1986 BSF 119 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ÆNDRING AF LOV OM STYRELSEN AF POST- OG TELEGRAFVÆSENET
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00119@1988-05-21/da
Indhold
Folketinget opfordrer regeringen til at ændre loven om styrelsen af
Post- og Telegrafvæsenet, så der oprettes et Post- og Teleråd.
BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET
Sammen med DSB er P & T de to store virksomheder inden for staten.
Deres virksomhed er mangeartet og omfattende, og det kan ofte være
svært for såvel forbrugere som politikerne at holde sig orienteret
om disse offentlige virksomheders drift, planlægning, økonomi m.v.
Inden for DSB afhjælpes dette forhold noget, idet man ved hjælp af
det eksisterende Jernbaneråd kommer tæt på problemerne, og ved at
de deer siddende politikere og organisationsrepræsentanter har et
rimelig godt informationsniveau.
Forslaget har til hensigt at bibringe et tilsvarende
informationsniveau inden for P & T ved oprettelse af et Post- og
Teleråd.
Rådet tænkes opbygget efter de samme retningslinier som
Jernbanerådet, idet der dog skal henvises til det
beslutningsforslag, som Socialistisk Folkeparti har fremsat om
Jernbanerådet samtidig med dette forslag. (Forslag til
folketingsbeslutning om ændring af lov om styrelsen af
statsbanerne). Her foreslås det, at Jernbanerådet også tiltrædes
af en repræsentant fra Forbrugerrådet. Vi mener, at en sådan
repræsentation vil styrke rådet i den overordnede debat om
virksomheden.
For en ordens skyld skal det nævnes, at forslagsstillerne finder, at
der, ligesom det er tilfældet i Jernbanerådet, ikke bør udbetales
honorar for deltagelse i Post- og Telerådets mødevirksomhed.