Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00105@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget pålægger regeringen inden den 1. april 1987 at fremsætte

lovforslag om gratis skolemælk efter følgende retningslinjer:

1. For elever fra børnehaveklasse til og med 10. klasse yder staten

en støtte svarende til forskellen mellem den faktiske mælkepris og

den gældende EF-støtte til skolemælk.

2. Af administrative og kontrolmæssige hensyn udbetales den statslige

støtte af EF-direktoratet sammen med EF-støtten til skolemælk.

3. Den statslige støtte indføres fra skoleåret 1987-88 og omfatter de

samme produkter og mængder, som er berettiget til EF-støtte til

skolemælk.

Af ernæringspolitiske grunde fastsættes dog en lavere statslig støtte

til produkter med et stort sukkerindhold, f.eks. cacaomælk,

således at der bliver tale om en vis elevbetaling for disse

produkter.

Folketinget pålægger desuden landbrugsministeren under de kommende

prisforhandlinger i EF at arbejde for:

1. En betydelig forhøjelse af EFs støtte til skolemælk.

2. At skummetmælk bliver berettiget til skolemælksstøtte.

3. At det hidtidige hovedprincip om at EF-støtten ydes til

fedtindholdet i produkterne, ændres således, at støtten fremover

fastsættes som et fast beløb pr. dagsportion uafhængig af de

forskellige produkters fedtindhold.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

Mælk har stor ernæringsmæssig betydning for børn under opvækst.

Derfor er det yderst beklageligt, når der kan konstateres et

markant fald i mælkeforbruget, ikke mindst blandt skoleelever.

Hvis vi kunne få flere skolebørn til at drikke mælk, ville vi på een

gang opnå en bedre ernæringstilstand blandt skolebørn og samtidig

afhjælpe EFs mælkeoverskud.

Man får et godt indtryk af ændringen i børns og unges drikkevaner ved

at se på udviklingen i EF-støtteordningen til skolemælk. Efter

denne ordning yder EF støtte til 1/4 liter mælkeprodukter daglig

til børn i daginstitutioner og elever i folkeskoler, gymnasier,

HF, handelsskoler m.v.

Forbruget af EF-støttet skolemælk faldt med næsten 25 pct. fra 1984

til 1985 (oplysningerne her og i det følgende er baseret på

informationer indhentet hos De Danske Mejeriers Fællesorganisation

i Århus). I 1986 ser der ud til at være sket et yderligere fald på

ca. 20 pct. Dette modsvares af et stigende forbrug af

sukkerholdige og ernæringsfattige drikke som sodavand, cola m.v.

Et groft skøn ud fra det samlede antal støtteberettigede elever

sammenholdt med den udbetalte støtte viser, at kun ca. 1/3 af

skoleeleverne daglig får skolemælk.

Langt de fleste kommuner giver et tilskud oven i EF-støtten til

mælkeforbruget i daginstitutioner. Der er desværre kun få

kommuner, som har gratis mælk til folkeskoleelever. På grund af

kommunernes meget stramme budgetrammer er udviklingen gået i

retning af, at stadig færre kommuner yder gratis skolemælk.

Denne udvikling er ikke mindst beklagelig i lyset af, at

skolemælkforbruget er markant større, når mælken er gratis.

Som tidligere nævnt kan det skønnes, at omkring 1/3 af eleverne i

folkeskolerne drikker mælk daglig. I Århus Kommune er skolemælken

gratis for eleverne fra 1. til 5. klasse, mens eleverne fra 6. til

10. klasse skal betale for mælken. Det viser sig her, at ca. 85

pct. af eleverne i 1. til 5. klasse daglig drikker skolemælk, mens

det kun er tilfældet for ca. 25 pct. af eleverne i 6. til 10.

klasse. Tidligere, hvor mælken også var gratis for de ældre

elever, drak ca. 80 pct. af disse elever mælk.

At støtten foreslås finansieret af staten skyldes dels, at der er

tale om en generel ordning, og dels hensynet til kommunernes

forskellige økonomiske muligheder.

Ved at lade EF-direktoratet udbetale støtten, vil de administrative

omkostninger ved ordningen være meget begrænsede, da

EF-direktoratet i forvejen forestår administration og udbetaling

af EF-støtten.

Under forudsætning af, at 3/4 af skoleeleverne vil drikke den gratis

skolemælk, kan den årlige merudgift anslås til ca. 85 mill. kr.,

når den gældende EF-støtte er modregnet.

Det er imidlertid så dyrt at oplagre mælkeprodukter i EF, at alene

merforbruget af skolemælk i Danmark vil spare EF for oplagrings-

og afsætningsomkostninger på skønsmæssigt 40 mill. kr.

På den baggrund bør landbrugsministeren i de kommende

prisforhandlinger arbejde for en betydelig forhøjelse af EFs

støtte til skolemælk.

Efter de gældende regler er hovedprincippet, at støtten ydes til

fedtindholdet i produkterne. Det betyder f.eks., at støtten til

elevbetalingen for sødmælk er lavere end for letmælk. Skummetmælk

er ikke støtteberettiget.

Af ernæringsmæssige grunde bør disse princippet ændres, så

skummetmælk bliver omfattet, og således at støtten til den daglige

mængde gøres uafhængig af fedtindholdet.

Dette forslag omhandler kun skolemælk, men Socialdemokratiet finder,

at gratis mælk også bør tilbydes andre børn og unge, ikke mindst i

daginstitutionerne, hvorfor Socialdemokratiet også agter at komme

med forslag for disse grupper.

Versioner

1. 1988-05-21