1986 BSF 118 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN FORBEDRET STØTTE TIL ELEVER PÅ FOLKEHØJSKOLER, LANDBRUGSSKOLER, HUSHOLDNINGSSKOLER OG EFTERSKOLER
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00118@1988-05-21/da
Indhold
Folketinget opfordrer regeringen til at tage initiativ til følgende
forbedringer i statens støtte til elever på folkehøjskoler,
landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler:
1. Der gennemføres differentierede elevstøtterammer for hver af de
fire skoleformer baseret på den faktisk opkrævede gennemsnitlige
elevbetaling.
2. Der indføres en ny indtægtsskala beregnet for elever, hvis støtte
bliver beregnet på grundlag af forældrenes indtægtsforhold.
3. Aldersgrænsen for forældreafhængighed ved støtteberegningen
fastsættes således, at den svarer til aldersgrænsen for
forældreafhængighed ved beregning af Statens Uddannelsesstøtte.
4. Der gennemføres større samtidighed mellem støtteperiode og
indkomstperiode.
5. Elevstøttebevillingen gøres lovbunden, og den årlige bevilling til
elevstøtten reguleres under hensyn til årselevtallet samt pris- og
lønudviklingen.
Oprindeligt fremsat beslutningsforslag
Blad nr 505
Folketinget opfordrer regeringen til at tage initiativ til følgende
forbedringer i statens støtte til elever på folkehøjskoler,
landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler:
1. Der gennemføres differentierede elevstøtterammer for hver af de
fire skoleformer baseret på den faktisk opkrævede gennemsnitlige
elevbetaling.
2. Der indføres en ny indtægtsskala beregnet for elever, hvis støtte
bliver beregnet på grundlag af forældrenes indtægtsforhold.
3. Aldersgrænsen for forældreafhængighed ved støtteberegning
nedsættes fra de gældende 21 år til 20 år.
4. Der gennemføres større samtidighed mellem støtteperiode og
indkomstperiode.
5. Elevstøttebevillingen gøres lovbunden, og den årlige bevilling til
elevstøtten reguleres under hensyn til årselevtallet samt pris- og
lønudviklingen.
BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET
ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER
Elever på folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og
efterskoler modtager ifølge lov nr. 259 af 4. juni 1970 statslig
støtte til nedbringelse af egenbetalingen.
Siden lovens vedtagelse er der opstået et mere og mere grelt
misforhold mellem den statslige støtte og den elevbetaling,
skolerne må opkræve for at sikre en økonomisk forsvarlig drift.
Det beløb, hvoraf støtten beregnes (elevstøtterammen), har i rimeligt
omfang kunnet følge med pris- og lønudviklingen, men ikke med den
opkrævede elevbetaling. Misforholdet mellem elevstøtterammen og
den opkrævede elevbetaling er særlig markant på folkehøjskoler,
men i næsten lige så høj grad på landbrugsskolerne.
I 1972-73 udgjorde elevstøtterammen på folkehøjskolerne således 92
pct. af den opkrævede elevbetaling, mens den i 1986 kun udgør 65
pct.
Dette forhold er begrundet i standardforbedringer på skolerne og i,
at statens tilskud til skolernes drift især i de senere år har
været ramt af besparelser, hvorfor kravet til egendækning vokser.
Specielt for folkehøjskolerne gælder, at skolerne i forhold til
årselevtallet har en stor bygningsmasse. Samtidig må disse skoler
arbejde med et ret stort administrativt apparat, idet antallet af
elevbesøg er meget stort i forhold til årselevtallet, da mange
højskoleelever deltager på korte kurser.
I perioden fra 1972 til 1986 har den indtægtsskala, hvorefter statens
støtte beregnes, udviklet sig i meget langsom takt i forhold til
den almindelige indkomstudvikling i samfundet. Til eksempel kan
nævnes, at børn af ufaglærte arbejdere i 1970-73 modtog maksimal
trangsbestemt støtte (70 pct. af elevstøtterammen), mens de i 1986
kun vil modtage grundstøtten (30 pct.). Socialindkomster over
154.000 betyder i dag, at man befinder sig over det niveau, hvor
der kun gives trangsbestemt støtte.
Den gældende indtægtsskala virker udmærket for elever, hvis alder
betinger, at de er uafhængige af forældrenes indkomst, idet disse
elever i gennemsnit får ca. 55 pct. i støtte. Skalaen er derimod
ikke hensigtsmæssig for elever, hvis støtte beregnes på grundlag
af forældrenes indkomstforhold. Dette kan ses ved en sammenligning
mellem den indtægtsskala, der gælder for Statens
Uddannelsesstøtte, og den, der gælder for højskoleordningen. Efter
skalaen for Statens Uddannelsesstøtte ophører den trangsbestemte
støtte først ved indkomster over 256.400 kr., mens der gives fuld
støtte indtil 157.000 kr.
Elever under 21 år har således efter den gældende skala i
højskoleordningen fordelt sig, så 19 pct. får maksimal støtte og
ca. 48 pct. kun får grundstøtte.
Af disse årsager er den gennemsnitlige støtte i forhold til
elevstøtterammen da også faldet fra 58 pct. i 1970 til 45 pct. i
1986, og opnåelsen af de 45 pct. skyldes alene, at der i 1984 blev
indført den grundstøtte på 30 pct. for elever på folkehøjskoler,
landbrugsskoler og husholdningsskoler, som en årrække har været
gældende for elever på efterskolerne.
Det er således nødvendigt af hensyn til en ligelig adgang til at
deltage i det brede folkeoplysende arbejde, der finder sted på
disse skoler, at der tages skridt til en forbedring af
elevstøtten.
BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE PUNKTER
ad 1
Den gældende elevstøtteramme på 550 kr. er fælles for alle fire
skoleformer.
Det foreligger oplyst, at Frie Kostskolers Fællesråd har undersøgt
elevbetalingen i de fire skoleformer og fundet frem til, at der
opkræves følgende beløb i gennemsnit pr. uge:
Folkehøjskoler 836 kr. Landbrugsskoler 826 kr. Husholdningsskoler 649 kr. Efterskoler 640 kr.
Især for folkehøjskoler og landbrugsskoler er der som nævnt en stor
afstand mellem den faktisk opkrævede elevbetaling og
elevstøtterammen. Det foreslås derfor, at der fastsættes
individuelle elevstøtterammer for de fire skoleformer med
udgangspunkt i ovenstående beløb.
Dette vil tilnærmet give følgende elevstøtterammer:
Folkehøjskoler 700 kr. Landbrugsskoler 700 kr. Husholdningsskoler 600 kr. Efterskoler 600 kr.
Gennemførelsen af dette forslag vil med uændrede regler i øvrigt
koste ca. 24 mill. kr. på årsbasis. Ordningen foreslås iværksat
fra 1. august 1987 og vil i 1987 betyde en merudgift på 10 mill.
kr.
AD 2
Den gældende indtægtsskala for støtteberegningen til elever på
folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler
er som nævnt i de indledende bemærkninger ude af trit med
indtægtsforholdene i samfundet.
Efter den gældende skala vil en forældreindkomst på 154.000 kr. give
anledning til minimumsstøtte for elever på lange kurser (30 pct.
af elevstøtterammen i grundstøtte). Dette beløb står ikke i noget
rimeligt forhold til indkomsten i et almindeligt hjem.
Det foreslås derfor, at den eksisterende indkomstskala fortsætter for
elever, hvis støtte beregnes på grundlag af elevernes
egenindkomst, og at der udarbejdes en ny skala for elever, der i
støttemæssig henseende er afhængig af forældreindkomsten. Denne
skala kunne med rimelighed fastsættes på grundlag af den skala,
der kendes fra Statens Uddannelsesstøtte.
Dette forslag betyder, at en indtægtsskala for forældreindkomster
begynder en aftrapning af støtten fra ca. 157.000 kr., og at
støtten aftrappes, så der gives grundstøtte fra 227.000 kr. Ved
samme beløb gives der 30 pct. stipendiestøtte ved Statens
Uddannelsesstøtte.
En sådan forbedring vil på baggrund af en gennemførelse af de andre
punkter i dette forslag betyde en merudgift på ca. 52 mill. kr. på
årsbasis.
AD 3
I forbindelse med ændringen af aldersgrænsen for økonomisk
forældreuafhængighed til 20 år ved tildeling af Statens
Uddannelsesstøtte foreslås det, at den tilsvarende aldersgrænse
for forældreuafhængighed i forbindelse med højskolestøtten også
nedsættes til 20 år.
Denne nedsættelse vil efter de gældende støtteregler kræve et beløb
på ca. 8 mill. kr. pr. år.
AD 4
I øjeblikket gælder det, at en indkomst indtjent i 1985 danner
grundlag for bestemmelse af socialindkomsten i 1987. En elev, der
f.eks. deltager på et efterskolekursus i kursusåret 1987-88, vil
herefter få beregnet elevstøtte på grundlag af en indkomst, som
ved kursets begyndelse er 2 år gammel. Dette giver anledning til
mange omberegninger af elevstøtte og er derfor til administrativt
besvær samtidig med, at hele forholdet virker urimeligt.
Det foreslås derfor, at der administrativt tages skridt til at søge
en større samtidighed mellem indtjeningsperiode og støtteperiode.
Denne foranstaltning vil ikke kræve flere midler, men blot sikre en
rimeligere fordeling, især for elever, der ikke er afhængige af
forældrenes indkomstforhold.
AD 5
Det foreslås, at elevstøttebevillingen for fremtiden reguleres under
hensyn til årselevtallet samt pris- og lønudviklingen.
Siden 1984 har bevillingen til elevstøtte til elever på
folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler
kun været pris- og lønreguleret. Der er ved
bevillingsfastsættelsen ikke taget hensyn til, at der er kommet
ca. 1.400 flere årselever på disse skoler.
Tilvæksten af elever har især fundet sted på efterskolerne.
En imødekommelse af de foranstående punkter 1)-4) ved en regulering
af bevillingen vil genoprette efterslæbet.
Det er indlysende, at regulering af bevillingen efter elevtal også
skal ske, når elevtallet falder.
AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER
Det er vor opfattelse, at der ved en gennemførelse af disse forslag
vil ske en tiltrængt forbedring af støtteforholdene for elever på
folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og
efterskoler, og at der hermed vil være skabt rimelige forhold for
disse elever en årrække fremover.