Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00137@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget pålægger regeringen at arbejde for forbedring af trafik-

og adgangsforholdene for handicappede gennem bl.a. nedenfor nævnte

tiltag, der forudsættes taget op med de relevante offentlige

myndigheder og private organisationer. Regeringen pålægges ved

årets udgang at give Folketingets udvalg om offentlige arbejder en

statusrapport over arbejdet samt forslag til, hvilke eventuelle

tiltag der anses for at være nødvendige for at opfylde

intentionerne i denne folketingsbeslutning.

I arbejdet skal bl.a. følgende punkter tages op:

1) Handicappede må gennem skærpede regler eller ændrede aftaler

sikres fysisk adgang til betjening hos læger, tandlæger,

fysioterapeuter, apoteker m.v.

2) Trafikterminaler, dvs. tog- og busstationer, færgehavne og

lufthavne, skal indrettes, så de er tilgængelige for handicappede.

3) Offentlige bygninger skal indrettes således, at de bliver

tilgængelige for handicappede.

4) Offentlige transportmidler, dvs. busser, tog, færger, fly og

hyrevogne, bør i videst muligt omfang være tilgængelige for

handicappede.

5) Telebussystemer og særlige kørselsordninger for stærkt

handicappede udbygges, så alle kan få dækket kørselsbehovet

lokalt, regionalt og på landsplan.

6) Gader, veje m.v. bør udformes på en sådan måde, at

fremkommeligheden for alle handicapgrupper sikres i videst muligt

omfang.

7) Ved planlægning og projektering af trafikanlæg skal den ansvarlige

myndighed sikre, at anlæggene udføres handicapegnet. En sådan

handicapegnethed sikres bedst gennem et nært samarbejde med de

handicappedes organisationer.

8) Den betydelige styrkelse af forsknings-, udviklings- og

oplysningsarbejdet om handicappedes forhold i trafikken, som er

sket i de senere år, skal fortsættes.

Oprindeligt fremsat beslutningsforslag

Blad nr 536

Folketinget pålægger regeringen inden årets udgang at fremsætte

forslag til handlingsplan på kortere og længere sigt, der

forbedrer trafik- og adgangsforholdene for handicappede.

Handlingsplanen skal indeholde følgende punkter:

1. Handicappede må sikres adgang til læger, tandlæger,

fysioterapeuter, apoteker m.v. ved, at fysiske forhindringer

fjernes over en årrække.

2. Trafikterminaler, dvs. tog- og busstationer, færgehavne og

lufthavne samt andre offentlige bygninger og anlæg, skal indrettes

tilgængelige for handicappede.

3. Transportmidler, dvs. busser, hyrevogne, tog, færger og fly, bør i

videst muligt omfang være tilgængelige for handicappede.

4. Telebussystemer og kørselsordninger udbygges, så alle kan få

dækket kørselsbehovet lokalt, regionalt og på landsplan.

5. Gader, veje m.v. bør udformes på en sådan måde, at

fremkommeligheden for alle handicapgrupper sikres.

6. Ved planlægning og projektering af trafikanlæg forpligtes den

ansvarlige myndighed til at indhente udtalelse fra de

handicappedes organisationer.

7. Der iværksættes øget forskning og oplysning om handicappedes

vilkår i trafikken.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER

Særforsorgens udlægning og det internationale handicapår i 1981 var

med til at sætte gang i udviklingen for at fremme forbedringer af

handicappedes vilkår i samfundet.

Ministeren for offentlige arbejder igangsatte et udvalgsarbejde, som

blev afsluttet i oktober 1983 med en rapport. Dette arbejde har

ligeledes bidraget til forbedringer.

Målsætningen er at skabe en tilværelse så nær det normale som muligt

for alle handicappede. Dette forudsætter bl.a., at samfundets

fysiske indretning i enhver henseende planlægges og udformes på en

måde, så alle frit og uhindret kan benytte samfundets muligheder.

Den netop afsluttede ideekonkurrence om forbedring af vilkårene i

trafikken for mennesker med handicap vidner om, at der stadig er

mange problemer og stærkt behov for øget forskning. Derfor er det

forslagsstillernes opfattelse, at der er brug for en vedvarende

systematisk og målrettet indsats og en prioritering af

aktiviteterne på kortere og længere sigt. Ved udarbejdelse af

regeringens handlingsplan bør det overvejes, hvorledes indsatsen

koordineres med de øvrige ansvarlige myndigheders tiltag, så

målsætningen fremmes på alle planer i samfundet. Ligeledes bør de

handicappedes organisationer inddrages såvel lokalt, regionalt som

centralt.

De økonomiske konsekvenser af forslaget er vanskelige at opgøre, før

handlingsplanen er udarbejdet. Der vil blive tale om udgifter for

såvel stat, amtskommune og kommuner.

Tidligere trafikminister Arne Melchior skrev i indbydelsen til

ideekonkurrencen (1986):

»Personer med handicap har krav på, at de kan komme omkring og

deltage aktivt i samfundslivet på linje med andre mennesker.

Men samfundet - og herunder dets trafikmidler - er ikke altid

indrettet hensigtsmæssigt for personer med handicap. Nogle gange

er det omtanke, der mangler. Andre gange er det viden og ideer.

(Penge bør det ikke skorte på i den sammenhæng).«

BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE PUNKTER

ad 1

Handicappede medborgere er i betydeligt omfang afskåret fra at

benytte de offentlige sundhedsydelser og service, f.eks.

fysioterapi, læge- og tandlægekonsultationer, apoteker og

lignende, alene fordi de fysiske adgangsforhold umuliggør dette.

Denne situation er uholdbar og må bringes til ophør over en årrække.

I forbindelse med indgåelse af overenskomst med det offentlige

kunne der eventuelt stilles krav om, at den sundhedsmæssige

bistand skal være tilgængelig for handicappede.

ad 2 og 3

Det er målet, at kollektive trafikmidler, trafikterminaler og andre

offentlige bygninger skal indrettes tilgængelige for handicappede.

Der bør satses på niveaufri indgangspartier, køreramper, elevatorer

samt etablering af handicapegnede toiletter. Eksisterende

bygninger m.v. gennemgås med henblik på at bedre forholdene for

handicappede over en periode. Forslagsstillerne er bekendt med det

samarbejde, der foregår mellem handicaporganisationerne og DSB med

henblik på at gøre toge og stationer tilgængelige for

bevægelseshæmmede og gøre informationssystemerne egnede for både

syns- og hørehandicappede. Dette udviklingsarbejde bør

intensiveres og inspirere andre ansvarlige myndigheder for

offentlig persontransport til en lignende indsats.

ad 4

Selv om der gøres en stor indsats for at bedre adgangsforholdene til

de kollektive trafikmidler, vil der dog fortsat være behov for

kørselsordninger for grupper af handicappede.

Kørselsordningen for stærkt handicappede bør udbygges i alle amter i

samarbejde med de handicappedes organisationer.

HTs forsøg med telebusser har klart vist, at det løser generelle

problemer i trafiksvage områder. Systemet kan udbygges til

effektiv betjening af handicappede, herunder også

plejehjemsbeboere. Det er vigtigt, at der også skabes mulighed for

kørsel uden forudbestilling.

ad 5

Gader, veje, fortove, stier, pladser, gadekryds, vejbroer og tunneler

bør udformes på en måde, der sikrer fremkommelighed for alle

handicapgrupper. Dette krav er ubetinget for nye anlæg, mens

eksisterende må sikres i forbindelse med reparationer eller

omlægninger i øvrigt.

Dansk Ingeniørforenings anvisning for planlægning og indretning af

udendørs områder med henblik på handicappedes færden skal i

videst muligt omfang anvendes.

ad 6

Det er vigtigt, at handicappede tages med på råd, når offentlige

myndigheder planlægger og etablerer trafikanlæg. For at sikre

handicappedes indflydelse forpligtes offentlige myndigheder til at

indhente udtalelser fra handicappedes organisationer.

ad 7

Der må satses på øget og systematisk forskning og ideeudvikling inden

for alle områder, der omhandler handicappedes forhold i trafikken.

Forskningen skal medvirke til at opfylde de målsætninger, der er

skitserede under de øvrige punkter. Det kunne overvejes at

reservere en vis procentdel af forskningsmidlerne til ovennævnte

formål. Bestræbelser på at udbrede kendskabet til handicappedes

vilkår bør intensiveres.

Det kan bl.a. ske ved oplysningskampagner målrettet forskellige

grupper, f.eks. beslutningstagere og teknisk-administrativt

personale i stat, amtskommuner og kommuner samt relevante

personalegrupper, der yder service til handicappede.

Der må også sættes ind med mere oplysning til befolkningen som

helhed. Det kan ske via Statens Informationstjeneste, radio, tv

(bl.a. OBS-udsendelser), undervisning i skole og fritid m.v.

Kommuner bør forpligtes til at udarbejde en »handiguide«, der giver

borgere med handicap oplysning om byens og områdets indretning for

så vidt angår handicapegnethed. En sådan forpligtelse ville uden

tvivl fremme processen med tilpasning af udemiljøet, så det bliver

mere menneskeligt og anvendeligt for personer med handicap.

Versioner

1. 1988-05-21