Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00114@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget pålægger regeringen:

- at sikre en teknologisk udvikling, implementering og udbygning af

vedvarende energianlæg, især med henblik på udnyttelse af

biomasse.

- inden for en beløbsramme på 1-1,5 mia. kr. årligt at sikre

udvikling af og støtte til såvel traditionelle som utraditionelle

metoder til udnyttelse af de lokale og vedvarende energikilder.

- at finansiere indsatsen ved en afgift på energi, som anvendes til

erhvervsformål.

Disse tiltag udmøntes i en handlingsplan, hvori indgår:

1. En ekstraordinær tværministeriel indsats for udvikling af især

kombinerede forsøgs- og demonstrationsprojekter.

2. Forøgelse af statstilskuddet til biogasanlæg samt til anlæg for

passiv og aktiv udnyttelse af solenergi med fast tilsagn på mindst

tre år frem.

3. Førsteprioritet til decentrale kraftvarmeværker, herunder

etablering af en femårig halmtilskudsordning samt pålæg til amter

og kommuner om at medvirke til kollektiv anvendelse af

overskudshalmen.

4. Udbygning med vedvarende energi i offentlige bygninger.

5. Nedsættelse af et Vedvarende Energiråd.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER

Landbrugets gødning og halm skaber miljøproblemer. Disse »råvarer«

vil kunne udnyttes energimæssigt og økologisk fordelagtigt,

såfremt der laves en samlet indsats.

En rentabel udnyttelse af gødning kræver systemer, der kan bearbejde

naturgødning til specifikke formål, bl.a. biogas og kompost.

Der findes masser af teorier om, hvordan dette kan gøres, men der

findes ikke midler og vilje til udvikling og afprøvning.

Senest i 1990 skal landmænd finde alternativ opbevaring af

naturgødning, men ingen tør i dag investere i f.eks. biogasanlæg,

da teknikken stadig er for usikker og rentabiliteten dårlig trods

statstilskud. Hvis ikke der gøres en massiv indsats - som led i en

samlet miljø- og energipolitik - vil der blive »spildt« ca. 3 mia.

til »uproduktive« tankanlæg i løbet af 4 år.

VS mener, at de lave energipriser på verdensmarkedet giver det danske

samfund en hidtil uset chance for at udnytte dette til at

finansiere en massiv indsats for øget anvendelse af vedvarende

energi - specielt biogas i form af enkeltanlæg, fællesanlæg og

kombinerede anlæg (herunder LOCUS-anlæg), dvs. lokale

kraft/varmeanlæg baseret på lokale energiressourcer som vind,

biogas, halm og sol.

Olieprisen er for landmænd faldet fra 2.623 kr. til 1.582 kr. fra

oktober 1985 til oktober 1986. Dette er nettoudgiften for

landmænd, dvs. ekskl. afgift og moms. På eet år er olieprisen

altså faldet med 1.041 kr.

Dette medfører naturligt nok, at landbruget ikke finder det rentabelt

at investere i biogasanlæg - de kan ikke konkurrere med olien.

VS finder det rimeligt, at staten får en pæn del af dette uventede

provenu hos landmanden, men finder samtidig, at det er rimeligt,

at landbruget får midlerne tilbage igen, såfremt pengene anvendes

til et miljørigtigt formål, som er i hele samfundets interesse.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGETS ENKELTE PUNKTER

Ad 1

En af de største hindringer i dag er, at de forskellige ministerier

og styrelser har midler, der er mere eller mindre øremærket til

særlige indsatsområder eller tilskudstyper.

Miljøministeriet og Miljøstyrelsen har meget få midler til at støtte

projekter, som kun indeholder visse miljøaspekter, men ellers

vedrører energi, industri, landbrug osv. Den nye NPO-handlingsplan

vil heller ikke frigive »frie« midler til f.eks. integrerede

gødningsbehandlingssystemer.

Landbrugsministeriets forskning er alene baseret på indsats fra egne

forskningsinstitutioner, og ministeriet har ingen »frie« midler

til samfinansiering af tværgående projekter. Endvidere bærer

ministeriet præg af at have en indgroet mistillid til nye tanker

på området, specielt hvad angår de økologiske og økonomiske

aspekter vedrørende anden anvendelse af naturgødning end den

traditionelle - f.eks. værditilvækst ved komposteret gødning.

Energiministeriet varetager dansk energiforsyning og har fornylig

indgået aftale med elværkerne om, at disse skal udbygge med

vindkraft. Ministeriet har frie midler til at støtte alle mulige

projekter, men også her er tankegangen ret konservativ, når der

skal ses på de lidt mere utraditionelle løsningsmodeller.

Industriministeriet administrerer de af Folketinget afsatte 30 mill.

til teknologisk udvikling inden for vedvarende energi, men kan

ikke give anlægsstøtte i forbindelsde med demonstrations- og

forsøgsanlæg.

Energistyrelsen administrerer de faste tilskud till VE(vedvarende

energi)-anlæg, dvs. 15 pct. til vind, 30 pct. til sol- og

biogasanlæg. Endvidere administrerer Energistyrelsen ordningen om

tilskud til »energiøkonomiske enkeltprojekter«, hvor der i praksis

alene gives tilskud til demonstationsanlæg, som forventes at være

rentable, og ikke til forsøgsanlæg, dvs. nyhedsværdien er

begrænset.

Den megen debat om landbrugets forurening og følgerne heraf samt

NPO-handlingsplanen har naturligt nok fået mange kloge hoveder til

at tænke i utraditionelle baner. Det drejer sig om

brugerorganisationer, privatpersoner, virksomheder, institutioner,

videncentre og ikke mindst rådgivere. VS finder denne aktivitet

yderst positiv, men såvidt det er VS bekendt, strander konkrete

ideer eller forslag ofte på, at projekter ikke kan finde støtte i

ministerierne, da projektet ikke »passer« ned i de foreskrevne

»kasser«.

Alligevel er projekterne støtteværdige, da disse sigter på

kombinerede løsninger, som de fleste er enige om er interessante

at se nærmere på. Disse projekter kan omfatte aspekter, som alene

er af landbrugsmæssig interesse (f.eks. gødningsværdi af

ormekompost), miljømæssig værdi (f.eks. begrænsning af nedsivning

af nitrat), energimæssig interesse (biogas fra separeret

svinegylle) eller industriel interesse (hvilke teknologiske

hindringer findes for at sælge et velfungerende gårdanlæg?).

I dag falder sådanne projektansøgninger ofte mellem alle fire stole -

de er »hverken eller«.

Der foregår, VS bekendt, allerede en vis koordination, men de

forskellige »kasser«»s muligheder begrænser gennemførelsen af

mange gode projekter. VS foreslår derfor, at der åbnes mulighed

for i langt højere grad at gennemføre fællesprojekter.

Det foreslås, at der stilles midler til rådighed for såvel

utraditionelle som traditionelle projekter på VE-området:

Miljøstyrelsen til særindsats under NPO-handlingsplanen: 100 mill.

kr. årligt.

Landbrugsministeriet til »frie« midler til dette område: 50 mill.

kr. årligt.

Teknologistyrelsen (VE-ordningen under Teknologirådet): 50 mill. kr.

årligt.

Energiministeriets forskningsprogram: 50 mill. kr. årligt til

»kombinerede projekter«.

Disse midler skal betragtes som en ekstra-indsats, hvorfor

eksisterende ordninger ikke må berøres eller beskæres under

henvisning til denne indsats.

Den overordnede tilrettelæggelse og koordinering varetages af det

nedsatte VE-råd (jf. punkt 5).

AD 2

Udbygningen med VE i Danmark accelereres ved at øge de statslige

tilskudprocenter til anlægsomkostninger ved etablering af solanlæg

(aktiv, passiv og celler), vindanlæg og biogasanlæg.

Tilskudsprocenterne fastsættes som følger:

1987 1988 1989 1990 1991 Biogas, pct............ 50 50 40 40 30 Sol, pct............... 40 40 30 30 30 Vind, pct.............. 15 10 0 0 0 Energistyrelsen, der administrerer de faste tilskudsordninger til anlægsetablering af VE-anlæg, bevilges midler som følger (mill. kr.): 1987 1088 1989 1990 1991 Biogas................. 383 743 959 739 301 Sol, vind m.v.......... 25 30 40 40 40 Energiøkonomiske enkeltprojekter. 50 50 50 50 50 I alt 458 823 1049 829 391

Gennem en række år har staten ydet anlægstilskud til systemgodkendte

VE-anlæg efter årligt regulerede procentsatser. Politikken har

været at fremme udbygningen med VE i Danmark, men samtidig har

satserne været baseret på en nøje vurdering af, hvorledes

privatøkonomien har været for den enkelte, idet det altså ikke

måtte blive for attraktivt at investere i VE-anlæg.

VS finder, at denne politik har virket begrænsende på udbygningen med

især biogas- og solanlæg. På vindområdet finder VS det rimeligt

at lade tilskudsprocenten falde til 0 over en 2-årig periode, da

økonomien efterhånden er så god i vindmøller, at investeringer

heri kan hvile i sig selv. En forudsætning herfor er dog, at

afregningssatserne med elværkerne løbende reguleres med henblik

på, at vindproduceret el afregnes efter samme takst som anden

elproduktion. Dette bør ske inden for en 3-årig periode.

Hvis anvendelsen og udbredelsen af biogas og solanlæg skal acceleres,

er det efter VS' vurdering nødvendigt med et øget statstilskud til

etableringen.

Den danske biogasindustri vil, såfremt der skabes et godt

hjemmemarked, i løbet af få år arbejde sig ud på eksportmarkedet,

hvor behovet for alternativ behandling af naturgødning naturligt

nok også vil melde sig, ligesom de energimæssige

selvforsyningsaspekter er af stor interesse for en lang række

lande verden over.

Dette vil selvsagt have betydelig effekt såvel valutamæssigt som

beskæftigelsesmæssigt.

Herhjemme bør udbygningen med biogasanlæg efter VS' vurdering primært

ske via etablering af fællesanlæg, hvilket indebærer en lang række

fordele.

Imidlertid må det nok forudses, at dette ikke vil kunne finde sted

overalt, hvorfor der også bør gives tilskud til gårdanlæg.

Der produceres årligt 45 mill. tons gødning i Danmark, og heraf skal

25 mill. tons have forbedrede opbevaringsfaciliteter senest i

1989.

1 TON (KUBIKMETER) GØDNING giver i et biogasanlÆg 14-20 KUBIKMETER

BIOGAS svarende til et energiindhold på 8-12 LITER OLIE, som igen

repræsenterer en værdi på ca. 16 kr. (ved den aktuelle nettopris

på 1,60 kr./l) eller på ca. 25 kr. (ved en nettopris på 2,5

kr./l, der svarer til prisen for et år siden).

ÅRLIG VÆRDI AF BIOGASPRODUKTION VED FORSKELLIGE OLIEPRISER OG

FORSKELLIGE GØDNINGSMÆNGDER

Mængde Gasprod. Olieækv. mill. tons pct. Mill. kbm. tons x 10exp3 5 11 85 51 10 22 170 102 15 33 255 153 20 44 340 204 25 56 425 255 30 67 510 306 35 78 595 357 40 89 680 408 45 100 765 459 Værdi i mill. kr. 1,50/1 2,-/1 2,50/1 3,-/1 77 102 128 153 153 204 255 306 230 306 383 459 306 408 510 612 383 510 638 765 459 612 765 918 536 714 893 1071 612 816 1020 1224 689 918 1148 1377

Der er to muligheder for biogasproduktion:

- gårdanlæg (f.eks. 5 tons anlæg til 500.000 kr.)

- fællesanlæg (f.eks. 150 tons anlæg til 12 mill. kr.)

Hvis 20 pct. af gødningsmængden skulle udnyttes til biogas, kunne

dette f.eks. ske ved, at der etableres 2.200 gårdanlæg af

størrelsen 5 tons/dag, i alt 4 mill. tons årligt og 91 fællesanlæg

af størrelsen 150 tons/dag, ialt 5 mill. tons årligt, svarende til

behandling af i alt 9 mill. tons årligt.

Dette ville betyde en samlet investering på 1,1 mia. til gårdanlæg og

1,6 mia. til fællesanlæggene. Med det nuværende statstilskud på 30

pct. ville statens bidrag være 800 mill. og afskrivningstiden være

10-13 år ved en oliepris på 1,50 kr.

Følges VS' forslag om en tilskudsandel på 50 pct. og en oliepris på

2.500 kr./1000 liter, vil statens bidrag være 1.350 mill. kr. og

afskrivningstiden være ca. 5 år på gårdanlæg og ca. 2,5 år for

fællesanlæg - såfremt der også produceres kompost (jf.

»Lønsomhedsanalyse for integrerede gødningsbehandlingssystemer«,

et udredningsprojekt for Teknologistyrelsen foretaget af Crone &

Koch, Bigadan A/ S, maskinfabrikken Mullerup A/S og fabrikken

Samson A/S, juni 1986).

Statens samlede ekstrabidrag (ved etablering af anlæg, der kan

behandle 20 pct. af gødningsmængden) vil derved blive ca. 0,5 mia.

kr. højere ved at øge tilskudsprocenten fra 30 pct. til 50 pct.

Gasproduktionen herfra vil svare til 92.000 tons olie og vil

således kunne erstatte olie til en værdi af ca. 140 mill. kr.

årligt, dvs. at ekstraindsatsen er sparet hjem på 3-4 år.

Kombinationen af øget statstilskud til biogasanlæg og en øget

oliepris vil således skabe grundlag for en hurtig afskrivning af

landmandens investering, samtidig med at en uproduktiv investering

i opbevaringstanke erstattes af en samfundsmæssigt positiv (såvel

energimæssig som miljømæssig) indsats.

VS er bekendt med, at Dansk Smedemesterforening (jf. bilag 2) har

rettet henvendelse til energiministeren netop om et øget

statstilskud til anlægsomkostninger ved etablering af biogasanlæg.

Smedemesterforeningen har påpeget, at der er grundlag for

etablering af i alt 1.400 fællesbiogasanlæg i Danmark, og

forventer, at der inden årtusindskiftet etableres mindst 5.000

enkeltbedrifts-biogasanlæg, men at der mangler stærkt forbedrede

tilskudsmuligheder til købere og producenter af forsøgsanlæg, for

at bringe udviklingen positivt i gang.

Udbygningen med solfangere (samt passiv sol og solceller) er

ligeledes afhængig af et større tilskud. Så vidt VS er orienteret,

er Danmark teknologisk på forkant med udviklingen på solområdet,

og kun et manglende stort stabilt hjemmemarked står nu i vejen for

en betydelig udbygning af solindustrien og heraf følgende

milliardeksport i stil med vindmølleeksporten. Det er VS'

opfattelse, at solenergi kan udgøre en betydelig faktor i

forsyning af varmt vand til såvel brugsvand som rumopvarmning

såvel i form af enkeltanlæg i almindeligt boligbyggeri som i

forbindelse med fælles solvarmecentraler, som vi bl.a. ser i

Sverige.

VS foreslår derfor, at det offentlige går forrest ved inden for en

kort årrække at udnytte solenergien maksimalt i alle offentlige

bygninger (jf. bemærkningerne ad punkt 4) samt ved at øge

tilskudsstøtten for private efter de i forslaget nævnte satser.

AD 3

Den fortsatte udbygning af dansk energiforsyning skal alene ske ved

etablering af vindmølleparker, enkeltmøller samt lokale

kraft/varmeanlæg baseret på lokale energiressourcer som f.eks.

halm, vind og biogas. Endvidere skal nedslidte eksisterende

energianlæg løbende erstattes af lokal kraft/varmeudbygning.

Der fastsættes en udbygningstakt for disse anlæg på ca. 100 MW el

årligt over fem år.

Staten støtter denne udbygning ved etablering af en

halmtilskudsordning, således at der ydes et tilskud på 0,40 kr./kg

halm i 1987 og 1988 faldende med 10 øre/kg halm årligt.

Der afsættes hertil:

1987: 200 mill. kr. (0,40 kr./kg halm)

1988: 400 mill. kr. (0,40 kr./kg halm)

1989: 450 mill. kr. (0,30 kr./kg halm)

1989: 450 mill. kr. (0,30 kr./kg halm)

1990: 400 mill. kr. (0,20 kr./kg halm)

1991: 250 mill. kr. (0,10 kr./kg halm)

Tilskudsordningen administreres af Energistyrelsen.

Samtidig udformes en bekendtgørelse, der pålægger amtskommunerne og

kommunerne at medvirke aktivt til et kollektivt forbrug af

overskudshalmen.

Det bør i denne forbindelse præciseres:

- at halmen af miljømæssige grunde og samfundsøkonomiske grunde i

videste omfang bør anvendes i kollektive anlæg, hvis den bruges

som energikilde.

- at halmen i videste omfang bør inddrives rationelt - om fornødent

gennem oprettelse af fælleskommunale/amtskommunale

bjærgningsselskaber.

- at halmen i videste omfang indgår som energikilde i fleksibile,

kollektive anlæg - gerne i decentrale kraftvarmeværker.

I regeringens og Socialdemokratiets aftale af 6. juni 1986 om den

fremtidige eludbygning anføres et udbygningsbehov på omkring 1.000

MW i løbet af 1980erne. Der er i aftalen lagt op til, at 100 MW

skal indføres gennem forsøgsanlæg af kraft/varmetypen. De

resterende 900 MW skal tilsyneladende alene dækkes via etablering

af nye store kraftværksenheder.

VS føler sig langtfra overbevist om, at der reelt vil eksistere et

behov for disse 1.000 MW ekstra om 5 år. Gennem energibesparende

foranstaltninger vil kunne opnås en så stor forbrugsreduktion, at

VS tvivler på, at der overhovedet vil komme et behov for

yderligere kapacitet. Som støtte for en sådan udvikling har VS

andetsteds foreslået en massiv forskning- og udviklingsmæssig

indsats på elenergiområdet.

Men selv hvis der mod forventning skulle opstå et ekstra behov, vil

dette efter VS' mening kunne dækkes uden nye store

kraftværksenheder. Ligeledes vil eksisterende kraftværksanlæg med

årene kunne erstattes af andre løsninger, som er miljø- og

samfundsmæssigt mere optimale.

Såfremt der skønnes at være et behov for yderligere 500 MW i de

følgende 5 år, bliver de 100 MW dækket af ovennævnte forsøgsrække

inden for kraft/varme. Det er ikke nævnt i aftalen, at

Energiministeriet allerede har aftalt med elværkerne, at der skal

etableres vindmøller i elværkernes regi dækkende også 100 MW.

Såvidt VS bekendt er elværkerne allerede godt i gang med

projekteringen af disse. VS ser ingen grund til, at elværkerne

skal stoppe ved de allerede aftalte 100 MW vindmøller - der kan

sagtens etableres mindst 100 MW mere i de kommende 5 år. Uden for

elværkernes regi etableres der jo også vindmøller, og det må anses

for absolut rimeligt at anslå, at der her vil blive etableret en

effekt svarende til elværkernes, altså ikke under 100 MW. Tilbage

er så et behov for yderligere 100 MW, og såvidt VS er orienteret,

vil dette rigeligt kunne dækkes, såfremt alle de kommuner, som har

ønsket at komme med i kraft/varmeforsøget får tilladelse hertil -

altså en udvidelse af kraft/varmeforsøget.

Skulle der mod forventning opstå et yderligere behov for eleffekt,

kan vi jo nok leve med at skulle bytte noget naturgas med

udenlandsk el i en periode, indtil elbesparelsesprogrammet slår

igennem hos de danske forbrugere.

VS finder, at en yderligere central udbygning med store

kraftværksenheder vil virke som en klods om benet på anvendelsen

af danske energiressourcer og vil medføre en yderligere forværring

af miljøet, hvor lokale kraftvarmeanlæg, der også er baseret på

vedvarende energi, er betydelig mere miljøvenlige.

For at fremme udbygningen med lokale kraft/varmeanlæg mest muligt

foreslår VS indført en halmtilskudsordning, der kan give en

betydelig forbedret driftsøkonomi i de kommende 5 år.

VS foreslår, at halmtilskuddet gradueres således, at halmanvendelse

til elproduktion opnår større tilskud end til fjernvarme alene.

Endvidere skal kun fællesanlæg over en vis størrelse kunne opnå

tilskud, f.eks. min. 1 MW. Tilskuddets størrelse fastsættes til 40

øre/kg halm (tør) de første par år og falder derefter med 10 øre

årligt. Tilskud til halm, der alene anvendes i rene

fjernvarmeværker, skal ligge 10 øre lavere. Der afsættes et årligt

rammebeløb som anført i forslaget, dog således at dette vil kunne

reguleres efter behovet.

De afsatte tilskud svarer til en stigning i halmudnyttelsen på 0,5

mill. tons årligt.

Hvis ikke der allerede nu tages initiativ til udnyttelse af den

overskudshalm, der opstår efter forbudet mod halmafbrænding efter

1990, kan man frygte, at landbrugsorganisationerne vil søge

bestemmelsen mod markafbrænding udskudt. Snitning og nedmuldning

anses i dag i de fleste landbrugskredse for en urealistisk løsning

på hele problemet. Gennem pålæg til kommunerne og amtskommunerne

om at tage initiativ til udvikling af kollektive anlæg er der en

chance for effektiv udnyttelse af halmen. De negative erfaringer

fra f.eks. Nakskov og de positive erfaringer fra f.eks.

Brønderslev og Ringsted bør inddrages i denne forbindelse (jf.

»Anvendelse af overskudshalm«, Miljøstyrelsen 1986 side 53 f).

Grundet den skæve jordfordeling inden for landbruget vil det

imidlertid ikke være alle jordbrugere, der er i stand til at

investere i de fornødne maskiner til bjærgning af halmen. I

»Varmeforsyningsplanlægning i Storstrøms Amtskommune« (1982) side

12-18 redegøres for strukturproblemet i forbindelse med anvendelse

af overskudshalm. Konklusionen lyder ikke overraskende: »Under

alle omstændigheder vil det ved etablering af halmværker alt andet

lige være nemmest at entrere med de store brug om

halmleveringerne, bl.a. fordi disse kan investere i de fornødne

maskiner dertil. Såfremt de mindre brug ønsker at få del i

fortjenesten ved udnyttelse af overskudshalmen, må man organisere

sig, evt. gennem de lokale landbrugsorganisationer, for at kunne

være leverings- og investeringsdygtige på linje med de store

brug.« På denne baggrund kan det blive nødvendigt, at kommuner i

fællesskab, evt. amtet, etablerer et offentligt

bjærgningsselskab, som entrerer med de jordbrug, der har den

fornødne maskinpark.

Det er under alle omstændigheder helt uacceptabelt, hvis et halmværk

startes op ved kontrakttegning på storleverandørernes betingelser

(f.eks. godsejernes betingelser). Der må anvendes en

bjærgningsmetode, som tilfredsstiller store og små jordejere (jf.

igen »Varmeforsyningsplanlægning i Storstrøms Amtskommune« side

9).

VS anser det for vigtigt, at der eksperimenteres med decentrale

kraftvarmeværker.

Under alle omstændigheder må det indskærpes, at halmen primært

anvendes i decentrale, fleksible energisystemer, hvor man trækker

på mange forskellige lokale energiressourcer (jf. f.eks.

udarbejdningen af Nysted-projektet, omtalt i Energi i landkommuner

1983).

AD 4

Der iværksættes et program, som påbyder anvendelse af vedvarende

energi i alle danske offentlige bygninger - statslige såvel som

kommunale. Programmet skal primært tage sigte på anvendelse af

solenergi.

Programmet skal omfatte såvel statsligt og kommunalt ejede bygninger

som lejede bygninger, hvor lejemålet forventes at strække sig over

en længere årrække (f.eks. 5 år eller mere).

Programmets målsætning er 25 pct. solvarmedækning i offentlige

bygninger inden 1990.

Til støtte for denne udbygning etableres en støtteordning, hvor der

ydes et 50 pct. tilskud til ejeren af bygningen (staten, kommunen,

private).

Programmet skal primært sigte på udnyttelse af solenergi til

opvarmning af brugsvand og rumopvarmning, men støtten skal også i

et vist omfang kunne ydes til forsøgsanlæg, herunder specielt

afprøvning med sæsonlagring.

Tilskud skal alene kunne ydes til anlæg, der er systemgodkendt (dog

ikke forsøgsanlæg) og baseret på dansk produktion).

AD 5

Som det fremgår af det samlede programforslag, forsøger VS at lægge

op til en tværministeriel indsats, som er hævet over mere eller

mindre relevante diskussioner ministerier imellem om, hvem der bør

betale for hvad og hvorfor. Det danske miljø er i den grad i en

forfatning, som kræver en indsats ud over det, der hidtil er set.

Med dette samlede forslag håber VS, at der kan rettes op på 20 års

afvikling af naturen, men det er en helt klar forudsætning for, at

dette program vil kunne få succes, at der foretages en samlet

planlægning, koordinering og løbende evaluering.

VS finder endvidere, at der eksisterer et behov for et overordnet

organ, som skal varetage den vedvarende energis interesser i

forhold til, hvad der i øvrigt sker i samfundet, specielt på

miljø- og energiområdet. Et sådant råd bør endvidere have til

opgave at sikre Danmark den størst mulige eksportmæssige

udnyttelse af, at Danmark bliver foregangsland med hensyn til

anvendelse af vedvarende energi.

Det er essentielt for VS, at VE-Rådet har selvstændig

bevillingskompetence og at det sammensættes således, at »brugeren«

har større indflydelse end »eksperten«. VS foreslår derfor, at

VE-Rådet består af 15 personer, repræsenteret af mindst 6 kvinder

og mindst 6 mænd, og med 3 medlemmer udpeget af hver af følgende

grupper: fagforbund, fabrikantforeninger, Folketinget,

brugergrupper samt 3 »eksperter«. Den endelige godkendelse

foretages af Folketinget.

Bilag 1

Driftsøkonomi for biogasanlæg

GÅRDANLÆG. Antal anlæg a 5 tons/dag og investeringsbehov ved

forskellige tilskud og ved forskellige gødningsmængder.

------------------------------------------------------------------ Mængde Antal Samlet investering mill. tons anlæg -30 pct. -50 pct. a 5 t/dag i alt tilskud tilskud ------------------------------------------------------------------ 1.......... 550 275 193 138 2.......... 1100 550 385 275 3.......... 1650 825 578 413 4.......... 2200 1100 770 550 5.......... 2750 1375 963 688 10......... 5500 2750 1925 1375 15......... 8250 4125 2888 2063 DRIFTSØKONOMI FOR ET GÅRDANLÆG: Daglig gødningsmængde: 5,5 tons (70 køer med opdræt eller 1200 svin) Anlægsstørrelse: 110 kvm Opholdstid: 20 døgn Anlægspris: 450.000 kr. (inkl. kraft/varmeanlæg) ANLÆGGET VIL PRODUCERE 100 KUBIKMETER GAS/DØGN, SOM UDNYTTET TIL KRAFT/VARME GIVER: Elproduktion: 161 kWh/døgn (netto) = 57.000 kWh/år Varmeproduktion: 830 MJ/døgn (netto) = 295 GJ/år EN GÅRD AF DENNE TYPE KUNNE HAVE FØLGENDE ENERGIBEHOV: Elektricitet: 36.000 kWh/år Varme: 196 GJ/år (7250 liter olie) TIL FØLGENDE PRISER: (EKSKL. MOMS OG AFGIFTER) El-pris: 0,47 ved køb El-pris: 0,32 ved salg Varmepris: 76 kr./GJ (= ca. 1.500 kr./1000 liter olie) SPARET EL OG VARME: Sparet el = 36.000 kWh/år a 0,47 = ...... 16.920 Solgt el = 21.000 kWh/år a 0,32 = ...... 6.720 Sparet varme = 196 GJ/år a 76,- = ....... 14.896 I alt.................................... 38.536 DRIFTSUDGIFTER: Pasning (eget arbejde) 1 time daglig a 50 kr. =... 17.500 Drift af motorgenerator 11 timer/dg a 1,20 kr..... 4.700 Øvrige driftsudgifter kr. 150/2. uge.............. 4.000 I alt............................................. 26.200 ÅRLIGT OVERSKUD: Årligt overskud FØR aflønning af eget arbejde =..... 29.836 Årligt overskud EFTER aflønning af eget arbejde =... 12.336

Simpel tilbagebetalingstid er hermed hhv. 11 år og 26 år (ved 30 pct.

tilskud).

Simpel tilbagebetaling er hermed hhv. 7,5 år og 18 år (ved 50 pct.

tilskud).

Eksemplet er baseret på forsyningskataloget afsnit 35.01 s. 14.

(Planlægning af varmeforsyning, forsyningskatalog 35-39 (bind

III), Teknologisk Instituts Forlag 1983).

DRIFTSØKONOMI FOR ET FÆLLESANLÆG:

Daglig gødningsmængde: 150 tons Anlægsstørrelse: 3000 kubikmeter Opholdstid: Min. 12 døgn Anlægspris: 12 mill.

PRODUKTION:

Gasproduktion: 2.300 kbm/døgn (94 kr./GJ)

Hvis al gassen omsættes til varme, vil varmesalget give kr. 1,65

mill./år.

Udnyttes gassen i et kraft/varmeanlæg, fås 1.313 MWh/år i el og 6.745

GJ/år i varme. Dette vil give følgende indtægter: Salg af el (a

32 øre/kWh): 420.000 kr.

(a 84 øre/kWh: 1.103.000 kr.)

Salg af varme (a 76 kr./GJ): 513.000 kr. (a 100 kr.GJ: 675.000 kr.) I alt.......... 933.000 kr. dækning af eget forbrug (1.778.000 kr.) Fællesanlæg. Antal anlæg a 150 tons/dag og investeringsbehov ved forskellige tilskud og ved forskellige gødningsmængder. Mængde mill. Antal Samlet investering tons anlæg -30 pct. -50 pct. a 150 t/dag ialt tilskud tilskud 1......................... 18 216 151 108 2......................... 36 432 302 216 3......................... 55 660 462 330 4......................... 72 864 605 432 5......................... 91 1092 764 546 10........................ 183 2196 1537 1098 15........................ 274 3288 2302 1644 20........................ 366 4392 3074 2196

Bygges anlægget som et integreret gødningsbehandlingsanlæg, hvor der

produceres såvel gas (varme) som kompost - et såkaldt IGB-anlæg -

fås endvidere en indtægt fra kompostsalg. Sættes en bulk-pris på

0,50 kr. pr. kg løs vægt, fås en indtægt på ca. 2 mill. kr. årligt

- altså højere end varmeindtægten.

Den samlede årlige indtægt på varmeproduktion og kompostproduktion

bliver herved 3,6 mill. kr. årligt.

DRIFTSUDGIFTER

De gennemsnitlige driftsudgifter over 10 år (inkl. reinvesteringer)

er i faste 1986-priser:

1. Gødningstransport.................. 338.000 kr. 2. KV-anlæg (komposteringsvarmeanlæg) inkl. modtagelse og efterbehandling...... 271.000 kr. 3. Biogas-anlæg inkl. modtagning og separation......................... 77.000 kr. 4. Lønninger.......................... 255.000 kr. 5. Administration m.v................. 208.000 kr. I alt................................. 1.149.000 kr.

ÅRLIGT OVERSKUD

Årligt overskud på varmeproduktion og kompostproduktion = 2,4 mill.

kr. Dette giver en simpel tilbagebetalingstid på 5 år (uden

tilskud), 3,5 år (ved 30 pct. tilskud) og 2,5 år (ved 50 pct.

tilskud).

Uden kompostproduktion bliver indtægterne 1,65 mill. kr./år, og

driftsudgifterne anslås til 765.000 kr./år. Anlæg anslås til 10

mill. kr. Det årlige overskud bliver herefter 885.000 kr.

Dette giver en simpel tilbagebetalingstid på 11 år (uden tilskud), 8

år (ved 30 pct. tilskud) og 6 år ved 50 pct. tilskud).

Ovenstående beregningseksempel er baseret på rapporten

»Lønsomhedsanalyse for integrerede gødningsbehandlingssystemer« -

et udredningsprojekt for Teknologistyrelsen foretaget af Crone &

Koch (rådg. ing.), Bigadan A/S, maskinfabrikken Mullerup A/S og

fabrikken Samson A/S i juni 1986.

Bilag 2

Henvendelse fra Dansk Smedemesterforening til energiministeren

VEDRøRENDE UDVIKLING AF BIOGASANLæG

De miljømæssige problemer i forbindelse med landbrugets håndtering af

husdyrgødning har øget interessen for etablering af biogasanlæg.

Biogasanlæg kan indgå i planerne omkring landbrugets

gødningsopbevaring og bidrage til en reduktion af landbrugets

forurening, samtidig med at der produceres ren energi, der både

gavner miljøet og betalingsbalancen.

Fra samfundets side stiger interessen for at udnytte de danske og

vedvarende energikilder stadig. Den stigende erfaring med

problemerne ved kul- og oliefyring og den seneste erfaring med

a-kraft har øget interessen væsentligt.

Det forventes, at svine- og malkekvægsbesætningerne vil vokse i

størrelse, - deres antal reduceres, således at der i 1990 vil være

ca. 38.000 svinebesætninger og 20.000 malkekvægsbesætninger. Mange

af disse besætninger vil være så store, at der vil være basis for

at etablere biogasanlæg på de enkelte bedrifter.

Andre bedrifter vil gå sammen om at etablere fællesbiogasanlæg.

Omkostningerne forbundet med transport af husdyrgødning er

væsentlige og oplandet til et fællesbiogasanlæg vil være af

størrelsesordenen 20 kvm. Sammenlignet med det samlede dyrkede

landbrugsareal på ca. 28.000 kvm kan dette begrunde etableringen

af ca. 1.400 biogasfællesanlæg.

Biogasfællesanlæg kan tænkes bygget op af tankmoduler, som enkeltvis

vil være anvendelige i enkeltbedriftsbiogasanlæg, således at det

er samme teknik, der anvendes i enkeltbedriftsbiogasanlæg og

gyllebiogasanlæg.

Den samlede omsætning af biogasanlæg inden årtusindskiftet kan kun

blive et skøn på nuværende tidspunkt, men det forekommer

realistisk at forvente en omsætning svarende til mindst 5.000

enkeltbedriftsbiogasanlæg a 400.000 kr./stk. = 2 mia. kr. alene i

Danmark.

BIOGASANLæG - ET PRODUKT

Biogasanlæg er energianlæg, der fremstiller gas ud fra organisk stof,

f.eks. gødning og gylle. Den dannede biogas er omtrent magen til

naturgas og bruges til varme og elektricitet. Gassen dannes af sig

selv i gyllen. Biogasanlæggets opgave er at holde luftens ilt ude,

at holde temperaturen oppe, at røre rundt i gyllen og give gyllen

en opholdstid i anlægget på 15-20 dage. Den dannede gas anvendes

direkte i gasfyr og i motor-generatoranlæg efter svovlrensning.

Biogasanlæg giver nogle miljømæssige forbedringer af gyllen. Lugten

formindskes og smitte og ukrudtsfrø reduceres væsentligt.

Her i landet findes der indtil nu ret beskedne praktiske erfaringer

bortset fra nogle forsøgsprojekter.

Dansk Smedemesterforening har været med i et af disse

forsøgsprojekter, nemlig »Smedemesteranlægget«, som er udviklet af

Nordvestjydsk Folkecenter for vedvarende energi.

Anlægget, som er et 50 kubikmeter ståltankanlæg, er blevet afprøvet

på Statens Jordbrugstekniske Forsøg på Bygholm med gode

resultater, der har givet os en overbevisning om, at det er

vigtigt at fortsætte.

Der er flere gode grunde til at fortsætte arbejdet med at udvikle

biogasanlæg i Danmark.

Ved en uddybning på dette energifelt vil landet kunne spare indkøb af

olie til gavn for betalingsbalancen.

Landbruget vil blive rettet for nogle af sine miljøproblemer.

Sådan som vi har skønnet udviklingen, vil en udbygning kunne give

beskæftigelse til mange mennesker i de kommende år.

Og endelig vil det være muligt på lidt længere sigt også at skabe en

eksport af anlæg på samme måde, som det er sket med vore

vindmøller.

Vi har med ovenstående forsøgt at pege på, hvordan udviklingen kan

tænkes at blive, og hvilke fordele der eksisterer ved biogasanlæg.

Der mangler imidlertid en vigtig ting i hele sammenhængen, og det er

også derfor, vi tillader os at henvende os til Dem som

energiminister.

Uden stærkt forbedrede tilskudsmuligheder til købere af anlæg og til

producenter af forsøgsanlæg kan man ikke bringe udviklingen

positivt i gang.

Vi skal defor opfordre ministeren til, at der tages politiske

initiativer, som sikrer, at dette sker.

Afslutningsvis vil vi tillade os at foreslå ministeren, at der

etableres et møde, hvorpå vi nærmere kan uddybe de synspunkter, vi

har tilkendegivet i nærværende.

Vi ser frem til at høre fra Dem og forbliver

MED VENLIG HILSEN

Frits Sørensen

Formand

Versioner

1. 1988-05-21