvdelen af sygdommene er lettere

tilfælde, hvor barnet kan lege.

3. Børn i daginstitutioner har syv gange større sygelighed end

hjemmepassede børn.

4. 10 dages barnet er tre gange så meget sygt som et 4 års barn.

5. Omkring 2/3 af forældrene tilkalder læge til 10 måneders barnet og

under halvdelen til de ældre børn.

6. 66 pct. af pasningssituationerne varetages af bedsteforældrene

eller anden familie.

7. I 34 pct. af sygdomstilfældene blev barnet ingen af dagene passet

af forældrene.

8. I alt 39 pct. af forældre med pasningsproblemer har måttet lyve

sig syge. Moderen tre gange så meget som faderen.

I lighed med de svenske undersøgelser viser undersøgelsen, at småbørn

er syge ca. 24 dage om året.

Beslutningen om vaccination mod mæslinger, fåresyge og røde hunde vil

skåne børn for svære børnesygdomme og de truende følgesygdomme.

Samtidig vil antallet af børns sygedage blive nedbragt og dermed

løse en del af problemet, og vaccinationerne vil derfor betyde en

lettelse for børnene og forældrene.

II. UDVALGSRAPPORT 4 VEDRøRENDE SMåBøRN OG TIDLIG INDSATS

I rapportens kapitel 4 behandles emnet: Det syge barn. Heri hedder

det indledningsvis:

»Ændringer i sygdomsmønsteret, familiestrukturen og samfundet giver

behov for ændringer med hensyn til samfundets tilbud til børn og

børnefamilier i tilslutning til børns sygdom, såvel når denne

kræver pasning i hjemmet som i daginstitutionen eller på

hospital.«

På baggrund af dokumentarisk materiale gives en oversigt over, hvor

tit og hvor længe børnene er syge, hvad de fejler, samt hvad

sygdommen og de forskellige pasningsmuligheder betyder for barnets

trivsel og udvikling.

1. En undersøgelse af 412 familier i Århus viser, at blandt de yngste

børn (under eller lige ved 2 år) har 55 pct. ikke haft sygedage i

hjemmet, 15 pct. een til tre sygedage, 14 pct. fire til syv

sygedage og 16 pct. otte til flere sygedage.

Blandt de ældste børn fandtes, at 49 pct. ikke har haft nogen

sygdomme, 19 pct. een til tre sygedage, 17 pct. fire til syv

sygedage og 15 pct. otte til flere sygedage.

Undersøgelsen viser, at de infektiøse lidelser i luftvejene udgør en

meget stor sygdomsgruppe. Fra undersøgelsen nævnes, at blandt de

yngste børn har kun 6 pct. ikke haft forkølelser det sidste år, 16

pct. een forkølelse, 22 pct. to forkølelser, 13 pct. tre

forkølelser og 43 pct. fire eller flere forkølelser.

Blandt de ældste børn har 15 pct. ingen forkølelser haft, 26 pct.

een, 26 pct. to, 9 pct. tre og 24 pct. fire eller flere

forkølelser.

Århusundersøgelsen viser desuden, at blandt de yngste børn har 95

pct. ikke været utilpas den sidste måned (1 pct. utilpas fire til

syv dage og 4 pct. otte eller flere dage).

Blandt de ældste børn viser det sig, at 98 pct. ikke har været

utilpas (1 pct. utilpas fire til syv dage og 1 pct. otte eller

flere dage).

2. Fravær fra daginstitution.

Fra svenske undersøgelser vedrørende fraværshyppighed i

daginstitutioner er der fundet en fraværshyppighed på 30 pct. i

gennemsnit under 3 års alderen. Institutionsbørn under 3 år er

infektionsfrie halvdelen af tiden, hvorimod hjemmebørn er

infektionsfrie 3/4 af tiden, og i de to første leveår er

institutionsbørn dobbelt så hyppigt inficerede som hjemmebørn.

I gennemsnit er småbørn i daginstitutioner fraværende fra

institutionen 27 dage af forældrenes arbejdsdage pr. år. De

mindste børn er hyppigere syge end de største; således findes

blandt institutionsbørn under 1 år i gennemsnit 55 sygedage pr.

barn pr. år, medens børn over 6 år i gennemsnit har 19 sygedage

pr. barn.

Børnene under 1 år var i gennemsnit syge 5,6 til 6,6 dage ved hvert

sygdomstilfælde, hvorimod børnene på 6 år og derover i gennemsnit

var syge 5,5 dage. Hele gruppen af børn fra 0 til 6 år har i

gennemsnit 6 sygdomstilfælde pr. år, men blandt børnene under 1 år

var gennemsnittet 11 sygdomstilfælde pr. år. Disse svenske

undersøgelser er i overensstemmelse med tilsvarende danske

undersøgelser (socialministeriet 1974).

3. Arten af sygdomme.

Med hensyn til arten af de sygdomme, der giver anledning til fravær

fra daginstitutionen, findes der kun få undersøgelser. Langt

hyppigst drejer det sig formentlig om luftvejsinfektioner inkl.

mellemørebetændelse. Med hensyn til mellemørebetændelse har en

dansk undersøgelse vist, at hyppigheden var sikkert større blandt

institutionsanbragte børn især i et til to års alderen i forhold

til hjemmebørn. Ligeledes fandtes større hyppighed af almindelig

forkølelse blandt børn i vuggestue eller privat dagpleje end hos

børn passet i eget hjem. Udvalget konkluderer sammenfattende, at

trods den aftagende sygelighed med hensyn til alvorlige legemlige

lidelser er den kvantitative sygelighed målt overvejende ved

kontakt med sundhedsvæsenet og fravær fra daginstitutioner ikke

faldet.

Udvalgets overvejelser munder ud i følgende konstateringer:

- at de eksisterende tilbud med hensyn til pasning af syge børn ikke

er tilstrækkelige set på baggrund af udviklingen med hensyn til

sygeligheden i barnealderen samt den kulturelle og samfundsmæssige

udvikling især med hensyn til forældrenes tilknytning til

arbejdslivet,

- at kun offentligt ansatte i dag i meget begrænset omfang kan blive

hjemme for at passe et sygt barn, idet disse har adgang til at

blive hjemme på barnets første sygedag,

- at forskellene i kvinders og mænds fraværsprocenter kan forklares

ved, at mødrene i et vist omfang sygemelder sig, når de er

nødsaget til at blive hjemme på grund af et barns sygdom,

- at selv om børnefamilier på linje med andre familier har adgang til

hjemmesygepleje og til forbigående hjælp, viser socialstyrelsens

undersøgelser, at kun 2 pct. af hjemmehjælpen bruges til

børnefamilier, hvilket formentlig hænger sammen med, at det for de

fleste to-forsørgerfamilier er meget dyrt at have hjemmehjælp.

Desuden er hjemmehjælperne endnu ikke i tilstrækkeligt omfang

uddannet i pasning og pleje af børn.

Udvalgets overvejelser munder ud i følgende forslag:

- at der sikres forældrene mulighed for fravær fra arbejde under

børns sygdom. Fraværet må ikke medføre økonomiske afsavn,

forringede muligheder på arbejdspladsen eller i uddannelsen,

hverken med hensyn til ansættelsesforhold eller anciennitet og

avancementsmuligheder. Det er vigtigt, at retten til fravær fra

arbejdet ikke blot gælder for mødrene, men også fædrene,

- at hjemmehjælperordningen ændres således, at den bliver økonomisk

overkommelig også for almindelige familier. Desuden bør ordningens

kvalitet sikres dels ved en bedre uddannelse, dels ved at der

oprettes en hjemmehjælpsordning alene for børn, hvor

hjemmehjælpere tilknyttes den lokale daginstitution,

- at hjemmesygeplejerskens og sundhedssygeplejerskens arbejdsområde

samarbejdes bedre, således at sundhedsplejersken, der i forvejen

ofte kender barnet og familien, overtager tilsynet med barnet også

i sygdommens akutte fase,

- at lægeundersøgelse fortrinsvis overtages af familielægen i barnets

hjem,

- at speciallægetilsyn (børnelæger og ørelæger) kan rekvireres af

familielægen i barnets hjem,

- at børn, når det er nødvendigt, fortrinsvis indlægges på

børneafdeling, hvilket betyder en udbygning af kapaciteten på

børneafdelinger på bekostning af kapaciteten på de voksne

afdelinger, hvor børn ellers for tiden indlægges,

- at det igangværende udviklingsarbejde med hensyn til bedring af det

fysiske miljø, personaleuddannelse, mulighed for

forældredeltagelse på børneafdelingerne fortsættes og udbygges,

- at også sygehusambulatorierne, skadestuerne og de praktiserende

lægers og speciallægernes konsultationer afgørende ændres både med

hensyn til det fysiske miljø, arbejdets tilrettelæggelse,

personalets uddannelse og holdning således, at børn og

børnefamiliers behov tilgodeses i langt højere grad, end det er

tilfældet de fleste steder i dag.

III. BøRNEKOMMISSIONENS BETæNKNING NR. 918

I betænkningens kapitel 2, småbørn og småbørnsfamilier, beskrives

under afsnittet tal og tendenser sundhed og sygdom følgende:

Småbørns sygdom opfattes som et privat problem.

Når det gælder viden om de almindelige sygdommes omfang og udbredelse

blandt småbørn, står vi helt på bar bund herhjemme. Denne misere

grunder sig ganske givet i, at disse almindelige og oftest ganske

ufarlige sygdomme ud fra en strikte medicinsk betragtning må

vurderes som grænsende til det banale.

Det er de imidlertid langtfra, hvis problemet anskues den anden vej

rundt, så småbørnene og måske rettere deres forældres syn på sagen

kommer frem. I og med at op til 80 pct. af alle forældre i

småbørnsfamilierne i 1978 er væk hjemmefra om dagen, bliver de

almindelige børnesygdomme og småinfektioner som forkølelse,

influenzaer, maveonder o.s.v. en tilbagevendende belastning for

småbørnene og deres forældre. For hvem tager hånd om det syge

barn? Offentligt ansatte har stort set som de eneste ret til en

dags orlov i forbindelse med deres barns sygdom.

Hjemmehjælpsordningen synes at være en dårlig og/ eller for dyr

løsning, idet under 2 pct. af hjemmehjælperne bruges af

børnefamilierne.

Uanset om udearbejdende forældre formelt har ret eller ikke ret til

at blive hjemme og drage omsorg for deres syge barn, tyder meget

på, at de rent faktisk er tvunget til det. De praktiserende lægers

indberetninger kan sammen med hospitalsstatistikken give et

detaljeret billede af de mere alvorlige sygdommes omfang og

udbredelse hos børn. Mærkværdigt nok eksisterer der ingen

landsdækkende opgørelser eller bare tilnærmelsesvis repræsentative

undersøgelser om, hvor mange sygedage småbørn i gennemsnit har om

året, og hvordan antallet af sygedage fordeler sig i forhold til

forskellige kriterier såsom alder, socialgruppe, om barnet er

hjemme, i daginstitution eller i dagpleje o.s.v.

Endvidere peger børnekommissionen på, at det er et påtrængende

problem, at der ikke fortsat er indført orlov i forbindelse med

børns sygdom. Og der bør, efter kommissionens opfattelse, som en

begyndelse i hvert tilfælde gives forældrene med syge børn under 4

år ret til fravær.

I forbindelse med børnekommissionens arbejde vedrørende udvidelse af

barselorlov blev der nedsat et fællesudvalg mellem

ligestillingsrådet og børnekommissionen.

Dette fællesudvalg foreslog, at der gives en af forældrene adgang til

fritagelse for erhvervsarbejde i forbindelse med børnenes sygdom,

indtil disse er fyldt 9 år: tilsammen 10 dage pr. år for forældre

med et barn og tilsammen 15 dage pr. år for forældre med to eller

flere børn.

Ud fra de ovennævnte tal vedrørende den kvantitative sygelighed (hvor

ofte og hvor længe børnene er syge) må det foreslåede antal dage

klart siges at være for lidt, idet det er vanskeligt at antage, at

plejebehovet i hjemmet i hvert fald i de første leveår kan ligge

under 2 til 3 uger.

IV. SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTETS DAGPASNINGSUNDERSøGELSE bekræfter,

at der er problemer med at få passet syge småbørn. I 1975 angav

omkring halvdelen af alle par med småbørn i daginstitution, at de

ofte eller somme tider havde problemer af denne art. For de enlige

med småbørn drejede det sig om over 60 pct. Tendensen til, at de

enlige mødre er særligt hårdt ramt i forhold til parrene, gik igen

uanset pasningform. I øvrigt viste resultaterne, at problemerne

var forholdsvis større hos forældre med børn i daginstitution

sammenlignet med dem, der benyttede kommunal eller især privat

dagpleje.

Socialforskningsinstituttets undersøgelse om den unge familie i

1970erne sandsynliggør, at det især er mødrenes sag at tage sig af

syge børn. I 1975 var det i over halvdelen af parfamilierne

således, at alene moderen tog sig af denne side af omsorgen for

børnene. Fædrene stod alene med opgaven i kun 1 pct. af

familierne, men hjalp til i 37 pct. af dem. I 4 pct. af familierne

blev problemet klaret af børn, og en lidt mindre andel fik andre

til at træde til, når børnene var syge.

Socialforskningsinstituttets undersøgelse, sociale problemer og

sociale ydelser 1966-1977, bekræfter, at mødrene i 1977 langt

hyppigere end mændene blev hjemme for at passe syge børn. Desuden

var der tendens til, at funktionærer og tjenestemænd hyppigere end

andre, f.eks. ufaglærte arbejdere, var fraværende fra deres

arbejde på grund af syge børn.

DEN SVENSKE ORLOVSORDNING

I Sverige har forældre ret med fuld dagpengedækning til at blive

hjemme i tilsammen 10 dage pr. år i tilfælde af børns sygdom.

Denne mulighed er blevet udnyttet i kraftig stigende grad af de

svenske forældre, dog var der i 1975 kun 7-8 pct. af familierne,

der havde brugt alle dagene. Forældrenes medvirken har varieret

betydeligt i forskellige dele af Sverige og har i gennemsnit været

betydelig mindre end mødrenes. I 35 pct. af tilfældene har

forældre dog brugt mindst en dag om året til pasning af syge børn.

Fra 1981 er reglerne yderligere forbedret. Forældrene har fået ret

til forældrepenge for lejlighedsvis pleje af børn, selv om barnet

ikke er fyldt 12 år og forældrene afstår fra erhvervsarbejde i

forbindelse med:

1. Sygdom eller smitte hos barnet.

2. Sygdom eller smitte hos den, der normalt passer barnet.

3. Besøg i samfundets forebyggende barnhaelsovord. Forældrepenge

efter denne bestemmelse ydes i højst 60 dage pr. barn pr. år for

forældrene tilsammen.

DEN NORSKE ORLOVSORDNING

I Norge har forældre ret til frihed ved barns og børnepassers sygdom.

Den norske ordning er indarbejdet i den norske arbejdsmiljølov.

§ 33 A om ret til fri ved barn og barnepassers sygdom.

1. Arbejdstageren, som har omsorg for et barn under 10 år, har ret

til orlov for nødvendig tilsyn med barnet, når det er sygt.

2. Arbejdstageren har tilsvarende ret til orlov for nødvendig tilsyn

med barn under 10 år, når den, som har det daglige ansvar for

barnet, er sygt.

3. Orlovsretten efter punkt 1 og punkt 2 er tilsammen begrænset til

10 dage pr. kalenderår pr. arbejdstager, uafhængig om

arbejdstageren har ansvar for et eller flere børn. Retten gælder

til og med det kalenderår, barnet fylder 10 år.

4. Arbejdstagere, som er alene om ansvaret for barnet, har ret til

orlov som nævnt ovenfor i indtil 20 dage pr. kalenderår. Det samme

gælder, dersom der er to om omsorgen, men en af dem er langvarigt

afskåret fra tilsynet med barnet på grund af egen

funktionshandicap. Indlæggelse på syge- eller plejeinstitution

samt langtidspatient eller tilsvarende forhold.

5. Departementet kan give nærmere regler om gennemføring af denne

paragraf.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at Danmark på linje med Norge

og Sverige må sikre, at forældrene kan passe deres syge børn uden

selv at skulle lyve sig syge.

BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE LED I

beslutningsforslaget

Ad nr. 1

Det forudsættes, at den igangværende forsøgsordning på det offentlige

område fortsætter uændret.

Dette medfører, at for lønmodtagere, der ikke er omfattet af

forsøgsordningen eller overenskomstmæssige bestemmelser, gælder,

at de på barnets 1. sygedag har ret til sygedagpenge.

AD NR. 2

Ifølge gældende overenskomster varierer alderskriteriet fra 12 til 18

år. Forslagsstillerne finder imidlertid, at ordningen for nye

grupper skal gælde børn indtil 10 år.

Et barn betragtes som hjemmeværende, når det opholder sig hos sin

biologiske far og/ eller mor. Det samme gælder ophold hos

adoptivforældre samt hos den ene af forældrene i forbindelse med

udøvelse af samværsret.

Tilsvarende gælder i øvrige tilfælde, hvor den ansatte har

forældremyndighed over det hjemmeværende barn - uden at være

biologisk eller adoptivmæssig mor/ far.

Tilfælde, der falder uden for det ovennævnte, må afgøres efter et

konkret skøn. Vejledende herfor bør være dels hensynet til barnets

tarv, dels den ansattes tilknytning og varetægtsmæssige forhold

til barnet. Skønnet bør dog praktiseres på en måde, der ikke

nødvendiggør en overdreven undersøgelse af den ansattes

samlivsforhold.

Som hovedregel vil det være rimeligt at lægge til grund, at

tjenestefrihed kan tilstås en ansat, der har samme

folkeregisteradresse som barnet på sygdomstidspunktet, jfr. dog

ovenfor om samværsretssituationen. Denne hovedregel finder dog

ikke anvendelse, hvis den ansatte lever i kollektiv eller anden

form for bofællesskab, hvor man f.eks. efter tur passer

kollektivets/ bofællesskabets syge børn.

Enlige lønmodtagere får ret til i alt 20 dages supplerende fravær i

forbindelse med barnets sygdom, medens andre samlevende

lønmodtagere hver får ret til 10 dages fravær, idet kun en af

lønmodtagerne kan være fraværende ad gangen.

De 20 dages supplerende fravær opgøres løbende inden for et tidsrum

af 12 på hinanden følgende måneder, jfr. 120 dages reglen i

funktionær- og tjenestemandsloven.

Denne opgørelsesmåde anvendes for at modvirke »opsparing« af

fraværsdage, der kan give anledning til utilsigtet fravær.

Arbejdsgiveren kan kræve dokumentation for barnets sygdom, jfr.

reglerne i lov om dagpenge ved sygdom og fødsel.

Lønmodtagerne afgiver således for de 3 første fraværsdage en tro- og

loveerklæring, og ved fravær ud over 3 dage kan arbejdsgiverne

eller kommunerne kræve lægeerklæring.

AD NR. 3

Ved fravær efter nr. 1 og 2 gives ret til dagpenge, der udbetales af

arbejdsgiverne og efter ansøgning refunderes af kommunen.

Dagpenge kan kun ydes til een af forældrene ad gangen.

AD NR. 4

Denne bestemmelse skal sikre, at lønmodtagere, der ifølge en

kollektiv overenskomst gennem forhandling har opnået bedre

bestemmelser, end hvad der følger af forslaget til

folketingsbeslutning, bevarer de opnåede rettigheder, og at den

gældende ordning på det offentlige arbejdsmarked opretholdes.

Versioner

1. 1988-05-21