Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00110@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget pålægger regeringen at sikre, at der i løbet af 1987

sættes initiativer i gang, der skal fremme

ligestillingsbestræbelserne i uddannelsesystemet.

Følgende retningslinjer lægges til grund:

1. Der ansættes 1 faginspektør/konsulent med ligestilling som

arbejdsområde i følgende direktorater:

- Direktoratet for Folkeskolerne og Seminarier m.v.,

- Direktoratet for Gymnasieskolerne og Højere Forberedelseseksamen,

- Direktoratet for Erhvervsuddannelserne og

- Direktoratet for de Videregående Uddannelser.

2. Der iværksættes efteruddannelseskurser i ligestilling og

kvindepædagogik for lærere i

folkeskolen/gymnasier/HF/seminarier/tekniske skoler og

handelsskoler.

Kurserne skal dels være korte, intensive kurser, der skal køre i

løbet af efteråret 1987, og dels skal planlægning af

længerevarende kurser påbegyndes med henblik på igangsættelse i

1988.

3. Der nedsættes udvalg med mindst 50 pct. kvinderepræsentation til

revision af eksisterende undervisningsvejledninger/læseplaner med

henblik på at foreslå ændringer, der vil fremme pigernes

muligheder for at bruge deres erfaringer og få tilgodeset deres

interesser.

4. Der afsættes midler til forsøgsarbejde/udviklingsarbejde, der

fremmer ligestillingen af drenge og piger.

5. Der afsættes midler til forsøgs- og udviklingsarbejde i

folkeskolen, gymnasierne, de tekniske skoler og handelsskolerne

for at fremme ligestillingen af drenge og piger.

6. Der afsættes midler til forskning omkring kønsrolleproblemer i

skolen med henblik på en opprioritering af denne forskning.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

GENERELLE BEMÆRKNINGER

Dette forslag handler om EFTERUDDANNELSE af lærere. Vi står med et

stort uddannelsesefterslæb med hensyn til kendskab om

ligestilling/kvindefrigørelse hos den eksisterende lærermasse, og

det forsøger forslaget at råde bod på.

Hen ad vejen, når der er opnået tilstrækkelige erfaringer og udviklet

kapacitet, skal ligestillingsuddannelsen gøres obligatorisk.

Det er imidlertid også nødvendigt, at der i

folkeskolelæreruddannelsen, gymnasielæreruddannelsen etc. indgår

et større kendskab til ligestilling i grunduddannelsen. Det vil VS

komme med forslag til i folketingssamlingen 1987-88.

Forslagets formål er at fremme mulighederne for ligestilling i

uddannelsessystemet og siden hen på arbejdsmarkedet.

Det kvindeundertrykkende kønsrollemønster, der er en indbygget del af

vores samfund, fastholdes i skolesystemet. Dette er medvirkende

til at bevare den stærke kønsopdeling af arbejdsmarkedet, som

medfører diskrimination af den kvindelige arbejdskraft (m.h.t.

løn, beskæftigelse, avancementer, arbejdsmiljø).

Pigerne er selvfølgelig forskellige fra drengene i adfærd og

tankegang, allerede når de starter i 1. klasse. Dette skyldes den

primære opdragelse, de har fået inden skolestarten. I skolen er

der tendenser til, at drenges interessefelter og erfaringsområder

opprioriteres og tilgodeses på bekostning af pigernes. Drenge får

ofte større opmærksomhed fra lærerne, og pigerne reagerer ved at

markere sig mindre og mindre. Bl.a. på denne måde forstærkes

forskelligheden, og pigerne får fastholdt og styrket en adfærd,

der kan blive grundlaget for en passiv og selvundertrykkende

kønsrolle.

Ved at lave en skole, hvor der er muligheder for at styrke pigerne i

deres selvværdsfølelse og støtte dem i at udvikle strategier, der

kan sætte dem i stand til at gennemskue og overvinde den

samfundsmæssige kvindeundertrykkelse, vil der være større chancer

for, at kvinder i deres erhvervsvalg vil vise større spredning end

i øjeblikket, hvor kvinder stort set vælger traditionelle

kvindefag. Der skulle samtidig hermed også være banet en vej for,

at struktur og indhold i de traditionelle mandeuddannelser skulle

kunne ændres, så pigerne ville finde det mere attraktivt at vælge

disse fag.

Hovedsigtet med beslutningsforslaget er således at fremme

INDHOLDSMÆSSIGE ændringer i skolesystemet på alle niveauer,

således at pigernes muligheder for at fungere og udvikle sig

tilgodeses bedre end nu. Dette skulle give pigerne en chance for

at overskride deres egne grænser - sat af en ydre undertrykkelse -

og opdyrke nye sider af de ressourcer, der allerede ligger hos

pigerne. Der skulle altså være tale om en dobbeltstrategi: at

udvikle pigernes selvværd og ad denne vej kvalificere og sprede

deres uddannelses/erhvervsvalg.

Forslagsstillerne skal - for at forebygge enhver misforståelse -

præcisere, at udviklingen af pigers større selvværd selvfølgelig

ikke betyder, at piger skal blive som drenge, men at piger skal

lære af drengenes gode sider, og at de gode pigekvaliteter skal

føres ind i og påvirke indholdet i de fag, som traditionelt har

interesseret drengene mest, dvs. de mere teknisk betonede fag.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGETS ENKELTE PUNKTER

ad 1

Efterhånden er der en del områder, der har ansat

ligestillingskonsulenter: AF, DSB, DR for ikke at tale om diverse

private organisationer, f.eks. Dansk Idræts-Forbund. Disse

konsulenters arbejdsområder handler bredt set om at pege på

foranstaltninger, der kan fremme ligestillingen mellem mænd og

kvinder. En del af deres arbejde består også i at påpege de

hindringer, der eksisterer for ligestilling samt at tage kontakt

til en række forskellige instanser - f.eks. organisationer,

arbejdspladser osv. - for at gøre opmærksom på

ligestillingsbestræbelser. Faginspektører/ligestillingskonsulenter

i de nævnte direktorater skal på lignende vis medvirke til

udarbejdelse af informationsmateriale, kursusvirksomhed,

foredragsvirksomhed m.m., der kan fremme pigernes muligheder i

skolesystemet.

De skal således medvirke til at kvindepædagogiske læreprocesser

fremmes. Ved begrebet kvindepædagogik tænkes på, at der

tilvejebringes læreprocesser, hvor det bliver muligt for

pigerne/kvinderne:

- at gennemskue evt. selvundertrykkende mekanismer og aflære de

dertil hørende adfærdsmønstre, f.eks. overdreven passivitet og

generthed

- at lære at bruge de aspekter ved drengerollen, der er positive:

initiativtagen, spørgelyst, eksperimenteren, diskussionslyst osv.

- at have tiltro til, at eens erfaringer er gode nok, og at

kvindeerfaringer ikke er »andenrangs«; at de kan være grundlag for

at skabe og handle.

Ligeledes skal sådanne konsulenter høres ved ethvert spørgsmål, hvor

forandringer skal indføres. De skal udtale sig om forslagets

positive eller negative indvirkning med hensyn til ligestillingen.

Vi foreslår 1 i hvert direktorat, dels for at

ligestillingskonsulenterne/faginspektørerne kan lære af og støtte

hinanden, dels fordi områderne er så forskellige. Antallet kan så

udvides hen ad vejen.

ad 2

Der er allerede taget visse initiativer til efteruddannelse i

ligestilling. Disse bør følges med opmærksomhed.

Men yderligere bør iværksættes. Især er det vigtigt, at de områder,

hvor der indtil nu er ret få piger, får tilbudt efteruddannelse i

bl.a. pigepædagogik. Tekniske skoler bør her være i søgelyset. Men

også de øvrige skolesystemer skal tilgodeses. Der bør være tale om

yderligere efteruddannelse, således at den eksisterende

efteruddannelse ikke beskæres. Ved kursustilrettelæggelse skal

kursusledelsen bestå af mindst 50 pct. kvinder.

For at få startet så hurtigt som muligt, skal der allerede i 1987

iværksættes kurser for udvalgte lærere ved alle skoletyper. Det må

af praktiske grunde blive relativt kortvarige kurser.

Derudover skal der startes planlægning af længerevarende kursustyper

- f.eks. inden for SEL eller på Lærerhøjskolen - der ligger i

arbejdstiden. Målet er, at alle lærere på alle niveauer kommer på

efteruddannelseskursus i ligestilling.

ad 3

Pigernes og drengenes valgmønstre ved valgfrie fag i f.eks.

folkeskolen viser, at der stort set er tale om to forskellige

verdener. Drengenes valgfag nr. 1 er elektronik, mens pigernes er

maskinskrivning. Hjemkundskab er også et af pigernes favoritfag.

Meget få piger vælger elektronik. I gymnasiet vælger kun en lille

procentdel af pigerne den matematisk/fysisk gren og en

forsvindende lille del de videregående ingeniøruddannelser.

Sprogfag er fortsat domineret af piger. INDHOLDET i de forskellige

fag appellerer til henholdsvis pige- og drengeinteresser. De

eksisterende læseplaner og undervisningsvejledninger bør gennemgås

og evt. revideres, således at ALLE fag/fagområder tilgodeser både

pige- og drengeinteresser og -erfaringer.

Undervisningens indhold bør være af en sådan art, at både piger og

drenge lærer sprog, humanistiske, samfundsvidenskabelige og

naturvidenskabelige fag samt praktiske og kreative fag. Den

tidlige faglige specialisering mellem drenge og piger, der kommer

til udtryk i kønsspecifikke til- og fravalg, bør ikke finde sted.

Der nedsættes udvalg med mindst 50 pct. kvinder til revision af

læseplaner på alle niveauer i skolesystemet.

Ligestillingskonsulenterne/faginspektørerne inddrages i dette

arbejde.

ad 4

Den eksisterende forskning om kønsrolleproblemer i skolesystemet

viser, at der er mange problemer, men også at forsøg og ændret

pædagogisk praksis kan afhjælpe nogle af problemerne. F.eks. viser

det sig, at piger i mandeuddannelser klarer sig bedre, når de ikke

er alene, men har mulighed for at gå i klasse sammen. Mange

stille piger får muligheder for at udvikle sig ved

undervisningsformer, der fremmer deres daglige aktivitet, og her

er klasseundervisning hæmmende, mens gruppeundervisning og

gruppearbejde er fremmende for selvtilliden.

Forsøg/udviklingsarbejder, der har til hensigt at fremme

ligestillingen mellem drenge og piger, bør støttes. Dette bør ikke

ske på bekostning af andet forsøgsarbejde. Der bør afsættes

særskilte midler til kønsrolleforsøg.

ad 5

Pædagogisk forskning med særligt henblik på kønsroller i

ungdomsuddannelserne - gymnasiet, HF, tekniske skoler og

handelsskoler - har længe været et forsømt område. Dette bør

opprioriteres, således at det belyses, hvilke faktorer der

henholdsvis hæmmer og fremmer pigers og drenges aktivitet,

motivation og valgmønstre. En grundigere forskning på disse felter

ville lette et fremtidigt lovgivningsarbejde inden for

ungdomsuddannelserne.

Versioner

1. 1988-05-21