Gelex

1986 BSF 108 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLDENE FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE

GældendeVersion 1988-05-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00108@1988-05-21/da

Indhold
  1. Indledning

Folketinget pålægger regeringen inden årets udgang at fremlægge

forslag til handlingsplan på kortere og længere sigt, der

forbedrer trafikforholdene for handicappede og ældre.

Handlingsplanen skal indeholde følgende punkter:

1. Der etableres et udvalg med repræsentanter for de handicappedes

organisationer og Ministeriet for Offentlige Arbejder.

2. Der igangsættes en kampagne med det formål at udbrede kendskabet

til handicappede og deres forhold i trafikken.

3. Banegårde og andre offentlige bygninger samt apoteker og lignende

skal være tilgængelige for handicappede.

4. De offentlige transportmidler (busser, tog og færger) skal være

handicapegnede.

5. Telebussystem og kørselsordninger for handicappede udbygges.

6. Udformning af gader, veje, gadekryds, parkeringspladser m.v.

- amtskommuner og kommuner skal forpligtes til at opsætte akustiske

signaler m.v. med henblik på at lette handicappedes muligheder for

at krydse vejnettet,

- ved nyanlæg af veje og stier m.v. må der indføres retningslinjer i

forbindelse med programmering og projektering, som tilgodeser

handicappede og ældre,

- eksisterende vejnet må gennemgås med henblik på ændringer, og

- antallet af parkeringspladser for handicappede skal øges.

Parkeringspladserne skal have en størrelse, der svarer til

invalidevognskørerens behov.

7. Alle offentlige myndigheder skal forpligtes til at indhente

udtalelse fra handicappedes organisationer, når der skal laves

offentlige trafikanlæg.

8. Forskning med henblik på at forbedre handicappedes vilkår i

trafikken styrkes.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER

Socialpolitikkens mål er, at borgere med fysisk og/eller psykisk

handicap skal integreres i det almindelige samfund, dvs. skal

kunne bo og færdes i nærmiljøet og samfundet som helhed.

Målet er ligeledes, at de ældre skal kunne forblive i eget hjem, så

længe de selv ønsker det og de sociale vilkår er

tilfredsstillende.

Der bliver flere og flere ældre og herunder et stigende antal over 80

år. Med stigende alder kommer forskellige skavanker, bl.a.

gangbesvær. Det er utrolig vigtigt, at ældre og handicappede ikke

isoleres på grund af fysiske barrierer.

En væsentlig forudsætning for, at de nævnte mål kan opfyldes, er, at

samfundet er handicapEGNET. Det vil kort og godt sige:

- at boligerne indrettes, så de er funktionsdygtige for handicappede,

- at der ved den fysiske planlægning altid tages højde for, at

handicappede og gangbesværede kan færdes eksempelvis ved niveaufri

indgange til offentlige bygninger, institutioner, forretninger

m.v. og adgang til elevatorer,

- at der etableres ramper til op- og nedkørsel, og

- at de kollektive transportmidler indrettes, så de er tilgængelige

for handicappede, og således at det er muligt uden større besvær

at medtage kørestolsbrugere.

Det er overordentlig vigtigt, at alle fysiske barrierer for

handicappedes bevægelsesfrihed søges fjernet eller i det mindste

minimeret.

Det kræver en god fantasi fra planlæggernes side, men også en god

portion omtanke at kunne afbøde de værste ulemper.

Der bør gøres en stor indsats for at udbrede kendskabet til vilkårene

for vore ældre og handicappede medborgere.

Det kan bl.a. ske ved

- øget forskning

- oplysningskampagner

- undervisning om ældres og handicappedes vilkår på uddannelsessteder

for arkitekter, byplanlæggere, trafikplanlæggere, ingeniører

m.fl., der har indflydelse på samfundets indretning.

Det internationale handicapår i 1981 var med til at sætte gang i

udviklingen med henblik på at fremme forbedringer af handicappedes

vilkår. Ministeriets udvalgsarbejde, som blev afsluttet i oktober

1983 med afgivelse af rapport, har ligeledes bidraget til

forbedringer.

Der er imidlertid brug for en vedvarende og målrettet indsats på alle

fronter og en prioritering af aktiviteterne. Derfor opfordres

regeringen til at udarbejde en handlingsplan på kortere og længere

sigt. Samtidig må det overvejes, hvordan bestræbelserne for at

skabe handicapegnede trafik- og kommunikationsforhold kan

videreføres på de felter, hvor amtskommuner og kommuner er

ansvarlige myndigheder.

Vore handicappede medborgere har krav på et topmål af solidaritet.

Dertil kommer, at foranstaltninger til gavn for handicappede

sædvanligvis også vil være et gode for ikkehandicappede, bl.a.

ældre og gangbesværede. Og der bliver som nævnt flere og flere

ældre i stigende alder, som bliver i deres egen bolig.

BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE PUNKTER

AD 1

Der nedsættes et udvalg med repræsentanter for de handicappedes

organisationer og Ministeriet for Offentlige Arbejder.

Udvalgets opgave er at fremkomme med forslag til at forbedre

handicappedes og ældres muligheder inden for trafik- og

kommunikationssektoren.

F.eks. kan udvalget gennemgå de indkomne forslag fra ministeriets

trafikkonference med henblik på at vurdere, hvilke forslag der kan

gennemføres.

Udvalgets arbejde kan ligeledes tage udgangspunkt i den rapport, der

blev udarbejdet om handicappedes vilkår i trafik- og

kommunikationssektoren i oktober 1983.

Der kan nedsættes ad hoc-udvalg efter behov.

AD 2

Formålet med kampagnen er at udbrede kendskabet til handicappedes

vilkår og skabe større forståelse for deres behov.

Kampagnen skal målrettes mod:

- befolkningen som helhed,

- relevante faggrupper, der planlægger trafik- og samfundsforhold,

samt faggrupper, der betjener ældre og handicappede, og

- handels- og erhvervsliv.

Det er vigtigt, at alle faggrupper, der planlægger eller arbejder

sammen med handicappede, har den nødvendige viden og uddannelse

til at tilgodese handicappedes behov.

Derfor bør der gives orientering om handicappedes vilkår inden for

alle relevante uddannelser, f.eks. arkitekter, byplanlæggere,

trafikplanlæggere, buschauffører, togpersonale m.fl.

Der må også sættes ind med mere oplysning til befolkningen som

helhed. Det kan ske via Statens Informationstjeneste, radio, tv,

undervisning i skole og fritid m.v.

Også handels- og erhvervslivet må inddrages.

Tit kan dagligdagen for ældre og handicappede lettes ved lidt omtanke

i forbindelse med planlægning og indretning af faciliteterne.

Et enkelt eksempel kan være opsætning af en stol ved en forretning på

et gadestrøg eller på trappen i en etageejendom.

AD 3

Det er målet, at alle banegårde, andre offentlige bygninger samt

vigtige forretninger og lign., eksempelvis apoteker, er

tilgængelige for handicappede. Der bør satses på niveaufri

indgangspartier, køreramper, elevatorer samt etablering af

handicapegnede toiletter.

Ved nyopførelse bør der stilles præcise krav om, at adgangsforholdene

for handicappede skal være i orden. Eksisterende banegårde og

andre offentlige bygninger m.v. gennemgås med henblik på at bedre

forholdene for handicappede. Det gælder alle former for handicap,

eksempelvis syns- og hørehæmmede, hvor der må sættes ind med bedre

afmærkning, orientering om togafgange m.v.

Hvor det er umuligt at etablere handicapegnede adgangsforhold, bør

det overvejes at opsætte »Servolink« (kaldesystem), så

handicappede kan tilkalde ekspeditionspersonale fra gaden.

Systemet kendes bl.a. fra benzinstationer og banker. Det koster

ca. 1.400 kr. at installere. Sender kan bevilges som hjælpemiddel

under henvisning til bistandslovens § 58.

AD 4

Målet er, at de kollektive trafikmidler skal kunne benyttes af alle.

Forskning må sættes ind på at skabe busser og tog med minimal

indstigningshøjde og egnede indretningshensyn, så kørestolsbrugere

også kan benytte disse trafikmidler.

Videreudvikling af tekniske hjælpemidler i form af etablering af

kørestolslifte og ramper bør fremmes.

Der skal kunne tilkaldes personale til at hjælpe ved ind- og

udstigning af tog.

Stoppesteder og læskure m.v. skal udformes, så de er funktionelle for

handicappede og ældre.

AD 5

Et effektivt telebussystem er målet på længere sigt. Det vil især

være en fordel for de områder, hvor andre former for trafik er

begrænset. På længere sigt kan telebussystemet tænkes at give

besparelser, da der kun køres, når der er kunder.

Telebusserne skal naturligvis kunne medtage kørestolsbrugere.

Oprettelse af telebusser bør ske gennem koordineret planlægning af

hele trafiksystemet.

Uanset hvor god den kollektive trafik bliver, vil der dog være

forskellige handicappede, der ikke vil kunne benytte den

kollektive trafik.

Derfor bør kørselsordningen for handicappede etableres i alle egne af

landet.

Effektive betjenings- og bestillingssystemer skal kunne modsvare

handicappedes forskellige kørselsbehov.

Det er vigtigt, at der også skabes mulighed for »spontankørsel«

(kørsel uden forudgående tidsbestilling).

Forsøgsordningen må snarest igangsættes.

Der må sikres størst mulig valgfrihed og uafhængighed.

Også plejehjemsbeboere skal kunne benytte telebussystem og

kørselsordning.

AD 6

Udformningen af gader, veje, stier, gadekryds, vejbroer, tunneler

m.v. er ligeledes væsentlig. Der bør stilles krav til de

ansvarlige myndigheder - stat, amtskommuner og kommuner - om at

tilgodese handicappede i forbindelse med nyanlæg. Der bør

udarbejdes bindende retningslinjer i forbindelse med planlægning

og projektering.

Eksisterende anlæg bør gennemgås med henblik på at udarbejde forslag

til ændringer.

Det er af uvurderlig betydning, at handicappede og ældre kan færdes i

trafikken og i rekreative områder, og derfor må foranstaltningerne

være sammenhængende. Også trafik til og fra rekreative områder bør

være tilrettelagt under hensyntagen til handicappedes behov.

Borde og bænke på rastepladser bør placeres og udformes, så de kan

benyttes af handicappede personer. Der bør naturligvis forefindes

handicapegnede toiletter ved alle rastepladser.

Antallet af parkeringspladser for invalidevognsbrugere øges. Det er

vigtigt, at parkeringspladsen er tilstrækkelig bred, så ind- og

udstigning kan foregå uhindret, selv om nabobilen holder til

kanten af stregen.

Naturligvis må det være muligt for handicappede at benytte den

kollektive trafik og de etablerede kørselsordninger overalt i

landet på de gældende vilkår. Denne ret må sikres ved samarbejde

mellem de ansvarlige myndigheder.

AD 7

Det er vigtigt, at handicappede tages med på råd, når offentlige

myndigheder planlægger og etablerer trafikanlæg. For at sikre

handicappedes indflydelse forpligtes offentlige myndigheder til at

indhente udtalelser fra handicappedes organisationer.

AD 8

Der må satses på øget og systematisk forskning samt ideeudvikling

inden for alle områder, der drejer sig om ældres og handicappedes

forhold i trafikken.

Forskningen skal medvirke til at opfylde de mål, der er skitseret

under de øvrige punkter. Det kunne overvejes at reservere en vis

procentdel af forskningsmidlerne til ovennævnte formål.

Versioner

  1. 1988-05-21