1986 BSF 77 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM BEGRÆNSNING AF KVIKSØLVFORURENING
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00077@1988-05-21/da
Indhold
Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, som
sikrer:
1. at der lægges en afgift på kviksølv og kviksølvholdige produkter.
Afgiften skal bringe prisen på kviksølv op på, hvad der svarer til
prisen i 1980,
2. at sygesikringens tilskudsregler ændres, således at kviksølvfri
tandfyldningsmaterialer med undtagelse af guld ikke bliver dyrere
end amalgam,
3. at der sættes forskning i gang med henblik på at udvikle de
kviksølvfri tandfyldningsmaterialer, så de bliver teknisk på højde
med amalgam til alle formål,
4. at der indføres krav om filtre på alle tandklinikker,
5. at tilsyn skærpes med tandklinikkernes forurening og med
klinikkernes aflevering af kviksølvholdigt affald, samt
6. at salg af kviksølvtermometre forbydes. Der iværksættes en
informationskampagne med opfordring til, at defekte termometre
afleveres, så vidt muligt med kviksølvindhold.
BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET
ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER
Dette forslag til folketingsbeslutning skal ses som et supplement til
forslag til folketingsbeslutning om fjernelse af miljøgifte fra
affald (B 91) fremsat af VS og SF i sidste folketingssamling (se
Folketingstidende 1985-86, forhandlingerne sp. 6719, 6721 og 7572,
samt tillæg A sp. 4397). Her blev foreslået pant på batterier,
hvilket førte til, at miljøministeren senest 1. marts 1987
fremlægger en redegørelse, der bl.a. skal belyse mulighederne for
at lægge pant på batterier. Det er baggrunden for, at batterier,
som ellers er den største kilde til kviksølvforurening, ikke er
medtaget i beslutningsforslaget. I stedet for er der taget fat på
den næststørste kilde (tandlæger og termometre). En række andre
kilder, affaldsforbrænding og fyring med kul og olie, er behandlet
i forbindelse med andre initiativer på disse områder.
Det har længe være klart, at tandlægerne var en vigtig kilde til
kviksølvforurening. Amalgam (»sølvplomber«) består af ca. 60 pct.
kviksølv.
De seneste år er det blevet påvist, at kviksølv fra tandamalgam ikke
blot er et miljøproblem, men også et umiddelbart sundhedsproblem.
Det er blevet påvist i Norge og Sverige og senest også ved en
dansk undersøgelse foretaget af Isotopcentralen, at mennesker med
mange amalgamplomber har stærkt forhøjet koncentration af kviksølv
i udåndingsluften.
BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE PUNKTER
ad 1
Kviksølvprisen på verdensmarkedet er de senere år faldet så drastisk,
at såvel genbrug som forskning i erstatningsmaterialer næsten er
blevet sat i stå. Prisen må derfor ved hjælp af en afgift bringes
op på det niveau, den havde i 1980 med tillæg for inflation.
Afgiften kan eventuelt fraviges ved produkter, som pålægges pant,
f.eks. batterier og termometre. Dette forudsætter imidlertid, at
branchen selv kan finansiere retursystemet. Skal der tilføres
penge udefra, må produktet pålægges en afgift af mindst
tilsvarende størrelse.
ad 2
Som det fremgår af indenrigsministerens svar på spørgsmål nr. S 294
stillet den 16. november 1984 af Anne Grete Holmsgård (se
Folketingstidende 1984-85, forhandlingerne sp. 2833 og 6822),
finder ministeren kun, at plastfyldninger skal ligestilles med
emaljecementfyldninger og ikke med amalgam, hvorfor amalgam stadig
er langt det billigste for klienten.
Der er stadig problemer med plastplombers holdbarhed i kindtændernes
tyggeflader, men normalt ikke på sidefladerne. Der er dog
forskellige opfattelser blandt tandlæger af dette.
Forslagsstillerne anerkender disse problemer, og derfor foreslås
ikke et forbud mod amalgam. Men det er helt uacceptabelt, at det
skal være dyrere for klienten at få de kviksølvfri materialer.
I beslutningsforslaget er guld undtaget fra kravet om, at kviksølvfri
materialer ikke må være dyrere end amalgam. Det kan også tænkes,
at andre materialer skal undtages. Princippet er blot, at der til
enhver anvendelse skal findes mindst eet materiale, som er teknisk
anvendeligt, og som ikke er dyrere end amalgam.
ad 3
Der kan være tale om såvel danske forskningsprojekter som nordiske
eller andre internationale projekter, hvor Danmark deltager.
ad 4
Allerede Miljøstyrelsens rapport om »Kviksølv - Anvendelsesområder og
muligheder for at reducere kviksølvforurening« fra august 1978
pegede på indførelse af spytsugfiltre på tandklinikker, men kravet
er endnu ikke opfyldt i fuldt omfang.
ad 5
Fast amalgamaffald skal afleveres til Kommunekemi, men det sker
heller ikke i fuldt omfang. Tilsynet må derfor skærpes.
Filterslam skal også afleveres, og mængderne af det afleverede
materiale må sammenholdes med tandlægernes indkøb af kviksølv.
ad 6
Der findes udmærkede alternativer til kviksølvtermometre, såvel
sprit- som elektriske termometre. Sprit-termometre er lidt mindre
præcise. El-termometre er lige så præcise som kviksølvtermometre.
De er noget dyrere, men også mere holdbare.