Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00115@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget pålægger regeringen at udarbejde et program, der inden

for et rammebeløb i størrelsesordenen 1 mia. kr. årligt sikrer

størst mulig reduktion af det danske elforbrug. Programmet skal

kombinere lovgivning, tilskud og en massiv indsats for forskning

og udvikling.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER

I aftalen af 6. juni 1986 mellem Socialdemokratiet og regeringen

hedder det i afsnit 10, at der skal gennemføres »en målrettet

indsats med det formål AT SKABE FORSTÅELSE FOR fastholdelse af

energibesparelsesmålsætningen.« Mere vagt kan det dårligt

formuleres. Der er under ingen omstændigheder noget som helst

konkret heri. Der skal endvidere fastlægges en handlingsplan for,

hvorledes dette skal foregå. Det eneste konkrete er, at

energiministeren under energiforskningsprogrammet skal iværksætte

et forskningsprojekt, som i et mindre, konkret område »skal belyse

de tekniske, økonomiske og administrative muligheder« for

elbesparelser. Altså ikke en krone ekstra til dette overordentlig

vigtige område.

Efter VS' mening er det helt andre initiativer, der skal til, hvis

det danske elforbrug i såvel den private sektor som i

erhvervssektoren skal reduceres så meget, at det faktisk kan

mærkes.

Med forslaget her ønsker VS også at påpege, at staten ikke i blind

optimisme og med skyklapper på skal poste milliarder ud i

ambitiøse forsknings- og udviklingsprogrammer i et forsøg på at

følge USA, Japan og Frankrig m.fl. i højteknologisk kunnen.

Offentligt støttede initiativer i milliardklassen skal bero på en

nøje vurdering af, om en sådan investering også rent faktisk kan

betale sig i forhold til, hvad samfundet kunne have fået ud af at

anvende midlerne anderledes. Regeringens flagskib, det

teknologiske udviklingsprogram, har vi i Folketinget ikke fået

præsenteret nogen konkrete resultater af til trods for, at

halvdelen af midlerne er ved at være brugt. VS betvivler ikke, at

der kan fremhæves en lang række sikkert ganske fornuftige

projekter, men et teknologisk løft, som det vist var meningen, er

der næppe tale om. I regeringens nye dynamiske erhvervspolitik

fortsættes denne linje, hvor Danmark skal halte efter de store.

Det er en illusion at tro, at vi i Danmark kan konkurrere med japansk

og amerikansk højteknologisk masseproduktion.

Elbesparelsesområdet er ligesom f.eks. vindkraft et industrielt

nicheområde, som uden tvivl vil få stadig større betydning globalt

set.

Det overordnede formål med programmet er dog at nedbringe det danske

elforbrug væsentligt, og VS finder derfor, at hele programmet

naturligt kan placeres administrativt under det foreslåede

vedvarende energiråd (jf. det samtidig hermed fremsatte forslag

til folketingsbeslutning om udnyttelse af biomasseenergi og

vedvarende energikilder).

VS tillægger det endvidere stor betydning, at der i et program som

dette indarbejdes en væsentlig andel teknologivurdering og

miljøvurderingsaspekter.

VS foreslår, at der af de indkomne procesafgifter afsættes et beløb

på ikke under 1 mia. årligt til programmet.

I DTH-rapporten »Langsigtede tekniske muligheder for elbesparelser«

(af Jørgen S. Nørgård, Jesper Holck og Karsten Mehlsen (december

1983) vurderes det danske elforbrug (med en anslået usikkerhed på

25 pct.) at fordele sig som følger:

pct. forbrug TWh/år Pumpning 16 3,9 Ventilation 16 3,9 Køling 15 3,6 Øvrig motorkraft 11 2,7 Belysning 9 2,2 Elektronik 5 1,2 Diverse elanvendelser 2 0,5 Varmeformål 26 6,3 100 24,3

I rapporten peges der på, at forbruget på de 24,3 TWh/ år ved den

rette indsats KAN REDUCERES TIL 25 PCT. DVS. OMKRING 6-7 TWH/ÅR.

Dette forslag fra VS sigter på at nå dette mål snarest muligt gennem

lovpåbud og -forbud, gennem tilskudsordninger samt gennem en

massiv forsknings- og udviklingsindsats. VS forventer endvidere,

at der alene gennem afgiftsindførelsen vil initieres en forstærket

indsats, som vil styrke dette samlede elspareprogram.

Som det fremgår af programmet, er det sigtet at anvende afgiften fra

industrivirksomhederne til en omstillingsproces, som det danske

samfund ud fra såvel energimæssige som miljømæssige vurderinger i

høj grad vil drage nytte af.

Programmet kan omfatte nedenstående delelementer, som er omtalt i

forskningsrapporter om emnet.

LOVGIVNING

1. Påbudt anvendelse af effektfaktorregulatorer og

frekvensomformere i motorer, der anvendes til pumpning,

ventilation og andre anvendelser, hvor der kan opnås en

elbesparelse.

2. Påbudt udskiftning af gamle pumper og motorer og mulighed for

tilskud. Tilskud hertil bør overvejes.

3. Påbud om, at store centralvarmeanlæg omstilles fra konstant til

variabel volumenstrøm.

4. Fald i behovet for at fremføre varme fra centralvarmeanlæg og

fjernvarmeforsyning bør udnyttes til at nedsætte

fremløbstemperaturen.

5. Påbudt anvendelse af ENERGImålere hos fjernvarmeforbrugere

snarest muligt.

6. Krav om, at omløbsvandcirkulationen i fjernvarmeanlæg nedsættes

til under 10 pct.

7. Påbudt anvendelse af CO2-regulatorer ved komfortventilation.

Tilskud til installation i gamle anlæg bør overvejes.

8. Påbud om, at al industriventilation skal ske ved punktudsugning

ved forureningskilden, og hvor personkomfortkrav forhindrer dette,

da alternativt krav om renovering og regulering af ventilation

efter behov. Tilskud til ændring af eksisterende anlæg bør

overvejes.

9. Påbudt anvendelse af højtryksluftdyser ved varmeventilation i

større rum, hvor dette kan give en samlet elbesparelse.

10. Påbud om anvendelse af flere mindre ventilatoraggregater, hvis

dette via lavere arbejdstryk giver et mindre elforbrug, end hvis

der blev installeret et enkelt større anlæg. Tilskud til eventuel

merudgift bør overvejes.

11. Forbud mod anvendelse af recirkulationsspjæld i

ventilationsanlæg.

12. Påbudt anvendelse af diffusor i ventilationsanlæg ved indtag og

afkast mod udeluft.

13. Indførelse af minimumskrav for ventilatorvirkningsgrad i

bygningsreglementet.

14. Indførelse af minimumskrav for kompressoreffektivitet i nye

køleskabe og for samlet effektivitetskrav til

husholdningskøleskabe.

15. Krav om anvendelse af elektroniske ekspansionsventiler til

bedre regulering af væsketilførslen i såvel små som store

køleanlæg.

16. Minimumskrav til isolering og tætningslister i køleskabe.

17. Påbud om overdækning af butikskøle- og fryseanlæg uden for

åbningstid.

18. Påbud om natsænkning af butikstemperatur.

19. For store køleanlæg stilles krav om:

- afrimning må alene ske med varm gas (kølekredsen vendes).

- anvendelse af lamper og ventilatorer med lavest muligt varmetab.

- optimal anvendelse af varmeveksling ved ventilation.

- anvendelse af energioptimale dørsystemer (sluser m.v.).

- øget isolering og bedre solbeskyttelse.

Der bør overvejes en tilskudsordning for renovering af gamle anlæg

efter ovenstående krav.

20. Der udarbejdes minimumskrav for godkendelse af elbiler med

henblik på minimering af elforbruget til dette transportformål.

21. Forbud mod anvendelse af skruekompressor i værktøj, hvor denne

kan erstates af anden kompressor.

22. Påbud om kontinuert regulering af motorens ydelse (f.eks.

hastighed) ved transportbånd og elevatorer. Tilskudsordning til

renovering af gamle anlæg bør overvejes.

23. Minimumskrav til små elmotorers effektivitet i forbindelse med

vaskemaskiner, vaskecentrifuger, tørretumblere, opvaskemaskiner,

omrørere, rystere og andet håndværktøj.

24. Påbud om, at nye tv-apparaters effektforbrug fra 1988 skal være

mindre end 60 watt.

25. Påbudt anvendelse af korrosionssikre materialer i

varmtvandsbeholdere og rør ved renovering og nybygning fra 1988.

26. Der fastsættes følgende minimumskrav til lysudbyttet fra

lamper:

- 35 lumen/ watt tilført el i 1990,

- 50 lumen/ watt tilført el i 1995 og

- 60 lumen/ watt tilført el i 2000.

For lysstofrør indføres et minimumskrav på 80 lumen/ watt gældende

fra 1990.

27. Fra 1990 bør arbejdslys være tids- og dagslysstyret, hvis der

herved kan opnås en elbesparelse. Tilskudsordning hertil bør

overvejes.

28. Al gadebelysning bør senest i 1990 have et lysudbytte på 50

lumen/ W. Al nyinstalleret gadebelysning bør fra 1987 have et

lysudbytte på min. 100 lumen/ W.

29. Al gadebelysning bør senest i 1990 være tids- og dagslysstyret.

30. Forbud mod salg af jævnstrømssvejseudstyr fra 1990.

Tilskudsordning til industriel udskiftning bør overvejes.

31. Påbud om anvendelse af gasstrålingsapparatur i storkøkkener,

der skal foretage nyindkøb (af grill m.v.).

32. Påbud om udskiftning/ ombygning af metalsmelteovne,

keramikovne, plastsmelteovne og andre større industriovne til

gasopvarmning. Der etableres tilskudsordning hertil.

33. Forbud mod køb af elkomfurer i storkøkkener fra 1989.

34. Forbud mod køb af elkomfur i boliger forsynet med naturgas fra

1988.

35. Forbud mod elvarme i område 4.

36. Samtlige eltog ombygges senest 1990 med henblik på regenerering

af bremseenergi til elproduktion.

37. Energimæssig optimering af butikskølemøblers placering,

herunder integrering i varmesystemet.

TILSKUDSORDNINGER UAFHÆNGIG AF LOVINDGREB

1. Anvendelse af DC-motor til pumpning og ombygning hertil, hvor

dette kan give en elbesparelse.

2. Anvendelse af og ombygning med energirigtige rørsystemer (rør,

ventiler, bøjninger, filtre m.v.) ved pumpning og ventilation.

3. Tekniske ordninger, som nedsætter virksomhedernes

varmtvandsforbrug.

4. Omlægning af ventilationsopvarmning til anden opvarmning, som

vil give en samlet energibesparelse.

5. Udskiftning til trykfaldsringe filtre og diffusorarmatur i

ventilationsanlæg (over en vis størrelse).

6. Udskiftning af gamle industrielle ventilationsanlæg.

7. Etablering af automatisk styring af naturlig ventilation i

staldbygninger.

8. Ændring af elektrolytiske og galvaniske processer med

elbesparelser som formål.

9. Elenergioptimale åbne køle- og fryseanlæg/ systemer.

10. Udskiftning til bedre kompressorer med frekvensomformere i

store køleanlæg.

11. Installation af anlæg baseret på flertrinskompression og

ekspansion af kølemidlet.

12. Gratis konsulentordning til rådgivning omkring arbejdslys.

13. Installation af følere til styring af arbejdslys.

14. Udnyttelse af spildvarme i industriovne (metalsmeltning m.v.).

15. Optimal udnyttelse af varmevekslingsmuligheder ved keramikovne.

16. Generel konsulenttjeneste omkring nedsat elforbrug.

FORSKNING OG UDVIKLING

1. Udvikling af særligt energieffektive motorer, der anvendes til

pumpning og ventilation, herunder udvikling af specialmotorer.

2. Optimering af effektfaktorregulatorer og frekvensomformere til

pumpe- og ventilationsmotorer.

3. Udvikling af energieffektive DC-motorer.

4. Udvikling af bedre måle- og analysemetoder vedrørende

pumpeeffektivitet med henblik på optimering af rette

pumpestørrelse.

5. Konstruktion af effektive mellemstore pumper (ved anvendelse af

frekvensomformere).

6. Forbedring af selve pumpernes udformning.

7. Udvikling af energirigtige ventiler, bøjninger, kanaler, filtre

m.v. til pumpeog ventilationsanlæg.

8. Udvikling af bedre metoder/ udstyr til styring af pumpebehov,

herunder elektroniske termostatventiler.

9. Udvikling af metoder og udstyr til en mere effektiv udnyttelse

af ventilationsanlæg.

10. Bedre regulering af punktudsugning ved industriel ventilation.

11. Konstruktion af energirigtigt indblæsnings- og

udsugningsarmatur.

12. Forbedret reguleringsteknik, herunder indreguleringsudstyr ved

ventilation.

13. Udvikling af ventilatorer og motorkoblinger hertil med øget

virkningsgrad.

14. Forskning og udvikling for øget anvendelse af naturlig

ventilation.

15. Forbedring af trykluftsværktøj, herunder styring af

kompressoren.

16. Forbedring af motor og styring heraf i værktøjsmaskiner.

17. Udvikling af mere præcise støbeteknikker i metalindustrien.

18. Styrkelse af forskning og udvikling inden for elbatterier/

akkumulatorer, der kan anvendes til transportformål.

19. Forskning i vægtreduktioner inden for eltransportsektoren.

20. Effektivisering af billedrør til tv-apparater og af højttalere.

21. Forbedring af generel styringselektronik, der kan give

elbesparelser.

22. Forbedring af kompressorer til køleformål.

23. Optimering af kondensator og fordamper i køleskabe.

24. Udvikling af elektroniske ekspansionsventiler til regulering af

væsketilførslen til fordamperen i små og store køleanlæg.

25. Udvikling af energieffektive åbne køle- og frysemøbler.

26. Udvikling af udstyr til afrimningsregulering, der styres efter

behov.

27. Udvikling af udstyr til mere effektiv temperaturstyring af

såvel små som store køleanlæg.

28. Optimering af varmevekslere til brug i store køleanlæg.

29. Forskning og udvikling i flertrinskompression og ekspansion af

kølemiddel i store køleanlæg.

30. Udvikling af prisbillige elektroniske tænd/ sluk-mekanismer til

behovsstyret belysning i boliger.

31. Forbedring af lysstofrør og udvikling af lysstoflamper.

32. Udvikling af elektroniske ballaster til anvendelse i lysstofrør

og -lamper.

33. Udvikling af mere energieffektive glødelamper.

34. Udvikling af lysdæmpere, herunder automatisk behovsstyring.

35. Generel forbedring af armatur til belysningsformål.

36. Forskning i styring af arbejdslys via følere.

37. Forskning i elektronisk styring af gadebelysning.

38. Forskning og udvikling af gassvejsning.

39. Forbedring af svejsetransformatorer.

40. Forskning i energieffektive svejseprocesser.

41. Udvikling af storkøkkenudstyr baseret på gas i stedet for el.

42. Forbedring af elstrålegivere med hensyn til udformning,

reflektor og styring.

43. Optimeret styring af smelteprocesser i industriovne.

44. Optimeret udnyttelse af spildvarme fra industriovne.

45. Udvikling af keramikovne m.v. baseret på gasopvarmning.

46. Udvikling af energirigtigt kogegrej (indbygget varmelegeme).

47. Udvikling af energioptimale ovne til husholdningsbrug.

48. Forbedring af generatoren i mikrobølgeovne.

49. Forbedring af varmepumper til rumopvarmning.

50. Videreudvikling af gaskedler til boliger og til industriel

anvendelse.

51. Energioptimering af vaskemaskiner, tørretumblere,

opvaskemaskiner m.v. og herunder forskning i substitution af el

med gas og eventuelt med fjernvarme.

De her nævnte delelementer bør så vidt muligt indgå i programmet,

medmindre særlige forhold, som bevirker en energimæssigt

uhensigtsmæssig effekt, kan fremføres.

Hvert delelement i programmet bør indeholde eventuelle tidsfrister,

forventet beløbsforbrug og forventet energimæssig

besparelseseffekt i form af sparet el og eventuel anden

energimæssig effekt over en 5-årig periode fra iværksættelsen af

delelementet.

Såfremt der under arbejdet med programmet dukker andre end de her

fremførte delelementer op, skal disse så vidt muligt indarbejdes

i programmet.

Folketingets energipolitiske udvalg bør løbende orienteres under

udarbejdelsen af programmet, herunder have forelagt forslag til de

enkelte delelementer, efterhånden som disse udarbejdes.

Versioner

1. 1988-05-21