Gelex

1986 BSF 148 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FORBUD MOD AT AFSKEDIGE GRAVIDE KVINDER OG KVINDER OG MÆND PÅ BARSELORLOV M.V.

GældendeVersion 1988-05-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00148@1988-05-21/da

Indhold
  1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til inden 1. februar 1988 at

fremsætte lovforslag, der sikrer tryghed i ansættelsen for gravide

kvinder og kvinder og mænd på barselorlov efter følgende

retningslinier:

1. I lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til

beskæftigelse m.v. vendes bevisbyrden. Reglen skal udformes

således, at arbejdsgiveren skal betale en godtgørelse, såfremt en

lønmodtager afskediges under graviditet, barsel eller adoption,

medmindre arbejdsgiveren kan godtgøre, at afskedigelsen ikke er

begrundet i graviditet, barsel eller adoption.

2. Godtgørelsesordningen i ligebehandlingslovens §§ 8 og 9, stk. 1,

udformes svarende til § 4 i lov om beskyttelse mod afskedigelse på

grund af foreningsforhold, og der indføres en mulighed for påbud

om genansættelse.

3. Muligheden for at etablere en frivillig forsikringsordning for

arbedjsgivere til dækning af de økonomiske tab, der er forbundet

med medarbejdernes fravær som følge af graviditet eller

barselorlov, undersøges.

Oprindeligt fremsat beslutningsforslag

Folketinget opfordrer regeringen til ved begyndelsen af

folketingsåret 1987-88 at fremsætte lovforslag, der sikrer tryghed

i ansættelsen for gravide kvinder og kvinder og mænd på

barselorlov efter følgende retningslinier:

1. Lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til

beskæftigelse m.v. ændres, således at afskedigelse af gravide

kvinder og kvinder og mænd på barselorlov forbydes.

2. Godtgørelsesordningen i ligebehandlingslovens §§ 8 og 9, stk. 1,

udformes svarende til § 4 i lov om beskyttelse mod afskedigelse på

grund af foreningsforhold.

3. Dispensationsbestemmelsen i ligebehandlingslovens § 11, stk. 1, og

straffebestemmelsen i lovens § 12 ændres, så forbuddet mod

afskedigelse af gravide og kvinder og mænd på barselorlov omfattes

af bestemmelserne.

4. Der etableres et lovgrundlag for en frivillig forsikringsordning

for arbejdsgivere til dækning af de økonomiske tab, der er

forbundet med medarbejdernes fravær som følge af graviditet eller

barselorlov.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Der er ikke forbud i dansk ret mod at afskedige gravide eller kvinder

og mænd på barselorlov, kun et forbud mod at afskedige på grund af

graviditet eller dertil knyttede forhold.

Andre lande, Norge og Frankrig, har indført totalt forbud mod at

afskedige gravide uanset begrundelse. Det er netop dette forslags

hensigt.

Regeringen opfordres til at udarbejde en ny bestemmelse i

ligebehandlingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 28. august

1986, hvorefter afskedigelse af gravide eller kvinder og mænd på

barselorlov ikke kan finde sted. Endvidere skal der ændres i §§ 8

og 9, stk. 1, som omfatter godtgørelse og straffebestemmelser.

Godtgørelsesordningen foreslås udformet som § 4 i lov nr. 285 af

9. juni 1982 om beskyttelse mod afskedigelse på grund af

foreningsforhold. Ligeledes skal § 11, stk. 1, om dispensation og

straffebestemmelsen i § 12 ændres til også at omfatte den ny

bestemmelse om afskedigelse af gravide kvinder og mænd på

barselorlov.

Kvinder, som er gravide eller på barselorlov, ligesom fædre på

barselorlov skal fredes. Det danske samfund bør give unge vordende

forældre en håndsrækning i form af sikkerhed, fairness og tryghed

i ansættelsen.

Ca. 20-25 retssager har vist, at domspraksis har været positiv for

kvinderne. Derfor kan loven lige så godt tydeliggøre et forbud.

En lang række sager har samtidig vist, at der indgås retsforlig

eller frivillige forlig, når sager af denne karakter rejses. Dog

peger adskillige hændelser også på, at mange kvinder slet ikke

overkommer at føre retssager for at få deres ret håndhævet,

ligesom mange kvinder føler deres eget eller deres fosters

sundhedstilstand truet på grund af arbejdsmiljøet. Reglen her bør

efter forslagsstillernes mening være, at virksomhederne skaber

sikre rammer om deres medarbejderes helbred, fremfor at kvinderne

tvinges til at forlade arbejdsmarkedet.

Senest er dette beskrevet i en arbejdsmiljørapport fra Nordjylland.

Her blev eksempelvis 6 af 10 gravide kvinder, som var truet af

arbejdsmiljøgener, afskediget.

For at imødekomme mindre virksomheders problemer med økonomiske tab

som følge af medarbejdernes periodiske fravær anbefaler

forslagsstillerne en forsikringsordning, som enhver arbejdsgiver

skal kunne tegne. Dermed modvirkes de vanskeligheder på en

arbejdsplads, der kan opstå ved, at en eller flere af

medarbejderne for en periode er gravide og på barsel- eller

forældreorlov. Forslaget omfatter således de ny mødre og de ny

ansvarsbevidste fædre.

Kravene om sikkerhed og trykhed i ansættelsen for unge forældre er

hovedintentionen bag dette forslag.

Versioner

  1. 1988-05-21