Gelex

1986 BSF 116 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OFFENTLIG PRODUKTION AF HALMFYR

GældendeVersion 1988-05-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00116@1988-05-21/da

Indhold
  1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til at etablere en offentlig

produktion af halmfyr efter nedenstående retningslinjer:

1. Der oprettes et offentligt produktionsselskab af miljøvenlige

halmfyr og elementer til udnyttelse af halm som energikilde.

2. Produktionen organiseres gennem et aktieselskab, hvor lokale

kommuner optræder som aktionærer gerne i samarbejde med

Lønmodtagernes Dyrtidsfond og A/ S Kooperativ Jobskabelse samt

anden lønmodtagerkapital. Selskabet placeres i et halmrigt område

f.eks. NAKSKOV, hvor der er ledig kapacitet.

3. Selskabets produkter afsættes til fjernvarmeværker, kommuner og

energiforsyningsselskaber, der fungerer som led i en decentral

energiforsyning byggende på lokale ressourcer.

Selskabet skal primært honorere den stigende efterspørgsel efter

halmfyr, der er resultatet af forbudet mod halmafbrænding.

4. Selskabet fritstilles i øvrigt til at producere elementer, der kan

indgå i en decentral, fleksibel energiforsyning byggende på lokale

energiressourcer.

5. Staten sikrer projektets gennemførelse, dels gennem en ændring af

kommunalfuldmagten, dels gennem udredning af en engangsbevilling

til de involverede kommuner.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGETS ENKELTE PUNKTER

Ad 1

Det er omdiskuteret, om det teknisk er muligt og ønskeligt at

finsnitte og nedmulde overskudshalm efter høst. Dette ville gavne

jordens humusindhold og mindske nitratudvaskningen. Halmen kunne

på den måde anvendes som led i et mere økologisk præget landbrug

med nøje planlagte sædskifter og et passende husdyrhold kombineret

med en passende planteavlsdrift. Et sådant projekt ligger ikke

lige rundt om hjørnet, men med dette overordnede princip for øje

finder vi det vigtigt, at halmen bindes til KOLLEKTIVE anlæg og

ikke til individuelle anlæg. Med de kollektive anlæg kan man

trække på forskellige lokale ressourcer og mindske afhængigheden

af den enkelte energikilde.

Der er i øvrigt en række problemer forbundet med fyring med halm,

især i de individuelle fyr. Disse problemer omtales nærmere i det

samtidig hermed fremsatte forslag til folketingsbeslutning om

prøvestation for halmfyr og halmforgasningsanlæg.

Her skal præciseres, at der er et vitalt behov for udvikling af

avancerede filtre og en bedre temperaturstyring. Under alle

omstændigheder vil vi fastholde, at sådanne anlæg er et klart

fremskridt i forhold til de kul- og oliefyrede anlæg. Halm

indeholder således betydeligt mindre svovl end selv de mest

svovlfattige olie- og kultyper. Svovlindholdet er faktisk mindre

end 0,02 pct. (jf. »Anvendelse af overskudshalm«, Miljøstyrelsen

1986, side 46).

Tilbage står debatten om, hvorvidt halmafbrænding bidrager til

dioxinudslip. Teorien er, at der vil være rester af klorholdige

bekæmpelsesmidler i halmen, som ved afbrænding kan danne dioxin.

Her gælder generelt, at jo mere styret forbrænding og jo højere

forbrændingstemperatur, jo større miljøsikkerhed.

Målet er selvfølgelig at producere anlæg, som tilfredsstiller de

miljømæssige krav i alle henseender.

I denne forbindelse kan et kommende produktionsselskab af halmfyr og

halmanlæg hente nyttig information gennem de erfaringer, som

Byggeriets Udviklingsråd har indhentet i

eksperimentalboligbebyggelsen Tinggården i Herfølge. Her har man

insisteret på en række høje miljømæssige og sikkerhedsmæssige krav

blandt andet gennem en vidtdreven beboerindflydelse i

planlægningsfasen (jf. rapporten »Beboerdeltagelse - men

hvordan?», Byggeriets Udviklingsråd, maj 1985). Samtidig er der

opnået en besparelse ved anvendelse af halmfyr i forhold til

oliefyring. Hertil kommer de åbenbare positive samfundsmæssige

virkninger (øget beskæftigelse, sparet olieimport, øget

energiforsyningssikkerhed).

AD 2

Et fint eksempel på et offentligt selskab, der varetager en

miljøvenlig produktion, er Genfiber A/ S, der forventer at

påbegynde en produktion af afsværtet papirmasse i foråret 1987.

Det nuværende selskab, der er opstået på ruinerne af det gamle

Genfiber A/ S tilhørende De forenede Papirfabrikker, er blandt

andet oprettet med Assens Kommune, Århus Kommune, A/ S Kooperativ

Jobskabelse og Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Odense Kommune og Fyns

Amt inddrages eventuelt også som aktionærer. Denne konstruktion

fremstår som et klart eksempel på en målrettet investering, hvor

det offentlige og lønmodtagerkapital i fællig investerer i en grøn

produktion, der værner om de knappe ressourcer (jf. Gendan-nyt nr.

62, 1985, og nr. 66, 1986).

Konstruktionen i Assens kunne overføres til det nye selskab.

VS finder det naturligt, at det nye selskab placeres i Nakskov. Her

er der ledige ressourcer, som venter på at indgå i en

samfundsnyttig produktion, der er forankret i en samlet plan for

halmens udnyttelse som energikilde.

Den nærmere placering aftales med de lokale kommuner i samarbejde med

fagbevægelsen.

Såfremt Vestlolland - mod forventning - ikke ønsker at »modtage« den

her omtalte produktion, anbefales det, at den placeres i et andet

halmrigt område, hvor der er nær forbindelse mellem producent og

aftager.

VS betragter det i øvrigt som en selvfølge, at lønmodtagerpartierne i

Folketinget henstiller til A/ S Dan Halm at tildele de ansatte en

vital bestemmelsesret. En anstændig tryghedsaftale for

medarbejderne turde være et minimumskrav på en virksomhed ejet af

det offentlige og lønmodtagerkapital (jf. f.eks. nr. 13 i SIDs

Vækstkommissionens serie af arbejdsnotater, hvor arbejdsgivernes

ledelsesret sættes i relation til andre lande).

AD 3

Den her omtalte offentlige produktionsvirksomhed har to yderst

vigtige funktioner: dels skal den tilføre branchen en vigtig

kvalitetskonkurrence, dels skal selskabet bidrage til en nødvendig

forsyning af halmværker og elementer til udnyttelse af halm som

energikilde på en miljømæssigt forsvarlig måde, når forbudet mod

halmafbrænding træder i kraft.

Den her foreslåede virksomhed vil muligvis blive anklaget for at

kunne virke konkurenceforvridende. VS er imidlertid immun over for

dette argument.

Der kan udmærket findes en løsning herpå. Energiministeriet kan

således indgå en aftale med de eksisterende producenter, der

sikrer disse samme omsætning som hidtil, medens det nye selskab

»kun« snupper stigningen i afsætningen af halmværker.

Hertil kommer i øvrigt, at det offentliges indgriben på området

forhåbentlig kan forstærke en miljøvenlig produktudvikling, som

igen kan danne udgangspunkt for en dansk eksport af know-how og

halmudstyr (jf. i øvrigt herom interview med Lennart Larson,

fjernvarmeværkernes formand i »amt og kommune Bladet«, september

1986, hvor eksportmuligheden også fremholdes, men uden tanke på et

offentligt selskab).

Sluttelig bør nævnes, at selskabet gennem en placering i et udmarvet

område som Vestlolland kan bibringe området varige arbejdspladser.

Her er jo tale om en afsætningssikret produktion.

AD 4

Det er VS' mål, at den fortsatte udbygning af dansk energiforsyning

ALENE sker ved etablering af lokale kraft/ varmeanlæg byggende på

lokale energiressourcer som f.eks. halm, vind og biogas. Endelig

finder partiet det nødvendigt, at udslidte eksisterende

energianlæg løbende erstattes af lokale kraft/ varmeanlæg.

Indledes en sådan udvikling, vil der opstå nye krav til en dansk

produktion af vedvarende energianlæg.

AD 5

I dag sætter kommunalfuldmagten snærende grænser for kommunernes

erhvervspolitiske initiativer. VS ønsker denne tilstand ændret, så

kommunerne får fuld ret til at etablere en offentlig produktion.

For at sikre en heldig gennemførelse af det her foreslåede projekt er

det nødvendigt, at staten tildeler de involverede kommuner den

nødvendige kapital.

Versioner

  1. 1988-05-21