1986 BSF 96 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ÆNDRING AF LEVNEDSMIDDELLOVEN
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00096@1988-05-21/da
Indhold
Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingssamling at
fremsætte forslag til ændring af lov nr. 310 af 6. juni 1973 om
levnedsmidler med senere ændringer efter følgende retningslinier:
1. Der påbydes en åben deklaration af sammensatte levnedsmidler,
hvorved ingredienslisterne bliver fuldstændige og alle
tilsætningsstoffer inklusive aromastoffer, samlebetegnelser og
tekniske hjælpestoffer oplyses.
2. Der iværksættes en gennemgang af positivlisten med henblik på en
minimering af tilsætningsstoffer i levnedsmidler.
3. Der tages konsekvenser nu af miljøministerens redegørelser om
slik, is og læskedrikke og om farvestoffer i charcuterivarer og
pølser.
Hensigten er at sikre befolkningen en bedre livskvalitet og hjælpe de
mennesker, der allerede er angrebet af allergi, til at få klar
besked om, hvad levnedsmidlerne indeholder.
BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET
Der findes i Danmark et stort antal mennesker, der plages af allergi/
overfølsomhed.
Årsagerne hertil er varierende. F.eks. vil ca. 10.000 personer i
Danmark reagere over for levnedsmidlernes proteiner,
50.000-100.000 vil have pollenrelaterede symptomer, og
10.000-20.000 vil reagere på tilsætningsstoffer i levnedsmidler.
Meget tyder på, at disse tal vil stige, fordi
- forarbejdningen af levnedsmidler uden for hjemmet øges,
- mængden af sammensatte fødevarer stiger og
- teknologien i fødevareproduktionen udvikles.
Naturligvis kan en lovgivning ikke helbrede, men en ændring af
levnedsmiddelloven og efterfølgende bekendtgørelser vil give
allergikerne bedre vilkår med hensyn til det rigtige valg af
levnedsmidler.
En af de største anstødssten er den manglende fuldstændige oplysning
om sammensatte levnedsmidlers bestanddele.
De regler, der findes i bekendtgørelse nr. 66 af 20. februar 1981 og
nr. 673 af 20. december 1982 om mærkning af levnedsmidler, er ikke
tilstrækkelige for allergikere, idet kravet om en ingrediensliste
ikke omfatter tilsætningsstoffer. Der findes særlige regler for
mærkning af tilsætningsstoffer. Ved tilsætningsstof forstås i
denne sammenhæng f.eks. farvestoffer, konserveringsmidler,
fortykningsmidler og aromastoffer. I ingredienslisten skal
tilsætningsstoffer kun mærkes med dets kategori, f.eks. farvestof,
og den specifikke betegnelse eller E-nummer. Er der tilsat
aromastoffer, er det nok bare at skrive »aroma«.
Endvidere skal bæremidler for tilsætningsstoffer og tekniske
hjælpestoffer ikke deklareres. Selv om de tekniske hjælpemidler
(f.eks. katalysatorer som nikkel og chrom) ikke skulle være at
finde i det færdige produkt, vil der være mulighed for, at der
findes rester heraf i det færdige produkt.
Helt galt er det med undtagelserne for at medtage f.eks. mel og soja
i ingredienslisterne. Der findes i dag nogle undtagelsesregler,
der er til stor gene for allergikere.
Undtagelsen er formuleret således:
»Angivelsen af de sammensatte ingredienser kan udelades, hvis disse
udgør mindre end 25 pct. af færdigvaren« (f.eks. skal mel i
kødboller kun deklareres, hvis det udgør mere end 25 pct. af
varen).
Således kan der både være soja, mælk og æg i et produkt, uden at det
kan læses på deklarationen.
Det forekommer helt urimeligt over for de mennesker, der er belastet
af allergi. En anden undtagelse giver fabrikanterne ret til at
anvende samlebetegnelser som f.eks. mælkebestanddele, der dækker
over fløde, mælk, skummetmælk, kærnemælk, smør, smørolie og
mælkefedt.
Det er givet, at mange allergikere bliver »snydt« med mangelfuld
deklaration.
En løsning på disse problemer er krav om fuldstændig oplysning om,
hvad produktet indeholder, skærpelse af positivlisterne, altså de
tilladte tilsætningsstoffer og mængden heraf, samt at få lukket
op for, hvad der skjuler sig bag betegnelsen »aroma«.
Der er al mulig grund til at beskytte forbrugerne i den henseende.
Særlig er børn udsatte i forbindelse med tilsætningsstoffer til slik,
is og læskedrikke. Det er trods alt børn, der har det største
forbrug af disse varer.
Den 3. april 1985 fremsendte miljøministeren en redegørelse fra
Levnedsmiddelstyrelsen til Folketinget om slik, is og læskedrikke,
og den 26. november 1985 fremsendte ministeren sin vurdering af
redegørelsen. Med det stadigt stigende antal allergikere er der
grund til at tage sagen op nu.
Tilsvarende forhold gør sig gældende for chartuterivarer og pølser,
hvor begrebet »hot dog-pølser« blev indført med ret til at bruge
farvestoffer i disse. Ernæringseksperter og læger har udtalt, at
der bør gribes ind på disse områder. Socialdemokratiet har forsøgt
tidligere uden held. Nu er der kommet endnu flere argumenter frem,
hvorfor vi prøver igen.
Industriens større og større indflydelse på, hvad vi spiser, stiller
naturligvis større krav til »lødighed« og »renhed«.
Forslagsstillerne er ikke modstandere af forarbejdede levnedsmidler,
men vi finder, at den stadig stigende mængde af tilsætningsstoffer
skal være under skarpere kontrol, idet intolerancen i organismen
kan stige tilsvarende.
En reel og fyldestgørende oplysning er et forbrugerkrav, der skal
tilgodeses, ikke mindst af hensyn til det store antal allergikere.
Kravet skal naturligvis også gælde for importvarer.
Initiativet er et led i at skabe mulighed for større livskvalitet.
BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE PUNKTER
Ad 1
Miljøministeriets bekendtgørelser nr. 65 og 66 af 20. februar 1981
med senere ændringer om henholdsvis tilsætningsstoffer til
levnedsmidler og bekæmpelsesmidler i levnedsmidler indeholder
undtagelsesbestemmelser om deklarationer og ingredienslister.
Undtagelserne går på, at man dels kan nøjes med at bruge en
samlebetegnelse, der rummer en række forskellige produkter og
stoffer, f.eks. dækker mælkebestanddele både over fløde, inddampet
protein, smør, smørolie og mælkefedt.
Ved mærkning af tilsætningsstoffer skal skrives tilsætningsstoffets
kategori, f.eks. farvestof, dets navn eller E-nummer (sidstnævnte
følger EF-regler).
Undtagelse gælder dog for »modificeret stivelse« og »aromastoffer«,
som blot skal betegnes med kategori, f.eks. »aroma«.
Denne tilstand er uholdbar efter Socialdemokratiets opfattelse. Man
skylder befolkningen de konkrete oplysninger.
Ad 2
Positivlisten bør gennemgås nøje med henblik på at begrænse
tilsætningsstofferne, og aromastofferne skal med på listen. Det
må være et forbrugerkrav, der efterkommes. Det er forbrugerne, der
lægger både tegnebog og mave til.
Ad 3
Det er utilfredsstillende, at produktion og handel med slik og
læskedrikke kører uændret videre, siden miljøministeren afgav sin
redegørelse til Folketinget.
Det gennemsnitlige forbrug er i 1983 pr. indbygger opgjort til 11,4
kg slik, 101 l saft og læskedrikke, herunder sodavand, og ca. 8 l
is. Særlig børn er udsatte i den henseende, da det må formodes, at
det er deer, det største forbrug ligger. Det viser, at det er
nødvendigt at skride ind.
Tiden må også være inde til at træffe beslutning, om begrebet »hot
dog-pølser« skal fortsætte. Et flertal i miljø- og
planlægningsudvalget gik ind for, at der fortsat måtte tilsættes
farvestoffer til »hot dog-pølser«, cervelat- og salamipølser, jf.
bekendtgørelse nr. 392 af 26. august 1985 om ændring af
bekendtgørelse om kvalitetsmæssige krav m.m. til kødprodukter.