Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00127@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag om

oprettelse af virksomhedsråd på alle virksomheder, institutioner

og forvaltninger (herefter benævnt virksomheder) inden for stat,

amter og kommuner efter følgende retningslinjer:

1. På alle virksomheder med mere end 10 ansatte vælges et

virksomhedsråd. Er der 10 ansatte eller derunder, udgør disse i

fællesskab virksomhedsrådet.

Er der inden for en virksomhed flere arbejdssteder med selvstændig

ledelsesfunktion, oprettes der for hvert af disse arbejdssteder et

virksomhedsråd.

2. Oprettes der inden for en virksomhed flere virksomhedsråd,

oprettes der tillige et hovedvirksomhedsråd, der er fælles for

hele virksomheden.

3. Virksomhedsrådets opgave er at lede virksomheden og have ansvaret

for virksomhedens økonomi, budgetter, teknologiske fornyelse,

planlægning og drift, idet ansvaret for visse institutioner som

f.eks. skoler, daginstitutioner, døgninstitutioner m.v. dog skal

udøves i samarbejde med de pågældende brugere.

4. Valg til såvel virksomhedsråd som hovedvirksomhedsråd finder sted

ved skriftlig afstemning blandt samtlige ansatte. Valgperioden er

2 år, og genvalg kan finde sted. Der vælges særskilt det samme

antal suppleanter, som der vælges rådsmedlemmer.

For at opnå valgbarhed skal man have mindst et års anciennitet i

virksomheden.

5. Den af en parlamentarisk forsamling eller af virksomhedsrådet

ansatte leder af virksomheden deltager i virksomhedsrådets møder

uden at være medlem af dette.

6. Antallet af et valgt virksomhedsråd kan ikke overstige 14 eller

være mindre end 6.

Efter nyvalg konstituerer rådet sig selv med formand, næstformand og

sekretær.

Rådet fastsætter selv sin forretningsorden. Ved afstemninger skal

almindeligt flertal dog være gældende.

7. Der nedsættes et centralråd for statslige virksomheder og et

centralråd for amts- og kommunale virksomheder. Rådet sammensættes

med en tredjedel repræsentation af henholdsvis virksomhedsrådene,

de faglige og de folkevalgte forsamlinger.

Centralrådenes opgaver er at virke vejledende og rådgivende for

virksomhedsrådene, at fortolke love og cirkulærer m.v., at

registrere alle virksomhedsråd, at forestå uddannelses- og

informationsvirksomhed, kurser og konferencer samt at komme med

indstillinger til de folkevalgte forsamlinger.

Til varetagelse af de daglige opgaver oprettes et sekretariat for

hvert af de to centralråd.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER

De senere års debat om virksomhedsdemokrati har stort set været

koncentreret om den private sektor. Specielt har den drejet sig om

forskellige modeller for, hvordan lønmodtagerne under en eller

anden form kunne få del i virksomhedernes afkast.

I nogle tilfælde har der været forslag fremme om individuelle

løsninger baseret på udbetaling af overskudsandele eller

aktieudstedelser til den enkelte medarbejder, i andre tilfælde der

har været forslag om een eller flere solidariske fonde opbygget på

baggrund af lønsummens størrelse eller på værditilvæksten i

virksomhederne.

Debatten har med andre ord drejet sig om, hvordan og i hvilken grad

man kunne sprede den private ejendomsret. Derimod har debatten om

virksomhedsdemokratiets »anden halvdel« - ledelsesretten og

medarbejderindflydelsen - været utrolig lavt prioriteret. Det

skyldes først og fremmest, at de borgerlige partier og

arbejdsgiverorganisationerne mener, at ledelssesretten suverænt

skal udøves af arbejdsgiveren og kun kan antastes, såfremt den

enkelte lømodtager har tilkøbt sig andele i en virksomhed eller

fået disse andele overdraget via overskudsdeling.

Det siger sig selv, at det vil være minimalt, hvor stor en

indflydelse den enkelte lønmodtager kan opnå ad denne vej - et

enkelt pip på en generalforsamling og slet ingen indflydelse på

den daglige ledelsesret.

I den offentlige sektor har man ingen ejendomsretlige problemer, som

står i vejen for en demokratiseringsproces. Her burde det være

muligt at åbne op for at give de ansatte den maksimale grad af

indflydelse på ledelsesretten.

Næsten alle partier har ved forskellige lejligheder givet udtryk for

en vilje til at få løst dette problem, men hidtil er det blevet

ved tilkendegivelserne.

I regeringens program for modernisering af den offentlige sektor står

der således:

»Det er regeringens principielle opfattelse, at der skal gennemføres

en decentralisering af ansvar og kompetence. Arbejdet bliver mere

effektivt og tilgodeser brugerens behov bedre, hvis beslutningerne

træffes så som muligt ved det personale, der har den direkte

kontakt med borgere og virksomheder. For de ansatte vil det give

større råderum og flere udfordringer. De centrale myndigheder i

stat og kommuner skal indskrænke sig til at fastsætte generelle

rammer for de udførende institutioners og myndigheders virke.«

I det socialdemokratiske forslag om overskudsdeling står der om den

offentlige sektor:

»Reel medbestemmelse på arbejdspladsen for ansatte i staten, amter og

kommuner skal sikres gennem ændringer af eksisterende regelsæt om

samarbejde (SU).«

Tilsvarende står der i Det Radikale Venstres forslag om

overskudsdeling:

»Reglerne om samarbejdsudvalgene må revideres. De må have mulighed

for at træffe væsentlige afgørelser. Samarbejdsaftalens ord om,

»at alle medarbejdere engageres i det daglige samarbejde« må

realiseres.'

I Socialistisk Folkepartis forslag om indførelse af

virksomhedsdemokrati og samfundsstyring af kapitalen står der:

»I de offentlige og koncessionerede virksomheder har virksomhedsrådet

den daglige ledelse inden for de af de folkevalgte organer (f.eks.

Folketing, amtsråd og kommunalbestyrelse) fastlagte rammer.«

Som det fremgår af disse citater, er der fra alle sider udtrykt

positiv vilje til at indlede en demokratiseringsproces. Så sent

som den 19. juni 1986 blev det udtrykt i en fællesberetning fra

politisk-økonomisk udvalg, hvor Socialdemokratiet, Socialistisk

Folkeparti og Det Radikale Venstre i en række principper bl.a.

skrev, at en reform skulle »føre til en reel medbestemmelse for de

ansatte på den enkelte virksomhed. Ud over den indflydelse som

følger af medejendomsret, skal reglerne for medbestemmelse styrkes

såvel i den private som i den offentlige sektor.«

Nærværende beslutningsforslag tager sigte på at konkretisere de mange

positive hensigtserklæringer. Forslaget skal ses som en afløsning

af det lovforslag om oprettelse af virksomhedsråd og indførelse af

medarbejderdemokrati i statens virksomheder og institutioner, som

Socialistisk Folkeparti fremsatte den 29. november 1984, se

Folketingstidene 1984-85, forhandlingerne sp. 4521 og tillæg A sp.

1739. Lovforslaget var et forsøg på at få slået hul på problemet,

idet det måske var mest hensigtsmæssigt i første omgang at

koncentrere sig om en løsning på det statslige område, hvor

regering og Folketing jo har den direkte rolle som arbejdsgiver.

I erkendelse af, at det vil være mere hensigtsmæssigt at tage hele

den offentlige sektor under eet, har forslagsstillerne ment, at en

folketingsbeslutning på området vil give regeringen mulighed for,

at undersøge omfanget af de eksisterende samarbejdsudvalgsaftaler,

der er gældende inden for den offentlige sektor, og optage

forhandlinger med de berørte parter om en egentlig lovgivning.

BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE PUNKTER

Ad 1

Betegnelsen »virksomhedsråd« anvendes, fordi betegnelsen

»samarbejdsudvalg« ofte bærer præg af, at det er to parter med

modstridende interesser, der forhandler med hinanden. Det betyder

selvfølgelig ikke, at der ikke kan opstå modstående interesser i

et virksomhedsråd, men de må da løses på samme måde, som man gør

det i enhver ledelse med ligestillede parter.

Da det i forslaget er forudsat, at virksomhedsrådet på den enkelte

virksomhed også skal behandle teknologispørgsmål, må de

eksisterende rammeaftaler, der er indgået herom, opsiges samtidig

med opsigelsen af SU-aftalerne. Det betyder selvfølgelig ikke, at

man ikke på den enkelte virksomhed kan aftale mere præcise rammer

om teknologispørgsmålene eller nedsætte udvalg, der behandler

dette spørgsmål.

Foruden den ledelsesret, som udøves af et virksomhedsråd, er det en

væsentlig opgave at styrke de ansattes interesse for virksomhedens

drift samt at sikre den videst mulige delegation af ansvar til den

enkelte medarbejder eller gruppe af medarbejdere.

Virksomhedsrådet skal i udøvelsen af sine funktioner respektere

gældende lov og administrative bestemmelser samt aftaler i henhold

til tjenestemandslovgivningen og kollektive overenskomster.

I de nuværende SU-aftaler er den nedre grænse for at kunne oprette et

samarbejdsudvalg sat til 25. Denne grænse sænkes nu til 10

ansatte.

AD 2

På de virksomheder, hvor der oprettes et hovedvirksomhedsråd, skal

dette råd beskæftige sig med de spørgsmål, der er fælles for hele

virksomheden, medens de enkelte virksomhedsråd, der er i

virksomheden, behandler lokale spørgsmål.

AD 3

Virksomhedsrådet er det øverste ledelsesorgan og kan i den

forbindelse nærmest sammenlignes med en A/S bestyrelse.

Bortset fra de tilfælde, hvor en parlamentarisk forsamling vælger en

direktør, er det virksomhedsrådets opgave at ansætte den øverste

direktion, som herefter udøver den almindelige daglige

ledelsesfunktion efter de retningslinier, som virksomhedsrådet har

fastlagt. Virksomhedsrådet er ansvarlig over for den

parlamentariske forsamling, der har det politiske ansvar for den

pågældende virksomhed.

Det skal samtidig understreges, at forslaget ikke har til hensigt at

indskrænke den eksisterende brugerindflydelse på offentlige

virksomheder, men at forslagsstillerne tværtimod ønsker

brugerindflydelse på f.eks. skoler, daginstitutioner,

døgninstitutioner m.v. udvidet. I disse tilfælde skal ansvaret for

virksomhedens drift m.v. ske i samarbejde med de pågældende

brugere.

AD 4

Det forudsættes, at valg til et virksomhedsråd sker ud fra

demokratiske principper uden indblanding udefra. Valgperioden er

sat til 2 år, idet det dog vil være mest hensigtsmæssigt, at

valgreglerne udformes således, at den ene halvdel af medlemmer er

på valg i lige år og den anden halvdel i ulige år. Endvidere må

valgreglerne sikre, at alle væsentlige grupper af ansatte så vidt

muligt bliver repræsenteret i virksomhedsrådet.

Sekretariatsfunktioner og anden form for ekspertbistand kan i

fornødent omfang knyttes til rådet.

Alle møder i rådet bør afholdes i arbejdstiden uden løntab, og der

kan ikke udbetales honorar eller lignende for deltagelse i rådets

møder. Nødvendige omkostninger dækkes af virksomheden. Der

henvises i øvrigt til forslagets tekst.

AD 5

Det er naturligt, at den øverste ansatte chef er tilknyttet

virksomhedsrådet. I øvrigt kan virksomhedsrådet tilkalde andre

ansatte inden for virksomheden til deltagelse i møderne.

AD 6

Antallet af medlemmer i virksomhedsrådet må afhænge af den enkelte

virksomheds størrelse. Det kan måske være nødvendigt i de helt

store virksomheder som f.eks. DSB og P & T at udvide antallet af

medlemmer ud over de 14.

Det er væsentligt, at de enkelte virksomhedsråd selv udformer sin

forretningsorden således, at rådets arbejdsgang passer til

virksomhedens størrelse og funktion, men det kunne forekomme

hensigtsmæssigt, at der blev udarbejdet retningslinier herom af de

nedsatte centralråd.

AD 7

Centralråd findes i dag i den eksisterende SU-aftale for staten. Som

noget nyt foreslås det, at der foruden repræsentanter fra de

folkevalgte forsamlinger og organisationerne også bliver en

tilsvarende repræsentation fra de eksisterende virksomhedsråd.

Antallet af medlemmer bør ikke overstige 30.

Ved valg af repræsentanterne fra virksomhedsrådene kan der højst være

een repræsentant fra en enkeltvirksomhed, f.eks. kun en fra DSB og

kun en fra P & T osv.

Der må udarbejdes valgregler der sikrer, at virksomhedsrådenes

repræsentanter vælges demokratisk. Valgperioden er også her to år.

De faglige organisationer udpeger i fællesskab deres repræsentaion.

Udgifter til rådets drift afholdes af de respektive bevilgende

myndigheder.

Versioner

1. 1988-05-21