Gelex

1986 BSF 111 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM KVINDEREPRÆSENTATION I VISSE BESTYRELSER, FONDE OG LIGNENDE

GældendeVersion 1988-05-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00111@1988-05-21/da

Indhold
  1. Indledning

Folketinget pålægger regeringen at

1) nedsætte et udvalg, der skal kortlægge kvinderepræsentationen i

bestyrelser for aktieselskaber, erhvervsdrivende fonde,

boligselskaber og offentlige virksomheder, hvor det offentlige har

indstillings- eller godkendelsesret ved bestyrelsernes

sammensætning, og

2) udarbejde forslag til retningslinjer, der sikrer mere ligelig

repræsentation af mænd og kvinder i sådanne bestyrelser.

Oprindeligt fremsat beslutningsforslag

Blad nr 496

Folketinget pålægger regeringen at

1) nedsætte et udvalg, der skal kortlægge kvinderepræsentationen i

bestyrelser for aktieselskaber, erhvervsdrivende fonde,

boligselskaber og offentlige virksomheder, hvor det offentlige har

indstillings- eller godkendelsesret ved bestyrelsernes

sammensætning, og

2) udarbejde forslag til retningslinjer, der sikrer mere ligelig

repræsentation af mænd og kvinder i sådanne bestyrelser.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

Med lovgivningen om kvinderepræsentation i råd, nævn og kommissioner

er der nu skabt et grundlag, der sikrer kvinderne en bedre

repræsentation i råd, nævn og kommissioner, se lov nr. 157 af 24.

april 1985 om ligestilling mellem mænd og kvinder ved udpegning af

medlemmer til offentlige udvalg, kommissioner og lignende.

Siden lovens ikrafttrædelse er der sket en markant stigning i

antallet af kvindelige repræsentanter i råd, nævn og kommissioner

fra ca. 11 pct. til 33 pct. i nynedsatte råd, nævn og

kommissioner.

Uden for denne lovs rammer falder udpegningen af repræsentanter, som

det offentlige har indflydelse på, til aktieselskaber,

erhvervsdrivende fonde, boligselskaber og offentlige virksomheder.

Reglerne for det offentliges udpegning eller godkendelse af

bestyrelsessammensætning på dette vidt forgrenede område er

forskelligartede. I nogle tilfælde udpeger samfundet

repræsentanter direkte. Det gælder f.eks. ved udpegningen af

samfundsrepræsentanter i bestyrelser for banker og sparekasser. I

andre tilfælde skal det offentlige alene godkende en bestyrelses

sammensætning.

Dette beslutningsforslag sigter imod dels at tilvejebringe en

oversigt over området, dels at sikre, at der udarbejdes forslag,

hvorved kvinderepræsentationen på disse områder øges.

Arbejdsmarkedspolitikken i de kommende år vil være domineret af

bestræbelser for at øge tilgangen af kvinder til traditionelle

mandefag, dels for at nedbringe kvindearbejdsløsheden og dels for

at skabe arbejdskraft inden for disse områder. Disse bestræbelser

vil kun lykkes, såfremt der gøres en stærk indsats for at placere

kvinder i beslutnings- og ledelsesprocessen. Denne bestræbelse må

nødvendigvis gå hånd i hånd med øvrige tiltag som f.eks. de

uddannelsesmæssige.

Nedenstående eksempler belyser underrepræsentationen af kvinder på

områder, hvor det offentlige har (nogen) indflydelse på

bestyrelsessammensætningen. Det fremgår tydeligt, at kvinder er

svært underrepræsenteret i ledelsefunktionen. Tallet uden for

parentesen viser antallet af bestyrelsesmedlemmer. Tallet i

parentes viser antallet af kvindelige bestyrelsesmedlemmer.

Nationalbanken............................ 7 (1) Det Danske Luftfartselskab................ 10 (0) KTAS...................................... 13 (2) JTAS...................................... 14 (4) ATP-fonden................................ 30 (2) Den sociale Pensionsfond.................. 11 (1) Lønmodtagernes Dyrtidsfond................ 21 (2) Kommunekemi............................... 15 (1) KP (Kommunernes Pensions Forsikring)...... 13 (1) NESA...................................... 15 (0) EL-KRAFT.................................. 16 (1) JTI Jydsk Teknologisk Institut)........... 15 (0) DONG...................................... 10 (0) Kreditforeningen Danmark.................. 14 (1) Kreditforeningen for Kommunerne i Danmark. 10 (1) BRF....................................... 18 (1) Nykredit.................................. 30 (3) Skibskreditfonden......................... 9 (0) Østifterne................................ 9 (0) Finansieringsinstituttet for Håndværk og Industri............................... 15 (3) Forenede Kreditforeninger................. 15 (1) Den Danske Bank........................... 12 (3) Handelsbanken............................. 9 (2) Privatbanken.............................. 10 (1) SDS....................................... 10 (0) Bikuben................................... 15 (2) Jyske Bank................................ 13 (0) Andelsbanken.............................. 14 (1) Provinsbanken............................. 10 (2) KGF (Kommunernes Gensidige Forsikringsselskab)....................... 14 (4)

Det fremgår således, at af 417 bestyrelsesmedlemmer er 35 kvinder,

hvilket svarer til ca. 8 pct.

Dette er en helt ubetydelig andel.

Eksempelvis kan fremføres, at DONG er 100 pct. statsejet, og at

energiministeren har udpeget en bestyrelse, der består af 10 mænd

og ingen kvinder.

Versioner

  1. 1988-05-21