Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00118@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til at tage initiativ til følgende

forbedringer i statens støtte til elever på folkehøjskoler,

landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler:

1. Der gennemføres differentierede elevstøtterammer for hver af de

fire skoleformer baseret på den faktisk opkrævede gennemsnitlige

elevbetaling.

2. Der indføres en ny indtægtsskala beregnet for elever, hvis støtte

bliver beregnet på grundlag af forældrenes indtægtsforhold.

3. Aldersgrænsen for forældreafhængighed ved støtteberegningen

fastsættes således, at den svarer til aldersgrænsen for

forældreafhængighed ved beregning af Statens Uddannelsesstøtte.

4. Der gennemføres større samtidighed mellem støtteperiode og

indkomstperiode.

5. Elevstøttebevillingen gøres lovbunden, og den årlige bevilling til

elevstøtten reguleres under hensyn til årselevtallet samt pris- og

lønudviklingen.

Oprindeligt fremsat beslutningsforslag

Blad nr 505

Folketinget opfordrer regeringen til at tage initiativ til følgende

forbedringer i statens støtte til elever på folkehøjskoler,

landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler:

1. Der gennemføres differentierede elevstøtterammer for hver af de

fire skoleformer baseret på den faktisk opkrævede gennemsnitlige

elevbetaling.

2. Der indføres en ny indtægtsskala beregnet for elever, hvis støtte

bliver beregnet på grundlag af forældrenes indtægtsforhold.

3. Aldersgrænsen for forældreafhængighed ved støtteberegning

nedsættes fra de gældende 21 år til 20 år.

4. Der gennemføres større samtidighed mellem støtteperiode og

indkomstperiode.

5. Elevstøttebevillingen gøres lovbunden, og den årlige bevilling til

elevstøtten reguleres under hensyn til årselevtallet samt pris- og

lønudviklingen.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER

Elever på folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og

efterskoler modtager ifølge lov nr. 259 af 4. juni 1970 statslig

støtte til nedbringelse af egenbetalingen.

Siden lovens vedtagelse er der opstået et mere og mere grelt

misforhold mellem den statslige støtte og den elevbetaling,

skolerne må opkræve for at sikre en økonomisk forsvarlig drift.

Det beløb, hvoraf støtten beregnes (elevstøtterammen), har i rimeligt

omfang kunnet følge med pris- og lønudviklingen, men ikke med den

opkrævede elevbetaling. Misforholdet mellem elevstøtterammen og

den opkrævede elevbetaling er særlig markant på folkehøjskoler,

men i næsten lige så høj grad på landbrugsskolerne.

I 1972-73 udgjorde elevstøtterammen på folkehøjskolerne således 92

pct. af den opkrævede elevbetaling, mens den i 1986 kun udgør 65

pct.

Dette forhold er begrundet i standardforbedringer på skolerne og i,

at statens tilskud til skolernes drift især i de senere år har

været ramt af besparelser, hvorfor kravet til egendækning vokser.

Specielt for folkehøjskolerne gælder, at skolerne i forhold til

årselevtallet har en stor bygningsmasse. Samtidig må disse skoler

arbejde med et ret stort administrativt apparat, idet antallet af

elevbesøg er meget stort i forhold til årselevtallet, da mange

højskoleelever deltager på korte kurser.

I perioden fra 1972 til 1986 har den indtægtsskala, hvorefter statens

støtte beregnes, udviklet sig i meget langsom takt i forhold til

den almindelige indkomstudvikling i samfundet. Til eksempel kan

nævnes, at børn af ufaglærte arbejdere i 1970-73 modtog maksimal

trangsbestemt støtte (70 pct. af elevstøtterammen), mens de i 1986

kun vil modtage grundstøtten (30 pct.). Socialindkomster over

154.000 betyder i dag, at man befinder sig over det niveau, hvor

der kun gives trangsbestemt støtte.

Den gældende indtægtsskala virker udmærket for elever, hvis alder

betinger, at de er uafhængige af forældrenes indkomst, idet disse

elever i gennemsnit får ca. 55 pct. i støtte. Skalaen er derimod

ikke hensigtsmæssig for elever, hvis støtte beregnes på grundlag

af forældrenes indkomstforhold. Dette kan ses ved en sammenligning

mellem den indtægtsskala, der gælder for Statens

Uddannelsesstøtte, og den, der gælder for højskoleordningen. Efter

skalaen for Statens Uddannelsesstøtte ophører den trangsbestemte

støtte først ved indkomster over 256.400 kr., mens der gives fuld

støtte indtil 157.000 kr.

Elever under 21 år har således efter den gældende skala i

højskoleordningen fordelt sig, så 19 pct. får maksimal støtte og

ca. 48 pct. kun får grundstøtte.

Af disse årsager er den gennemsnitlige støtte i forhold til

elevstøtterammen da også faldet fra 58 pct. i 1970 til 45 pct. i

1986, og opnåelsen af de 45 pct. skyldes alene, at der i 1984 blev

indført den grundstøtte på 30 pct. for elever på folkehøjskoler,

landbrugsskoler og husholdningsskoler, som en årrække har været

gældende for elever på efterskolerne.

Det er således nødvendigt af hensyn til en ligelig adgang til at

deltage i det brede folkeoplysende arbejde, der finder sted på

disse skoler, at der tages skridt til en forbedring af

elevstøtten.

BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE PUNKTER

ad 1

Den gældende elevstøtteramme på 550 kr. er fælles for alle fire

skoleformer.

Det foreligger oplyst, at Frie Kostskolers Fællesråd har undersøgt

elevbetalingen i de fire skoleformer og fundet frem til, at der

opkræves følgende beløb i gennemsnit pr. uge:

Folkehøjskoler 836 kr. Landbrugsskoler 826 kr. Husholdningsskoler 649 kr. Efterskoler 640 kr.

Især for folkehøjskoler og landbrugsskoler er der som nævnt en stor

afstand mellem den faktisk opkrævede elevbetaling og

elevstøtterammen. Det foreslås derfor, at der fastsættes

individuelle elevstøtterammer for de fire skoleformer med

udgangspunkt i ovenstående beløb.

Dette vil tilnærmet give følgende elevstøtterammer:

Folkehøjskoler 700 kr. Landbrugsskoler 700 kr. Husholdningsskoler 600 kr. Efterskoler 600 kr.

Gennemførelsen af dette forslag vil med uændrede regler i øvrigt

koste ca. 24 mill. kr. på årsbasis. Ordningen foreslås iværksat

fra 1. august 1987 og vil i 1987 betyde en merudgift på 10 mill.

kr.

AD 2

Den gældende indtægtsskala for støtteberegningen til elever på

folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler

er som nævnt i de indledende bemærkninger ude af trit med

indtægtsforholdene i samfundet.

Efter den gældende skala vil en forældreindkomst på 154.000 kr. give

anledning til minimumsstøtte for elever på lange kurser (30 pct.

af elevstøtterammen i grundstøtte). Dette beløb står ikke i noget

rimeligt forhold til indkomsten i et almindeligt hjem.

Det foreslås derfor, at den eksisterende indkomstskala fortsætter for

elever, hvis støtte beregnes på grundlag af elevernes

egenindkomst, og at der udarbejdes en ny skala for elever, der i

støttemæssig henseende er afhængig af forældreindkomsten. Denne

skala kunne med rimelighed fastsættes på grundlag af den skala,

der kendes fra Statens Uddannelsesstøtte.

Dette forslag betyder, at en indtægtsskala for forældreindkomster

begynder en aftrapning af støtten fra ca. 157.000 kr., og at

støtten aftrappes, så der gives grundstøtte fra 227.000 kr. Ved

samme beløb gives der 30 pct. stipendiestøtte ved Statens

Uddannelsesstøtte.

En sådan forbedring vil på baggrund af en gennemførelse af de andre

punkter i dette forslag betyde en merudgift på ca. 52 mill. kr. på

årsbasis.

AD 3

I forbindelse med ændringen af aldersgrænsen for økonomisk

forældreuafhængighed til 20 år ved tildeling af Statens

Uddannelsesstøtte foreslås det, at den tilsvarende aldersgrænse

for forældreuafhængighed i forbindelse med højskolestøtten også

nedsættes til 20 år.

Denne nedsættelse vil efter de gældende støtteregler kræve et beløb

på ca. 8 mill. kr. pr. år.

AD 4

I øjeblikket gælder det, at en indkomst indtjent i 1985 danner

grundlag for bestemmelse af socialindkomsten i 1987. En elev, der

f.eks. deltager på et efterskolekursus i kursusåret 1987-88, vil

herefter få beregnet elevstøtte på grundlag af en indkomst, som

ved kursets begyndelse er 2 år gammel. Dette giver anledning til

mange omberegninger af elevstøtte og er derfor til administrativt

besvær samtidig med, at hele forholdet virker urimeligt.

Det foreslås derfor, at der administrativt tages skridt til at søge

en større samtidighed mellem indtjeningsperiode og støtteperiode.

Denne foranstaltning vil ikke kræve flere midler, men blot sikre en

rimeligere fordeling, især for elever, der ikke er afhængige af

forældrenes indkomstforhold.

AD 5

Det foreslås, at elevstøttebevillingen for fremtiden reguleres under

hensyn til årselevtallet samt pris- og lønudviklingen.

Siden 1984 har bevillingen til elevstøtte til elever på

folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler

kun været pris- og lønreguleret. Der er ved

bevillingsfastsættelsen ikke taget hensyn til, at der er kommet

ca. 1.400 flere årselever på disse skoler.

Tilvæksten af elever har især fundet sted på efterskolerne.

En imødekommelse af de foranstående punkter 1)-4) ved en regulering

af bevillingen vil genoprette efterslæbet.

Det er indlysende, at regulering af bevillingen efter elevtal også

skal ske, når elevtallet falder.

AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER

Det er vor opfattelse, at der ved en gennemførelse af disse forslag

vil ske en tiltrængt forbedring af støtteforholdene for elever på

folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og

efterskoler, og at der hermed vil være skabt rimelige forhold for

disse elever en årrække fremover.

Versioner

1. 1988-05-21