1986 BSF 88 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM STANDARDISERING AF PLASTMATERIALER TIL EMBALLAGER
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00088@1988-05-21/da
Indhold
Folketinget opfordrer regeringen til at nedbringe forureningen fra
plastemballager efter følgende retningslinier:
1. Brug af PVC til engangsemballager forbydes pr. 1. januar 1989.
2. Der udarbejdes en positivliste for plastmaterialer, der må
anvendes til emballager. Positivlisten skal sikre, at der anvendes
så få og så rene typer plast som muligt til emballager. Den skal
endvidere præcisere, hvilke typer der må anvendes til de
forskellige former for emballage.
BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET
Beslutningsforslaget er en stort set uændret genfremsættelse af et i
folketingsåret 1985-86 fremsat forslag, se Folketingstidende
1985-86, forhandlingerne sp. 6721 og sp. 7556, samt tillæg A sp.
4393.
AD 1
Det er for længst erkendt, at PVC er et produkt, der ikke kan
nedbrydes uden skadevirkninger for miljø og mennesker. Danmark har
sagt nej til en produktion af PVC af samme årsag, men anvendelsen
fortsætter man med.
PVC kan ikke (som f,.eks. polyethylen) genanvendes, og produktet kan
i øvrigt for så vidt angår engangsemballager erstattes med andre
plastprodukter (især polyethylen). Der kan dog være problemer i
forbindelse med emballager til husholdningskemikalier. Her
anvendes i dag PVC, da materialet er specielt kemikaliebestandigt.
Da glasbeholdere, der ellers kunne være erstatningsemballage, er
mindre egnet til kemikalier, fordi flaskerne kan gå i stykker, kan
det her være berettiget at bevare PVC. Til gengæld foreslås disse
gjort til returemballager (jf. beslutningsforslag om fjernelse af
miljøgifte fra affaldet fremsat i folketingsåret 1985-86, se
Folketingstidende 1985-86, forhandlingerne sp. 6721 og sp. 7572,
samt tillæg A sp. 4397.
Tilbage står et prismæssigt problem. PVC er billigt. Her må det
imidlertid være indlysende at vælge miljøfordelene på bekostning
af en lidt højere pris for emballagerne.
PVC bør også begrænses i andre produkter end engangsemballager. Men
dette område er mere uoverskueligt, og der kan i højere grad være
seriøse tekniske grunde til at anvende PVC.
Hele området undersøges i øjeblikket for miljøstyrelsen i et projekt
om erstatningsmuligheder for PVC. Dette forventes færdigt med
udgangen af 1986. Endvidere har området fået højeste prioritet med
hensyn til bevillinger i Miljøstyrelsens emballageprogram, jf.
Miljøstyrelsens notat af 14. maj 1986. Forslagsstillerne har
derfor valgt at afvente disse undersøgelser, før man stiller flere
forslag ud over forbud mod engangsemballage.
AD 2
Når der er foreslået en positivliste, skyldes det et ønske om at få
plastmaterialerne til engangsemballage standardiseret, således at
det klart fremgår, hvilke materialer der må anvendes til de
forskellige emballageformer. En sådan standardisering vil gøre det
muligt at genanvende en stor del af plastemballagerne. Vægten bør
lægges på, at der anvendes så få og rene materialer som
overhovedet muligt, og på, at der især satses på anvendelse af
polyethylen. Dette produkt udgør i forvejen en stor del af den
samlede plastanvendelse (ca. 45 pct.), og der er allerede
etableret en virksomhed (i Vojens), der kan genindvinde
polyethylen.
Positivlisten bør f.eks. fastsætte, at der skal anvendes polyethylen
til fremstilling af store kategorier som folier, plastsække og
engangsflasker.