Gelex

1986 BSF 149 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ET ENSTRENGET ERHVERVSUDDANNELSESSYSTEM

GældendeVersion 1988-05-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00149@1988-05-21/da

Indhold
  1. Indledning

Folketinget pålægger regeringen at udarbejde forslag til en lov, der

omfatter alle erhvervsuddannelser i forlængelse af folkeskolen,

efter følgende retningslinjer:

1.»Lovens formål§

I forlængelse af folkeskolen skal loven give alle unge en reel

mulighed for en bred, kompetencegivende erhvervsuddannelse af

mindst 3 og normalt 4 års varighed. Uddannelsen skal give såvel

erhvervs- som studie- og videreuddannelseskompetence, og den skal

tilstræbe en gradvis specialisering, så elevernes egentlige

erhvervsvalg foretages så sent som muligt i uddannelsesforløbet. I

kraft af sit almene indhold skal den kunne bidrage til udviklingen

af »det hele menneske« i arbejde og fritid. Pædagogisk skal den

bygge på vekseluddannelsesprincippet og sikre sammenhæng imellem

teoretisk og praktisk undervisning på erhvervsskolerne og

praktikstederne. Der skal også være voksenadgang til

erhvervsuddannelsen.

2. »Systemets opbygning§

Systemet skal omfatte samtlige erhvervsuddannelser, der skal have et

fælles basisår, men forskellige 2. dels uddannelser.

Basisårets undervisning skal foregå på erhvervsskolerne. Den skal

være vejledende og valgforberedende og rumme et fagligt indhold af

sådan kvalitet, at den bliver et tiltrækkende alternativ til

gymnasiet og folkeskolens 10. klasse.

2. dels uddannelserne skal knyttes til praktikaftaler mellem eleverne

og deres arbejdsgivere og baseres på vekselvirkning imellem

erhvervsskole og praktiksted. Der skal tilstræbes bredde i

uddannelserne, bl.a. gennem fælles skoleophold for beslægtede

uddannelser. En del af den stærkt specialiserede indlæring skal

søges placeret i specialmoduler, der kan bygges oven på de bredere

2. dels uddannelser.

3. »Fremskaffelse af praktikpladser§

Loven skal sikre alle unge en praktikplads, i givet fald gennem en

kvoteordning, som tilvejebringes af erhvervsuddannelsesrådet, de

faglige udvalg og andre paritetisk sammensatte organer.

4. »Elevernes retlige stilling§

Loven skal som absolut minimum give eleverne samme retlige garantier

og beskyttelse, som lærlingeloven i dag giver dem.

5. »Uddannelsernes finansiering§

Det offentlige skal afholde erhvervsskolernes udgifter til drift og

anlæg. Arbejdsgiverne skal lønne eleverne og dække deres

transportudgifter.

6. »Uddannelsernes styring og udvikling§

Uddannelserne skal mål- og rammestyres i nært samarbejde med

arbejdsmarkedets parter.

Målstyringen skal tilrettelægges i paritetiske organer med et

centralt erhvervsuddannelsesråd og faglige udvalg som de

vigtigste. Der skal være færre, men bredere faglige udvalg end i

dag.

Rammestyringen skal give mulighed for oprettelse af lokale

fagkomiteer, som i samarbejde med skolerne og eleverne selv kan

medvirke til at udfylde de angivne rammer for uddannelserne.

Det faglige og pædagogiske udviklingsarbejde på

erhvervsuddannelsesområdet skal styrkes, eventuelt gennem

oprettelse af et særligt forskningsinstitut.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

»Almindelige bemærkninger§

Der er for mange, der falder fra i uddannelsessystemet, fordi

samfundet ikke giver dem de muligheder, som de burde have krav på.

Det gælder mange unge, mange kvinder og mange, hvis uddannelse

tiden løber fra. Derfor må alle unge sikres reel mulighed for en

bred, kompetencegivende uddannelse af mindst 3 og normalt 4 års

varighed. Der bør sikres voksne adgang til disse uddannelser både

som en efteruddannelse, som omskoling og som en første uddannelse

for dem, der tidligere ikke har gennemført en uddannelse. Desuden

må der gøres en særlig indsats for at øge uddannelsesdækningen på

områder, hvor kvindebeskæftigelsen er høj og de nuværende

uddannelsesmuligheder begrænsede.

Erhvervsuddannelserne skal kvalitativt gives et sådant indhold, at de

fremstår som tiltalende alternativer til både gymnasiet og

folkeskolens 10. klasse. De skal også kunne give både erhvervs-,

studie- og videreuddannelseskompetence.

Derfor er det hensigtsmæssigt at erstatte lærlingeloven og efg-loven

med en ny lov, der kan skabe et enstrenget system omfattende alle

erhvervsuddannelser i forlængelse af folkeskolen. Dette er

beslutningsforslagets overordnede formål.

Det haster med en afklaring af erhvervsuddannelsernes fremtid. Selvom

efg-loven først blev vedtaget i 1977, har det været uklart, hvad

der skulle ske på længere sigt. Det skyldes først og fremmest, at

det danske erhvervsuddannelsessystem har været og er tostrenget

(efg- og mesterlære), ligesom strukturen i erhvervsuddannelserne i

en række tilfælde er ude af trit med den erhvervsstruktur, der

efterhånden er opbygget. Den opslidende debat om efg kontra

mesterlæren har sat udviklingen af erhvervsuddannelserne delvis i

stå, idet ingen har turdet give et klart bud på, hvilken type

uddannelser der skulle satses på i fremtiden.

Dertil har der været store voldsomme praktikpladsproblemer, som

delvis er et resultat af, at uddannelsessystemet er tostrenget.

Endelig, men ikke mindst vigtigt er ideen med basisåret, som den

opringelig forelå, blevet udhulet, idet der på grund af

besparelser er sket afkortninger af basisåret. Dette er især gået

ud over de almene elementer i uddannelsen. Kombineret med stadig

større elevhold på basisåret og pladsmangel er der efter

forslagsstillernes opfattelse sket en beklagelig udvikling bort

fra de krav, man må stille til fremtidens uddannelser.

Traditionelt har man altid opfattet erhvervsuddannelserne som en

specifik forberedelse til et bestemt job på arbejdsmarkedet. Men

fremtidens erhvervsstruktur, arbejdsmetoder og teknologi vil være

under konstant og hastig forandring, hvilket vil stille krav til

alle mennesker i dette samfund og derfor også til uddannelsernes

almene indhold.

Forslagsstillerne har ud fra dette synspunkt ønsket at markere, at

erhvervsuddannelserne fremtidig skal dække følgende behov, som

både er menneskelige behov og de behov, erhvervslivet har for

uddannet arbejdskraft:

a) Behovet for brede uddannelser, fordi uddannelser i fremtiden ikke

kun skal kvalificere til arbejdslivet, men tage hensyn til alle

menneskelige funktioner på og uden for arbejdet.

b) Behovet for et mere alment indhold i uddannelserne af hensyn til

den enkeltes muligheder for deltagelse i det almindelige

samfunds-, kultur- og arbejdsliv.

c) Behovet for en så sen faglig specialisering som muligt, idet

fremtiden ikke kun kræver fagspecifik viden, men først og fremmest

selvstændighed, initiativ og omstillingsevne. Derfor må der også

ske en styrkelse af efteruddannelserne.

»Bemærkninger til forslagets enkelte punkter§

»ad 1§

Sigtet med reformen er ikke mindst at nærme de forskellige

ungdomsuddannelser til hinanden, så de endelige erhvervsstudie-

og videreuddannelsesvalg kan træffes på så sent et tidspunkt i

uddannelserne som muligt, så alle uddannelser får et væsentligt

alment indhold. Et reelt uddannelsestilbud til alle unge

forudsætter også, at deres aflønningsproblem løses.

»ad 2§

Selv om basisårets undervisning skal foregå på en skole, skal den

opleves anderledes end den undervisning, som eleverne oplevede i

folkeskolen. Basisårets undervisning skal lægge vægt på det

valgforberedende i forhold til den fortsatte uddannelse og det

senere erhvervsvalg, men dens pædagogik og indhold skal være

anderledes end folkeskolens.

Basisuddannelsen skal på en helt anden måde, end folkeskolen hidtil

har kunnet, bryde med den stive skemaopdeling af undervisningen i

45 minutters lektioner, og den skal kunne anskue verden fra andet

end fagenes synsvinkler. De teorier og metoder, som skal tilegnes,

må indlæres i sammenhænge, der kommer eleverne ved, således at de

umiddelbart kan fornemme, hvorfor de skal lære det, der forlanges

af dem.

2. dels uddannelserne skal som vekseluddannelser sikre et tæt

samarbejde mellem skoler og praktiksteder.

»ad 3§

Praktikpladsordningen skal sikre alle unge mulighed for en

kompetencegivende uddannelse. Alle kan næppe få uddannelse på

deres højest ønskede område. Nogle må nøjes med at kunne uddanne

sig på et beslægtet område.

»ad 4§

Det er blevet kritiseret, at lærlingelovens § 1 og andre af

lærlingelovens beskyttelsesregler mangler i den nuværende efg-lov,

og der er fra faglig side efterlyst yderligere retsbeskyttelse af

lærlinge og elever. Dette bør der tages hensyn til ved

udformningen af den nye lov, der i øvrigt må hvile på, at

arbejdsgivernes kontraktforpligtelser fastholdes.

»ad 5§

Det faglige uddannelsessystem bør også i et nyt enstrenget system

finansieres af det offentlige og afvikles via et statsligt

administrativt apparat. Den offentlige finansiering skal dække

uddannelsernes drift (lærerlønninger, læremidler, udstyr, lokaler

etc.) samt anlæg af uddannelsesfaciliteter, uddannelse af lærere

osv.

Ved elevernes ophold i 2. delspraktik vil der fortsat være tale om,

at arbejdsgiverne får en arbejdskraft til rådighed. Dette gør det

naturligt, at arbejdsgiverne betaler lønudgifterne for eleverne

under hele uddannelsesforløbet samt andre omkostninger såsom

transportudgifter etc.

»ad 6§

Et afgørende princip i såvel lærlinge- som efg-uddannelserne er den

centrale inddragelse af arbejdsmarkedets parter i uddannelsernes

planlægning og afvikling. Der er ingen tvivl om, at dette forhold

har en væsentlig betydning for, at det har kunnet lade sig gøre at

fastholde en bred og anvendelig kompetence i tilknytning til de

faglige uddannelser på trods af hastigt skiftende forhold på

arbejdsmarkedet.

Også i et fremtidigt system vil det være væsentligt og nødvendigt med

en direkte involvering af arbejdsmarkedets parter.

På skolerne er det afgørende at udbygge elevdemokratiet ved at give

eleverne medbestemmelse ved udfyldningen af de angivne rammer for

uddannelserne.

For at sikre og øge uddannelsernes kvalitet vil det være nødvendigt

at styrke det faglige og pædagogiske udviklingsarbejde

påerhvervsuddannelsesområdet.

Versioner

  1. 1988-05-21