Gelex

1986 BSF 102 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM UDVIDELSE AF UDDANNELSESKAPACITETEN FOR SYGEPLEJERSKE-, SUNDHEDSPLEJERSKE- OG JORDEMODERUDDANNELSERNE

GældendeVersion 1988-05-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00102@1988-05-21/da

Indhold
  1. Indledning

Folketinget pålægger undervisningsministeren at tage initiativ til at

forhandle sig frem til en ny »1.000« plads aftale med amterne og

de respektive organisationer for sygeplejersker,

sundhedsplejersker og jordemødre.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

Der er ingen tvivl om, at der er mangel på sygeplejersker,

sundhedsplejersker og jordemødre.

I disse år, hvor der er tale om flaskehalsproblemer - det vil sige,

at der er mangel på arbejdskraft i visse brancher - er det helt

ejendommeligt, at en af de flaskehalse, vi har haft i årevis, ikke

er afskaffet.

Det er helt dokumenterbart, at der er mangel på sygeplejersker. Der

har været forskellige tal fremme, og tiden bruges så på at

debattere disse tal frem for at erkende, at mangelen er til stede,

og at det derfor er vigtigt at komme i gang med at uddanne flere

til de job, der findes.

Desuden vil der i de kommende år blive tale om, at kortere arbejdstid

indføres, hvilket vil føre til, at mangelen på sygeplejersker,

sundhedsplejersker og jordemødre vil blive større.

Da det jo tager flere år, inden de nye elever er klar til at tage job

som uddannede, er det på høje tid at udvide

uddannelseskapaciteten. »1.000« plads aftalen fra 1982 har jo

først i 1986-87 ført til flere uddannede, der kan gå ind i de job,

der venter på dem.

Laves en ny »1.000« plads aftale inden 1. januar 1988, vil de

uddannede først være klar til job i 1992.

Derfor er det på høje tid, at beslutningen herom tages.

For en ordens skyld skal det nævnes, at kvindeledigheden er

katastrofal og alt for mange unge kvinder afvises på

sundhedsuddannelserne.

Versioner

  1. 1988-05-21