Gelex

1986 BSF 72 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPRETTELSE AF ET CENTRALT OG LOKALE BØRNE- OG UNGDOMSRÅD SAMT LOKALE ÅBNE BØRNE- OG UNGDOMSRÅDGIVNINGER

GældendeVersion 1988-05-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00072@1988-05-21/da

Indhold
  1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til inden 1. maj 1987 at fremsætte

lovforslag om oprettelse af et centralt og af lokale børne- og

ungdomsråd samt lokale åbne børne- og ungdomsrådgivninger efter

følgende retningslinjer:

I. DET CENTRALE BØRNE- OG UNGDOMSRÅD

Børne- og ungdomsrådet skal fremme børns og unges interesse i

samfundet, følge udviklingen i børns og unges levevilkår på alle

områder.

Det centrale børne- og ungdomsråd består af 5 personer, hvoraf

Folketinget udpeger 1, Amtsrådsforeningen, Københavns og

Frederiksberg kommuner og Kommunernes Landsforening i fællesskab

1, Børnesagens Fællesråd 1, og arbejdsgruppen for børn og kultur

under Kulturministeriet 1. Rådet vælger selv sin formand.

Børne- og ungdomsrådet kan bl.a. arbejde med følgende:

1. På eget initiativ eller som høringsinstans for andre myndigheder

varetage børns og unges interesser i forbindelse med planlægning

og samfundsudvikling.

2. Komme med forslag om forandringer i samfundet, som kan forbedre

børns og unges levevilkår og retssikkerhed samt forebygge, at børn

og unge bringes i konflikt med samfundet.

3. Gennem information og aktiviserende kulturfremstød bidrage til den

løbende debat om børns og unges vilkår i samfundet.

4. Fungere som koordinerende og formidlende organ over for lokale

børne- og ungdomsråd eller andre former for lokale børne- og

ungdomsinitiativer, der arbejder med samme formål som det centrale

børne- og ungdomsråd.

5. Sikre, at der forskes i børns og unges vilkår på forskellige

niveauer og ud fra forskellige faglige synsvinkler.

6. Børne- og ungdomsrådet skal udgive en årlig beretning som del i

den samfundspolitiske debat.

Det centrale børne- og ungdomsråd placeres organisatorisk under

ombudsmanden og finansieres over finansloven. Der oprettes et

mindre, selvstændigt sekretariat med et antal rejsende

rådskonsulenter.

II. DE LOKALE BØRNE- OG UNGDOMSRÅD

Det centrale børne- og ungdomsråd skal virke igangsættende for, at

der lokalt oprettes børne- og ungdomsråd, som skal sikre børn og

unge indflydelse og medbestemmelse på lokale forhold af betydning.

De lokale børne- og ungdomsråd vælges af og blandt en kommunes børn

og unge i alderen 7-24 år.

Børne- og ungdomsrådene skal finansieres ved afsættelse af et fast

beløb pr. indbygger i kommunen mellem 0 og 26 år til dækning af

eget sekretariat og løbende drift.

III. BØRNE- OG UNGDOMSRÅDGIVNING

Det centrale børne- og ungdomsråd skal virke for, at der i hver

kommune, afpasset efter kommunens størrelse, etableres en eller

flere åbne børne- og ungdomsrådgivninger, eventuelt i forbindelse

med eller ved sammenlægning af eksisterende rådgivninger.

Disse skal fungere på følgende måde:

1. De kommunale børne- og ungdomsrådgivninger skal være vederlagsfri

og fungere åbent og anonymt.

2. Børne- og ungdomsrådgivningerne skal virke opsøgende på gadeplan

og i miljøerne.

3. Børne- og ungdomsrådgivningerne skal virke formidlende til andre

specialrådgivninger og koordinerende med hensyn til andre

rådgivnings- og vejledningsinitiativer.

4. Børne- og ungdomsrådgivningerne bør kunne iværksætte eller yde

tilskud til etablering af almene og erhvervsintroducerende kurser.

5. Børne- og ungdomsrådgivningen skal tage initiativ til etablering

af børne- og ungdomsteam inden for forskellige aldersgrupper,

f.eks. 0-6 år, 7-14 år og 15-25 år, bestående af repræsentanter

fra de institutioner, organisationer eller offentlige myndigheder,

der arbejder med børn og unge.

6. Børne- og ungdomsrådgivningen kan også arbejde med forældre til

børn efter henvendelse fra forældrene med det særlige formål at

sikre børnene et liv i familien.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER

I løbet af de sidste årtier har samfundet ændret sig i en stadig

hurtigere takt, og der er sket forandringer i familiestrukturen,

samlivsmønstrene og arbejdslivet. Kvinderne har i stadig større

udstrækning vundet indpas på arbejdsmarkedet, medens mændene ikke

i samme udstrækning har overtaget de hjemlige forpligtelser.

Størstedelen af småbørnsmødrene arbejder i dag uden for hjemmet

med deraf følgende større arbejdsbyrde.

Ændringerne i samfundsstrukturen har bevirket, at især

børnefamiliernes hverdag er yderst presset såvel økonomisk som

tidsmæssigt. Disse forhold er særlig svære for enlige forsørgere

og og for forældre med kronisk syge eller handicappede børn.

Selv om børnetallet i en periode har været faldende, betyder det

ikke, at problemerne er i aftagende.

Det er hovedsagelig de kvantitative problemer omkring børn og unge,

der har været fremme i samfundsdebatten, men vi må indstille os

på, at det i fremtiden mere og mere er de kvalitative problemer i

indsatsen over for børn og unge, vi bliver præsenteret for. Det er

kun sørgeligt, at kvaliteten ikke har haft den vigtige plads, som

vore børns fremtid kræver.

De sociale og kulturelle netværk i lokalsamfundene er i dag yderst

fragmentariske, og følgen deraf er ofte understimulering og

isolation af børn og unge i truede miljøer.

I dagens samfund er børn og unge helt og holdent afhængige af voksne,

og de har kun ringe mulighed for at varetage og øve medbestemmelse

på de forhold, som vedrører dem selv. De har ingen indflydelse i

politisk virksomhed, planlægning, økonomi m.v. Derfor

nedprioriteres deres behov og betingelser for en sund og harmonisk

udvikling alt for ofte.

Vi ved en del om børns og unges opvækstforhold og

udviklingsmuligheder. Der har været nedsat børnekommission og

ungdomsudvalg, men kun få af disse kommissioners og udvalgs gode

intentioner er omsat i konkret handling. Børn og unge er det

grundlag, de voksne af i dag skal bygge deres alderdom på. Jo mere

vi gør for børn og unge i dag, desto sikrere bliver morgendagens

velfærdssamfund, til glæde for vore børnebørn, vore børn og unge i

dag og, ikke helt uvæsentligt, også for os selv.

BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE BESTEMMELSER

DET CENTRALE BØRNE- OG UNGDOMSRÅD

Der foreslås et 5 personers råd sammensat af personer, der er aktive

inden for praktisk arbejde med børn og unge. Det er ikke meningen,

at det skal være et kransekageråd i traditionel forstand, men

sammensat af personer, som ud fra deres dagligdag har snæver

forbindelse til børne- og ungdomsarbejdet, og som besidder en

sådan tillid, at rådet vil vinde almindelig respekt.

Det er ikke meningen, at det enkelte rådsmedlem repræsenterer den

organisation i rådet, som har indstillet vedkommende. Det er

personens holdninger og ideer på børne- og ungdomsområdet, der bør

tælle, for at vedkommende instans peger på en person til rådet.

Rådets medlemmer og formand skal kunne frikøbes/ have dækning for

tabt arbejdsfortjeneste for deres arbejde i rådet.

Valgperioden bør være 2 år ad gangen, og der kan højst ske genvalg i

2 perioder, således at valgperioden højst kan være 6 år. Formanden

kan ligeledes kun genvælges to gange.

Det er meningen, at rådet ikke skal lægges ind under et bestemt

ressortministerium og derved blive underlagt et sådan ministeriums

særlige samfundsopfattelse.

Ad 1.

Der er her givet børne- og ungdomsrådet helt frie hænder. Det er ikke

meningen, at børne- og ungdomsrådet skal optræde som ankeinstans

eller i almindelighed tage enkeltsager op, men rådet bør og kan

udmærket udtale sig om almindelig forvaltningspraksis, som det har

givet sig udslag i enkeltsager, eller om, hvordan anke/

klagesystemer virker for børn og unge. Det er rådets opgave at

være udfarende, og en børne- og ungdomsrådslov skal give børne- og

ungdomsrådet adgang til at søge indflydelse på planlægning f.eks.

ved at optræde som høringspart eller ved at forlange materiale

tilsendt m.h.p. udtalelse.

Ad 2

Børne- og ungdomsrådet skal ikke have nogen myndighedskompetence, men

må alene bygge sit arbejde på en offentlig debat og en udvidet

adgang til at skaffe sig indsigt i børns og unges vilkår inden for

alle offentlige og private virksomheder, der har betydning for

børn og unge. F.eks. skal rådet have adgang til at vurdere

retssystemets behandling af børne- og ungdomssager, ligesom rådet

skal have adgang til at vurdere et firmas udbud af videofilm, som

børn og unge har adgang til at leje.

Ad 3

Det er bevidstheden om børns og unges vilkår, der skal ændre

samfundet og være det politiske pres; derfor er det vigtigt, at

børne- og ungdomsrådet har en stor informationsaktivitet og gør

brug af mange forskellige medier.

Ad 4

Forslaget bygger på et centralt børne- og ungdomsråd og lokale børne-

og ungdomsråd. De lokale børne- og ungdomsråd forudættes at

arbejde med samme formål som det centrale råd og have direkte

reference til det centrale råd. Forslaget indebærer ikke en pligt

til at oprette børne- og ungdomsråd lokalt, men der kan være

lokale børne- og ungdomsinitiativer, som arbejder under samme

formål. Sådanne initiativer skal have adgang til det centrale råd.

Koordineringen tænkes at være en bred oplysning om initiativer rundt

om i landet for børn og unge, såvel med hensyn til enkeltprojekter

som generelt. Det kan f.eks. ske ved udgivelse af en

orienteringspjece.

Ad 5

Efter nedlæggelse af småbørnsinitiativet er forskningen om børns

vilkår mere eller mindre gået i stå. I forbindelse med børne- og

ungdomsrådets etablering skal det også fastlægges, hvordan

forskningen i børns og unges vilkår skal ske. Forslagsstillerne

forestiller sig, at der oprettes et center for børne- og

ungdomsforskning i tilknytning til en allerede eksisterende

institution, der skal have selvstændig status (§ 31-institut). Det

er vigtigt, at forskning samt forsøgs- og udviklingsarbejde

udføres rundt om på decentrale læreanstalter som universiteter,

lærerhøjskoler, hospitaler, socialpædagogiske seminarier og

sociale højskoler. Centeret skal beskæftige sig med såvel

grundforskning som koordinering af lokal forskning. Centeret

refererer til børne- og ungdomsrådet og skal være et aktiv i

rådets arbejde.

Et eksempel på forskningsarbejde under rådet kan være et børne- og

ungdomsmiljø i form af et mindre geografisk område, som indrettes

til at fungere som et forsøgscenter for udviklingsarbejde for børn

og unge. Det kan f.eks. være et fristed for kriseramte børn og

unge som beskrevet i foreningen »Børns vilkår's BØRNEHUSET, f.eks.

rumme initiativer som børnebyen i SKÅ, det kan f.eks. rumme en

familiehøjskole, hvor familier i perioder deltager i undervisning

m.h.p. en forbedret familiesituation som alternativ til

anbringelse af børn og unge.

Børne- og ungdomsmiljøet behøver ikke at være et enkelt område, men

kan fungere mange steder rundt om i landet - ja, gerne således, at

hele landet blev påvirket af resultaterne heraf.

Ad 6

Beretningen skal have så stor udbredelse som muligt; derfor skal der

gives rådet frie hænder og tilskyndelse til at finde så god en

medieform som muligt.

Børne og ungdomsrådet kan ikke fungere uden et sekretariat og en

aktiv, udadrettet, kreativ medarbejderstab. Ansættelser i rådet

skal være tværfaglige, og på åremål. Det er dels vigtigt, at

rådets sekretariat til stadighed er et levende, initiativtagende

sekretariat, dels også at de ansatte kommer ud i lokal- eller

centralforvaltningerne og bruger deres viden og erfaringer fra

børne- og ungdomsrådet.

Det er vigtigt, at rådet ikke arbejder traditionelt bureaukratisk,

men at mange aktiviteter foregår i form af seminarer og lokale

aktiviteter, så rådets medarbejdere kommer i kontakt med det

miljø, rådet beskæftiger sig med.

Lokale børne- og ungdomsråd skal kunne oprettes af kommuner og gives

en status som et udvalg under kommunen. Hvis der oprettes et

lokalt børne- og ungdomsråd, skal det således have egen økonomi

med mulighed for at ansætte en medarbejder, der kan forberede

lokalrådets arbejde.

Med hensyn til udarbejdelse af rådets nærmere funktion inddrages DUF

i regeringens forarbejde.

BØRNE- OG UNGDOMSRÅDGIVNING

Forslagets hensigt er, at der i hver kommune etableres mindst een

eller flere åbne børne- og ungdomsrådgivninger. Forslagsstillerne

er klar over, at der i mange kommuner eksisterer forskellige

rådgivnings- og vejledningskontorer.

Det er ikke meningen at lægge en ny rådgivning oven i tilbudsbunken,

men at foreslå, at een eller flere rådgivninger og vejledninger

sammenarbejdes og påtager sig opgaver, som er beskrevet i

forslaget.

Det er en løbende proces, som mange kommuner formentlig hurtigt vil

tage fat på, men der vil også være en del, som er

tilbageholdende. Derfor skal det centrale børne- og ungdomsråd

have en opsøgende virksomhed i dette spørgsmål.

Versioner

  1. 1988-05-21