1986 BSF 125 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ÆNDRING AF LOV OM MÆGLING I ARBEJDSSTRIDIGHEDER
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00125@1988-05-21/da
Indhold
Folketinget opfordrer regeringen til inden 1. januar 1988 at
fremsætte forslag til ændring af loven om mægling i
arbejdsstridigheder (forligsmandsloven) efter følgende
retningslinjer:
1. En forligsmand kan først træde i funktion, når begge
forhandlingsparter i enighed beder om det.
2. Forligsmanden må ikke af egen drift udsætte varslede konflikter.
3. Forligsmanden må hverken helt eller delvis sammenkæde
mæglingsforslag til en samlet løsning af en konfliktsituation.
4. Ved afstemning om et mæglingsforslag må kun anvendes
urafstemningsprincippet.
5. Ved opgørelsen af en urafstemning skal almindeligt stemmeflertal
blandt de afgivne stemmer være gældende.
BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET
Forslaget indeholder bestemmelser, der i et vist omfang vil
demokratisere forligsmandsloven.
Loven stammer fra 1934 og har i sit hovedindhold været gældende siden
da. I 1970 blev der foretaget enkelte ubetydelige ændringer i
loven omkring teknikken i fordeling af stemmerne, når der i en
given situation blev stemt såvel i kompetente forsamlinger som ved
urafstemning.
Efter SFs mening er den 50 år gamle lov ikke i overensstemmelse med
den demokratiopfattelse af arbejdsmarkedet, som er kommet til
udtryk i de senere års debat i såvel offentligheden som
Folketinget.
Forslaget tager derfor sigte på, at den frie forhandlingsret på
arbejdsmarkedet respekteres, således at forligsinstitutionen kun
kommer ind i forhandlingerne, såfremt begge parter beder om det.
Altså, forligsinstitutionen skal være en service for
arbejdsmarkedet frem for et statsligt magtapparat.
Heraf følger, at en forligsmand selvfølgelig ikke skal kunne udsætte
en eventuel konflikt, idet parterne på forhånd har aftalt
forhandlingsforløbet forud for en overenskomsts udløb.
SF ønsker også, at statsmagten respekterer de enkelte overenskomster
forstået på den måde, at de, der skal arbejde efter en
overenskomst, som er forhandlet ud fra det enkelte fags eller
områdes forudsætninger, skal stemme særskilt om deres egen
overenskomst. Som sammenkædningsreglerne fungerer i dag, så
stemmer f.eks. en bager om, hvor stort tillæg en smed skal have i
smudstillæg, eller smeden om, hvor meget bageren skal have for at
møde kl. 4 om morgenen i bageriet. Sådanne afstemninger er absurde
og er formentlig årsag til at skabe efterfølgende uro inden for de
enkelte fagområder, fordi den enkelte ikke har kunnet tage
stilling til sine egne overenskomstforhold.
Endelig handler den sidste del af forslaget om at indføre
urafstemningsprincippet, når der stemmes om en overenskomst. Det
burde være en naturlig og demokratisk ret for ethvert medlem af en
organisation, og selvfølgelig bør flertallet af de afgivne stemmer
bestemme resultatets udfald.
Forslaget er en uændret genfremsættelse af et i folketingsåret
1984-85 fremsat forslag, jf. Folketingstidende 1984-85,
forhandlingerne sp. 4545 og tillæg A sp. 1757.