1986 BSF 135 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM TILSKUD TIL ET FORSØG MED MØDER MELLEM BØRN OG BØRNEKULTURARBEJDERE
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00135@1988-05-21/da
Indhold
Folketinget opfordrer regeringen til på finansloven 1988, 1989 og
1990 at søge afsat i alt 1,3 mill. kr. til et børnekulturelt
forsøgsprojekt, der skal omfatte møder mellem børn og
børnekulturmedarbejdere.
BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET
Gruppen af børne- og ungdomsbogsforfattere i Dansk Forfatterforening
tog i forbindelse med en kampagne for børne- og ungdomsbogen i
september 1985 initiativ til at oprette tværfagligt sammensatte
kunstnergrupper, som drog landet rundt og optrådte hele måneden.
Hovedintentionen bag oprettelsen af grupperne var at lade børn og
unge OPLEVE en forfatter, en skuespiller, en illustrator, en
musiker osv., med andre ord en kunstner og kulturarbejder, der
kunne inspirere dem til selv at arbejde videre med det, jf. i
øvrigt den rapport, som er udarbejdet herom, og som er optrykt som
bilag til nærværende beslutningsforslag.
Formålet med beslutningsforslaget er gennem personlige møder mellem
børn og kunstnere at inspirere børn og unge til at dykke ned i
f.eks. et forfatterskab, at få indblik i nye dimensioner i
forskellige billedudtryk, at lytte på en ny måde til musik og at
blive opmærksomme på de muligheder for oplevelse og
selvvirksomhed, der ligger i dramaet.
Meningen er at inspirere til tværfaglige aktiviteter i skoler og
andre institutioner for børn og at give børn nogle redskaber til
selv at gå i gang med forskellig kulturvirksomhed.
Meningen er endvidere gennem oplevelser af denne art at give børn
bedre muligheder for at vælge i den meget store strøm af tilbud,
som de hele tiden møder i deres hverdag.
Målgruppen for forsøget skal primært være børn og unge i alderen fra
5 til 16-17 år, men skal også omfatte minoritetsgrupper som
indvandrerbørn og handicappede børn. I forbindelse med
engagementerne vil det også være rimeligt at få kontakt med
forældre eller andre voksne, herunder lærere og pædagoger.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at børn og unge, samtidig med
at de kulturelle tilbud i skoler og institutioner bliver færre,
mere end nogen sinde har brug for at møde mennesker, der på en
inspirerende måde kan åbne deres øjne for den kultur og det
samfund, som de er en del af, og dermed give dem forståelse for
deres egen tilværelse. Eksperimentet i 1985 viste tydeligt, at der
ligger mange ubrugte muligheder hos de kunstnere, der specielt
henvender sig til børn og unge, og at det er vigtigt, at staten,
repræsenteret ved kulturministeriets arbejdsgruppe for børn og
unge, arbejder videre med de erfaringer, der blev indhøstet
dengang, således at initiativet kan fortsættes som et 3-årigt
forsøg og derefter tages op til vurdering. I den forbindelse kan
der træffes afgørelse om, hvorvidt projektet skal fortsætte og i
bekræftende fald hvorledes.
Arrangementerne kan naturligvis foregå alle steder, hvor børn og unge
samles, det vil sige f.eks. i skoler, i børnebiblioteker, i
børnehaver og på fritidshjem, i fritidscentre og i aktivitetshuse
rundt omkring i kommunerne.
Man kunne forestille sig, at de medvirkende kunstnere for deres
medvirken modtager honorarer, der svarer til Artes honorarer, dvs.
ca. 1.600 kr. pr. optræden, og at de får dækket deres
rejseudgifter. Der udfærdiges en brochure, der over for
børneinstitutioner, skoler m.m. skal gøre opmærksom på forsøget og
dets formål og på, hvorledes skoler og andre institutioner, hvor
børn samles, kan komme i kontakt med de kunstnergrupper, de måtte
være interesserede i at træffe aftaler med.
Det har været en forudsætning ved beregningen af udgifterne i
forbindelse med forslaget, at kommunen eller den pågældende
institution betaler halvdelen af beløbet, mens staten indskyder
den anden halvdel. Det vil sige, at man skaber en ordning, der
fungerer efter samme model som børneteatrene.
FORSLAGETS ØKONOMI
Der søges om i alt 1,3 mill. kr. til forsøget. Beløbet er udregnet på
følgende grundlag:
1988 1989 1990 HONORARER 360 a 1.600 kr. = 576.000 kr. Heraf 50 pct. tilskud.................. 288.000 288.000 288.000 REJSEUDGIFTER 15 x 6 x 1.200 kr...................... 108.000 108.000 108.000 TRYKNING af brochure, PR m.m.................................. 45.000 10.000 10.000 RAPPORT................................. 5.000 REGNSKAB................................ 5.000 5.000 5.000 DIVERSE................................. 2.000 3.000 5.000 ------------------------- I ALT FOR HVERT AF DE TRE ÅR............ 448.000 414.000 21.000 -------------------------
Bilag
Rapport om formidlingskursus og forfatterbesøg
(Udarbejdet i 1986 af Dansk Forfatterforenings gruppe af børne- og
ungdomsbogsforfattere)
I forbindelse med kampagnen for børne- og ungdomsbogen i september
1985 arrangerede BU-gruppen i Dansk Forfatterforening et tilbud
til skoler og andre institutioner om besøg af forfattergrupper.
Individuelle besøg af forfattere er en kendt og skattet
institution, men vi ville forsøge at gå nye veje, og vores tilbud
indeholdt tre vigtige nye momenter:
1. flere forfattere optræder sammen,
2. gruppen supplerer sig med en repræsentant for en anden kunstart -
musiker, gøgler, illustrator - eller evt. en formidler,
3. grupperne sammensættes af en blanding af kendte og mindre kendte
navne.
FORMIDLINGSKURSUS
Alle BU-gruppens medlemmer fik tilbud om at deltage, men det var en
forudsætning, at man var parat til at gå ind for de tre punkter,
og at man kunne deltage i et forberedende »formidlingskursus«.
Desuden blev der indbudt et antal musikere, teaterfolk, illustratorer
og formidlere, som gik ind under de samme betingelser.
Et arbejdsudvalg sammensatte grupperne på forhånd, i nogen grad efter
gehør, men vi søgte at tage hensyn til følgende faktorer:
1. at deltagerne ønskede at henvende sig til samme aldersgruppe
(småbørn - 8-12-årige - unge),
2. at hver gruppe skulle bestå af 2-3 forfattere + en repræsentant
for en anden udtryksform,
3. at hver gruppe havde et »stærkt« navn - dvs. en person, der i
forvejen var kendt - + en forholdsvis ukendt.
Hovedmodellen for vores idee var Digterscenen, som optrådte som
inspirator på kursuset:
Hver deltager læser op/ fortæller/ demonstrerer sit indslag, der
højst må vare ca. 4 minutter. Det bliver i alt ca. 15-20 minutter
pr. runde. Det vil sige, at man på en normal skoletime kan nå to
runder + lidt samtale.
Modellen har vist sig meget anvendelig over for stort set alle
aldersgrupper: det er afvekslende, hver kunstners særpræg sættes i
relief, de scenevante trækker de mere stilfærdige med - der sker
noget.
Når det gælder skolearrangementer, fortsætter programmet med, at hver
gruppedeltager går ud i en klasse og snakker med eleverne.
På formidlingskursuset blev der dannet 9 grupper; i alt 40 personer
deltog. En gruppe opløste sig selv og fordelte sig på de andre
grupper. Derved blev en af grupperne på 6 personer, hvilket senere
viste sig at være lovlig mange.
En del forfattere var forhindrede i at deltage i kursuset, men meldte
sig som reserver - og dem fik vi god brug for!
I løbet af kursuset diskuterede grupperne, hvad de ville tilbyde, og
lavede et program.
Nogle grupper valgte at præsentere sig gennem et tema, det vil sige,
at alle deltagerne i gruppen læste op, fortalte eller viste noget
i relation til emnet. En gruppe valgte f.eks. temaet: barn i
30rne, 40rne og 50rne.
HVORDAN BLEV VI MODTAGET?
På trods af forskellige brist i kommunikationsnettet, der betød, at
vores tilbud kom meget sent ud i forhold til budgetter og
planlægning, gik det over al forventning med bestillingerne. Især
var skolerne meget ivrige, hvorimod det mange steder kneb for
bibliotekerne at skaffe penge.
Vi havde lavet en aftale med de medvirkende forfatteres forlag, der
velvilligt sendte bøger ud til arrangørerne før et arrangement, så
både lærere og elever kunne være forberedte til mødet.
Boghandlerne var blevet opfordret til at deltage i kampagnen også
lokalt og bl.a. være opmærksomme på evt. lokale forfatterbesøg.
Vores indtryk var, at denne henstilling ikke havde nogen virkning
de fleste steder.
De 8 grupper var ude i alt 46 gange i løbet af september; det var ca.
dobbelt så mange arrangementer, som vi havde turdet håbe på. Der
var naturligvis mere bud efter nogle grupper end efter andre, men
i det store og hele var fordelingen meget fin. Nogle grupper havde
svært ved at imødekomme efterspørgslen, og ingen følte, at de blev
overset.
ØKONOMI
Vi havde håbet på et tilskud, der ville gøre det muligt, at vi også
på økonomiområdet kunne følge Digterscene-modellen: Arrangøren
betaler halvdelen af honoraret + rejseomkostninger - puljen
betaler den anden halvdel.
Det lykkedes ikke.
Vi besluttede at indgå et kompromis og satte taksten til 1.000 kr.
pr. dag pr. hoved. (DFs minimumstakst var på det tidspunkt 1.300
kr.). I gennemsnit kom hvert arrangement derved til at koste
arrangøren 4.000 kr. + rejseomkostninger. Tilskuddet gav os
mulighed for at betale de første 1.000 kr. af rejseomkostningerne
til hvert arrangement.
Prisen var pr. dag, og vi opfordrede arrangørerne til at slå sig
sammen om en bestilling, så udgifterne kunne deles af f.eks. en
skole og et bibliotek; dog dækkede tilbudet maksimalt 4 timers
optræden.
De fleste grupper erfarede, at det var for krævende at optræde flere
steder samme dag.
TID
En del af deltagerne havde også mange individuelle aftaler i
september og kunne derfor ikke påtage sig at være med til alle
gruppearrangementerne. Her trådte så nogle af »reserverne« ind, og
det fungerede godt. Enkelte blev simpelt hen optaget i en gruppe.
Deltagerne gav udtryk for, at det havde været meget hårdt, fordi det
hele skulle foregå i løbet af en måned. Med det samme antal
arrangementer fordelt over en hel sæson ville det have været
lettere at overkomme. De fleste ønskede fremtidig at tilbyde sig
et vist antal dage om året mere jævnt fordelt.
ORGANISATION
Skoler og institutioner fik en folder tilsendt, der beskrev
betingelser og grupper. Artes programtjeneste påtog sig at tage
mod bestillinger. Hver gruppe havde en kontaktperson, som Arte
henvendte sig til, når der indløb en bestilling. Kontaktpersonen
aftalte videre med sin gruppe. Arte fungerede perfekt. De to
medarbejdere, der havde påtaget sig opgaven, var meget dygtige til
at få tingene til at gå op. Vi må konstatere, at folderens
udformning ikke var helt tilfredsstillende for brugerne;
misforståelser blev dog behændigt rettet af Arte undervejs.
Grupperne må en anden gang give en mere præcis beskrivelse af, hvem
de henvender sig til, hvilke krav de stiller, og hvad de kan
tilbyde. Desuden bør det i fremtiden tilstræbes, at grupperne
sammensættes også ud fra geografiske hensyn.
Kontaktpersonerne havde et meget stort arbejde med at koordinere
aftaler, finde reserver, aftale rejsemuligheder osv. Dette arbejde
bør fremtidig honoreres.
KONKLUSION
Alle deltagerne ønsker at fortsætte i en form for gruppeoptræden. I
en fremtidig ordning skal indbydelse til deltagelse naturligvis
ikke være forbeholdt de hidtidige deltagere. FORDELE, SOM
GRUPPEDELTAGERNE SER DEM:
- det er givende at møde andre forfattere i arbejdssammenhæng - man
kan få faglig kritik og diskutere sit arbejde, få nye impulser.
- det er givende og nyt at arbejde sammen med andre faggrupper på
denne måde.
- det er en tryghed for uøvede at optræde sammen med trænede.
- det er en udfordring for »kendte« ikke at kunne bruge det
sædvanlige program.
ULEMPER, SOM GRUPPEDELTAGERNE SER DEM:
- det er ikke altid nemt at indordne sig. Ikke alle overholder
tiden, 4 minutter bliver til 20, og dermed er de andres tid ædt.
- økonomisk er det bedre at optræde alene
- det er tidkrævende at optræde sammen, det kræver forberedelse.
OVERORDNEDE FORDELE, SOM ARRANGØRGRUPPEN SER DEM:
- samarbejdet mellem børnekunstnerne styrkes og giver mulighed for
gensidig inspiration og forståelse.
- det bliver ikke i så høj grad Tordenskjolds soldater, der kommer
ud; nye navne får en chance, og mindre scenevante personer får mod
til at prøve.
- tilbudet bliver mere slagkraftigt, dvs. mulighederne for at tilbyde
børnene og de unge kvalificerede oplevelser øges.
Der foreligger megen dokumentation i form af avisomtale og
fagbladsartikler, der alle tydeligt udtrykker, at vi er inde på
noget rigtigt, som der er et behov for.