Gelex

1986 BSF 142 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM REGULERING AF OVERFØRSELSINDKOMSTER

GældendeVersion 1988-05-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00142@1988-05-21/da

Indhold
  1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til:

1. at fremsætte lovforslag om regulering af dagpenge til arbejdsløse,

syge, personer på barselorlov samt efterlønsmodtagere og om

regulering af kontanthjælp efter bistandsloven, således at disse

overførselsindkomsters reelle værdi bliver genoprettet svarende

til værdien før de indgreb, der startede i efteråret 1982.

2. at fremsætte lovforslag om regulering af folkepension,

førtidspension og invalidepension, således at disse pensioner får

mindst samme forhøjelse som det gennemsnitlige resultat af

overenskomsterne på arbejdsmarkedet.

3. at fremsætte lovforslag, der medfører, at alle

overførselsindkomster reguleres 2 gange årligt, dvs. 1. april og

1. oktober, dog første gang den 1. juli 1987.

Lovforslagene skal fremsættes således, at de kan træde i kraft den 1.

juli 1987.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

Overførselsindkomster til arbejdsløse, syge, pesoner på barselorlov

og efterlønsmodtagere er faldet ca. 16 pct. siden 1982.

Tilsvarende er også realværdien af kontanthjælp efter

bistandsloven forringet. Det vil sige, at de, der f.eks. har været

så uheldige at blive arbejdsløse eller syge, har måttet betale

deres alt for store del af regeringens krisepolitik.

Samtidig med at overenskomstresultaterne set fra forslagsstillernes

side har en skæv fordeling, er usolidariske med de arbejdsløse og

intet lavtlønsværn indeholder, vil de betyde, at de personer, der

modtager overførselsindkomster, sakker endnu mere agterud i

forhold til lønudviklingen.

Dette er så meget mere urimeligt, som vi kan konstatere, at den

glidende arbejdstidsnedsættelse næsten ikke vil medføre flere

arbejdspladser - arbejdspladser, som kunne have betydet, at flere

ledige kom i beskæftigelse.

Samtidig viser alle prognoser, at ledigheden vil stige i de kommende

år.

Kan regeringen ikke føre en politik, der betyder langt færre ledige,

så må personer, der er tvunget til at leve af

overførselsindkomster, i hvert fald have en indtægt, de kan

eksistere for.

Ved indførelsen af den forbedrede barselorlov var det ikke en

forudsætning, at barseldagpenge skulle falde i værdi, hvilket

faktisk er sket. Det medfører så selvfølgelig, at lovens

muligheder ikke udnyttes, som den var tænkt. Især mænd, som jo i

gennemsnit har højere indtægt end kvinder, er tilbageholdende med

at bruge lovens muligheder for at holde barselorlov til gavn for

de pågældende selv, den lille nye borger og moderen.

Efterlønsmodtagerne, som i stort tal har trukket sig tilbage fra

arbejdsmarkedet for at gøre plads for unge arbejdsløse, har gjort

det ud fra de på tidspunktet for tilbagetrækningen gældende

regler, herunder efterlønnens værdi. Det bliver sværere og sværere

at forstå for efterlønsmodtagere, at de ved at vise samfundssind

bliver udsat for en udhuling af den økonomi, der var stillet dem i

udsigt. Dette gælder, uanset at 70 pct.-satsen retfærdigvis er

afskaffet.

Når man bliver syg, er det et gode, at eens økonomi ikke slås

fuldstændig i stykker. De seneste år er værdien af sygedagpenge

faldet lige så meget som værdien af dagpenge for arbejdsløse.

Dette hjælper ikke til, at helbredet bliver bedre, tværtimod.

Når sygedagpengene udhules, forringer man generelt den syges vilkår,

hvilket er meningsløst.

For pensionernes vedkommende har der ganske vist været tale om en

fastholdelse af dyrtidsreguleringen. Men forslagsstillerne finder

det vigtigt, at pensionisterne får en velstandsregulering svarende

til den stigning lønmodtagerne får ved de nu gennemførte

overenskomster.

Der argumenteres altid, som om pensionisterne ved dyrtidsreguleringen

har fået en særstilling, der har forbedret pensionisternes vilkår

generelt. Men ser man på, hvad et 2 pct. mindre reallønsfald for

denne gruppe end for andre betyder for en pensionist, skal beløbet

3.781 kr. pr. måned (oktober 86-takst) tages i betragtning - og så

bliver de 2 pct. unægtelig ikke nogen herregård.

Versioner

  1. 1988-05-21