1986 BSF 142 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM REGULERING AF OVERFØRSELSINDKOMSTER
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00142@1988-05-21/da
Indhold
Folketinget opfordrer regeringen til:
1. at fremsætte lovforslag om regulering af dagpenge til arbejdsløse,
syge, personer på barselorlov samt efterlønsmodtagere og om
regulering af kontanthjælp efter bistandsloven, således at disse
overførselsindkomsters reelle værdi bliver genoprettet svarende
til værdien før de indgreb, der startede i efteråret 1982.
2. at fremsætte lovforslag om regulering af folkepension,
førtidspension og invalidepension, således at disse pensioner får
mindst samme forhøjelse som det gennemsnitlige resultat af
overenskomsterne på arbejdsmarkedet.
3. at fremsætte lovforslag, der medfører, at alle
overførselsindkomster reguleres 2 gange årligt, dvs. 1. april og
1. oktober, dog første gang den 1. juli 1987.
Lovforslagene skal fremsættes således, at de kan træde i kraft den 1.
juli 1987.
BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET
Overførselsindkomster til arbejdsløse, syge, pesoner på barselorlov
og efterlønsmodtagere er faldet ca. 16 pct. siden 1982.
Tilsvarende er også realværdien af kontanthjælp efter
bistandsloven forringet. Det vil sige, at de, der f.eks. har været
så uheldige at blive arbejdsløse eller syge, har måttet betale
deres alt for store del af regeringens krisepolitik.
Samtidig med at overenskomstresultaterne set fra forslagsstillernes
side har en skæv fordeling, er usolidariske med de arbejdsløse og
intet lavtlønsværn indeholder, vil de betyde, at de personer, der
modtager overførselsindkomster, sakker endnu mere agterud i
forhold til lønudviklingen.
Dette er så meget mere urimeligt, som vi kan konstatere, at den
glidende arbejdstidsnedsættelse næsten ikke vil medføre flere
arbejdspladser - arbejdspladser, som kunne have betydet, at flere
ledige kom i beskæftigelse.
Samtidig viser alle prognoser, at ledigheden vil stige i de kommende
år.
Kan regeringen ikke føre en politik, der betyder langt færre ledige,
så må personer, der er tvunget til at leve af
overførselsindkomster, i hvert fald have en indtægt, de kan
eksistere for.
Ved indførelsen af den forbedrede barselorlov var det ikke en
forudsætning, at barseldagpenge skulle falde i værdi, hvilket
faktisk er sket. Det medfører så selvfølgelig, at lovens
muligheder ikke udnyttes, som den var tænkt. Især mænd, som jo i
gennemsnit har højere indtægt end kvinder, er tilbageholdende med
at bruge lovens muligheder for at holde barselorlov til gavn for
de pågældende selv, den lille nye borger og moderen.
Efterlønsmodtagerne, som i stort tal har trukket sig tilbage fra
arbejdsmarkedet for at gøre plads for unge arbejdsløse, har gjort
det ud fra de på tidspunktet for tilbagetrækningen gældende
regler, herunder efterlønnens værdi. Det bliver sværere og sværere
at forstå for efterlønsmodtagere, at de ved at vise samfundssind
bliver udsat for en udhuling af den økonomi, der var stillet dem i
udsigt. Dette gælder, uanset at 70 pct.-satsen retfærdigvis er
afskaffet.
Når man bliver syg, er det et gode, at eens økonomi ikke slås
fuldstændig i stykker. De seneste år er værdien af sygedagpenge
faldet lige så meget som værdien af dagpenge for arbejdsløse.
Dette hjælper ikke til, at helbredet bliver bedre, tværtimod.
Når sygedagpengene udhules, forringer man generelt den syges vilkår,
hvilket er meningsløst.
For pensionernes vedkommende har der ganske vist været tale om en
fastholdelse af dyrtidsreguleringen. Men forslagsstillerne finder
det vigtigt, at pensionisterne får en velstandsregulering svarende
til den stigning lønmodtagerne får ved de nu gennemførte
overenskomster.
Der argumenteres altid, som om pensionisterne ved dyrtidsreguleringen
har fået en særstilling, der har forbedret pensionisternes vilkår
generelt. Men ser man på, hvad et 2 pct. mindre reallønsfald for
denne gruppe end for andre betyder for en pensionist, skal beløbet
3.781 kr. pr. måned (oktober 86-takst) tages i betragtning - og så
bliver de 2 pct. unægtelig ikke nogen herregård.