Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00113@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag om indførelse

af energiafgifter for momsregistrerede virksomheder efter følgende

retningslinier:

1. Den nuværende automatiske refusionsordning for energiafgifter,

der er pålagt momsregistrerede virksomheder, bortfalder.

2. Der fastsættes følgende mindstepriser:

- for el: 53 øre pr. kWh.

- for fyringsolie: 2.500 kr. pr. 1.000 liter.

- for øvrige brændsler, herunder naturgas, fastsættes mindstepriser,

som målt efter brændværdien modsvarer olieprisen.

Mindstepriserne reguleres efter månedsprisindekset med tillæg af 5

pct. p.a.

3. Pålagte energiafgifter refunderes kun med det beløb, der

overstiger mindstepriserne.

4. Som betingelse for fortsat afgiftsrefusion kan virksomhederne

pålægges at analysere mulighederne for energibesparelser,

brændselsomlægning, levering af overskudsvarme m.v. samt at

gennemføre samfundsøkonomisk set fordelagtige energiinvesteringer.

Energiministeren fastsætter de nærmere regler herfor.

5. For særlig energitunge virksomheder iværksættes et

udredningsarbejde med henblik på at belyse de samfundsøkonomiske,

energiøkonomiske og miljømæssige fordele og ulemper ved omlægning

eller videreførelse af produktionen. Disse analyser danner

baggrund for stillingtagen til eventuel statsstøtte til de nævnte

virksomheder eller til omlægningen af dem.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

GENERELLE BEMÆRKNINGER

Olieprisen er det sidste års tid faldet ganske drastisk, hvilket nu 5

gange har ført til regulering af den almindelige forbrugers

oliepris. Samtidig er olie anvendt til industrielle formål,

herunder landbrug, blevet holdt fri for afgift, hvilket nu

betyder, at olieprisen for erhvervsvirksomheder er helt i bund.

VS finder principielt, at energipriserne bør være ens for alle og

anser afgiftsfriholdelsen på erhvervssiden som en skjult

erhvervsstøtte.

Såfremt staten ikke refunderede afgift og moms til erhvervssektoren,

ville dette have givet staten en ekstra indtægt på 5,5 mia. kr.

fra el-energiforbrug og 5,3 mia. kr. fra olieforbruget, altså i

alt 10,8 mia. kr. i 1987 ved uændret forbrug og priser.

Til trods for VS' principholdning om ens energipriser for alle er vi

indstillet på, at en sådan udjævning er urealistisk at gennemføre

i et hug, hvilket er baggrunden for det foreslåede niveau, som dog

skal revurderes efter 3 år. På den anden side vil industrien,

landbruget m.fl. nok ikke undlade at protestere kraftigt over selv

denne relativt beskedne ændring. VS skal hertil anføre, at næppe

nogen erhvervsvirksomhed i forvejen havde kalkuleret med dette

prisfald, ligesom der ingen garanti er for, at prisen ikke stiger

til det gamle niveau igen. Derfor finder VS, at det er et fuldt

forsvarligt indgreb, som i øvrigt slet ikke kan sammenlignes med

de indgreb, almindelige borgere i øvrigt er blevet præsenteret for

i især de seneste år.

Den meget ustabile pris på olien og de meget lave energipriser i

øvrigt stiller sig efter VS' mening klart i vejen for en rimelig

udnyttelse af lokale energiressourcer, herunder vedvarende energi.

Ligeledes stiller dette sig i vejen for en miljømæssigt forsvarlig

udvikling med hensyn til kulforureningen og landbrugets

forurening.

Efter forslaget lægges erhvervenes energipriser fast på niveauet fra

1983 og tilnærmes derefter gradvis i løbet af 10-15 år til

forbrugerpriserne. Hvis ikke verdensmarkedspriserne på energi

sprænger alle rammer med udsving på mere end 250 procent, betyder

det, at virksomhederne nøje kan kalkulere de langsigtede fordele

ved energibesparende foranstaltninger.

Ved en fastlåsning af energiprisen på et rimeligt niveau, vil det i

langt højere grad kunne lade sig gøre at foretage realistiske

økonomiske beregninger forud for en beslutning om f.eks. at

investere i et biogasanlæg (fællesanlæg eller gårdanlæg), hvilket

er en nødvendig forudsætning for, at naturgødningen betragtes som

en energiressource og ikke bare noget, som der inden 1990 skal

ofres 3 mia. kr. på at opbevare i en vis periode af året.

Tilsvarende betragtninger gør sig gældende for en lang række

investeringsovervejelser i de forskellige erhverv. VS er

overbevist om, at udnyttelse af vedvarende energi er kommet for at

blive, og det bør være en statsopgave at sikre, at vejen banes for

udbygningen heraf i størst mulig grad - ikke mindst af hensyn til

miljøet, hvor naturgødningen jo spiller en ikke uvæsentlig rolle

for vandforureningen i danske vandløb, søer og havene omkring os.

VS ser frem til, at Folketingets partier, som jo stort set alle har

givet udtryk for, at nu skal der gøres noget ved miljøet, også

benytter den efter VS' mening for samfundet ganske gratis chance

til at gøre noget effektivt, der virkelig batter.

Som beregningsgrundlag for et forventet afgiftsprovenu på 3,7 mia.

kr. er taget udgangspunkt i energiforbruget i 1985:

DANMARKS ENERGIFORBRUG I 1985 I PJ (=10exp6 GJ)

Formål..... el olie naturgas kul ve bygas fjernv. i alt ---------------------------------------------------------------- Rumopv..... 5 120 6 4 8 3 74 220 Proces..... 35 85 5 17 4 - 3 149 Transport.. 1 157 - - - - - 158 El apparater.. 51 - - - - - - 51 --------------------------------------------------------------- Sum........ 92 362 11 21 12 3 7 578

El-forbruget i erhvervssektoren er 35 PJ (= 9,7x10exp9 kWh). Prisen

ultimo november 1986 er ca. 37 øre/kWh eller op til 44 øre for

forbrug under 5000 kWh/år.

Ved en fast minimumspris på 53 øre/kWh vil afgiften udgøre 16 øre/kWh

- ikke meget i forhold til den afgift, som den almindelige

forbruger skal betale. Disse 16 øre vil samlet indbringe et

afgiftsprovenu på ca. 1.500 mill. kr. pr. år.

Olieforbruget i erhvervssektoren er 85 PJ (= 2,4 mill. mexp3). Prisen

ultimo november 1986 er kr. 1.580 pr. 1000 liter (= mexp3). Ved en

fast minimumspris på kr. 2.500/ 1000 liter vil afgiften udgøre

kr. 920/1000 liter. Disse 920 kr. vil samlet indbringe et

afgiftsprovenu på 2,2 mia. kr. årligt.

De øvrige energipriser reguleres efter olieprisen. Såfremt de

nuværende grundpriser forbliver uændrede og forbruget er som i

1985, vil denne procesenergiafgift indbringe 3,7 mia. kr. årligt

alene fra el og olie.

De indkomne midler fra procesafgiften skal alene kunne anvendes til

udnyttelse af lokale energiressourcer og vedvarende energi.

Ubrugte midler fra et finansår skal kunne spares op til senere

anvendelse. Den overordnede koordination, planlægning m.v.

forestås af det nedsatte VE-Råd (jf. det samtidig hermed fremsatte

forslag til folketingsbeslutning om udnyttelse af biomasseenergi

og vedvarende energikilder, punkt 5).

Det foreslås, at midlerne hovedsagelig anvendes til gennemførelse af

et handlingsprogram for udnyttelse af biomasseenergi og vedvarende

energikilder samt en handlingsplan for gennemførelse af

elbesparelser (se det samtidig hermed fremsatte forslag til

folketingsbeslutning om udnyttelse af biomasseenergi og vedvarende

energikilder og om elbesparelser.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE PUNKTER

Ad 2 og 3

Ved årlig regulering af mindstepriserne i takt med den almindelige

prisudvikling med tillæg af 5 pct. sikres to ting:

1. Erhvervs- og forbrugerpriserne tilnærmes gradvis til hinanden. På

længere sigt opnås et enstrenget prissystem - til gavn både for

den administrative enkelhed og for en progressiv, miljøvenlig

energipolitik.

2. Hvis ikke verdensmarkedspriserne på energi foretager udsving af

hidtil uset omfang, vil erhvervenes kommende energiudgifter med

denne metode blive forudberegnelige. Dette er meget vigtigt for

virksomhedernes langsigtede planlægning - især deres mulighed for

at kalkulere fordelene ved energibesparende foranstaltninger og

produktionsomlægninger.

AD 4

Ud over det økonomiske incitament, der ligger i stabilt voksende

energipriser, viser erfaringen, at der er behov for mere direkte

indgreb til fremme af energiøkonomiske omlægninger i erhvervslivet

- især naturligvis i de virksomheder, hvor energiudgifterne ikke

har udslagsgivende indflydelse på konkurrenceevnen. AD 5

De 300-400 største industrivirksomheder tegner sig for over halvdelen

af industriens samlede energiforbrug. Mens industriens

gennemsnitlige energiudgifter er i størrelsesordenen under 3 pct.

af omsætningen, udgør energiudgifterne i enkelte virksomheder op

mod 30 pct. af omsætningen. For disse virksomheder savnes i dag en

erhvervspolitisk stillingtagen til, om det ud fra samlede

samfundsøkonomiske, miljømæssige og ressourcemæssige målsætninger

er fordelagtigt at videreføre produktion med de direkte og

indirekte former for offentlig støtte, disse virksomheder

modtager. Hvis disse virksomheder skal videreføres med offentlig

støtte, må de minimale modkrav være

at støtten tildeles efter en åben, offentlig diskussion,

- at der træffes en gennemskuelig politisk beslutning om, hvorvidt

det er den langsigtede målsætning at videreføre, omlægge eller

afvikle disse former for produktion.

Versioner

1. 1988-05-21