Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00058@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til inden den 1. januar 1987 at

fremsætte forslag om oprettelse af en selvstændig og uafhængig

børneombudsinstitution.

Ombuddet skal have til opgave at fremme børns interesse i samfundet

og værne om deres rettigheder. Ombuddet skal arbejde ud fra

følgende principper:

- Institutionen skal have ret til at tage sager op af egen drift samt

have fri adgang til alle offentlige og private institutioner for

børn.

- Institutionen skal løbende vurdere opvækst og levevilkår for samt

retsbeskyttelsen af børn og unge i samfundet.

- Institutionen skal udtale sig vedrørende lovinitiativer,

udbygningsplaner og alle vigtige områder, hvor barnets interesser

berøres.

- Institutionen udsender hvert år en årsberetning om arbejdet i

børneombuddet. Beretningen skal indeholde en analyse af

levevilkårene for børn og unge i samfundet.

- Årsberetningen kan endvidere indeholde forslag til lovinitiativer,

til ændring af administrativ praksis og til ændring af

prioritering af ressourcer til børn og unge.

- Institutionen skal i hele sin virksomhed medvirke til en løbende

informations-, oplysnings- og debatvirksomhed om børns og unges

vilkår.

- Institutionen skal fungere som påtale- og klageberettiget for børn

over for offentlige myndigheder, men institutionen kan ikke

behandle konkrete konfliktsager mellem børn og forældre, men kan

bistå med at henvise til rette klagemyndighed.

I tilknytning til børneombudsinstitutionen skal der oprettes et

mindre, selvstændigt sekretariat.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER

Børns og unges livssituation og opvækstvilkår er forandret meget, og

vilkårene ændres med stadig stigende hast.

Børns materielle og økonomiske betingelser i dagens samfund er

generelt ikke længere så ringe som tidligere, men der er sket en

væsentlig forringelse på det følelsesmæssige område.

Børn er på mange områder kommet i klemme i samfundsudviklingen, børns

interesser tilsidesættes, og deres udviklingsbehov tilgodeses ikke

i tilstrækkelig grad i planlægningen af vort samfund.

De seneste års økonomiske og kulturelle kriser har specielt ramt

børns og lavindkomstfamiliers levevilkår. Børn udsættes i dag for

stærke påvirkninger, eksempelvis videofilm, og er som forbrugere i

retsmæssig forstand en overset gruppe.

Børn mangler mulighed for selv at varetage deres interesser igennem

deltagelse i politisk virksomhed, interesseorganisationer og

lignende.

Børn vil heller ikke have de samme forudsætninger som voksne for at

vurdere lovforslag og andre planlægningsforslag og danne sig et

overblik over, hvordan de vil blive berørt.

Forslagsstillerne finder derfor, at der skal oprettes en selvstændig

og uafhængig børneombudsinstitution med det formål at tale

børnenes sag i den offentlige debat og over for lovgivere og

planlæggere.

Forslagsstillerne forventer, at der ved etablering af en

børneombudsinstitution efterfølgende vil fremkomme et stigende

behov for koordinering og stimulering af en selvstændig

forskningsindsats vedrørende børns og unges udviklings- og

opvækstmuligheder i samfundet.

Det skal bemærkes, at forslagsstillerne i folketingsåret 1985-86

fremsatte forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en

selvstændig og uafhængig børneombudsinstitution, decentrale

rådgivningscentre og et forskningscenter for børn og unge (B 54),

se Folketingstidende 1985-86, forhandlingerne sp. 5223 og tillæg A

sp. 2313.

Af socialministerens besvarelse af spørgsmål 2 i forbindelse med

socialudvalgets behandling af førnævnte beslutningsforslag nr. B

54 fremgår det, at småbørnsforskningen er taget op til overvejelse

i Undervisningsministeriet (medtaget som bilag).

Forslagsstillerne opfordrer undervisningsministeren og

socialministeren til snarest at afklare småbørnsforskningens

institutionsmæssige forankring.

Som bilag er endvidere medtaget et bilag fra udvalgsbehandlingen af

førnævnte forslag indeholdende Undervisningsministeriets notat om

børneombudsinstitutionen i Norge samt et spørgsmål til skriftlig

besvarelse til undervisningsministeren og dennes svar.

Forslagsstillerne finder det ligeledes af afgørende betydning, at de

kommunale og amtskommunale rådgivningscentre styrkes i deres

arbejde, samt at der i så høj grad som muligt foregår en

koordinering af amternes og statsamternes rådgivning.

Endvidere bør det sikres, at børn og voksne kender deres rettigheder

om en åben og anonym rådgivning i forbindelse med krise- og

konfliktsituationer.

BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE BESTEMMELSER

Børneombudsinstitutionen skal værne om barnets rettigheder. Enhver -

dvs. såvel børn som voksne - der mener, at et barns interesser

ikke i tilstrækkelig grad varetages af stat, amt eller kommune

eller af private, kan klage til børneombudsinstitutionen.

Børneombudsinstitutionen kan ikke gribe ind i private familieforhold,

f.eks. en konflikt mellem forældre og børn.

Børneombudsinstitutionen kan tage sager op af egen drift.

Erfarer børneombudsinstitutionen f.eks. gennem dagspressen om et

barn, der behandles i strid med gældende ret, kan

børneombudsinstitutionen anmode myndighederne om at undersøge

sagen og på grundlag af undersøgelsen henstille, at der sker en

anden behandling, indbringe sagen for den overordnede besluttende

myndighed eller indbringe forholdet for domstolene for at få de

nødvendige ændringer gennemført.

Børneombudsinstitutionen kan kritisere og henstille til byråd og

amtsråd, at vedtagne beslutninger tages op til fornyet

overvejelse, såfremt institutionen finder den vedtagne beslutning

klart urimelig.

Enhver kan som nævnt klage til børneombudsinstitutionen. En klage til

børneombudsinstitutionen forudsætter dog, at klagemulighederne i

forvaltningssystemet er udtømte. Børneombudsinstitutionen kan

bistå med at indbringe en klage for de overordnede myndigheder.

Heraf følger også, at børn anonymt kan henvende sig til

institutionen og få råd og vejledning.

Børneombudsinstitutionen har udtaleret vedrørende lovinitiativer,

udbygningsplaner og andre vigtige områder, hvor barnets interesser

berøres. Et lovforslag, der vedrører børns og unges forhold, skal

forelægges børneombudsinstitutionen inden fremsættelse i

Folketinget.

Finder børneombudsinstitutionen, at et lovforslag får betydning for

barnets stilling i samfundet, kan institutionen udtale sig i

forbindelse med forslagets behandling i Folketinget.

Institutionen kan hvert år vurdere de kommunale og amtskommunale

udbygningsplaner, der er af betydning for børn og unge.

Institutionen kan henstille og kritisere udbygningsplanerne,

såfremt det er åbenbart, at børns og unges interesser ikke i

tilstrækkelig grad er varetaget.

Børneombudsinstitutionen kan tage selvstændige initiativer.

Finder institutionen, at retsbeskyttelsen på et bestemt område er

utilstrækkelig, kan den foreslå Folketinget en lovændring. Bliver

institutionen opmærksom på en forvaltningsmyndighed, der anvender

gældende ret urimeligt eller tilsidesætter de almene

forvaltningsregler til skade for barnet, kan institutionen anmode

forvaltningsmyndigheden om at genoptage sagen og ændre praksis.

Institutionen kan endvidere indbringe en forvaltningsmyndighed for

tilsynsmyndigheden eller indbringe spørgsmålet for domstolene.

Bilag 1

Socialudvalgets spørgsmål nr. 2 til socialministeren i forbindelse

med

behandlingen af B 54 (1985-86) og ministerens besvarelse

SPØRGSMÅL 2:

Hvilke samarbejdsmuligheder har forskere, som beskæftiger sig med

børne- og familieforskning efter småbørnsinitiativets ophør?

SVAR:

Statens humanistiske Forskningsråd, Statens samfundsvidenskabelige

Forskningsråd og Statens lægevidenskabelige Forskningsråd

besluttede i 1980 at gøre småbørnsforskning til et fælles særligt

initiativområde i perioden 1981-1985 inkl. (småbørnsinitiativet).

På linje med andre initiativområder nedsatte de 3 forskningsråd i

fællesskab et fagligt udvalg med tilhørende sekretariat, der i den

fastsatte 5 års periode specielt skulle beskæftige sig med

(initiere og koordinere samt registrere) småbørnsforskning.

Med småbørnsinitiativets ophør er der ikke længere nogen instans, der

har som opgave specielt at koordinere og formidle kontakten mellem

småbørns- og familieforskere. Disse må herefter formentlig benytte

sig af de tidsskrifter, som findes på området, herunder især de

nyhedsbreve, der udsendes bl.a. via Forskningssekretariatet.

Det bemærkes i denne forbindelse, at Socialministeriet er bekendt

med, at spørgsmålet om en styrkelse og institutionsmæssig

forankring af småbørnsforskningen er taget op til overvejelse i

Undervisningsministeriet i tilknytning til småbørnsinitiativets

ophør.

Bilag 2

Undervisningsministeriets notat af 25. september 1985 om

børneombudsmandsinstitutionen i Norge

I forbindelse med besvarelse af spørgsmål nr. 13 fra Folketingets

udvalg angående ungdomspolitik har ministeren ønsket oplyst, om

der i Norge er foretaget en ekstern evaluering af institutionen,

og om der kan nævnes konkrete skridt som følge af ordningen.

Den norske børneombudsmandsinstitution har nu svaret på vores

forespørgsel herom.

Institutionen har været virksom i 4 år, og i den tid er der ikke

foretaget nogen ekstern evaluering, men i forbindelse med

beskikkelse for en ny 4-års periode er en sådan evaluering blevet

bebudet.

Institutionen opsummerer selv sine erfaringer i følgende

hovedpunkter:

1. Institutionen bliver taget alvorligt - dens udtalelser bliver læst

og vurderet.

2. Institutionens udtalelser fremtvinger et behov for at se sagen fra

barnets side.

3. Institutionen udtaler sig som høringsinstans i en række tilfælde,

som på en eller anden måde berører børns situation.

4. Institutionen understreger, at dens personalemæssige ressourcer er

stærkt begrænsede - i alt 4 medarbejdere.

Institutionen konkluderer, at det nuværende storstingsflertal (som i

sin tid var imod institutionens oprettelse) ikke har foreslået

nedlæggelse, og sagen har heller ikke været berørt i den nyligt

overståede valgkamp.

Institutionens egen konklusion lyder: »Som konklusion kan siges, at

det troligt er for tidligt at sige så meget om

Børneombudsmandsinstitutionens virkning, og at det også i

fremtiden vil blive vanskeligt at vurdere eksakt, hvordan børns

forhold ville have været UDEN Børneombudsmandsinstitutionen.«

Bilag 3

Spørgsmål til skriftlig besvarelse til undervisningsministeren

(6. januar 1986) af Jytte Andersen (S)

»Hvordan vil ministeren sikre, at småbørnsinitiativets arbejde om

koordinering, stimulering og støtte af småbørnsforskning i Danmark

videreføres, efter at initiativets 5 års virke er ophørt med

udgangen af 1985?»

(Spm. nr. S 491).

BEGRUNDELSE:

I forlængelse af børnekommissionens arbejde besluttede de tre

forskningsråd (Statens humanistiske Forskningsråd, Statens

samfundsvidenskabelige Forskningsråd og Statens lægevidenskabelige

Forskningsråd) et fællesinitiativ vedrørende småbørnsforskning.

Udvalget fik til opgave at holde seminarer, work shop, konferencer,

kurser m.v., yde forskervejledning, oprette uddannelsesstillinger

og projektforberedelsesstipendier samt forbehandle ansøgninger til

forskningsrådene inden for småbørnsområdet. Udvalget informerede

om arbejdet igennem et nyhedsbrev.

Småbørnsinitiativets virksomhed beskrives i antologi om

småbørnsforskning »Småbørn - familie samfund«, og arbejdet må

anses som vellykket. Imidlertid hedder det i bogens afslutning

side 27:

»Spiren til et kreativt forskningsmiljø for småbørnsforskere er

dannet, men den må stadig næres og gødes for ikke at visne bort.

Man kunne ønske et forskningscenter, hvor småbørnsforskere kunne

inspirere hinanden, udveksle ideer og udføre projekter i et

tværfagligt forskningsmiljø. Tanker som disse er også fremme andre

steder i Norden, men for at ønskedrømmene kan realiseres, kræves

opbakning og ressourcer.

Skal småbørnsforskningen i Danmark fortsat spire og måske en dag

folde sig ud som en forskningsmæssig blomst, er der fortsat behov

for en ekstra indsats«.

SVAR (15. JANUAR 1986):

Undervisningsministeren (Bertel Haarder):

Jeg anser det på forhånd for at være umuligt at sikre, at dette

særlige initiativ videreføres i sin nuværende eller en tilsvarende

form. De tidsbegrænsede koordinerede forskningsinitiativer på

tværs af sektorer og forskningsråd anser jeg for gode i den

forstand, at man herved gør forskerne og brugerne af forskningen

opmærksomme på sammenhænge og informationskanaler. Det er min

opfattelse, at der - uafhængigt af sådanne initiativer - påhviler

forskere en forpligtelse til at orientere sig om tilgrænsende

områder og at orientere andre om eget arbejde, f.eks. gennem

seminarer og publikationer, der retter sig mod bredere kredse.

Jeg er vidende om, at det nu afsluttede småbørnsinitiativ har været

særdeles nyttigt for institutioner, der varetager opgaver med

småbørnsopdragelse, småbørns helbredstilstand og børnefamiliers

levekår. Initiativet har uden tvivl også haft stor betydning for

seminarier, der uddanner pædagoger, og hvis undervisning i videst

muligt omfang bør være forskningsforankret.

Et solidt kundskabsgrundlag for pædagoguddannelserne ligger mig på

sinde, ikke mindst da op mod 2/3 af Danmarks småbørn går i

børnehave og næsten alle i børnehaveklasse.

På baggrund af erfaringerne med småbørnsinitiativet er det imidlertid

Statens samfundsvidenskabelige Forskningsråds opfattelse, at

emneområdet er for snævert til at bære et selvstændigt

forskningscenter. Det er forskningsrådets opfattelse, at der

fortsat er behov for en særlig indsats for at stimulere

småbørnsforskningen, men at dette bedst kan ske gennem udnyttelse

af allerede eksisterende institutioner som f.eks.

Socialforskningsinstituttet, Amtskommunernes og Kommunernes

Forskningsinstitut og diverse institutter på Danmarks

Lærerhøjskole. Derudover finder forskningsrådet, at der bør ydes

støtte til projekter og projektgrupper med tilknytning til

eksisterende forskningsmiljøer.

Jeg har - bl.a. på den baggrund - besluttet og bekendtgjort, at vi i

ministeriet tager spørgsmålet om styrkelse og institutionsmæssig

forankring af småbørnsforskningen op til overvejelse.

Det forekommer mig umiddelbart nærliggende at knytte virksomheden til

Danmarks Lærerhøjskole, bl.a. fordi der efterhånden er så tæt

koordinering af folkeskolen og småbørns- og fritidspædagogik

gennem de seneste års ændringer af folkeskolen.

Undervisningsministeriet har iværksat en undersøgelse af

mulighederne for at gennemføre en integration i et

institutionsmæssigt fællesskab af lærerhøjskolen og Danmarks

pædagogiske Institut. Det vil i denne forbindelse være naturligt

at undersøge mulighederne for at styrke småbørnsforskningen.

Versioner

1. 1988-05-21