Gelex

1986 BSF 80 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FORBUD MOD VÅBENTRANSPORTER

GældendeVersion 1988-05-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00080@1988-05-21/da

Indhold
  1. Indledning

Folketinget pålægger regeringen med henblik på vedtagelse til

ikrafttræden 1. marts 1987 at fremsætte forslag til lov om

forhåndsgodkendelse ved våbentransport og forbud mod

våbentransport til krigsførende lande og konfliktområder.

Lovforslaget bør indeholde krav om Justitsministeriets godkendelse,

før der foretages transport af:

1. våben og krigsmateriel samt dermed beslægtet materiel af enhver

art,

2. ammunition af enhver art,

3. militære køretøjer og militært udstyr samt paramilitært

politiudstyr,

4. reservedele til de under nr. 1-3 nævnte genstande, og

5. udstyr, komponenter og materiel, der anvendes til fremstiling

eller vedligeholdelse af de under nr. 1-4 nævnte genstande.

Lovforslaget bør endvidere indeholde forbud mod transport af de under

nr. 1-5 nævnte genstande

a. til krigsførende lande,

b. til konfliktområder og

c. gennem landområder, luftrum og farvande, hvis der herved opstår

fare for opbringelse af krigsførende, fare for udsættelse for

krigsskade eller en faretruende situation, der kan sidestilles

hermed.

Justitsministeriet udarbejder og reviderer efter forhandling med

Udenrigsministeriet en liste over de under litra a, b og c nævnte

områder.

Lovforslaget, hvis formål også er at sikre danske søfolks liv og

helbred, bør endelig indeholde bestemmelser om, at pligten til at

søge den nævnte forhåndsgodkendelse og forbudet mod den nævnte

transport påhviler enhver, der er undergivet en dansk

straffejurisdiktion og deltager eller medvirker i de nævnte

handlinger.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

Efter § 6 i våbenloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 529 af 11. december

1985, er det forbudt uden tilladelse fra justitsministeren i hvert

enkelt tilfælde at udføre:

1) våben af enhver art med undtagelse af jagtvåben,

2) ammunition med undtagelse af ammunition til jagtvåben,

3) materiel til land-, sø- eller luftkrig,

4) maskiner, instrumenter, apparater og andre produktionsmidler, der

overvejende anvendes til fremstilling eller vedligeholdelse af

våben, ammunition eller krigsmateriel, samt dele og tilbehør til

sådanne produktionsmidler,

5) sprængstoffer, derunder krudt, samt råmateriale til fremstilling

heraf.

Bestemmelsen i våbenloven er administreret således, at tilladelse kun

gives, hvis det land, hvortil eksporten ønskes, ikke befinder sig

i krig eller i et uroområde.

Baggrunden for våbenlovens bestemmelser er selvsagt, at man ikke fra

dansk side ønsker at bidrage til krigsførendes forsyning med

våben, hvorved bemærkes, at De Forenede Nationers pagt i

princippet har gjort brug af krig til løsning af internationale

konflikter ulovlig.

Imidlertid vil et dansk bidrag til våbenforsyninger i høj grad kunne

bestå i transport af våben fra tredjelande til krigsområder. De

samme reale grunde taler derfor for, at den form for dansk

medvirken i samme omfang bør være forbudt som eksport fra Danmark.

Især når henses til Danmarks store handelsflåde, vil et forbud

alene mod egenproducerede våben kunne virke mindre rimeligt, hvis

enhver medvirken til eksport af våben i øvrigt er tilladt.

Et sådant forbud vil i øvrigt falde i god tråd med danske

bestræbelser inden for De Forenede Nationer med henblik på en

begrænsning af fabrikation og handel med konventionelle våben.

For at kunne udvide transportforbudet i overensstemmelse med den

praksis, der gælder vedrøende tilladelse til eksport fra Danmark,

bør transport imidlertid også forbydes til uroområder. For at

undgå, at redere m.v. risikerer at stå over for tvivlsomme

spørgsmål om, hvorvidt et område kan karakteriseres således,

foreslås det, at regeringen kan beslutte en karakteristik af et

sådan område i bekendtgørelsesform.

Der kan naturligvis være tilfælde, hvor det bør anses for helt legalt

at transportere våben fra et udland til et andet. Der tænkes her

på tilfælde, hvor et land, der er i en forsvarsalliance med

Danmark, er krigsførende i overensstemmelse med Atlantpagtens

bestemmelser. I så tilfælde bør loven ændres, eller man vil kunne

overveje at indføre en hjemmel for regeringen til administrativt

at give tilladelse til sådanne transporter.

Versioner

  1. 1988-05-21