1986 BSF 65 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM TILVEJEBRINGELSE AF DE FORNØDNE FACILITETER TIL BRUG FOR DANSK RØDE KORS OG DANSK FLYGTNINGEHJÆLP
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00065@1988-05-21/da
Indhold
Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, der
pålægger kommunerne en forpligtelse til at anvise private eller
kommunale faciliteter i fornødent omfang, således at Dansk Røde
Kors og Dansk Flygtningehjælp kan udføre deres funktioner over for
flygtninge og asylansøgere på en sådan måde,
- at aktiviteterne spredes bedst muligt geografisk under hensyn til
muligheden for at opnå lokalbefolkningens aktive medvirken, og
- at de lokale centre opnår den optimale størrelse under hensyn til
de opgaver, som skal løses i disse centre.
BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET
Situationen både for flygtninge og asylansøgere og for
hjælpeorganisationerne er urimelig, så længe visse kommuner
vægrer sig ved at påtage sig deres del af ansvaret for en
forsvarlig integration af flygtningene i det danske samfund.
Forslagsstillerne er overbeviste om, at de fornødne faciliteter kan
findes. Hvis Danmark, som foreslået af Venstresocialisterne i
beslutningsforslag nr. B 6 af 8. oktober 1986, påtager sig sin
andel af den årlige flygtningestrøm (ca. 6.000-8.000 om året), vil
det betyde, at der årligt skal anvises pladser svarende til ca.
1,5 promille af befolkningen. En kommune med 50.000 indbyggere
skal altså skaffe 80 pladser, hvis problemet fordeles ligeligt.
Det ville være en overkommelig opgave. I betragtning af, at
flygtningestrømmen som følge af udlændingelovens ændring i dag er
langt mindre, end hvad der svarer til Danmarks rimelige andel af
det globale flygtningeproblem, må det karakteriseres som direkte
pinligt, at problemet ikke for længst er løst ad frivillighedens
vej.
Forslaget tilgodeser flere formål:
FOR DET FøRSTE er det et mål i sig selv at give flygtningene
ordentlige forhold og hjælpeorganisationerne mulighed for at bruge
deres tid og kræfter på andre og mere væsentlige problemer end at
løbe fra Herodes til Pilatus for at tigge om tag over hovedet til
flygtningene.
FOR DET ANDET styrkes muligheden for, at flygtningene på forsvarlig
vis kan få hjælp og støtte til en integration i de lokale samfund.
Der er grænser for, hvor mange flygtninge det er hensigtsmæssigt
at placere i et lokalsamfund. Disse overgrænser vil imidlertid
ikke være noget problem, hvis alle kommuner forpligtes til at
stille tilstrækkeligt med faciliteter til rådighed.
FOR DET TREDJE modvirkes fremmedhad. Det bliver lettere at
afmystificere flygtningene, når de møder lokalbefolkningen og
deltager i lokalsamfundets liv. Det er en kendt sag, at fremmedhad
er mest udbredt i befolkningsgrupper, der ikke har særlig
personlig kontakt med indvandrere og flygtninge.
Forslagsstillerne ville foretrække, at kommunerne påtog sig opgaven
frivilligt. Da dette imidlertid har vist sig at være en
ufremkommelig vej, må regeringen gennem lovgivning sikre hjemmel
til at pålægge alle kommuner at stille mindst 50 pladser og
tilhørende faciliteter til rådighed for Dansk Flygtningehjælp og/
eller Dansk Røde Kors efter behov. Kommuner med mere end f.eks.
20.000 indbyggere skal desuden kunne pålægges at tilvejebringe et
yderligere antal pladser, svarende til kommunens indbyggerantal.
Forslaget indebærer med andre ord, at kapaciteten bliver rigelig. Af
hensyn til hjælpeorganisationernes planlægning er en vis
overkapacitet at foretrække, så de situationer, der følger af
ujævn tilgang af asylansøgere, kan håndteres fleksibelt og
rationelt.
Efter forslaget kan kommunerne selv vælge, om de vil anvise
offentligt eller privatejede faciliteter. Udgifterne betales efter
samme regler som hidtil, hvorfor forslaget ikke vil medføre
merudgifter.
En undergrænse på 50 pladser vil i de små kommuner betyde en
flygtningeandel i størrelsesordenen 1 pct. af indbyggerne.
Selv om tallet så var 2 eller 3 eller 4 pct., ville forslagsstillerne
i almindelighed ikke finde det spor betænkeligt. Snarere måtte man
anse det for en chance for kulturel og menneskelig berigelse med
et sådant indslag af udlændinge i det lokale liv.
Med det meget begrænsede antal flygtninge, der faktisk har ophold i
Danmark og faktisk kommer hertil, er der imidlertid kun
undtagelsesvis mulighed for at nå så stor en flygtningeandel i den
enkelte kommune.
Som bilag til forslaget er optrykt en artikel fra Politiken den 6.
november 1986, der omtaler, hvorledes antallet af flygtninge
fordeler sig i Københavnsområdet og Nordsjælland.
Det bemærkes, at forslaget med visse ændringer er en genfremsættelse
af et i folketingsåret 1985-86 fremsat beslutningsforslag, se
Folketingstidende 1985-86, forhandlingerne sp. 730 og 1383 samt
tillæg A sp. 1065.
Bilag
Politiken, den 6. november 1986
+++OVERSIGTSKORT+++
Flygtninge er skævt fordelt
VELSTILLEDE KOMMUNER TAGER FÆRREST
Af Olav Christensen
Arbejdet med at integrere flygtninge er meget ulige fordelt mellem
kommunerne i København og Nordsjælland. Den tungeste del af læsset
trækkes af kommuner, som i forvejen har mange sociale klienter,
mens de velstillede kommuner nord for København huser få
flygtninge.
Politiken har med hjælp fra Dansk Flygtningehjælp lavet et kort, der
viser fordelingen af de udlændinge, der er i gang med
Flygtningehjælpens 18-måneders integrationsprogram. Tallene viser
fordelingen på Københavns og Frederiksborg amter samt
Frederiksberg og Københavns kommuner. De stammer fra 1. august,
men giver alligevel et korrekt billede af situationen i dag, mener
Dansk Flygtningehjælp.
Det er tydeligt, at København, Helsingør, Hillerød, Brøndby, Farum og
Ballerup tager en meget stor del af flygtningene. Typisk for de
kommuner er, at de har meget almennyttigt boligbyggeri, hvor
flygtningene har kunnet komme ind. Omvendt synes
parcelhusområderne nord for København stort set at være lukket
land for flygtningene.
- Det er nok ikke forkert at sige, at den skæve geografiske spredning
i et vist omfang er en afspejling af boligforholdene og
boligpolitikken i de forskellige kommuner, siger vicekontorchef
Hans Otto Jørgensen fra Kommunernes Landsforening.
Han oplyser, at samtlige kommunernes udgifter til bistandshjælp og
daginstitutioner til flygtninge bliver betalt fuldt ud af staten.
Den største udgift ved at tage imod flygtninge er udgifter til
folkeskole for eventuelle børn og administration.