Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00151@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til snarest at fremsætte lovforslag,

der forbedrer mulighederne for oprettelse af medarbejderejede

virksomheder efter følgende retningslinjer:

1. Loven skal omfatte virksomheder, der vedtægtsmæssigt opfylder

følgende betingelser:

a) Alle virksomhedens medarbejdere skal have een stemme hver på

virksomhedens øverste besluttende myndighed, generalforsamlingen,

og alle virksomhedens medarbejdere skal være medbestemmende om den

daglige drift.

b. Hvis en del af virksomhedens egenkapital tilhører andre end

medarbejderne, må denne andel ikke have en størrelse, der

forhindrer medarbejderne i at have majoriteten af stemmerne på

virksomhedens øverste besluttende myndighed, generalforsamlingen.

c. Virksomheden skal have mindst 5 medarbejdere.

2. Der ydes statsgaranti for lån til medarbejderejede virksomheder

samt til medarbejdernes indskud i disse virksomheder.

Statsgarantien gælder kun, så længe virksomheden opfylder de under

nr. 1 nævnte betingelser.

Statsgarantien for lån til virksomheden ydes inden for visse grænser,

der kan være afhængig af:

a) indskudskapitalens størrelse,

b) antallet af medarbejdere og

c) en vurdering foretaget af et særligt finansierings- og

rådgivningsinstitut for medarbejderejede virksomheder (jf. nr. 3).

Statsgarantien for medarbejdernes indskud ydes op til maksimum

50.000 kr. pr. medarbejder.

3. Der oprettes et specielt finansieringsinstitut og en

konsulentordning for medarbejderejede virksomheder. Instituttet

modtager bidrag fra statskassen og kan modtage bidrag fra

kommunekassen og fonde m.fl. Instituttet skal i sin vurdering

bl.a. lægge vægt på virksomhedens betydning for beskæftigelse og

samfundsøkonomi.

Konsulentbistanden skal være gratis op til et vist beløb, og den skal

ydes af konsulenter med særlig ekspertise inden for områder som

medarbejderejede virksomheders ejerform, finansiering,

medarbejderuddannelse m.v. Dette indebærer, at de offentlige

konsulentordninger f.eks. gennem de teknologiske

informationscentre skal kunne tilbyde rådgivning fra konsulenter

med særlig viden om medarbejderejede virksomheder og deres særlige

problemer ved siden af de konsulenter, der tilknyttes

finansieringsinstituttet for medarbejderejede virksomheder.

Desuden indbærer dette, at der gives støtte til andre

organisationer, der yder særlig konsulentbistand til

medarbejderejede virksomheder. Instituttet for medarbejderejede

virksomheder tilrettelægger sine arbejdsopgaver i samarbejde med

Det Kooperative Fællesforbund og Sammenslutningen af Produktions-

og Arbejdsfællesskaber.

4. Medarbejdere i medarbejderejede virksomheder skal have fulde

lønmodtagerrettigheder med hensyn til dagpengeret i forbindelse

med arbejdsløshed, sygdom og kapitalpension m.v.

5. Lovgivningen om forbedring af mulighederne for oprettelse af

medarbejderejede virksomheder følges op af en oplysningkampagne,

og der gives særlig støtte til uddannelses- og

oplysningsaktiviteter, der søger at udbrede kendskabet til

medarbejderejede virksomheder.

6. I tilfælde af planer om virksomhedslukning eller salg af

virksomheder, der er privatejede, skal medarbejderne orienteres

med mindst 3 måneders varsel. Inden for denne frist skal

medarbejderne have mulighed for at give et tilbud på køb af

virksomheden. Medarbejderne skal have forkøbsret, så længe deres

tilbud ikke er dårligere end alternative købstilbud.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER

Formålet med forslaget er at udbrede demokratiet i erhvervslivet, så

virksomhederne kontrolleres af de mennesker, som arbejder i dem.

Dette kan ske ved, at der oprettes flere medarbejderejede og dermed

medarbejderstyrede virksomheder. Der eksisterer i øjeblikket en

række forhindringer, der gør det vanskeligt at starte

medarbejderejede virksomheder. Disse forhindringer skal fjernes.

Dette kan ske ved at give medarbejderejede virksomheder en

ligestilling i forhold til andre virksomhedstyper med hensyn til

lønmodtagerrettigheder og gennem oplysning. Samtidig skal

medarbejderejede virksomheders særlige behov for finansiel og

rådgivningsmæssig støtte i startfasen opfyldes. Disse særlige

behov opstår, fordi den demokratiske ejerform begrænser kredsen af

finansielle indskydere og stiller særlige krav om fordelingen af

ejerkapitalen. Desuden rummer selve udviklingen af demokratiske

organisationsformer særlige problemer i startfasen.

I den aktuelle situation med høj arbejdsløshed vil forslaget desuden

kunne supplere de eksisterende iværksætteraktiviteter og

beskæftigelsesforanstaltninger. Forslaget vil således både bidrage

til en udvikling af demokratiet og en forøgelse af beskæftigelsen.

Det kan senere overvejes, om det vil være hensigtsmæssigt at oprette

en særlig selskabsform, medarbejderejet selskab, MS. I første

omgang skønnes der dog ikke at være behov herfor, idet de

eksisterende selskabsformer udgør et tilstrækkeligt stort spektrum

til at imødekomme behovet.

BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE PUNKTER

ad 1

I dette nummer bestemmes lovens dækningsområde gennem en afgrænsning

af, hvad der forstås ved en medarbejderejet virksomhed.

AD A) Her understreges det grundlæggende demokratiske princip om een

stemme pr. medarbejder. Ved en medarbejder forstås enhver

fastansat, uanset om vedkommende er deltidsansat, og uanset om

vedkommende er elev. Der skal dog tillades en prøvetid på

maksimum et år for nye medarbejdere, inden de får stemmeret.

Der bør udarbejdes regler for medarbejdernes rolle ved udøvelsen af

den daglige ledelse. Disse regler bør være så rummelige, at der

tages hensyn til store såvel som små virksomheder og samlede såvel

som produktions- og geografisk opdelte virksomheder.

AD B) For at sikre at medarbejdergruppen har kontrollen med

virksomheden, skal det kræves, at de har majoriteten af stemmer på

generalforsamlingen. Dette udelukker imidlertid ikke, at eksterne

aktionærer, f.eks. tidligere ejere, pensionskasser m.fl., kan eje

en minoritetspost i virksomheden. Ved at tillade sådanne

minoritetsposter sænkes kravene til medarbejderkapitalens

størrelse.

AD C) Loven retter sig mod virksomheder, hvor en gruppe af

medarbejdere har den demokratiske kontrolret. Loven retter sig

ikke mod enkeltmandsvirksomheder, familievirksomheder og lign.

Dette har nær sammenhæng med medarbejdernes status som

lønmodtagere, jf. nr. 5. Derfor skal der fastsættes en nedre

grænse for antallet af medarbejdere i en medarbejderejet

virksomhed.

AD 2

Begrænsningerne på ejerformen indebærer, at kredsen af

kapitalindskydere begrænses, og at der stilles særlige krav til

fordelingen af stemmeretten blandt medarbejderne. Dette betyder,

at hver medarbejder skal indskyde nogenlunde samme beløb. Derfor

kan enkelte medarbejderes begrænsede indskudsmuligheder betyde, at

den samlede indskudskapital bliver relativt lille.

Medarbejderejede virksomheder har derfor et særligt behov for stor

fremmedfinansiering, så indskudskapitalens størrelse begrænses og

den enkelte medarbejders indskudsbyrde lettes. Samtidig kan

ukendskabet til denne ejerform medføre, at de medarbejderejede

virksomheder vil få særlig vanskeligt ved at skaffe tilstrækkelig

fremmedkapital.

En ordning med statslån vil kunne øge medarbejderejede virksomheders

muligheder for at opnå en sådan fremmed finansiering, at kravet

til indskudskapitalens størrelse kan begrænses. Samtidig vil en

statsgaranti for lån til den enkelte medarbejders indskud kunne

lette disse indskud.

AD 3

I lande som Italien, Frankrig, Spanien, England og Sverige findes en

særlig lovgivning om medarbejderejede virksomheder. Ud over

direkte finansiel støtte indeholder denne lovgivning i reglen også

særlige konsulentordninger.

I Sverige er der i »udviklingsfondene« i hvert len mindst en

konsulent med særlig ekspertise inden for medarbejderejede

virksomheder. Konsulenthjælpen er gratis op til 20.000 skr. i den

indledende fase, og derefter ydes der et tilskud på 50 pct. til de

videre analyser m.v.

En lignende ordning kunne i Danmark etableres med udgangspunkt i de

såkaldte TIC-centre.

Imidlertid findes der også organisationer som Det kooperative

Fællesforbund (DKF), der gennem lokale initiativcentre kan tænkes

at yde konsulentbistand til medarbejderejede virksomheder.

Dette gælder også organisationen Sammenslutningen af Produktions- og

Arbejdsfællesskaber (SAPA). Disse og lignende organisationers

konsulentbistand bør have en tilsvarende form for støtte som nævnt

ovenfor, og samtlige støttefunktioner bør koordineres i

tilknytning til finansieringsinstituttet.

Som en del af sit virke skal finansieringsinstiuttet opmuntre til nye

former for ledelse og inddragelse af medarbejderne i

medarbejderejede virksomheders daglige drift, åbne op for skabelse

af jobmuligheder til hårdt arbejdsløshedsramte grupper, f.eks.

unge og indvandrere, og være med til at sikre udviklingen af

socialt nyttig teknologi, socialt nyttige varer og

erhvervsbyggeri.

For at sikre opfyldelsen af disse mål skal fonden kunne tilbyde

investeringstilskud og konsulentbistand skræddersyet til den

enkelte medarbejderejede virksomheds behov.

Som industrielt udviklende og jobskabende drivkraft skal

finaniseringsinstituttet være fri for direkte politisk styring for

at kunne træffe beslutninger hurtigt og være stadig voksende i

kraft af statstilskud, kommunale tilskud, tilskud fra fonde som

ATP og LD og pensionskasser, men også i kraft af forrentningen af

den allerede indskudte kapital.

AD 4

Den nuværende lovgivning er meget uklar med hensyn til, hvornår en

medejende medarbejder skal betragtes som henholdsvis selvstændig

og lønmodtager. Der findes eksempler på, at medarbejderes frygt

for at miste den fulde ret til dagpenge m.v. har hindret

oprettelsen af medarbejderejede virksomheder. Derfor bør det i

loven præciseres, at medarbejdere i medarbejderejede virksomheder

bevarer deres fulde lønmodtagerrettigheder.

Dog bør det sikres, at arbejdsløse, der indgår i start af en

medarbejderejet virksomhed får mulighed for at oppebære 50 pct. af

understøttelsen ved starten af virksomheden, altså sikres de samme

muligheder som arbejdsløse, der starter egen virksomhed.

AD 5

For at få startet flere medarbejderejede virksomheder i Danmark er

det nødvendigt, at flere mennesker får kendskab til de muligheder,

der ligger i denne virksomhedsform. Derfor skal lovgivningen på

dette område følges op af en oplysningskampagne, herunder

udarbejdelse af kursusmateriale m.v. til brug i undervisningen på

forskellige niveauer. Der kan i denne sammenhæng overvejes at give

en særlig støtte til f.eks. produktionshøjskoler og lign., der

direkte kunne uddanne medarbejdere til start af egen

medarbejderejet virksomhed.

AD 6

Fra dagspressen kendes eksempler, hvor medarbejdere har forsøgt at

overtage deres virksomhed, men hvor dette tilbud er blevet afvist

og virksomheden er blevet lukket eller solgt til anden side. Med

denne lovgivning øges medarbejdernes muligheder for at overtage

virksomheden, og i denne forbindelse bør medarbejderne sikres

forkøbsret, så deres overtagelsesforsøg ikke kan afvises,

medmindre virksomhedsindehaverne, eventuelt kreditorerne, kan

sælge til en højere pris til anden side.

Aftaler om overdragelse af virksomheden eller dele heraf til anden

side har ingen juridisk gyldighed inden for tidsfristen på 3

måneder, medmindre medarbejderne har afstået fra deres forkøbsret.

Eventuelt kan det kræves, at medarbejderne inden for en tidsfrist

på 1 måned afgiver en hensigtserklæring om overtagelse, hvis de

ønsker at udnytte de resterende 2 måneder til at afklare, om de

vil overtage virksomheden.

KOMMENTARER VEDRØRENDE KRAV OM BEGRÆNSNING AF

KAPITALISERINGSMULIGHEDER

De ovenfor anførte retningslinjer omhandler ikke særlige krav

vedrørende udlodning af overskud og muligheder for realisering af

eventuelle kursgevinster på medarbejderkapitalen.

En sådan begrænsning kunne være, at der maksimalt kunne udbetales

udbytte med en vis procent, og at medarbejderindskud kun kunne

indløses til parikurs eventuelt tillagt en vis

inflationsregulering.

Imidlertid vil en sådan restriktion kunne modvirke udbredelsen af

medarbejderejede virksomheder specielt i sektorer, hvor der kræves

meget store kaptitalindskud. Nogle medarbejdere vil ikke være

villige til at indskyde kapital, medmindre de kan opnå en vis

forrentning heraf.

Hvis medarbejdere har en snæver interesse i maksimalt økonomisk

udbytte, kan dette medføre ekstra høje lønudbetalinger, hvis

mulighederne for udbytteudbetaling eller senere realisering af

kursgevinster er udelukket eller begrænset. Dette kan medføre

begrænsning af virksomhedens opsparing og vækstmuligheder.

Hertil kunne indvendes, at begrænsningerne i

kapitaliseringsmulighederne kunne suppleres med særlige regler for

lønudbetalingerne. Dette ville imidlertid nødvendiggøre et

uforholdsmæssigt stort kontrolapparat og samtidig begrænse

selvforvaltningen på den enkelte virksomhed, og det kunne gøre

interessen for at starte/overgå til medarbejdereje mindre.

Selv om der ideologisk kan argumenteres for en kollektiv ejerform

uden udtræksmuligheder, udbytteudbetalinger og realisering af

kursgevinster, behøver dette ikke være indbygget i loven, men kan

overlades til regulering i vedtægter besluttet af medarbejderne og

gældende for den enkelte medarbejderejede virksomhed.

For at forhindre kapitalisering og udtræk af statslån og tilskud bør

der indføres regler om, at medarbejderejede virksomheder med

indestående statslån kun kan udbetale medarbejderens eget indskud

forrentet med diskontoen ved den pågældendes fratræden.

Versioner

1. 1988-05-21