Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00067@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Idet Folketinget udtaler,

- at det er en fælles forpligtelse at give de flygtninge, der har

fået asyl i Danmark, mulighed for at skabe sig en fremtid og yde

en indsats i vort samfund,

- at hver enkelt kommune derfor har en principiel forpligtelse til at

modtage et antal flygtninge i forhold til sit befolkningsgrundlag,

men med hensyntagen til antallet af indvandrere i kommunen, og

- at en øget og bedre koordineret indsats er nødvendig, hvis man skal

kunne løse problemerne med at skaffe de ca. 8.000 flygtninge i

Danmark, som endnu ikke har en fast bolig, en rimelig tilværelse,

opfordrer Folketinget regeringen til

- at nedsætte et centralt udvalg i socialministerens regi med den

opgave at fastlægge retningslinierne for løsningen af problemerne

ved flygtningenes indpasning i det danske samfund, herunder

flygtningenes fordeling på de enkelte amtskommuner m.v. Udvalget

skal have kompetence til at løse de problemer, der ikke har kunnet

løses ved forhandling. Ud over repræsentation fra

Socialministeriet skal udvalget have repræsentation fra Dansk

Flygtningehjælp, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i

Danmark samt Københavns og Frederiksberg kommuner,

- at oprette et udvalg i hver amtskommune med repræsentanter fra

Dansk Flygtningehjælp, samtlige kommuner, amtskommunen og

Socialministeriet med den opgave at hjælpe med til at løse de

lokale problemer ved flygtningenes indpasning i de lokale samfund,

herunder at fordele flygtningene på de enkelte kommuner. Ved

fordelingen af flygtningene skal der tages hensyn til disses

mulighed for at søge uddannelse og/ eller skaffe sig beskæftigelse

inden for en rimelig afstand fra deres bolig,

- at fremsætte lovforslag om fuld statslig dækning af de kommunale

udgifter vedrørende flygtningene i integrationsperioden og i en

periode derefter,

- at fremsætte lovforslag om ændring af bestemmelserne om delvis

udligning af de kommunale udgifter til indvandrere, så der sker en

klar forbedring af udligningen og indføres et statsligt tilskud i

udligningssystemet,

- at undersøge behovet for økonomisk støtte til amtskommuner med

særlig store udgifter i forbindelse med flygtninge,

- at udvide rammerne for de kommunale og amtskommunale udgifter i

1986 og følgende år, svarende til stigningen i udgifterne til

flygtninge,

- at undersøge behovet for behandling af flygtninge, der har været

udsat for tortur, og at stille forslag om den nødvendige udbygning

af disse behandlingstilbud,

- at fremsætte lovforslag, der giver alle kommunalbestyrelser

mulighed for at råde over en del af de ledigblevne lejligheder i

alle former for udlejningsbyggeri med henblik på at fremskaffe

boliger til vanskeligt stillede mennesker, herunder flygtninge,

- at sikre, om nødvendigt ved lov, at kommuner eller andre kan

erhverve ejerboliger og private andelsboliger i fornødent omfang

som boliger for flygtninge,

- at stille forslag, der i højere grad giver kommunerne, Dansk

Flygtningehjælp og andre muligheder for at bygge boliger til

flygtninge,

- at fremsætte lovforslag om en udvidelse af kvoten for almennyttigt

boligbyggeri og ungdomsboliger og

- at udvide de statslige myndigheders støtte til kommunernes og andre

organers og gruppers arbejde med at løse de stadig større opgaver

på flygtningeområdet.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

Der i øjeblikket ca. 8.000 flygtninge i Danmark, der har fået eller

kan regne med at få asyl i vort land, men som ikke endnu har en

fast bopæl. De er flygtet fra lande, hvor de er alvorligt truet,

måske i mange tilfælde i direkte livsfare, og vi er derfor

forpligtet til at hjælpe dem.

Det er vi ikke alene, fordi Danmark har tiltrådt en international

aftale om at hjælpe mennesker, der søger beskyttelse her i landet,

men især af helt selvfølgelige medmenneskelige grunde.

Hvis denne store gruppe af forfulgte mennesker skal have gode

muligheder for at skabe sig en fremtid her og for at yde deres

bidrag til vort fællesskab, må det være en forpligtelse for alle i

Danmark at være med til at klare de problemer, det giver for

landet i de nærmeste år.

Der er en række kommuner og lokalområder, hvor man i mange år har

taget mod mennesker fra andre lande, indvandrere og flygtninge. I

andre kommuner og lokalområder er der ingen eller næsten ingen af

disse grupper. Der er i den første gruppe kommuner, der med gode

argumenter beder om, at deres store praktiske og økonomiske

problemer ikke øges. I den anden gruppe er der en række kommuner,

der hævder, at det er umuligt at klare blot en lille del af den

fælles opgave. Og så er der et stort flertal af kommuner, der kan

og vil, hvis de hjælpes dertil.

I dag er der et utilstrækkeligt system for statslige tilskud til de

kommuner, der modtager flygtninge. Endvidere er der et system for

udligning til gavn for kommuner med særlig mange indvandrere, som

bør ændres.

Den lovgivning, der giver kommunerne mulighed for at skaffe boliger i

udlejningsejendomme bl.a. til flygtninge, er for begrænset. Kvoten

for almennyttigt boligbyggeri er ikke stor nok. Der må også være

muligheder for i langt højere grad end nu at skaffe flygtninge

boliger i andre boligformer end traditionelt udlejningsbyggeri.

Endvidere er man i den situation, at en række statslige myndigheder

har en alt for tilbagetrukken rolle, når det drejer sig om at løse

de meget store praktiske problemer, som Dansk Flygtningehjælp,

kommunerne, amtskommunerne, boligudlejerne og andre står over for.

Den socialdemokratiske folketingsgruppe er derfor af den bestemte

opfattelse, at det er nødvendigt med en række klare beslutninger i

Folketinget, hvis man skal løse de menneskelige, praktiske og

økonomiske problemer, der er forbundet med at hjælpe tusinder af

flygtninge til en fremtid i Danmark i løbet af et meget kort

åremål.

Socialdemokratiet fremsætter derfor et samlet forslag til en løsning.

Forslaget består af fire dele:

Det første, grundlæggende, i forslaget er, at det understreges, at

det er en fælles opgave. Derfor er det vigtigt at få fastslået, at

enhver kommune har en principiel forpligtelse til at modtage et

antal flygtninge i forhold til sin befolkningsstørrelse, men

således at der må være klare undtagelser for de kommuner, der har

relativt mange indvandrere fra lande uden for Norden, EF og

Nordamerika.

Det er de statslige myndigheder, der skal tilrettelægge et system

for, hvorledes denne forpligtelse skal gennemføres i praksis, og

som har ansvaret for, at de problemer, der opstår, bliver løst.

Centralt må der skabes et samarbejdsorgan i socialministerens regi,

hvor de implicerede ministerier, Kommunernes Landsforening,

Amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiksberg kommuner og Dansk

Flygtningehjælp fastlægger de overordnede retningslinier, løser

principielle problemer, tager initiativer til nødvendige ændringer

i lovgivning og procedurer og tager stilling til, hvor i landet

grupper af flygtninge skal søges placeret, hvis det ikke har

kunnet løses ved forhandling med de lokale samarbejdsorganer.

Ved udarbejdelsen af retningslinierne for fordelingen af flygtningene

og i forbindelse med eventuelle konkrete beslutninger i

samarbejdsorganet om placeringer af flygtninge skal hensynet til

flygtningenes muligheder for indpasning i det lokale samfund og

deres muligheder for at få en uddannelse og/ eller beskæftigelse

inden for en rimelig geografisk afstand tillægges stor vægt.

Det er vigtigt at fastslå, at der ikke kan være tale om at søge at

stavnsbinde flygtningene. De har som alle andre en principiel ret

til at bosætte sig, hvor de kan og vil efter integrationsperioden.

I hver enkelt amtskommune oprettes et samarbejdsorgan mellem Dansk

Flygtningehjælp, samtlige kommuner, amtskommunen og

Socialministeriet med det formål at forhandle sig frem til de

bedst mulige løsninger for de flygtninge, den pågældende

amtskommune skal modtage. Samarbejdsorganet bør have kompetence

til at løse konflikter, hvor enighed ikke opnås ved forhandling.

Anden del af forslaget drejer sig om økonomi, dvs. om penge til at

løse opgaven.

Staten betaler i dag hovedparten af udgifterne ved flygtningene i

integrationsperioden og i en periode derefter, indtil de i to år

har klaret sig uden hjælp efter bistandsloven eller eventuelt er

blevet danske statsborgere. Staten bør derudover i en nærmere

fastsat årrække betale de øvrige kommunale udgifter, eksempelvis

til undervisning af børn, til tolkebistand, biblioteker og

administration.

Ud over de foreslåede ændringer i statens støtte til de kommunale

udgifter til flygtninge er der et stort behov for at ændre og

udvide den eksisterende udligningsordning til gavn for kommuner

med forholdsvis mange indvandrere.

I 1987 vil denne udligningsordning give 18 kommuner i alt 45,1 mill.

kr. i tilskud, brutto. Heraf får Københavns kommune godt halvdelen

på grund af det meget store antal indvandrere, absolut og

forholdsvis. Det nettobeløb, de pågældende kommuner får, er

væsentligt mindre, fordi tilskuddet er finansieret ved en

reduktion af statens tilskud til kommunerne.

Der er flere grunde til at foreslå ordningen forbedret.

Den meget vanskelige beskæftigelsessituation for mange indvandrere er

tilsyneladende meget langvarig. Antallet af flygtninge, der også

vil få store beskæftigelsesproblemer, er stigende. Det afsatte

beløb er ikke reguleret svarende til stigningen i

indvandrertallet. Det antal kommuner, der kan få tilskud, er

ganske lille.

Der er derfor behov for en ændring, der øger antallet af kommuner,

der kan få tilskud, og øger tilskuddet pr. indvandrer. Det må ske

ved, at der gives et væsentligt statsligt tilskud, der ikke

modregnes i det generelle tilskud.

Forslagsstillerne forudsætter, at det er muligt at tilrettelægge

dette tilskudssystem således, at der ikke bliver dobbelt dækning

af udgifter til grupper af flygtninge.

Forslagsstillerne lægger vægt på at bevare og udbygge det nuværende

system på flygtningeområdet, således at staten direkte betaler

udgifterne ved flygtningenes ophold. Derved fremgår det klart, at

der ikke er tale om kommunale udgifter, som betales af de lokale

skatteydere.

Amtskommunerne, herunder Københavns og Frederiksberg kommuner,

afholder en række udgifter til flygtninge, bl.a. på

sundhedsområdet, til undervisning af voksne og til

døgninstitutioner og døgnpleje for børn og unge.

Det må undersøges, hvor store disse udgifter er, og hvorledes de

fordeler sig. Derefter tages der stilling til, i hvilket omfang

der er behov for særlige statslige tilskud til disse udgifter,

eventuelt alene til områder med særlig mange flygtninge.

Der er varierende oplysninger om antallet af flygtninge, der har

været udsat for tortur, men alt tyder på, at den eksisterende

behandlingskapacitet ikke er tilstrækkelig. Behovet bør derfor

undersøges med henblik på, at der fremsættes forslag, der inden

for en rimelig tidsramme gør det muligt at give torturofrene

behandling og støtte.

Den gældende lovgivning om rammer for kommunernes og amtskommunernes

udgifter i 1986 og følgende år medfører, at de stigende udgifter

til flygtninge belægges med en afgift til staten for 1986 og med

en deponering af kommunale penge i senere år, hvis rammerne for

1987 og 1988 overskrides. Derfor må rammerne udvides svarende til

stigningen i udgifterne til flygtninge.

Den tredje del af forslaget drejer sig om boliger.

Det må sikres, at der bliver et større og mere varieret udbud af

boliger til flygtninge. De må kunne placeres i alle former for

byggeri, herunder almennyttigt byggeri, private udlejningsboliger,

andelsboliger, ejerboliger samt kollegieboliger.

Det er meget afgørende, at der sker en forøgelse af det samlede

boligbyggeri, specielt i form af et større almennyttigt byggeri og

flere ungdomsboliger. Ellers er konflikter på et i forvejen stramt

og presset boligmarked uundgåelige.

Hidtil har det almennyttige boligbyggeri klaret den altovervejende

del af flygtningenes behov. Derfor må der lovgives, så kommunerne

får adgang til at anvise bl.a. flygtninge boliger i ledigblevne

private udlejningslejligheder i større ejendomme, hvis ikke det er

lykkedes på frivilligt grundlag at fremskaffe et tilstrækkeligt

antal boliger.

Det må også sikres, om fornødent ved lovgivning, at kommunerne kan

erhverve ejerboliger og private andelsboliger for at indplacere

flygtninge.

Desuden må der udarbejdes forslag, der i særlige tilfælde gør det

muligt for kommuner, Dansk Flygtningehjælp og andre at bygge eller

lade indrette boliger til flygtninge med en statslig støtte, der

giver en rimelig husleje.

Det er meget afgørende, at flygtningenes boligproblemer løses i den

normale boligmasse. Enhver form for anbringelse i barakker eller

baraklignende byggeri må afvises.

Den lovændring, der blev gennemført i foråret for at forbedre

mulighederne for at skaffe boliger til flygtningene, er klart

utilstrækkelig, og da problemet er særdeles akut, er det

Socialdemokratiets opfattelse, at en løsning ikke kan afvente

yderligere udvalgsarbejde.

I den sidste del af forslaget pålægges det regeringen at sørge for,

at de statslige myndigheders støtte til kommunerne og alle de

andre organer i form af rådgivning, kursus for personale, der

beskæftiger sig med flygtninge, udarbejdelse af oplysnings- og

undervisningsmateriale, undersøgelser, egentlig forskning og meget

andet udvides væsentligt i takt med, at flere kommuner og grupper

end hidtil drages ind i arbejdet med at skabe flygtningene en

fremtid i deres nye hjemland.

Bilag

Spørgsmål nr. S 1275 (folketingsåret 1985-86), stillet af Ebba

Strange (SF), samt socialministerens besvarelse heraf

Spm. nr. S 1275

Til SOCIALMINISTEREN ( 16/ 6 86) af:

Ebba Strange (SF):

»Hvor mange flygtninge forventes at skulle udsluses i samfundet i

løbet af de kommende år, og hvorledes er de fordelt på landets

kommuner?»

SVAR (30/ 6 86):

Socialministeren (Mimi Stilling Jakobsen):

Dansk Flygtningehjælp har til brug for besvarelsen af spørgsmålet

udarbejdet vedlagte materiale, der belyser antallet af flygtninge

under Dansk Flygtningehjælps forsorg fordelt på kommuner. Det

fremgår heraf, hvor mange flygtninge der forventes at udgå fra

Dansk Flygtningehjælp i de kommende år.

Det er ikke muligt at give et tal på, hvor mange flygtninge der på et

givet tidspunkt skal overgives fra Dansk Flygtningehjælp til at

modtage hjælp fra en bestemt kommune. Antallet vil bl.a. afhænge

af, hvor mange flygtninge der i integrationsperioden ikke har

opnået lønnet beskæftigelse, og af antallet af omflytninger i

integrationsperioden mellem Dansk Flygtningehjælps

integrationscentre samt af, i hvilken kommune flygtningene i de

midlertidige indkvarteringscentre vil blive udplaceret.

BILAG

Dansk Flygtningehjælp

VEDR. TALMATERIALE I FORBINDELSE MED SPØRGSMÅL NR. S 1275:

Ad underbilag A.

Tabellen viser,

a) hvor mange flygtninge der er overgivet til Dansk Flygtningehjælp

fra 3. kvartal 1984 til 2. kvartal 1986, ligesom hvad Dansk

Flygtningehjælp forventer overgivet i 3. og 4. kvartal 1986,

b) hvor mange flygtninge der overgives fra Dansk Flygtningehjælp til

kommunerne efter 18 måneders integrationsprogram hos Dansk

Flygtningehjælp. Tallene er beregnet ud fra ovennævnte tal.

Tabellen er udarbejdet til dette brug med udgangspunkt i

overgivelsesstatistikker Dansk Flygtningehjælp 1.7.84-30.6.86 samt

Dansk Flygtningehjælps prognose for forventet modtagelse 1986.

AD UNDERBILAG B.

Tabellen viser, hvor de 9.393 flygtninge, Dansk Flygtningehjælp har

under forsorg den 19.6.1986, er placeret i forhold til amtskommune

og primærkommune.

Der gøres opmærksom på, at tallene ikke er et udtryk for, hvor mange

der er tilknyttet Dansk Flygtningehjælps integrationsafdelinger,

men er et udtryk for, i hvilke kommuner flygtningene er boende.

Tabellen er udarbejdet på baggrund af telefonforespørgsel til

amtscenterlederne den 19.6.86.

Der er ikke foretaget en differentiering mellem permanent og

midlertidig boligplacering. Tallene for hver enkelt kommune kan

derfor indeholde såvel flygtninge udplaceret i egen individuel

bolig (privat værelse eller lejlighed) som flygtninge i Dansk

Flygtningehjælps midlertidige indkvarteringsejendomme.

En boligundersøgelse pr. 1. marts 1986 viser, at Dansk

Flygtningehjælps samlede boligbehov på landsplan var 2.004

personer/ boliger. I dag er det noget højere. Disse personer vil

være talt med under kommuner med midlertidige

indkvarteringscentre.

UNDERBILAG A

UNDERBILAG B.

Af tabellen kan læses følgende:

Kolonne A: antal flygtninge bosat i primærkommunerne den 19. juni

1986.

Kolonne B: antal flygtninge bosat i primærkommunerne, der er boende i

en af Dansk Flygtningehjælps ejendomme.

Kolonne C: antal flygtninge bosat i amtskommunerne den 19. juni 1986.

Tal markeret med * betyder, at de pågældende opholder sig

midlertidigt ved en højskole eller lignende. Skoleopholdet vil

vare frem til den 1. september, hvorefter flygtningene fordeles

rundt i landet til DFs integrationsafdelinger.

A B C KØBENHAVNS KOMMUNE: 915 (272) 915 FREDERIKSBERG KOMMUNE: 22 22 Københavns amtskommune: 662 Albertslund 41 Ballerup 100 (9) Brøndby 133 (83) Dragør 4 Gentofte 27 Gladsakse 24 Glostrup 8 Herlev 5 Hvidovre 47 Høje-Tåstrup 132 (90) Ishøj 32 Ledøje-Smørum 1 Lyngby-Tårbæk 52 Rødovre 7 Søllerød 24 Vallensbæk 7 Tårnby 6 Værløse 12 FREDERIKSBORG AMTSKOMMUNE: 544 Allerød 23 (14) Birkerød 16 Farum 67 Fredensborg-Humlebæk 30 (15) Græsted-Gilleleje 28 (17) Helsinge 6 Helsingør 186 (61) Hillerød 88 (52) Hundested 1 Hørsholm 9 Karlebo 71 (49) * Skibby 1 Slangerup 10 Stenløse 1 Ølstykke 7 ROSKILDE AMTSKOMMUNE: 183 Greve 84 (5) Hvalsø 3 Køge 18 (12) Lejre 1 Roskilde 72 (42) Skovbo 5 VESTSJÆLLANDS AMTSKOMMUNE: 690 Bjergsted 5 Dianalund 55 (41) Dragsholm 1 Hashøj 2 Haslev 41 Holbæk 100 (39) Hvidebæk 12 Høng 10 Jernløse 10 Kalundborg 81 (50) Korsør 130 (41) Nykøbing-Rørvig 40 (30) Ringsted 21 (15) Skælskør 7 Slagelse 85 (16) Sorø 45 (40) Stenlille 1 Tornved 12 Trundholm 22 Tølløse 10 STORSTRØMS AMTSKOMMUNE: 420 Langebæk 6 Maribo 18 Nakskov 42 Nykøbing Falster 125 (35) Næstved 71 (66) Nørre-Alslev 14 (11) Præstø 33 (30) Ravnsborg 3 Rødby 16 Sakskøbing 4 Stubbekøbing 5 Suså 2 Sydfalster 8 Vordingborg 64 (33) Holeby 9 FYNS AMTSKOMMUNE: 1.038 Bogense 45 * Fåborg 116 * Odense 617 (139) Svendborg 216 (67) Øvrige kommuner i amtet 44 SØNDERJYLLANDS AMTSKOMMUNE: 383 Haderslev 100 (44) Løgumkloster 40 (9) Nordborg 30 Nørre-Rangstrup 8 Skærbæk 51 * Sønderborg 65 (28) Tønder 40 Vojens 12 Åbenrå 26 Øvrige kommuner i amtet 11 RIBE AMTSKOMMUNE: 504 Bramming 13 Brørup 5 Esbjerg 293 (129) Grindsted 1 Holsted 9 Ribe 43 Varde 91 (32) Vejen 49 (20) VEJLE AMTSKOMMUNE: 765 Børkop 1 Egtved 2 Fredericia 56 (31) Gedved 5 Hedensted 5 Horsens 208 (67) Juelsminde 80 * Kolding 94 (21) Lunderskov 20 Vamdrup 80 * Vejle 204 (77) ÅRHUS AMTSKOMMUNE 1.100 Grenå 110 (60) Randers 135 Silkeborg 70 (12) Skanderborg 100 (43) Århus 655 (222) Øvrige kommuner i amtet ca. 30 RINGKØBING AMTSKOMMUNE: 557 Brande 1 Egvad 32 Herning 190 (80) Holstebro 44 (6) Ikast 18 Lemvig 118 (61) Skjern 16 (16) Struer 20 Trehøje 4 Ulfborg-Vemb 77 * Videbæk 15 Åskov 22 VIBORG AMTSKOMMUNE: 467 Bjerringbro 3 Hanstholm 8 Karup 10 Kjellerup 5 Morsø 79 (14) Møldrup 3 Skive 106 (38) Spøttrup 55 * Sydthy 3 Thisted 69 Tjele 10 Viborg 116 (28) NORDJYLLANDS AMTSKOMMUNE: 1.027 Brovst 12 Brønderslev 79 (21) Fjerritslev 17 Frederikshavn 74 (38) Hadsund 51 (33) Hjørring 139 (41) Hobro 70 (23) Nibe 24 (15) Ålborg 561 (121) Derudover sidder 114

flygtninge ved asylcentre og venter på, at Dansk Flygtningehjælp

får kapacitet ved et integrationscenter.

Forsorgstal den 19. juni 1986 hele landet 9.392

Tal markeret med * betyder, at disse personer opholder sig helt

midlertidigt i kommunen på en særlig ordning med skoler og

kursussteder (herunder m. Tvindskoler). Disse flygtninge vil efter

den 1. september d.å. blive fordelt rundt i landet til Dansk

Flygtningehjælps integrationsafdelinger.

Versioner

1. 1988-05-21