Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00157@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Idet Folketinget forudser, at turisterhvervet vil blive et af vore

største erhverv, opfordres regeringen til at sikre, at den

fremtidige danske turistpolitik udvikles efter følgende

overordnede principper:

1. Turistpolitikken skal samordnes med de overordnede mål for

Danmarks udvikling i øvrigt og med danskernes ønsker om at leve i

et sundt og trygt land.

2. Dansk turistpolitik skal bygge på kvalitativ vækst, og de rent

erhvervsøkonomiske hensyn må indordnes under denne målsætning.

3. Turistpolitikken skal bidrage til at udvikle danske kultur- og

naturværdier.

4. Turistpolitikken udformes med sigte på såvel indenlandske som

udenlandske turister.

5. Familie-, ungdoms- og emneturisme fremmes, og

investeringspolitikken indrettes i overensstemmelse hermed.

6. Enhver form for international kontakt, der kan styrke den

mellemfolkelige forståelse, skal indgå som en integreret del af

turistpolitikken.

7. Uddannelserne inden for turistområdet skal samordnes og udbygges.

Forskningsindsatsen øges i takt med udviklingen.

Folketinget opfordrer endvidere regeringen til at fremlægge en

redegørelse for den organisatoriske opbygning af turistarbejdet,

herunder at fremsætte forslag til, hvorledes det bedst sikres, at

der sker en koordination og samordning af udviklingen, uden at

initiativet tages fra de lokale turistorganisationer eller andre

lokale organer.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER

Den 3. december 1986 debatterede Folketinget (forhandlingerne sp.

3540 ff) industriministerens redegørelse af 26. november 1986 om

turistpolitik (forhandlingerne sp. 3024 ff).

I forbindelse med offentliggørelsen af redegørelsen og debatten i

Folketinget advarede industriministeren stærkt imod enhver form

for offentlig styring af turismen i en bestemt retning. I stedet

tilkendegav ministeren, at det i turistpolitikken fra det

offentliges side mest drejer sig om ». . . . at fjerne barrierer

for at skabe de mest favorable vilkår for erhvervet.«

Dette synspunkt rummer en fare for, at beslutninger om den fremtidige

turistpolitik træffes alene ud fra snævre erhvervsøkonomiske

hensyn.

Redegørelsen peger endvidere i retning af en defensiv turistpolitik,

der ikke anviser veje til at styrke decentrale initiativer.

På denne baggrund har forslagsstillerne fundet det påkrævet at

udarbejde et alternativ til regeringens turistredegørelse i form

af en folketingsbeslutning, der kan nå at komme til 1. behandling

i indeværende samling, med henblik på fremsættelse af et revideret

beslutningsforslag ved Folketingets åbning i efteråret 1987.

Det foreliggende forslag lægger op til en fastlæggelse af overordnede

principper og rammer, inden for hvilke turismen kan udvikle sig

frit. Det betyder, at initiativerne også fortsat skal komme fra

lokalt hold. Målet er altså IKKE at centralisere dansk

turistpolitik til skade for lokale turistorganisationer og andre

lokale organer, men alene at slå fast, at turistpolitik er andet

og mere end erhvervspolitik, og at fjernelse af en række generende

barrierer ikke i sig selv sikrer, at turisterhvervet udvikler sig

i samfundsgavnlig retning.

»En samfundsgavnlig udvikling af turismen kræver (imidlertid)

planlægning og styring, idet en ukontrolleret vækst i turismen kan

belaste infrastrukturen og ødelægge natur- og miljøværdier og

dermed også erhvervets egne fremtidsmuligheder.«

Dette citat stammer fra EFs regionaludviklingsfonds »Særligt program

for udvikling af nye økonomiske aktiviteter i områder i Danmark,

der især er berørt af iværksættelsen af den fælles fiskeripolitik«

(forordning (EØF) nr. 3638/85). Målet med programmet er at udvikle

nye økonomiske aktiviteter i særlige kystnære fiskeriområder,

herunder ikke mindst turistaktiviteter. Den samlede

beløbsstørrelse for »det særlige program«, der vedrører

turistfremme, andrager over perioden 1986 til 1990 i alt 226,2

mill. kr. Heraf udgør bidraget fra EFs regionaludviklingsfond

(EFRU) 64 mill. kr.

Der er således tale om ret store investeringer sammenlignet med den

årlige støtte til det almindelige turistarbejde, nemlig de ca. 70

mill. kr., der årligt bevilges over finansloven til Danmarks

Turistråd.

Ovennævnte citat kunne imidlertid tyde på, at man i EF-regi har gjort

sig adskilligt flere overvejelser om de muligheder og

begrænsninger, der ligger i udvikling af turisme, end de

synspunkter, regeringens redegørelse giver udtryk for.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at EFs Ministerråd allerede den

10. april 1984 vedtog en resolution angående en Fællesskabspolitik

på området (De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. C 115 af 30.

april 1984 s. 1) - altså meget tidligere, end man i Danmark

fremlagde ideer til en dansk turistpolitik.

På baggrund af de erfaringer, Danmark har med de nuværende

dominerende erhverv, først og fremmest landbrug og industri, og de

miljøskader, de kan forvolde, kan nærværende forslag ses som et

forsøg på at undgå at gentage de fejltagelser, der sker, når man

lader et erhverv udvikle sig alene ud fra snævre vækst- og

effektivitetshensyn. Mange ting havde set anderledes ud, hvis

industri og landbrug havde skullet udvikle sig inden for rammen

af, hvad vort miljø kan bære.

I debatten om turismens udvikling har det været fremhævet, at det er

vigtigt at styrke turisterhvervet som et eksporterhverv og at

sikre, at »turistbalancen« er positiv.

Forslagsstillerne er enige heri, men ønsker at fastslå, at dette bør

ske inden for overordnede - af Folketinget vedtagne - rammer.

BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE PUNKTER

ad punkt 1.

Turistpolitikken skal samordnes og aldrig opprioriteres på bekostning

af overordnede frednings- og planlægningsinteresser. Hensynet til

turismen kan aldrig blive et selvstændigt argument for f.eks.

bygning af motorveje og broer. Det er forslagsstillernes

opfattelse, at de hensyn, som tilgodeser landets egne indbyggeres

behov, i det lange løb er til gavn for turismen. Danske

traditioner for det åbne samfund skal fastholdes.

ad punkt 2.

Regeringen har i sit oplæg til turistpolitik fremhævet, at man ikke

ønsker at lægge nogen begrænsning på danskernes mulighed for at

holde ferie i udlandet. Samtidig har man tilkendegivet, at man vil

søge at trække flere udenlandske turister til landet, og der har i

debatten været fremført argumenter for, at man især skulle søge at

tiltrække valutastærke turister. Samtidig bliver der nu mulighed

for Danmarks Turistråd for at gå ind for at få flere danskere

til at være turister i deres eget land.

Forslagsstillerne ønsker med punkt 2 at fastslå, at »turistbalancen«

kan forbedres på flere måder. En mere beskeden turisme stiller

ikke så store krav til investeringer og er ikke så stor en

belastning for miljøet som den stort anlagte turistindustri i

international stil med koncentration af faciliteter.

Den beskedne og »aktive« turisme har alt for dårlige vilkår i

Danmark. Hvis man sammenligner med vore nordiske nabolande, hvor

man har et fint udbygget net af store og små hyttebyer, må man

konstatere, at mulighederne for beskedne overnatningsformer er små

og få i Danmark.

ad punkt 3.

Overskriften for de rammer, der fastlægges for den fremtidige

turisme, kunne være »balanceret turisme«.

En balanceret turisme er en turisme, der er miljøvenlig og

ressourcebesparende, og som i udstrakt grad bygger på de

faciliteter, man allerede har, og hvor udbygning finder sted med

nøje hensyntagen til miljø og kulturelle værdier. Den balancerede

turisme deler ikke turisterne op i kategorier efter, hvor megen

valuta de hver især lægger i Danmark, men efter, i hvilken grad

turisternes adfærd er forenelig med miljøhensyn og med de

traditioner, vi i øvrigt i Danmark finder er af kulturel og social

værdi.

I den balancerede turisme må enhver investering vurderes, ikke bare

ud fra sin direkte forrentning, men også ud fra, hvilke udgifter

der på længere sigt vil følge på grund af eventuelle skader på

miljøværdier og kulturelle værdier.

ad punkt 4.

Forslagsstillerne tilslutter sig regeringens plan om at lade Danmarks

Turistråds arbejde rette sig mod dansk turisme og om at dette

arbejde skal have en form for støtte for at komme i gang. Med

henvisning til bemærkningerne til punkt 1 skal det understreges,

at ikke mindst den »beskedne« turisme bør tage sigte på

indenlandske turister. Der er noget paradoksalt i, at danskere,

der ønsker en »færdigpakket« billig rejse, næsten altid er henvist

til at rejse sydpå i stedet for at kunne holde ferie her i landet.

Korttidsturismen - muligheden for at holde korte ferier som f.eks.

afspadseringsferie - er et potentiale, der skal udnyttes i det

fremtidige turistarbejde over for indenlandske turister.

ad punkt 5.

Turisttilbuddene burde i langt højere grad, end tilfældet er i dag,

også være rettet mod børnefamilier, herunder det ikke ringe antal

familier med een forsørger. Børnefamilier på ferie har behov for

gode og sikre legemuligheder og eventuelt opsyn med børnene for en

kortere periode.

For såvel familie- som ungdomsturisme gælder, at de i egentligste

forstand er investeringer i fremtidens turister. Børn og unge vil

i stort tal vende tilbage til barndommens feriesteder, hvis

oplevelserne har været positive.

Når regeringen ønsker at forbedre erhvervsstøtten til hotelbyggeri,

ønsker forslagsstillerne modsat at fremhæve, at der er en række

andre faciliteter, der kunne trænge til udbygning: vandrerhjem,

indretning af skoler i attraktive omgivelser, så de kunne anvendes

i turistsæsonen, udbygning af bondegårdsferier og andre opholds-

og overnatningsfaciliteter.

I forbindelse med spørgsmålet om anvendelsen af landbrugets

uudnyttede bygninger bør det overvejes at ændre loven om

sommerhuse og campering således, at der tillades udlejning af et

begrænset antal sommerboliger, såfremt det ikke påfører miljøet

uoprettelige skader.

Emneturisme omfatter alt fra herregårdsferie, museumsferie,

gastronomisk ferie og højskoleferie til vandreferie,

lystfiskerferie og ride- og kanoferie. Skov- og landbrugsferie er

andre former for emneturisme. Landbrugsturismen er direkte nævnt i

bilag til marginaljordsredegørelsen af 3. marts 1987 (pkt. 3.3.4

og 3.3.5). Det hedder: »En stimulering af landbrugsturismen vil

være en naturlig opfølgning af initiativerne i den turistpolitiske

redegørelse, som regeringen afgav i november 1986.« Med øget

fritid og mere fleksibel pensionsalder bliver der mulighed for en

spredning af turistsæsonen, ikke mindst hvad angår emneferier.

Det er efter forslagsstillernes opfattelse betydelig mere realistisk

at satse på korttidsturisme og emneturisme end at hægte sine

ønsker om sæsonspredning op på ændring af skole- og

industriferier.

ad punkt 6.

Det bør være et led i den officielle turistpolitik at fremme

internationale kontakter og udvekslinger, selv om disse hidtil

mest er set i undervisnings- og uddannelsesperspektiv.

Forslagsstillerne skal her pege på udbygning af

venskabsbysystemet, som siden 1950erne og 1960erne især har

fungeret på nordisk plan. Som et led i udviklingen af

mellemfolkelig forståelse og af turismen bør venskabsbytanken

spredes ud til andre lande, ikke mindst de lande, som vi

traditionelt har sparsom kontakt med på det almindelige

turistplan. Såvel staten som kommunerne bør støtte nye initiativer

økonomisk og praktisk, indtil de nye kontaktveje er veletablerede.

Det skal understreges, at venskabsbyturisme og husbytte er

eksempler på turisme, som ikke i første omgang betyder særlig

mange penge i valutakassen, men som til gengæld heller ikke kræver

ret mange investeringer i nye faciliteter eller belaster det nære

miljø mærkbart.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at de midler, som regeringen

agter at bruge til at lette investeringer i nyt storhotelbyggeri,

ville være bedre anvendt til udvekslinger, husbytte og

venskabsbyarrangementer af enhver art.

ad punkt 7.

På baggrund af en kortlægning af den nuværende uddannelsesstruktur

bør der rundt om i Danmark etableres og udbygges en række

uddannelseskurser, der skal omfatte grunduddannelse, videre- og

efteruddannelse og lederuddannelse.

Regeringen bør snarest følge den tværministerielle

turistarbejdsgruppes anbefaling herom i »Delrapport om hindringer

for turismen til Danmark«. Undervisningsudbuddet bør udbygges til

også at sigte mod ressourcebesparende og emneorienterede

turistformer, herunder undervisning i naturvejledning. Der kunne

f.eks. oprettes en naturskole, i hvis undervisning bevidstgørelse

om nænsom omgang med naturen skal være et hovedelement.

Der er i handelsskoleregi en række uddannelseskurser i gang, bl.a. i

Randers, Rønne, Varde og Odder. Derudover er en række andre

projekter i svøb, men det samlede billede af uddannelsestilbud er

noget flimrende. En koordinering og planlægning er derfor meget

påkrævet, ligesom forskningsvirksomheden på området må udbygges i

overensstemmelse med uddannelsernes udvikling.

TURISTARBEJDETS ORGANISERING

Turistarbejdet har hidtil været hæmmet af manglende koordination, og

regeringens turistredegørelse lagde ikke op til en afhjælpning af

dette problem.

Det er for øjeblikket ret uklart, hvilken rolle det nyoprettede

Turismens Fællesråd vil komme til at spille i det samlede billede,

og hvilken arbejdsdeling man har tiltænkt de forskellige organer.

Forslagsstillerne finder, at det vil være nødvendigt med et

koordinerende organ til at varetage overholdelsen af de i dette

forslag nævnte principper, og at dette organ under alle

omstændigheder skal arbejde tæt sammen med alle involverede parter

lige fra de forskellige ministerier til de lokale

turistorganisationer.

Inden Folketinget lægger sig fast på, i hvilket regi og under hvilken

form denne koordination skal finde sted, er det nødvendigt, at der

skabes et overblik over den eksisterende organisatoriske opbygning

af turistarbejdet.

Versioner

1. 1988-05-21