Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00062@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag med henblik

på en nedbringelse af næringssaltbelastningen af vandløb, søer og

marine områder.

Lovforslaget skal indeholde følgende hovedelementer:

1. Landbrugets forbrug af kvælstof skal halveres i løbet af 3 år.

2. Bestemmelserne vedrørende opbevaring og brug af husdyrgødning skal

yderligere strammes, så afstrømning og fordampning af kvælstof

nedsættes.

3. Marginaljorderne tages ud af omdriften, således at der bliver

forbud mod anvendelse af gødning og pesticider på disse jorder.

4. Krav om efterafgrøder på alle marker, som ellers ville ligge bare

efter høst.

5. Omlægning af landbrugsstøtten, således at den favoriserer

økologisk jordbrug samt brug med optimalt forhold mellem dyrehold

og dyrket areal.

6. Krav om mekanisk, biologisk og kemisk rensning af alt

byspildevand.

7. Udledning af kvælstof, fosfor og organisk stof (NPO) fra dambrug

nedsættes til 10 pct. af den nuværende belastning.

8. Skærpede krav til direkte industriudledninger.

9. Krav om rensning for kvælstofilter fra såvel kraftværker som fra

motorkøretøjer.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER

Næringssaltbelastningen af vore overfladevande nedsættes således, at

de er upåvirkede til svagt påvirkede, dvs. en

belastningssituation, der svarer til det landbrugsbidrag af

kvælstof, fosfor og organisk stof, som var gældende omkring 1950.

På lang sigt arbejdes for et økologisk landbrug.

For byernes vedkommende gennemføres en rensning ned til ca. 1 mg P/ l

og 5-8 mg N/ l. For industri, trafik og dambrug gennemføres

tilsvarende reduktion af N- og P-udledningen.

De foreslåede faste grænseværdier svarer ifølge NPO-redegørelsen til,

hvad henholdsvis et udbygget biologisk anlæg med kvælstoffjernelse

og et anlæg, der foretager fældning af fosfor, kan klare.

Siden 1950 er landbrugets handelsgødningsforbrug steget fra 60.000

til 412.000 t (1984), og udbragt husdyrgødning er steget fra ca.

50 til 100 kg N/ ha. I alt er landbrugets kvælstofforbrug 3-doblet

siden 1950. Omkring 1950 var næsten alt husspildevand kun mekanisk

renset, og den biologiske rensning reducerede kun kvælstof- og

fosforudledningerne lidt. I dag bliver kun en ringe del af

spildevandet kemisk renset.

Op igennem 50erne øgedes mængderne af fosfor i spildevandet, og

forureningen af vore søer tog fart. Biologisk rensning hjalp ikke,

og mange steder blev spildevandet ført til havet. Op igennem

60erne og 70erne blev også fjordene og de kystnære områder

forurenet, men dette skyldtes i høj grad, at kvælstofudvaskningen

fra landbruget øgedes med endnu højere takt. For så vidt angår

belastningen af søer, vandløb og fjorde ligger der for

hovedpartens vedkommende recipientkvalitetsplaner, der sikrer en

forbedring af rensningen af husspildevandet. For landbrugets

kvælstofudledninger eksisterer der derimod kun helt

utilstrækkelige hensigter i den såkaldte NPO-handlingsplan fra

1985.

En tilbageførsel til en miljøtilstand, som var gældende i 1950, men

med en betydelig reduktion i husspildevandsbidraget kræver

således, at alt spildevand renses.

BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE PUNKTER

Ad 1. KVÆLSTOFFORBRUG

Alle landmænd skal fra 1987 anvende en konsulent. Før sæsonens start

oplyses konsulenten om det planlagte dyrkede areal samt

afgrødefordeling. Enten landmanden selv eller konsulenten skal

udarbejde en markplan.

Forbruget af kvælstofgødning nedskæres, således at 1987 forbruget på

landsplan udgør højst 75 pct. og 1988-forbruget højst 50 pct. af

1986-forbruget.

Landbrugsministeriet foretager en regional fordeling af

kvælstofforbruget (fastsætter regionale kvoter for brug af

kvælstofholdig handelsgødning). Inden for disse regionale kvoter

har konsulenterne pligt til at fastsætte kvoter for hver enkelt

landmand.

Det tillades hver enkelt landmand at købe kvælstofgødning ud over sin

kvote, men af denne gødning betales en afgift på 6 kr./ kg.

Den enkelte landmands kvote vurderes hvert år, og fra 1989 anses

kvotetildelingen for at være så underbygget, at der ikke længere

gives mulighed for at købe mere end den tildelte kvote. Dermed er

halveringen fuldt ud gennemført i 1989. Dvs. i løbet af 3 år.

Den foreslåede nedtrapning af kunstgødningsforbruget bygger i en

overgangsperiode på et system, hvor afgifter og støtte til ændrede

dyrkningsmetoder så vidt som overhovedet muligt skal motivere den

enkelte landmand til at foretage den nødvendige reduktion i

gødningsforbruget. Efter denne overgangsperiode lægges der så

faste maksimumsgrænser, dvs. krav om overholdelse af kvoterne.

Ad 2. REGLER FOR HUSDYRGØDNING

Kravene i den allerede vedtagne lov om husdyrgødning skærpes, således

at gylletankskapaciteten forøges med 2 måneder. Det betyder for

gårde med større dyrehold, at der skal være mindst 8 måneders

opbevaringskapacitet.

Tilsvarende forlænges udbringningsforbuddet frem til 1. januar

samtidig med, at forbuddet mod udbringning på frossen jord

opretholdes.

Fordampningen fra gylleanlæg nedsættes mest muligt, eksempelvis med

krav om, at gyllen opbevares i lukkede tanke.

Ad 3. MARGINALJORDE

I forbindelse med de initiativer, som miljøministeren må iværksætte,

for at landbrugets kvælstofforbrug kan halveres, inddrages

marginaljordsplanlægningen, således at der sikres bedst mulig

naturgenopretning og bedst mulige forudsætninger for en

intensivering af økologisk landbrug.

Ad 4. EFTERAFGRØDER

Jorden skal være plantedækket hele året ved dyrkning af efterafgrøder

og vinterafgrøder. Dog skal der åbnes mulighed for mekanisk

ukrudtsbehandling. Pesticidforbruget må ikke øges ved dyrkning af

visse afgrøder.

Ad 5. OMLÆGNING AF LANDBRUGSSTØTTEN

Landbrugsstøtten har længe medvirket til at fremme en udvikling, som

øger de miljømæssige problemer, f.eks. den øgede specialisering.

Mange brug er uden dyrehold, mens andre har alt for mange dyr i

forhold til det areal, de har til rådighed til udbringning af

gylle. Specielt er kvægbruget trukket vestpå, og netop i Jylland

findes de største problemer med sandede jorder og dermed nitrat i

grundvandet.

VS kræver derfor en omlægning af landbrugsstøtten, som fremmer en

omlægning til:

a) brug med dyrehold, hvor der er et hensigtsmæssigt forhold mellem

antal dyr og areal og brug, som binder sig til sædskifte,

b) brug, som nedsætter deres forbrug af pesticider samt bruger mindre

handelsgødning end den i punkt 1 omtalte kvote og de brug, der

overholder ovenfor anførte krav,

c) økologisk jordbrug.

Støtten gives gradueret med størst støtte til c) og derefter b), a)

og endelig det traditionelle landbrug, som skal have reduceret

støtte.

Ad 6. RENSNING AF SPILDEVAND

Inden 1990 gennemføres fosforrensning til 1 mg P/ l og

kvælstofrensning til 5-8 mg N/ l af alt spildevand fra husholdning

og industri.

Disse skærpede krav om spildevandsrensning fra husholdninger og

industri gennemføres ved en revurdering af de eksisterende

recipientkvalitetsplaner og spildevandsplaner.

Ad 7. DAMBRUG

Udledning af NPO nedsættes til 10 pct. af den nuværende udledning.

Dette skal ske ved recirkulering af vandet og rensning.

Der stoppes for oprettelse af nye havbrug og dambrug, hvor der

benyttes kunstig fodertilsætning.

Ad 8. INDUSTRIUDLEDNINGER

Industriens ulovlige udledninger må bringes til ophør inden for 6

måneder. Udviklingsprogrammet for renere teknologi (fremlagt af

miljøministeren i oktober, jf. almindelig del - bilag 6 1986-87)

skal føre til, at der stilles krav om ændret teknologi i de

forurenende industrier. Hurtigere kan dette rent fysisk ikke

gennemføres.

Specielt skal Superfos og Cheminovas udledningstilladelse skærpes, da

disse virksomheders bidrag af fosfor udgør 90 pct. af det samlede

industribidrag til havet.

Ad 9. RENSNING AF KVÆLSTOFILTER

Udslip af kvælstofilter og ammoniak til luften giver et betydeligt

bidrag til kvælstofbelastningen af havene. Fordampning fra

husdyrgødning udgør det største problem. De krav, der stilles

under punkt 2 vil nedbringe denne afdampning noget.

Kvælstofilterne fra kraftværker og biler er den næststørste kilde.

Kvælstofilterne i biludstødning kan reduceres med 80-90 pct. ved

at anvende katalysatorer.

Desværre har regeringen hidtil ligget under for, at EF ikke tillader,

at Danmark stiller krav om katalysatorer på nye biler. For at

komme ud over dette har VS og SF foreslået, at der straks indføres

differentierede afgifter, der gør katalysatorbiler billigere end

biler uden katalysatorer, (jf. forslag til lov om ændring af lov

om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., Folketingstidende

1985-86, forhandlingerne sp. 7690, 9295 og tillæg A sp. 4907).

Hvad kraftværkerne angår, har miljøministeren fremlagt en såkaldt NOx

handlingsplan, som imidlertid ikke indeholdt skyggen af handling.

VS kræver, at der sættes en tidsfrist, således at der fra 1990 skal

ske en fjernelse af mindst 70 pct. af de producerede NOx'er på

alle nye kraftværker. Frem til 1995 skal det tilsvarende gøres på

så mange eksisterende kraftværker, at det samlede NOx udslip

reduceres med 50 pct. i forhold til 1986-niveauet.

Versioner

1. 1988-05-21