1986 BSF 74 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM MÆRKNING AF ORGANISKE OPLØSNINGSMIDLER
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00074@1988-05-21/da
Indhold
Folketinget opfordrer regeringen til
1. at arbejde for, at de 13 organiske opløsningsmidler, som er
behandlet i miljøprojekt nr. 70 og 72, i alle EF-lande skal mærkes
på en sådan måde, at det afspejler faren for kroniske
hjerneskader, og
2. at gennemføre nationale mærkningsregler for disse 13 stoffers
vedkommende, hvis der ikke inden 1. januar 1988 er gjort
væsentlige fremskridt i forhandlingerne om disse stoffer.
Oprindeligt fremsat beslutningsforslag
Blad nr 380&&Folketinget pålægger regeringen omgående at sikre,
AT Miljøministeriets regler om mærkning og klassificering af
organiske opløsningsmidler ændres i overensstemmelse med de
stramninger, Miljøstyrelsen foreslår i Miljøprojekt nr. 70/ 1986
om Organiske Opløsningsmidler. Der skal således tages højde for og
advares om, at en række opløsningsmidler har kronisk neurotoksisk
virkning og kan resultere i kroniske hjerne- og nerveskader,
AT advarselsmærkningen skal afspejle faren for hjerneskader, og
AT risikosætningen R 48 »Alvorlig sundhedsfare ved længere tids
påvirkning« skal påføres etiketterne.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
I 1976 blev det for første gang anerkendt, at organiske
opløsningsmider kunne give hjerneskader. Over 2.000 danske
arbejdere har indtil nu fået erstatning for hjerneskader
forårsaget af arbejde med organiske opløsningsmidler. Dette er kun
toppen af isbjerget. Det tager lang tid at få erstatning, så det
virkelige antal skadede er betydelig større.
Det er videnskabeligt bevist, at påvirkning fra en lang række
opløsningsmidler kan resultere i hjerne- og nerveskader. Senest
har WHO bekræftet dette på en konference i København den 10.-14.
juni 1985: »Clinical, epidemiological and experimental data
indicate that long-term occupational exposure to organic solvents
may cause adverse effect in the central and the peripheral nervous
systems.«
Virkningen er desuden anerkendt af de danske myndigheder samt
myndighederne i Sverige, Norge og Finland. De øvrige EF-lande
anerkender kun denne virkning for få opløsningsmidler. Disse lande
mener, som danskerne gjorde før 1976, at særlig mange hjerneskader
hos malere må skyldes, at disse drikker mere end andre mennesker -
eller måske fra starten er mindre intelligente.
EF har lavet et såkaldt maksimumsdirektiv, der regulerer dette
område. Det betyder, at det enkelte land IKKE må stille strengere
krav end EF-direktivet. Det betyder for mærkningen, at der ikke må
tages hensyn til den hjerneskadende effekt på
advarselsetiketterne, fordi EF ikke anerkender en sådan effekt.
De danske mærkningsbestemmelser er baseret på de EF-direktiver, der
vedrører lovgivningen om klassificering, emballering og
etikettering af farlige stoffer. Den eksisterende klassificering
er bestemt af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 566 af 14.
oktober 1983 om klassificering, emballering og mærkning af farlige
kemiske produkter, der skal anvendes som opløsningsmidler,
bekendtgørelse nr. 82 af 21. februar 1986 om klassificering,
emballering, mærkning, salg og opbevaring af farlige kemiske
stoffer og produkter og bekendtgørelse nr. 803 af 3. december 1986
af listen over farlige stoffer.
Miljøstyrelsen har netop offentliggjort 2 rapporter, der indeholder
dokumentation for, at 13 vigtige organiske opløsningsmidler kan
give kroniske hjerneskader, »Miljøprojekt 70 og 72«, udarbejdet af
Arbejdsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet ved læge Per Gregersen
og ingeniør Torben Bruun Hansen. Materialet skal bruges til
dokumentation for et dansk forslag over for EF-Kommissionen om at
forbedre den eksisterende klassificering og mærkning, så den
kommer til at afspejle faren for hjerneskader.
Vejen gennem EF-bureaukratiet er lang og trang. Behandlingen af
sagerne kan tage flere år. Forslagsstillerne mener, at den
dokumenterede viden skal komme arbejderne til gode nu, og at
Danmark af hensyn til sundheden skal gå i spidsen i EF og straks
gennemføre de mærkningsregler, som Miljøstyrelsen har peget på i
»Miljøprojekt 70 og 72«, også selv om dette måtte bringe Danmark i
konflikt med EF.
Forslagsstillerne finder det utilstrækkeligt, at miljøministeren har
rejst spørgsmålet på Rådsmødet den 24. november 1986 for
miljøministre, og at ministeren nu prøver at finde en frivillig
løsning i Danmark, indtil en fælles EF-løsning måtte vise sig. Ord
er ikke nok. Der skal omgående handling til.
Den bedste løsning vil selvfølgelig være helt at fjerne de
sundhedsskadelige stoffer, og hertil må hjerneskadende stoffer
henhøre. Men når det ikke kan lade sig gøre, må det mindste dog
være, at arbejderne advares ordentligt om de farer, der er
forbundet med at arbejde med stofferne.
Derfor bør den nødvendige mærkning af opløsningsmidlerne foretages
nu, selv om forslagsstillerne er klar over, at dette ikke er
tilstrækkeligt i sig selv. Der må følges op med regler om
nedsættelse af grænseværdier, forbud mod anvendelse af de
farligste opløsningsmidler, øget kontrol med overholdelse af
Arbejdstilsynets og Miljøstyrelsens regler etc.