Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00100@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til:

1. At udarbejde en plan over en gradvis, men målrettet gennemførelse

af regler om ægtefællers og samlevendes selvstændighed og

ligestilling (individualprincippet) i sociallovgivningen og på

alle andre lovgivningsområder på grundlag af den nu afgivne

betænkning nr. 1087 fra Socialministeriets udvalg vedrørende

ligebehandling mellem samliv med og uden ægteskab

(»Trierudvalget«).

2. At sikre gennemført en løbende, automatisk regelsanering ved i alt

fremtidigt lovgivningsarbejde, der berører familiens forhold, at

indføre individualprincippet og i de tilfælde, hvor det fraviges,

da nøje at begrunde hvorfor.

Oprindeligt fremsat beslutningsforslag

Blad nr 475

Folketinget opfordrer regeringen til:

1. At udarbejde en plan over en gradvis, men målrettet gennemførelse

af regler om ægtefællers og samlevendes selvstændighed og

ligestilling (individualprincippet) i sociallovgivningen og på

alle andre lovgivningsområder på grundlag af den nu afgivne

betænkning nr. 1087 fra Socialministeriets udvalg vedrørende

ligebehandling mellem samliv med og uden ægteskab

(»Trierudvalget«).

2. At sikre gennemført en løbende, automatisk regelsanering ved i alt

fremtidigt lovgivningsarbejde, der berører familiens forhold, at

indføre individualprincippet og i de tilfælde, hvor det fraviges,

da nøje at begrunde hvorfor.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

Forslaget er en videreførelse af det forslag til folketingsbeslutning

om løbende regelsanering på det familie- og socialpolitiske

område, som blev fremsat den 9. december 1983 og genfremsat den

16. marts 1984 som B 66, jf. Folketingstidende 1983-84, 2.

samling, forhandlingerne sp. 4261 og tillæg A sp. 3181. Under 1.

behandling 11. april 1984 var der i forskellig form bred

tilslutning til forslagets hovedtanke: At ægteskabslovgivningens

grundprincipper om selvstændighed og ligestilling så vidt muligt

også bør følges i anden lovgivning.

Socialministeren støttede udtrykkeligt individualprincippet. Der var

også sympati for beslutningsforslagets andet punkt, hvorefter der

skulle udarbejdes forslag til mere ensartede husstandsbegreber

inden for sociallovgivningen og alle øvrige lovgivningsområder med

henblik på over en årrække at kunne indføre mere konsekvente og

forståelige lovregler på det socialpolitiske og familiepolitiske

område. Både socialministeren og flere ordførere tilkendegav

imidlertid, at disse spørgsmål burde afvente Trierudvalgets

arbejde. Dette arbejde er nu afsluttet med en betænkning, der er

et velegnet grundlag for det videre arbejde, idet der omhyggeligt

redegøres for individualprincippet og dets modsætning,

husstandsprincippet, ikke alene inden for sociallovgivningen, men

også inden for en lang række andre lovområder. Der er også fyldige

oplysninger om de økonomiske konsekvenser. Endelig er der givet et

yderst værdifuldt oplæg til prioritering, hvis

individualprincippet ønskes gennemført. Forslagsstillerne er af

den opfattelse, at det af Trierudvalget fremlagte materiale kun

yderligere underbygger, at det politiske mål bør være en

fuldstændig gennemførelse af individualprincippet.

Allerede af økonomiske grunde ville en hurtig reform af reglerne være

udelukket. Trierudvalgets betænkning har imidlertid fremlagt det

fornødne materiale til, at Folketinget nu kan tage stilling til,

hvorledes man vil prioritere ændringen af de enkelte regelsæt,

inkl. vurdere finansieringsmulighederne.

Forslagsstillerne mener, at problemkomplekset er af så stor

betydning, at der hurtigst muligt bør tages stilling til

prioriteringen og udarbejdes en tidsplan.

Under behandlingen af det i 1984 fremsatte forslag om regelsanering i

familie- og socialpolitikken udtalte socialministeren, at der

allerede til en vis grad finder en løbende sanering sted, således

at forsørger- og husstandsbegreberne nøje overvejes i forbindelse

med en ny lovgivning. Erfaringerne fra lovgivningsarbejdet siden

da er dog, at disse overvejelser vedrørende ofte meget indviklede

lovområder kun gengives meget sparsomt i lovforslagenes

bemærkninger med den deraf følgende risiko for, at problemerne

overses (jf. de netop vedtagne ændringer i bistandslovens

kontanthjælpsafsnit). Ikke mindst når regeringen ændrer

administrativ praksis (som f.eks. gennem cirkulæret af 2. december

1986 vedrørende arveafgift for samlevende personer), forsømmes en

vurdering af de overordnede familiepolitiske konsekvenser. Derfor

vil det formentlig være mest hensigtsmæssigt, om der ved cirkulære

blev indskærpet, at det er et ubetinget krav til fremtidig

lovgivning og ændringer af cirkulærer, at man i alle tilfælde,

hvor ægteskabslovgivningens grundprincipper ønskes fraveget, i

bemærkningerne til lovforslaget udtrykkeligt begrunder, hvorfor en

sådan afvigelse findes nødvendig. Der henvises herved til s. 128 i

betænkning nr. 9 fra ægteskabsudvalget af 1969, 989/1983, hvoraf

det fremgår, at udvalget tillægger denne lovgivningsteknik den

allerstørste vægt.

I betragtning af den positive modtagelse, som det tidligere nævnte

beslutningsforslag (B 66 i 1984) fik ved 1. behandling, kunne det

have syntes naturligt alene at have fremkaldt en

forespørgselsdebat med vedtagelse af en dagsorden på baggrund af

betænkning nr. 1087.

Når forslagsstillerne i stedet har valgt at fremsætte et forslag til

folketingsbeslutning, skyldes det ønsket om, at denne sag

undergives en grundig udvalgsbehandling, før et folketingsflertal

beslutter sig.

Versioner

1. 1988-05-21