1986 BSF 131 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM SKATTEPLIGTIGE PERSONERS RET TIL SKATTEFRADRAG FOR UDGIFTER TIL SAGKYNDIG BISTAND VED UDFYLDELSE AF SELVANGIVELSEN M.V.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00131@1988-05-21/da
Indhold
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag om
skattepligtige personers ret til at kunne fratrække udgifter til
sagkyndig bistand ved udfyldelse af selvangivelsen m.v.
BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET
Den nye skattereform har betydet et vildnis af regler og
spidsfindigheder, som efterlader den person, der skal betale,
skatteyderen, i en trancelignende tilstand.
Revisorer, skatteeksperter og øvrige personer med forstand på
skattesystemer har næsten samstemmende sagt, at det nye system er
umuligt for almindelige skatteydere at finde ud af.
Når staten på denne måde har begrænset en del af skatteydernes
selvstændighed, vil det være naturligt, at der gives
skatteborgerne mulighed for at få professionel bistand til
udfyldelse og efterkontrol af selvangivelse og forskudsskema ved,
at udgifterne hertil kan fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst.