1986 BSF 72 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPRETTELSE AF ET CENTRALT OG LOKALE BØRNE- OG UNGDOMSRÅD SAMT LOKALE ÅBNE BØRNE- OG UNGDOMSRÅDGIVNINGER
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00072@1988-05-21/da
Indhold
Folketinget opfordrer regeringen til inden 1. maj 1987 at fremsætte
lovforslag om oprettelse af et centralt og af lokale børne- og
ungdomsråd samt lokale åbne børne- og ungdomsrådgivninger efter
følgende retningslinjer:
I. DET CENTRALE BØRNE- OG UNGDOMSRÅD
Børne- og ungdomsrådet skal fremme børns og unges interesse i
samfundet, følge udviklingen i børns og unges levevilkår på alle
områder.
Det centrale børne- og ungdomsråd består af 5 personer, hvoraf
Folketinget udpeger 1, Amtsrådsforeningen, Københavns og
Frederiksberg kommuner og Kommunernes Landsforening i fællesskab
1, Børnesagens Fællesråd 1, og arbejdsgruppen for børn og kultur
under Kulturministeriet 1. Rådet vælger selv sin formand.
Børne- og ungdomsrådet kan bl.a. arbejde med følgende:
1. På eget initiativ eller som høringsinstans for andre myndigheder
varetage børns og unges interesser i forbindelse med planlægning
og samfundsudvikling.
2. Komme med forslag om forandringer i samfundet, som kan forbedre
børns og unges levevilkår og retssikkerhed samt forebygge, at børn
og unge bringes i konflikt med samfundet.
3. Gennem information og aktiviserende kulturfremstød bidrage til den
løbende debat om børns og unges vilkår i samfundet.
4. Fungere som koordinerende og formidlende organ over for lokale
børne- og ungdomsråd eller andre former for lokale børne- og
ungdomsinitiativer, der arbejder med samme formål som det centrale
børne- og ungdomsråd.
5. Sikre, at der forskes i børns og unges vilkår på forskellige
niveauer og ud fra forskellige faglige synsvinkler.
6. Børne- og ungdomsrådet skal udgive en årlig beretning som del i
den samfundspolitiske debat.
Det centrale børne- og ungdomsråd placeres organisatorisk under
ombudsmanden og finansieres over finansloven. Der oprettes et
mindre, selvstændigt sekretariat med et antal rejsende
rådskonsulenter.
II. DE LOKALE BØRNE- OG UNGDOMSRÅD
Det centrale børne- og ungdomsråd skal virke igangsættende for, at
der lokalt oprettes børne- og ungdomsråd, som skal sikre børn og
unge indflydelse og medbestemmelse på lokale forhold af betydning.
De lokale børne- og ungdomsråd vælges af og blandt en kommunes børn
og unge i alderen 7-24 år.
Børne- og ungdomsrådene skal finansieres ved afsættelse af et fast
beløb pr. indbygger i kommunen mellem 0 og 26 år til dækning af
eget sekretariat og løbende drift.
III. BØRNE- OG UNGDOMSRÅDGIVNING
Det centrale børne- og ungdomsråd skal virke for, at der i hver
kommune, afpasset efter kommunens størrelse, etableres en eller
flere åbne børne- og ungdomsrådgivninger, eventuelt i forbindelse
med eller ved sammenlægning af eksisterende rådgivninger.
Disse skal fungere på følgende måde:
1. De kommunale børne- og ungdomsrådgivninger skal være vederlagsfri
og fungere åbent og anonymt.
2. Børne- og ungdomsrådgivningerne skal virke opsøgende på gadeplan
og i miljøerne.
3. Børne- og ungdomsrådgivningerne skal virke formidlende til andre
specialrådgivninger og koordinerende med hensyn til andre
rådgivnings- og vejledningsinitiativer.
4. Børne- og ungdomsrådgivningerne bør kunne iværksætte eller yde
tilskud til etablering af almene og erhvervsintroducerende kurser.
5. Børne- og ungdomsrådgivningen skal tage initiativ til etablering
af børne- og ungdomsteam inden for forskellige aldersgrupper,
f.eks. 0-6 år, 7-14 år og 15-25 år, bestående af repræsentanter
fra de institutioner, organisationer eller offentlige myndigheder,
der arbejder med børn og unge.
6. Børne- og ungdomsrådgivningen kan også arbejde med forældre til
børn efter henvendelse fra forældrene med det særlige formål at
sikre børnene et liv i familien.
BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET
ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER
I løbet af de sidste årtier har samfundet ændret sig i en stadig
hurtigere takt, og der er sket forandringer i familiestrukturen,
samlivsmønstrene og arbejdslivet. Kvinderne har i stadig større
udstrækning vundet indpas på arbejdsmarkedet, medens mændene ikke
i samme udstrækning har overtaget de hjemlige forpligtelser.
Størstedelen af småbørnsmødrene arbejder i dag uden for hjemmet
med deraf følgende større arbejdsbyrde.
Ændringerne i samfundsstrukturen har bevirket, at især
børnefamiliernes hverdag er yderst presset såvel økonomisk som
tidsmæssigt. Disse forhold er særlig svære for enlige forsørgere
og og for forældre med kronisk syge eller handicappede børn.
Selv om børnetallet i en periode har været faldende, betyder det
ikke, at problemerne er i aftagende.
Det er hovedsagelig de kvantitative problemer omkring børn og unge,
der har været fremme i samfundsdebatten, men vi må indstille os
på, at det i fremtiden mere og mere er de kvalitative problemer i
indsatsen over for børn og unge, vi bliver præsenteret for. Det er
kun sørgeligt, at kvaliteten ikke har haft den vigtige plads, som
vore børns fremtid kræver.
De sociale og kulturelle netværk i lokalsamfundene er i dag yderst
fragmentariske, og følgen deraf er ofte understimulering og
isolation af børn og unge i truede miljøer.
I dagens samfund er børn og unge helt og holdent afhængige af voksne,
og de har kun ringe mulighed for at varetage og øve medbestemmelse
på de forhold, som vedrører dem selv. De har ingen indflydelse i
politisk virksomhed, planlægning, økonomi m.v. Derfor
nedprioriteres deres behov og betingelser for en sund og harmonisk
udvikling alt for ofte.
Vi ved en del om børns og unges opvækstforhold og
udviklingsmuligheder. Der har været nedsat børnekommission og
ungdomsudvalg, men kun få af disse kommissioners og udvalgs gode
intentioner er omsat i konkret handling. Børn og unge er det
grundlag, de voksne af i dag skal bygge deres alderdom på. Jo mere
vi gør for børn og unge i dag, desto sikrere bliver morgendagens
velfærdssamfund, til glæde for vore børnebørn, vore børn og unge i
dag og, ikke helt uvæsentligt, også for os selv.
BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE BESTEMMELSER
DET CENTRALE BØRNE- OG UNGDOMSRÅD
Der foreslås et 5 personers råd sammensat af personer, der er aktive
inden for praktisk arbejde med børn og unge. Det er ikke meningen,
at det skal være et kransekageråd i traditionel forstand, men
sammensat af personer, som ud fra deres dagligdag har snæver
forbindelse til børne- og ungdomsarbejdet, og som besidder en
sådan tillid, at rådet vil vinde almindelig respekt.
Det er ikke meningen, at det enkelte rådsmedlem repræsenterer den
organisation i rådet, som har indstillet vedkommende. Det er
personens holdninger og ideer på børne- og ungdomsområdet, der bør
tælle, for at vedkommende instans peger på en person til rådet.
Rådets medlemmer og formand skal kunne frikøbes/ have dækning for
tabt arbejdsfortjeneste for deres arbejde i rådet.
Valgperioden bør være 2 år ad gangen, og der kan højst ske genvalg i
2 perioder, således at valgperioden højst kan være 6 år. Formanden
kan ligeledes kun genvælges to gange.
Det er meningen, at rådet ikke skal lægges ind under et bestemt
ressortministerium og derved blive underlagt et sådan ministeriums
særlige samfundsopfattelse.
Ad 1.
Der er her givet børne- og ungdomsrådet helt frie hænder. Det er ikke
meningen, at børne- og ungdomsrådet skal optræde som ankeinstans
eller i almindelighed tage enkeltsager op, men rådet bør og kan
udmærket udtale sig om almindelig forvaltningspraksis, som det har
givet sig udslag i enkeltsager, eller om, hvordan anke/
klagesystemer virker for børn og unge. Det er rådets opgave at
være udfarende, og en børne- og ungdomsrådslov skal give børne- og
ungdomsrådet adgang til at søge indflydelse på planlægning f.eks.
ved at optræde som høringspart eller ved at forlange materiale
tilsendt m.h.p. udtalelse.
Ad 2
Børne- og ungdomsrådet skal ikke have nogen myndighedskompetence, men
må alene bygge sit arbejde på en offentlig debat og en udvidet
adgang til at skaffe sig indsigt i børns og unges vilkår inden for
alle offentlige og private virksomheder, der har betydning for
børn og unge. F.eks. skal rådet have adgang til at vurdere
retssystemets behandling af børne- og ungdomssager, ligesom rådet
skal have adgang til at vurdere et firmas udbud af videofilm, som
børn og unge har adgang til at leje.
Ad 3
Det er bevidstheden om børns og unges vilkår, der skal ændre
samfundet og være det politiske pres; derfor er det vigtigt, at
børne- og ungdomsrådet har en stor informationsaktivitet og gør
brug af mange forskellige medier.
Ad 4
Forslaget bygger på et centralt børne- og ungdomsråd og lokale børne-
og ungdomsråd. De lokale børne- og ungdomsråd forudættes at
arbejde med samme formål som det centrale råd og have direkte
reference til det centrale råd. Forslaget indebærer ikke en pligt
til at oprette børne- og ungdomsråd lokalt, men der kan være
lokale børne- og ungdomsinitiativer, som arbejder under samme
formål. Sådanne initiativer skal have adgang til det centrale råd.
Koordineringen tænkes at være en bred oplysning om initiativer rundt
om i landet for børn og unge, såvel med hensyn til enkeltprojekter
som generelt. Det kan f.eks. ske ved udgivelse af en
orienteringspjece.
Ad 5
Efter nedlæggelse af småbørnsinitiativet er forskningen om børns
vilkår mere eller mindre gået i stå. I forbindelse med børne- og
ungdomsrådets etablering skal det også fastlægges, hvordan
forskningen i børns og unges vilkår skal ske. Forslagsstillerne
forestiller sig, at der oprettes et center for børne- og
ungdomsforskning i tilknytning til en allerede eksisterende
institution, der skal have selvstændig status (§ 31-institut). Det
er vigtigt, at forskning samt forsøgs- og udviklingsarbejde
udføres rundt om på decentrale læreanstalter som universiteter,
lærerhøjskoler, hospitaler, socialpædagogiske seminarier og
sociale højskoler. Centeret skal beskæftige sig med såvel
grundforskning som koordinering af lokal forskning. Centeret
refererer til børne- og ungdomsrådet og skal være et aktiv i
rådets arbejde.
Et eksempel på forskningsarbejde under rådet kan være et børne- og
ungdomsmiljø i form af et mindre geografisk område, som indrettes
til at fungere som et forsøgscenter for udviklingsarbejde for børn
og unge. Det kan f.eks. være et fristed for kriseramte børn og
unge som beskrevet i foreningen »Børns vilkår's BØRNEHUSET, f.eks.
rumme initiativer som børnebyen i SKÅ, det kan f.eks. rumme en
familiehøjskole, hvor familier i perioder deltager i undervisning
m.h.p. en forbedret familiesituation som alternativ til
anbringelse af børn og unge.
Børne- og ungdomsmiljøet behøver ikke at være et enkelt område, men
kan fungere mange steder rundt om i landet - ja, gerne således, at
hele landet blev påvirket af resultaterne heraf.
Ad 6
Beretningen skal have så stor udbredelse som muligt; derfor skal der
gives rådet frie hænder og tilskyndelse til at finde så god en
medieform som muligt.
Børne og ungdomsrådet kan ikke fungere uden et sekretariat og en
aktiv, udadrettet, kreativ medarbejderstab. Ansættelser i rådet
skal være tværfaglige, og på åremål. Det er dels vigtigt, at
rådets sekretariat til stadighed er et levende, initiativtagende
sekretariat, dels også at de ansatte kommer ud i lokal- eller
centralforvaltningerne og bruger deres viden og erfaringer fra
børne- og ungdomsrådet.
Det er vigtigt, at rådet ikke arbejder traditionelt bureaukratisk,
men at mange aktiviteter foregår i form af seminarer og lokale
aktiviteter, så rådets medarbejdere kommer i kontakt med det
miljø, rådet beskæftiger sig med.
Lokale børne- og ungdomsråd skal kunne oprettes af kommuner og gives
en status som et udvalg under kommunen. Hvis der oprettes et
lokalt børne- og ungdomsråd, skal det således have egen økonomi
med mulighed for at ansætte en medarbejder, der kan forberede
lokalrådets arbejde.
Med hensyn til udarbejdelse af rådets nærmere funktion inddrages DUF
i regeringens forarbejde.
BØRNE- OG UNGDOMSRÅDGIVNING
Forslagets hensigt er, at der i hver kommune etableres mindst een
eller flere åbne børne- og ungdomsrådgivninger. Forslagsstillerne
er klar over, at der i mange kommuner eksisterer forskellige
rådgivnings- og vejledningskontorer.
Det er ikke meningen at lægge en ny rådgivning oven i tilbudsbunken,
men at foreslå, at een eller flere rådgivninger og vejledninger
sammenarbejdes og påtager sig opgaver, som er beskrevet i
forslaget.
Det er en løbende proces, som mange kommuner formentlig hurtigt vil
tage fat på, men der vil også være en del, som er
tilbageholdende. Derfor skal det centrale børne- og ungdomsråd
have en opsøgende virksomhed i dette spørgsmål.