1986 BSF 68 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM RATIFIKATION AF ILO-KONVENTIONEN OM BEDRIFTSSUNDHEDSTJENESTE
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00068@1988-05-21/da
Indhold
Folketinget pålægger regeringen at ratificere ILO-konvention nr. 161
af 26. juni 1985 om bedriftssundhedstjeneste.
BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET
På ILOs konference den 26. juni 1985 blev ILO-konvention nr. 161 om
bedriftssundhedstjeneste vedtagtet. Den danske regerings
repræsentant tiltrådte denne konvention.
Det er praksis, at et land ratificerer en sådan konvention, når det
gældende lands lovgivning svarer til konventionens bestemmelser.
Kun på eet område er der bestemmelser i konventionen, som Danmark
ikke opfylder, og det drejer sig om konventionens artikel 3,
hvorefter alle de ratificerende stater forpligtes til efterhånden
at oprette BST for alle arbejdstagere, herunder ansatte i den
offentlige sektor.
For at opfylde bestemmelsen kræves en ændring af BST-bekendtgørelsen,
således at der opstilles såvel kort- som langsigtede
udbygningsplaner for bedriftssundhedstjenesten. Der er herefter
ingen hindring for, at Danmark kan tilslutte sig konventionen.
Det er en naturlig følge heraf, at regeringen ophæver det stop for
udbygning af BST, som blev indført i 1982.