Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00077@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, som

sikrer:

1. at der lægges en afgift på kviksølv og kviksølvholdige produkter.

Afgiften skal bringe prisen på kviksølv op på, hvad der svarer til

prisen i 1980,

2. at sygesikringens tilskudsregler ændres, således at kviksølvfri

tandfyldningsmaterialer med undtagelse af guld ikke bliver dyrere

end amalgam,

3. at der sættes forskning i gang med henblik på at udvikle de

kviksølvfri tandfyldningsmaterialer, så de bliver teknisk på højde

med amalgam til alle formål,

4. at der indføres krav om filtre på alle tandklinikker,

5. at tilsyn skærpes med tandklinikkernes forurening og med

klinikkernes aflevering af kviksølvholdigt affald, samt

6. at salg af kviksølvtermometre forbydes. Der iværksættes en

informationskampagne med opfordring til, at defekte termometre

afleveres, så vidt muligt med kviksølvindhold.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER

Dette forslag til folketingsbeslutning skal ses som et supplement til

forslag til folketingsbeslutning om fjernelse af miljøgifte fra

affald (B 91) fremsat af VS og SF i sidste folketingssamling (se

Folketingstidende 1985-86, forhandlingerne sp. 6719, 6721 og 7572,

samt tillæg A sp. 4397). Her blev foreslået pant på batterier,

hvilket førte til, at miljøministeren senest 1. marts 1987

fremlægger en redegørelse, der bl.a. skal belyse mulighederne for

at lægge pant på batterier. Det er baggrunden for, at batterier,

som ellers er den største kilde til kviksølvforurening, ikke er

medtaget i beslutningsforslaget. I stedet for er der taget fat på

den næststørste kilde (tandlæger og termometre). En række andre

kilder, affaldsforbrænding og fyring med kul og olie, er behandlet

i forbindelse med andre initiativer på disse områder.

Det har længe være klart, at tandlægerne var en vigtig kilde til

kviksølvforurening. Amalgam (»sølvplomber«) består af ca. 60 pct.

kviksølv.

De seneste år er det blevet påvist, at kviksølv fra tandamalgam ikke

blot er et miljøproblem, men også et umiddelbart sundhedsproblem.

Det er blevet påvist i Norge og Sverige og senest også ved en

dansk undersøgelse foretaget af Isotopcentralen, at mennesker med

mange amalgamplomber har stærkt forhøjet koncentration af kviksølv

i udåndingsluften.

BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE PUNKTER

ad 1

Kviksølvprisen på verdensmarkedet er de senere år faldet så drastisk,

at såvel genbrug som forskning i erstatningsmaterialer næsten er

blevet sat i stå. Prisen må derfor ved hjælp af en afgift bringes

op på det niveau, den havde i 1980 med tillæg for inflation.

Afgiften kan eventuelt fraviges ved produkter, som pålægges pant,

f.eks. batterier og termometre. Dette forudsætter imidlertid, at

branchen selv kan finansiere retursystemet. Skal der tilføres

penge udefra, må produktet pålægges en afgift af mindst

tilsvarende størrelse.

ad 2

Som det fremgår af indenrigsministerens svar på spørgsmål nr. S 294

stillet den 16. november 1984 af Anne Grete Holmsgård (se

Folketingstidende 1984-85, forhandlingerne sp. 2833 og 6822),

finder ministeren kun, at plastfyldninger skal ligestilles med

emaljecementfyldninger og ikke med amalgam, hvorfor amalgam stadig

er langt det billigste for klienten.

Der er stadig problemer med plastplombers holdbarhed i kindtændernes

tyggeflader, men normalt ikke på sidefladerne. Der er dog

forskellige opfattelser blandt tandlæger af dette.

Forslagsstillerne anerkender disse problemer, og derfor foreslås

ikke et forbud mod amalgam. Men det er helt uacceptabelt, at det

skal være dyrere for klienten at få de kviksølvfri materialer.

I beslutningsforslaget er guld undtaget fra kravet om, at kviksølvfri

materialer ikke må være dyrere end amalgam. Det kan også tænkes,

at andre materialer skal undtages. Princippet er blot, at der til

enhver anvendelse skal findes mindst eet materiale, som er teknisk

anvendeligt, og som ikke er dyrere end amalgam.

ad 3

Der kan være tale om såvel danske forskningsprojekter som nordiske

eller andre internationale projekter, hvor Danmark deltager.

ad 4

Allerede Miljøstyrelsens rapport om »Kviksølv - Anvendelsesområder og

muligheder for at reducere kviksølvforurening« fra august 1978

pegede på indførelse af spytsugfiltre på tandklinikker, men kravet

er endnu ikke opfyldt i fuldt omfang.

ad 5

Fast amalgamaffald skal afleveres til Kommunekemi, men det sker

heller ikke i fuldt omfang. Tilsynet må derfor skærpes.

Filterslam skal også afleveres, og mængderne af det afleverede

materiale må sammenholdes med tandlægernes indkøb af kviksølv.

ad 6

Der findes udmærkede alternativer til kviksølvtermometre, såvel

sprit- som elektriske termometre. Sprit-termometre er lidt mindre

præcise. El-termometre er lige så præcise som kviksølvtermometre.

De er noget dyrere, men også mere holdbare.

Versioner

1. 1988-05-21