1986 BSF 108 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLDENE FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00108@1988-05-21/da
Indhold
Folketinget pålægger regeringen inden årets udgang at fremlægge
forslag til handlingsplan på kortere og længere sigt, der
forbedrer trafikforholdene for handicappede og ældre.
Handlingsplanen skal indeholde følgende punkter:
1. Der etableres et udvalg med repræsentanter for de handicappedes
organisationer og Ministeriet for Offentlige Arbejder.
2. Der igangsættes en kampagne med det formål at udbrede kendskabet
til handicappede og deres forhold i trafikken.
3. Banegårde og andre offentlige bygninger samt apoteker og lignende
skal være tilgængelige for handicappede.
4. De offentlige transportmidler (busser, tog og færger) skal være
handicapegnede.
5. Telebussystem og kørselsordninger for handicappede udbygges.
6. Udformning af gader, veje, gadekryds, parkeringspladser m.v.
- amtskommuner og kommuner skal forpligtes til at opsætte akustiske
signaler m.v. med henblik på at lette handicappedes muligheder for
at krydse vejnettet,
- ved nyanlæg af veje og stier m.v. må der indføres retningslinjer i
forbindelse med programmering og projektering, som tilgodeser
handicappede og ældre,
- eksisterende vejnet må gennemgås med henblik på ændringer, og
- antallet af parkeringspladser for handicappede skal øges.
Parkeringspladserne skal have en størrelse, der svarer til
invalidevognskørerens behov.
7. Alle offentlige myndigheder skal forpligtes til at indhente
udtalelse fra handicappedes organisationer, når der skal laves
offentlige trafikanlæg.
8. Forskning med henblik på at forbedre handicappedes vilkår i
trafikken styrkes.
BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET
ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER
Socialpolitikkens mål er, at borgere med fysisk og/eller psykisk
handicap skal integreres i det almindelige samfund, dvs. skal
kunne bo og færdes i nærmiljøet og samfundet som helhed.
Målet er ligeledes, at de ældre skal kunne forblive i eget hjem, så
længe de selv ønsker det og de sociale vilkår er
tilfredsstillende.
Der bliver flere og flere ældre og herunder et stigende antal over 80
år. Med stigende alder kommer forskellige skavanker, bl.a.
gangbesvær. Det er utrolig vigtigt, at ældre og handicappede ikke
isoleres på grund af fysiske barrierer.
En væsentlig forudsætning for, at de nævnte mål kan opfyldes, er, at
samfundet er handicapEGNET. Det vil kort og godt sige:
- at boligerne indrettes, så de er funktionsdygtige for handicappede,
- at der ved den fysiske planlægning altid tages højde for, at
handicappede og gangbesværede kan færdes eksempelvis ved niveaufri
indgange til offentlige bygninger, institutioner, forretninger
m.v. og adgang til elevatorer,
- at der etableres ramper til op- og nedkørsel, og
- at de kollektive transportmidler indrettes, så de er tilgængelige
for handicappede, og således at det er muligt uden større besvær
at medtage kørestolsbrugere.
Det er overordentlig vigtigt, at alle fysiske barrierer for
handicappedes bevægelsesfrihed søges fjernet eller i det mindste
minimeret.
Det kræver en god fantasi fra planlæggernes side, men også en god
portion omtanke at kunne afbøde de værste ulemper.
Der bør gøres en stor indsats for at udbrede kendskabet til vilkårene
for vore ældre og handicappede medborgere.
Det kan bl.a. ske ved
- øget forskning
- oplysningskampagner
- undervisning om ældres og handicappedes vilkår på uddannelsessteder
for arkitekter, byplanlæggere, trafikplanlæggere, ingeniører
m.fl., der har indflydelse på samfundets indretning.
Det internationale handicapår i 1981 var med til at sætte gang i
udviklingen med henblik på at fremme forbedringer af handicappedes
vilkår. Ministeriets udvalgsarbejde, som blev afsluttet i oktober
1983 med afgivelse af rapport, har ligeledes bidraget til
forbedringer.
Der er imidlertid brug for en vedvarende og målrettet indsats på alle
fronter og en prioritering af aktiviteterne. Derfor opfordres
regeringen til at udarbejde en handlingsplan på kortere og længere
sigt. Samtidig må det overvejes, hvordan bestræbelserne for at
skabe handicapegnede trafik- og kommunikationsforhold kan
videreføres på de felter, hvor amtskommuner og kommuner er
ansvarlige myndigheder.
Vore handicappede medborgere har krav på et topmål af solidaritet.
Dertil kommer, at foranstaltninger til gavn for handicappede
sædvanligvis også vil være et gode for ikkehandicappede, bl.a.
ældre og gangbesværede. Og der bliver som nævnt flere og flere
ældre i stigende alder, som bliver i deres egen bolig.
BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE PUNKTER
AD 1
Der nedsættes et udvalg med repræsentanter for de handicappedes
organisationer og Ministeriet for Offentlige Arbejder.
Udvalgets opgave er at fremkomme med forslag til at forbedre
handicappedes og ældres muligheder inden for trafik- og
kommunikationssektoren.
F.eks. kan udvalget gennemgå de indkomne forslag fra ministeriets
trafikkonference med henblik på at vurdere, hvilke forslag der kan
gennemføres.
Udvalgets arbejde kan ligeledes tage udgangspunkt i den rapport, der
blev udarbejdet om handicappedes vilkår i trafik- og
kommunikationssektoren i oktober 1983.
Der kan nedsættes ad hoc-udvalg efter behov.
AD 2
Formålet med kampagnen er at udbrede kendskabet til handicappedes
vilkår og skabe større forståelse for deres behov.
Kampagnen skal målrettes mod:
- befolkningen som helhed,
- relevante faggrupper, der planlægger trafik- og samfundsforhold,
samt faggrupper, der betjener ældre og handicappede, og
- handels- og erhvervsliv.
Det er vigtigt, at alle faggrupper, der planlægger eller arbejder
sammen med handicappede, har den nødvendige viden og uddannelse
til at tilgodese handicappedes behov.
Derfor bør der gives orientering om handicappedes vilkår inden for
alle relevante uddannelser, f.eks. arkitekter, byplanlæggere,
trafikplanlæggere, buschauffører, togpersonale m.fl.
Der må også sættes ind med mere oplysning til befolkningen som
helhed. Det kan ske via Statens Informationstjeneste, radio, tv,
undervisning i skole og fritid m.v.
Også handels- og erhvervslivet må inddrages.
Tit kan dagligdagen for ældre og handicappede lettes ved lidt omtanke
i forbindelse med planlægning og indretning af faciliteterne.
Et enkelt eksempel kan være opsætning af en stol ved en forretning på
et gadestrøg eller på trappen i en etageejendom.
AD 3
Det er målet, at alle banegårde, andre offentlige bygninger samt
vigtige forretninger og lign., eksempelvis apoteker, er
tilgængelige for handicappede. Der bør satses på niveaufri
indgangspartier, køreramper, elevatorer samt etablering af
handicapegnede toiletter.
Ved nyopførelse bør der stilles præcise krav om, at adgangsforholdene
for handicappede skal være i orden. Eksisterende banegårde og
andre offentlige bygninger m.v. gennemgås med henblik på at bedre
forholdene for handicappede. Det gælder alle former for handicap,
eksempelvis syns- og hørehæmmede, hvor der må sættes ind med bedre
afmærkning, orientering om togafgange m.v.
Hvor det er umuligt at etablere handicapegnede adgangsforhold, bør
det overvejes at opsætte »Servolink« (kaldesystem), så
handicappede kan tilkalde ekspeditionspersonale fra gaden.
Systemet kendes bl.a. fra benzinstationer og banker. Det koster
ca. 1.400 kr. at installere. Sender kan bevilges som hjælpemiddel
under henvisning til bistandslovens § 58.
AD 4
Målet er, at de kollektive trafikmidler skal kunne benyttes af alle.
Forskning må sættes ind på at skabe busser og tog med minimal
indstigningshøjde og egnede indretningshensyn, så kørestolsbrugere
også kan benytte disse trafikmidler.
Videreudvikling af tekniske hjælpemidler i form af etablering af
kørestolslifte og ramper bør fremmes.
Der skal kunne tilkaldes personale til at hjælpe ved ind- og
udstigning af tog.
Stoppesteder og læskure m.v. skal udformes, så de er funktionelle for
handicappede og ældre.
AD 5
Et effektivt telebussystem er målet på længere sigt. Det vil især
være en fordel for de områder, hvor andre former for trafik er
begrænset. På længere sigt kan telebussystemet tænkes at give
besparelser, da der kun køres, når der er kunder.
Telebusserne skal naturligvis kunne medtage kørestolsbrugere.
Oprettelse af telebusser bør ske gennem koordineret planlægning af
hele trafiksystemet.
Uanset hvor god den kollektive trafik bliver, vil der dog være
forskellige handicappede, der ikke vil kunne benytte den
kollektive trafik.
Derfor bør kørselsordningen for handicappede etableres i alle egne af
landet.
Effektive betjenings- og bestillingssystemer skal kunne modsvare
handicappedes forskellige kørselsbehov.
Det er vigtigt, at der også skabes mulighed for »spontankørsel«
(kørsel uden forudgående tidsbestilling).
Forsøgsordningen må snarest igangsættes.
Der må sikres størst mulig valgfrihed og uafhængighed.
Også plejehjemsbeboere skal kunne benytte telebussystem og
kørselsordning.
AD 6
Udformningen af gader, veje, stier, gadekryds, vejbroer, tunneler
m.v. er ligeledes væsentlig. Der bør stilles krav til de
ansvarlige myndigheder - stat, amtskommuner og kommuner - om at
tilgodese handicappede i forbindelse med nyanlæg. Der bør
udarbejdes bindende retningslinjer i forbindelse med planlægning
og projektering.
Eksisterende anlæg bør gennemgås med henblik på at udarbejde forslag
til ændringer.
Det er af uvurderlig betydning, at handicappede og ældre kan færdes i
trafikken og i rekreative områder, og derfor må foranstaltningerne
være sammenhængende. Også trafik til og fra rekreative områder bør
være tilrettelagt under hensyntagen til handicappedes behov.
Borde og bænke på rastepladser bør placeres og udformes, så de kan
benyttes af handicappede personer. Der bør naturligvis forefindes
handicapegnede toiletter ved alle rastepladser.
Antallet af parkeringspladser for invalidevognsbrugere øges. Det er
vigtigt, at parkeringspladsen er tilstrækkelig bred, så ind- og
udstigning kan foregå uhindret, selv om nabobilen holder til
kanten af stregen.
Naturligvis må det være muligt for handicappede at benytte den
kollektive trafik og de etablerede kørselsordninger overalt i
landet på de gældende vilkår. Denne ret må sikres ved samarbejde
mellem de ansvarlige myndigheder.
AD 7
Det er vigtigt, at handicappede tages med på råd, når offentlige
myndigheder planlægger og etablerer trafikanlæg. For at sikre
handicappedes indflydelse forpligtes offentlige myndigheder til at
indhente udtalelser fra handicappedes organisationer.
AD 8
Der må satses på øget og systematisk forskning samt ideeudvikling
inden for alle områder, der drejer sig om ældres og handicappedes
forhold i trafikken.
Forskningen skal medvirke til at opfylde de mål, der er skitseret
under de øvrige punkter. Det kunne overvejes at reservere en vis
procentdel af forskningsmidlerne til ovennævnte formål.