Gelex

1986 BSF 147 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM GENOPRETTELSE AF TOGTRAFIKKEN FOR PASSAGERER MELLEM GRENÅ OG RANDERS

GældendeVersion 1988-05-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00147@1988-05-21/da

Indhold
  1. Indledning

Folketinget opfordrer ministeren for offentlige arbejder til at drage

omsorg for:

1. at det pålægges DSB at genoprette den nu nedlagte

jernbaneforbindelse for passagerer og godstrafik mellem Grenå og

Randers,

2. at DSBs togankomster og -afgange skal tage hensyn til

Grenå-Hundested færgens ankomster og afgange.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER

Ved indskrænkningen af ankomster og afgange på Grenå-Hundested Linien

er mange af den opfattelse, at dette er begyndelsen til et

eventuelt stop for færgefart mellem Grenå og Hundested.

Med den færgekapacitet, som i dag findes på overfarten, er det

afgørende for rentabiliteten, at der bliver mulighed for en

samkøring med den kollektive togtrafik, da færgen har en stor

passageraptering, som i dag ikke benyttes optimalt. Dette kan

sikres ved at gennemføre en hurtigtogsforbindelse med kontakt til

intercity-forbindelsen i Randers. Fra Hundested kan ligeledes

gennemføres hurtigtogsforbindelse til København H.

Ved oprettelse af den omtalte bane bør man gå ud fra en

forsøgsperiode, som tidsmæssigt kan fastsættes til 2 a 3 år efter

ibrugtagningen. Herved får man tid til at afvente, hvorledes den

fremtidige trafikstruktur mellem landsdelene endeligt vil forme

sig.

Det mest afgørende argument for genopretning af banen og dermed

mulighed for fortsat færgefart er nok, at det vil give meget store

tids- og pengemæssige gevinster for borgere, som skal fra

Nordjylland til den nordøstlige del af Sjælland eller omvendt. Men

også de arbejdspladser, der findes i færgebyerne Grenå og

Hundested med deres afsmitning på skattegrundlaget, handelen i

lokalbutikkerne, brugen af institutioner m.m., er vigtige for

områderne. Assentoft, Allingåbro, Auning og Pindstrup er alle

udpeget som kommunecentre og er i regions- og kommuneplaner udlagt

til en betydelig bolig- og erhvervsudvikling, ligesom de er

placeret i et egnsudviklingsområde. I de senere år er langt

størstedelen af udviklingen i Sønderhald og Rougsø kommuner

foregået og planlagt til at fortsætte i disse centre. Der er

således et betydeligt behov for en bekvem kollektiv

trafikforbindelse, ligesom denne i høj grad kan støtte den

planlagte egnsudvikling.

Samtidig er der en betydelig pendlingtrafik til egnscentrene i

Randers og Grenå. Regionplanen peger på en styrkelse af disse

egnscentre, som allerede i dag rummer størstedelen af amtets tunge

industri, fremfor centralisering omkring Århus. Denne udvikling

kan støttes og fremmes ved nærbanetrafik

Randers-Assentoft-Allingåbro-Pindstrup-Ryomgård, hvor den kan

samkøres med den eksisterende reelt som nærbane fungerende

Grenå-Århus forbindelse.

Eftersom GHL sammen med Mols-Linien er et privat rederi, er det SFs

opfattelse, at man ved at støtte den kollektive trafik over GHL

vil give det nødvendige pust, der er behov for, indtil aftalen

mellem regeringspartierne og Socialdemokratiet har vist, hvilken

rute der skal overleve, idet der i partiernes aftale kun levnes

mulighed for een Kattegatrute i fremtiden.

I beslutningsforslaget har SF IKKE taget endelig stilling til, hvilke

Kattegatruter der bør bevares i fremtiden. Forslaget skal ses som

en hjælp til Grenå og Hundested til bevarelse af færgeoverfarten

som en vigtig bestanddel mellem landsdelene og ligeledes som en

bevarelse af arbejdspladserne på færgerne.

Et yderligere argument for genoprettelse af banen til passagerer er,

at der ifølge nedenstående tal er sket en nedgang i

passagerantallet, hvilket måske kan vendes. Antal passagerer

1984 644.121

1985 609.271

1986 562.247

BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE PUNKTER

Ad 1

Da den sikreste transport af farligt gods finder sted med jernbane,

og da en eventuel togforbindelse mellem Goeteborg og Frederikshavn

til resten af Europa er under oprettelse, er det en fordel, hvis

gods transporteres på bane, hvilket også er et argument for banens

genoprettelse.

Versioner

  1. 1988-05-21