Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00109@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Med henblik på en gennemgribende ændring af folkeskolen opfordrer

Folketinget regeringen til at tage initiativ til et landsdækkende

lokalt forankret udviklingsarbejde, som har til formål at forbedre

folkeskolens rammer og indhold samt at fremme opbygningen af

lokale kulturcentre i tilknytning til skolen.

Følgende 7 punkter lægges til grund for den fortsatte udvikling:

1. Foruden en obligatorisk undervisning for børn og unge i den

undervisningspligtige alder skal folkeskolens virksomhed omfatte

et alsidigt kultur- og fritidstilbud, der formidles i et tæt

samarbejde med lokalsamfundets folkeoplysnings- og foreningsliv,

det frivillige børne- og ungdomsarbejde samt andre interesserede

kredse af borgere. Kultur- og fritidsaktiviteterne skal have form

af et rammetilbud, som lokalsamfundets borgere inden for alle

aldersgrupper selv skal forvalte og udvikle i samvirke med den

undervisning, som finder sted.

2. Undervisningen må give eleverne mulighed for at afprøve og udvikle

deres praktiske evner og anlæg, arbejde med teoretisk stof samt

udfolde sig musisk og kreativt i en stadig vekselvirkning.

Undervisningsforløbene tilrettelægges således, at der kan brydes med

den stærkt traditionelle time- og fagopdelte skole, ved at der for

eksempel indgår periodelæsning og kursusuger.

3. Klasselæreren gives bedre muligheder for at varetage samordningen

af både det faglige og det sociale arbejde omkring klassen og den

enkelte elev, herunder også samarbejdet mellem klassens lærere og

kontakten med forældrene.

4. Der åbnes mulighed for nye samarbejdsformer inden for skolen samt

mellem elever, lærere, forældre og lokalsamfundet i øvrigt.

5. Der tilskyndes til ændrede organisationsformer i de kommunale

forvaltninger, så den eksisterende opsplitning i skole, fritids-

og socialforvaltning afløses af en samlet forvaltning for børne-

og ungdomsområdet.

6. Lærerseminarierne udvikles til pædagogiske centre, hvorfra

lokalsamfundenes skoler i højere grad kan hente inspiration og

støtte for den faglige og pædagogiske udvikling.

7. Udviklingsforløbet fremmes ved, at den enkelte folkeskole får

større frihed til at anvende de økonomiske midler, der er til

rådighed, samt ved, at bevillingen til folkeskoleområdets

forsøgsarbejde forøges på landsplan.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 494

Med henblik på en gennemgribende ændring af folkeskolen opfordrer

Folketinget regeringen til at tage initiativ til et landsdækkende

lokalt forankret udviklingsarbejde, som har til formål at forbedre

folkeskolens rammer og indhold samt at fremme opbygningen af

lokale kulturcentre i tilknytning til skolen.

Følgende 7 punkter lægges til grund for den fortsatte udvikling:

1. Foruden en obligatorisk undervisning for børn og unge i den

undervisningspligtige alder skal folkeskolens virksomhed omfatte

et alsidigt kultur- og fritidstilbud, der formidles i et tæt

samarbejde med lokalsamfundets folkeoplysnings- og foreningsliv,

det frivillige børne- og ungdomsarbejde samt andre interesserede

kredse af borgere. Kultur- og fritidsaktiviteterne skal have form

af et rammetilbud, som lokalsamfundets borgere inden for alle

aldersgrupper selv skal forvalte og udvikle i samvirke med den

undervisning, som finder sted.

2. Undervisningen må give eleverne mulighed for at afprøve og udvikle

deres praktiske evner og anlæg, arbejde med teoretisk stof samt

udfolde sig musisk og kreativt - i en stadig vekselvirkning.

Undervisningsforløbene tilrettelægges således, at der kan brydes med

den stærkt traditionelle time- og fagopdelte skole, ved at der for

eksempel indgår periodelæsning og kursusuger.

3. Klasselæreren gives bedre muligheder for at varetage samordningen

af både det faglige og det sociale arbejde omkring klassen og den

enkelte elev, herunder også samarbejdet mellem klassens lærere og

kontakten med forældrene.

4. Der åbnes mulighed for nye samarbejdsformer inden for skolen samt

mellem elever, lærere, forældre og lokalsamfundet i øvrigt.

5. Der tilskyndes til ændrede organisationsformer i de kommunale

forvaltninger, så den eksisterende opsplitning i skole, fritids-

og socialforvaltning afløses af en samlet forvaltning for børne-

og ungdomsområdet.

6. Lærerseminarierne udvikles til pædagogiske centre, hvorfra

lokalsamfundenes skoler i højere grad kan hente inspiration og

støtte for den faglige og pædagogiske udvikling.

7. Udviklingsforløbet fremmes ved, at den enkelte folkeskole får

større frihed til at anvende de økonomiske midler, der er til

rådighed, samt ved, at bevillingen til folkeskoleområdets

forsøgsarbejde forøges på landsplan.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER

Folkeskolen skal medvirke til at give eleverne mulighed for at

forudse, påvirke og tilpasse sig samfundets hastige forandringer.

Med andre ord forberede eleverne til det liv, de skal leve som

børn, unge og voksne.

Derfor må arbejdsbetingelserne i skolen være sådan, at der er

mulighed for løbende at regulere på organisation og indhold. Hvis

ikke det er tilfældet, løber folkeskolen en risiko for at opdrage

og uddanne til et liv, som ikke længere findes.

Det er som bekendt folkeskoleloven fra 1976 med senere ændringer, der

danner rammen om det, der sker i skolen. Umiddelbart kunne man

tro, at loven er af så ny dato, at der er taget højde for mange af

de problemstillinger, der er aktuelle i dag. Når dette ofte ikke

er tilfældet, skyldes det især to forhold:

1. Store dele af loven er udtænkt i og bygger på udviklingsarbejdet

fra tresserne, hvor man befandt sig på toppen af

industrisamfundet, og hvor forventningerne til fremtiden var

anderledes, end de er i dag.

2. Det sidste årti har været fuldt af store forandringer på næsten

alle områder, som påvirker børns liv mest.

Det første forhold kan vi kun tage til efterretning, men det andet

kan overvejes nærmere med henblik på en vurdering af, hvilke

ændringer der er nødvendige inden for folkeskolen.

Forslagsstillerne skal påpege de vigtigste grunde for

beslutningsforslaget.

a. Den teknologiske udvikling har medført en informationsstrøm, der

er næsten uudtømmelig og samtidig lettilgængelig. Det er derfor

mere nødvendigt end nogen sinde før, at eleverne tilegner sig en

viden, som gør det muligt for dem at kunne sortere den mængde af

informationer, der udspredes.

Eleverne kan derfor ikke klare sig med blot at have læst et bestemt

pensum. Fremover er det endnu vigtigere end tidligere, at det,

eleverne tilegner sig i skolen, er en viden, som de aktivt har

arbejdet med. Først når informationerne er bearbejdet og brugt

aktivt, vil de udgøre en viden, som ikke blot huskes, så længe

indlæringen finder sted, men som senere vil kunne anvendes, når

der er brug for den. b. Den ny teknologi har bevirket, at

eleverne udsættes for langt flere påvirkninger af billedmæssig art

end tidligere. Her tænkes naturligvis først og fremmest på tv og

vidio o. Disse indtryk er typisk korte og intense og giver ikke

tid til megen eftertanke.

Folkeskolen må danne modvægt til dette. I stedet for at gå ind og

konkurrere på mediernes betingelser må skolen søge at få eleverne

til at se tingene i helheder, og der må arbejdes således, at

børnene får tid til fordybelse og mulighed for engagement.

c. Selv om omridset af det nye samfund først nu er begyndt at tegne

sig, er der en række tendenser, som allerede fremstår klart.

Forandringerne vil komme stadig hurtigere, og hvis vi skal kunne

klare disse hastige omstillinger, må eleverne i højere grad

besidde evnen til at finde nye veje i fællesskab med andre.

For eksempel vil ændringerne på arbejdspladserne ske med et sådant

tempo, at kun samarbejdende, kreative medarbejdere kan sikre den

nødvendige fornyelse i virksomhederne, så de kan overleve i den

hårde konkurrence.

I fritiden, som formodentlig vil udgøre en større del af menneskers

tilværelse fremover, vil der også være brug for de skabende

evner, så de aktive udfoldelsesmuligheder forbedres og forøges.

De ændringer i arbejds- og familiemønstrene, som længe har været

undervejs, er fortsat. I dag er det således under 10 pct. af

kvinderne i den fødedygtige alder, der ikke er tilknyttet

arbejdsmarkedet. Da de fleste job samtidig er blevet mere

stressende, så forældrene, når de kommer fra arbejde, ofte er

udkørte, er kontakten mellem børn og forældre blevet ringere. Den

tid, der er til rådighed til fællesskab i det moderne samfunds

familier, er blevet mindre, og det er ikke ualmindeligt, at en

stadig større del af familiens fælles fritid beslaglægges af tv og

video. Alt dette indebærer, at børnenes og de unges kontakt med

voksne ikke er tilstrækkelig. Det stiller folkeskolen over for nye

udfordringer.

Lærerne skal ikke overtage forældrenes rolle. Lærernes daglige samvær

med eleverne giver imidlertid børnene mulighed for en øget

voksenkontakt. Derfor må der afsættes den nødvendige tid hertil,

især til klasselæreren, som spiller en central rolle i den

forbindelse. Indsatsen må i særlig grad tage sigte på at hjælpe de

elever, der i dag føler sig tilsidesat og overflødige, og som

derfor ofte skaber vanskeligheder for sig selv, skolen og det

omgivende samfund.

d. Samfundet bliver mere og mere kompliceret, og hvis borgerne ikke

blot skal være passsive tilskuere, men aktive deltagere i en

demokratisk proces, må de være godt udrustet allerede fra

folkeskolen. Derfor er det paradoksalt, at den samlede

undervisningstid er blevet kraftigt beskåret i de sidste årtier.

Nu er tiden inde til at erkende, at dette var en gal udvikling.

Undervisningstiden må gradvis forøges. Faget dansk, hvis timetal

i dag næsten er halveret i forhold til tidligere, bør have første

prioritet.

e. Det bør forsøges at give forældrene større indflydelse på og

derved også større medansvar for, hvad der sker på deres barns

skole. Også eleverne må i højere grad inddrages i beslutningerne

om skolens dagligdag.

Allerede i folkeskolen skal eleverne - som det er angivet i

folkeskolens formålsparagraf - oplæres i demokrati, men med den

form og det indhold, skolen har i dag, virker det ofte som en

illusion. Først når eleverne mere frit vælger de aktiviteter, de

vil beskæftige sig med, vil de føle sig medansvarlige for den

undervisning, de deltager i.

Nogle vil nok være nervøse for, om eleverne vil foretage mindre

hensigtsmæssige valg. Selv om det af og til skulle være tilfældet,

er spørgsmålet, om det ikke er den eneste måde, hvorved vi får

alle eleverne motiveret til at lære.

Alle disse problemer - folkeskolens problemer i øvrigt - løses ikke

ved dette forslag alene, men forslaget kunne være et meget vigtigt

skridt mod en skole, som kan fungere hensigtsmæssigt ved indgangen

til år 2000.

Således er der behov for samlede, helhedsprægede beslutninger om

folkeskolen i forlængelse af de enkeltændringer, der er gennemført

i de senere år.

Det forudsætter imidlertid, at der tilvejebringes et bredere

beslutningsgrundlag for, hvordan ideerne om fremtidens skole kan

virkeliggøres. Eller med andre ord, hvilke af ideerne der kan bære

i praksis, og hvilke der ikke kan.

Derfor må der på landsplan gennemføres et omfattende

udviklingsarbejde. Erfaringerne herfra skal være udgangspunktet

for en mere gennemgribende ændring af folkeskoleloven. Et

grundlag, de enkelte folkeskoler skal have mulighed for at være

med til at udforme gennem deres deltagelse i udviklingsarbejdet

lokalt.

Alt i alt forener forslaget til folketingsbeslutning 3 fordringer:

A. Bedre udviklingsmuligheder for folkeskolen gennem større frihed

til den enkelte skole med hensyn til, hvad bevillingerne anvendes

til, og herudover tilvejebringelse af øgede midler til

udviklingsarbejdet inden for folkeskoleområdet.

B. Åbning af folkeskolen over for det omkringliggende lokalsamfund.

C. Særlig indsts for de vanskeligt stillede børn og unge.

BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE PUNKTER

ad 1

Ideen om at gøre skolen til eet blandt flere kulturcentre i

lokalsamfundet fremmes og afprøves.

Skoler benyttes i dag af et stort antal foreninger, klubber m.v.,

ligesom der foregår megen folkeoplysning og voksenundervisning.

Men der er stort set ingen aktiviteter, hvor børn, forældre og

bedsteforældre kan deltage sammen. Det er denne mulighed for

fællesaktiviteter for alle, der skal lægges vægt på.

Det frivillige børne- og ungdomsarbejde har igennem lange traditioner

og nutidige aktiviteter etableret et frivilligt tilbud til børn og

unge i lokalsamfundet, som det er værdifuldt at bevare, og det bør

derfor sikres, at etableringen af skolen som et af flere

aktivitetscentre i lokalområdet sker i et samvirke med det

eksisterende udbud af fritidstilbud.

Der skal skabes økonomisk og organisatorisk mulighed for, at skolerne

kan fremstå for lokalsamfundets borgere som et sted, hvor rammerne

er til stede for at iværksætte aktiviteter, alle kan deltage i.

Kulturcentertanken bygger på en idee om, at folk kan selv. Der er

altså ikke tale om et færdigpakket, organiseret tilbud, hvor

skolens elever og lokalbefolkningen henvises til at være

forbrugere.

Det skal være borgerne selv, der udnytter og udfylder rammerne på

baggrund af egne ønsker.

Ligeledes skal aktiviteterne på en eller flere måder have sammenhæng

med og udvikle sig i en vekselvirkning med skolens undervisning

samt socialt arbejde i kommunen.

Det er af afgørende betydning for afprøvningen af kulturcentertanken,

at den ikke sammenblandes med ideer om heldagsskoler eller

heltidsskoler, idet udgangspunktet netop ikke er en længere

skoledag, ikke undervisning, men derimod tilbudet om en frivillig

deltagelse i generationernes fælles virke i lokalsamfundet.

Kulturcentertanken bygger endvidere på, at aktiviteterne kan leve og

gro i vekselvirkning med allerede eksisterende klub-, forenings-

og undervisningstilbud.

Realiseringen må ske under iagtagelse af den udvikling, der er sat i

gang under 10-punkts programmet, hvor folkeoplysningen og

foreningerne blandt andet er i færd med at skabe lokale kultur- og

mødesteder.

ad 2

I undervisningen må der tilrettelægges forløb, hvor børnene og de

unge får mulighed for at afprøve og udvikle deres praktiske evner

og anlæg, arbejde med teoretisk stof samt udfolde sig musisk og

kulturelt.

Disse elementer må være vævet ind i hvert undervisningsforløb for at

fremme børnenes aktive indlæring.

Skolen må ændre sin stofinddeling bort fra den nuværende stærkt fag-

og timeopdelte undervisningsdag og -uge henimod

tilrettelæggelsesformer, der naturligt kan indpasses i et

semesteropdelt skoleår med blandt andet periodelæsning. Der kan i

denne forbindelse tænkes flere forskellige muligheder, men fælles

for dem alle er, at de vil være så brede, at ingen enkeltperson,

uanset hvor godt læreruddannelsen udformes, alene kan spænde over

dem på et tilstrækkelig højt fagligt niveau. Derfor nødvendiggøres

et snævert gruppesamarbejde blandt lærerne omkring klassen. Et

samarbejde, der fordrer fælles ansvar og koordinering.

De udviklingsarbejder, der iværksættes på baggrund af de

indholdsmæssige og organisatoriske ændringer, som dette indebærer,

vil medføre en gennemgribende ændring af skolens hverdag og af

lærerens indsats. Det vil blandt andet forudsætte, at elevernes

undervisningstid - især på mellemtrinet - forøges.

ad 3

Klasselærerprincippet er et enestående princip i den danske

folkeskole. Det er af stor betydning, at læreruddannelsen fortsat

er tilrettelagt sådan, at lærerne kan følge børnene fra første til

tiende klasse. Den indsigt i børns og unges liv og udvikling, der

herigennem erhverves, må udnyttes fuldt ud.

Derfor er det vigtigt, at klasselæreren, som er den voksenperson, der

opfattes som mest betydningsfuld for børnenes skolegang, placeres

langt mere centralt i arbejdet med såvel klassen som det enkelte

barn.

Det må derfor sikres, at klasselærernes muligheder for at koordinere

indsatsen både omkring klassen og den enkelte elev bliver bedre.

Især over for børn og unge, hvor hjemmet ikke har tilstrækkelig

mulighed for at støtte. Det må være en særlig opgave for skolen at

række netop disse elever en hjælpende hånd i den udstrækning, det

er nødvendigt. I sådanne situationer vil klasselærerens opgave

også række ud over den obligatoriske undervisningstid.

ad 4

Nye samarbejdsformer skolens personale imellem samt mellem lærere,

forældre og elever har nøje sammenhæng med fornyelse af

folkeskolens indhold og nye måder at organisere undervisningen på.

Der må afprøves nye former for fælles planlægning og vurdering af

undervisningen omkring en klasse. Det omgivende samfund må

inddrages mere i undervisningen, ligesom denne i højere grad må

foregå også uden for skolens mure.

Der bør ligeledes forsøges med ændrede styreformer som for eksempel

etablering af egentlige skolebestyrelser for den enkelte

folkeskole.

ad 5

I bestræbelserne for at fremme en helhedsorienteret indsats til gavn

for børn og unge har det vist sig hensigtsmæssigt såvel i som uden

for skolen at etablere enhedsforvaltninger, der kan modvirke den

opsplittethed, som ofte kendetegner den kommunale administration

inden for skole-, fritids- og socialsektorerne.

Erfaringerne fra kommuner, som forsøgsvis har tilstræbt en sådan

sammenhængende og koordineret indsats på hele børne- og

ungdomsområdet, er gode.

ad 6

Det tilstræbes at give seminarierne en stærkere placering i arbejdet

med fremtidens skole. De er i besiddelse af en faglig og

pædagogisk ekspertise, som med fordel kunne udnyttes til gavn for

lokalsamfundenes skoler, ligesom det vil kunne være en styrke for

seminarierne at have en tættere kontakt med skolens hverdag. Også

seminariernes geografiske spredning over hele landet gør det både

naturligt og nyttigt, at de, når det er muligt, inddrages i det

lokale udviklingsarbejde.

ad 7

For at fremme udviklingsarbejdet må kommunerne og de enkelte skoler

stilles friere med hensyn til ressourcernes anvendelse, end

tilfældet er nu. Der må ske en forøgelse af bevillingerne til

Folkeskolens Forsøgsråd, som i højere grad må virke rådgivende end

styrende for udviklingsarbejdet. Foruden en vejledende rolle må

rådet have ansvaret for indsamlingen og bearbejdningen af de

erfaringer, der indhøstes. Der må ske en lettelse af muligheden

for at iværksætte udviklingsarbejde, herunder en udvidet adgang

til at gennemføre flerårige forsøg.

Virkeliggørelsen af 7-punkts programmet indledes allerede i 1987.

I den forbindelse stilles der i dette finansår op imod 100 mill. kr.

til rådighed med henblik på at fremme den ønskede udvikling.

Programmet opfølges bevillingsmæssigt i de kommende års

finanslove.

Versioner

1. 1988-05-21