Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00159@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til straks ved det kommende

folketingsårs begyndelse at fremsætte lovforslag om aftaler mellem

offentlige myndigheder og private selskaber om ambulancekørsel,

brandberedskab m.v., således at det sikres, at nye aftaler ikke

kan indgås, og at eksisterende aftaler ikke kan ændres eller

forlænges, uden at følgende krav er opfyldt:

a. Kommunerne og amtskommunerne skal gennem Amtsrådsforeningen og

Kommunernes Landsforening have repræsentanter i de pågældende

selskabers bestyrelser. Gennem bestyrelsesmedlemmer skal de

involverede amtskommuner og kommuner kunne indhente oplysninger om

selskabernes dispositioner.

b. Kommunerne og amtskommunerne skal gennem Amtsrådsforeningen og

Kommunernes Landsforening have medrevisorer, der kan gennemgå

selskabernes regnskaber. Gennem disse revisorer skal de

involverede kommuner og amtskommuner kunne indhente de fornødne

oplysninger om selskabernes økonomi.

c. De involverede amtskommuner og kommuner skal sikres indflydelse på

selskabernes anlægsdispositioner og have forkøbsret, hvis et af de

pågældende selskaber eller dele af selskabet sættes til salg.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

Formålet med beslutningsforslaget er at sikre sygehuskommunerne og

primærkommunerne den fornødne kontrol med selskaber, som disse

kommuner indgår aftaler med om ambulancetjeneste eller

brandberedskab (eller lignende opgaver).

Ambulancekørsel og brandtjeneste er offentlige opgaver, og der er

intet, der taler for at overlade opgaven til private selskaber.

Ikke desto mindre har en række sygehuskommuner indgået aftaler med

især eet privat selskab, Falcks Redningskorps, om ambulancekørsel,

og kommuner har indgået aftaler om brandberedskab med Falck.

Med dette beslutningsforslag tages der ikke stilling til, hvorvidt

det i længden er acceptabelt, at der er private selskaber

involveret i løsningen af sådanne vigtige offentlige opgaver, men

formålet er derimod at sikre, at i det omfang det sker, skal der

etableres den fornødne offentlige kontrol med, at opgaverne

udføres forsvarligt og uden fordyrelser for det offentlige.

Brandberedskab er efter brandloven en kommunal opgave, dog således,

at justitsministeren efter § 6, stk. 1, i brandloven (jf. lovbek.

nr. 365 af 28. juli 1983) kan fritage en kommune for opretholdelse

af udrykningskorps, såfremt kommunen indgår aftale med et privat

selskab om et forsvarligt brandberedskab. I lovgivningen m.v.

findes regler om tilsynet med brandberedskabet (tilsynet varetages

af Statens Brandinspektion og den lokale brandinspektør). Efter

forslagsstillernes opfattelse har disse regler dog ikke været

tilstrækkelige (se nedenfor om Falcks varetagelse af

brandberedskab i Århus).

Når det gælder ambulancetjeneste, er der et stærkt behov for bedre

regler om udstyr, personaleuddannelse, alarmsystem m.v. Om disse

forhold kan der henvises til forslag til folketingsbeslutning om

en ambulancelov, B 119, fremsat den 18. februar 1986 af

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Venstresocialisterne

(se Folketingstidende 1985-86, forhandlingerne, sp. 7226 og 9206,

samt tillæg A, sp. 4765).

Amtskommunerne har via Amtsrådsforeningen søgt at opnå bedre kontrol

med Falcks regnskaber og indflydelse på selskabets

anlægsdispositioner. Amtskommunerne betaler hvert år Falck flere

hundrede millioner kroner for ambulancekørsel (et

ambulanceberedskab koster efter aftale mellem Amtsrådsforeningen

og Falck i øjeblikket 1.050.000 kr. plus kørsel (penge pr.

kilometer og »mandminutter«). Ifølge bladet Brandmanden, nr. 2,

1987, har Falck haft 161 ambulanceberedskaber, men har i

forhandlingerne med Amtsrådsforeningen krævet at få antallet sat

op til 212.

Amtsrådsforeningen har længe søgt at få Falck til at imødekomme en

række konkrete krav om bedre indsigt i selskabets dispositioner og

økonomi.

Amtsrådsforeningens krav fremgår af et referat af et møde i Falck

(virksomhedsnævnet) den 23. april 1986:

- to bestyrelsesposter i redningskorpsets ledelse

- medrevisorer til gennemgang af Falcks regnskaber

- beslutningskompetence vedrørende Falcks anlægsplaner

- krav vedrørende aftaler med reddergrupperne.

Ifølge Jyllands-Posten den 20. marts 1987 har Amtsrådsforeningen nu

opgivet at få indfriet disse krav, der efter Falcks opfattelse var

»helt uacceptable« (ifølge ovennævnte referat).

Efter forslagsstillernes opfattelse bør amtskommunerne og kommunerne

imidlertid ikke kunne indgå aftaler med Falck eller andre private

selskaber om ambulancekørsel, uden at sådanne krav i alt

væsentligt er opfyldt.

I praksis er et af problemerne, at Falck har tilkæmpet sig noget, der

ligner en monopolstilling på området. Dels er der tale om et

firma med milliardomsætning, dels har firmaet i kraft af sin

stilling på markedet i flere tilfælde kunnet lægge et utilbørligt

pres på de offentlige myndigheder for at opnå aftaler.

Dette problem kan illustreres med den såkaldte Assenssag. I Assens

eksisterede et kommunalt brandvæsen, og der var samtidig en

Falckstation i byen med bl.a. ambulancer. Falck ønskede nu at

overtage brandberedskabet. Imidlertid vedtog byrådet at bevare det

kommunale brandvæsen. Det skete den 12. december 1983.

Så gik Falck i gang. Firmaet opsagde lejemålet for den lokale

Falckstation (hvorved et antal arbejdspladser jo kom i fare for at

blive flyttet fra byen), og der blev iværksat en

underskriftsindsamling med krav om at bevare Falck i Assens.

Blandt underskriverne var daværende indenrigsminister Britta

Schall Holberg. Derpå meddelte Falck, at stationen ville blive

lukket og ambulancerne flyttet fra byen.

Den 13. februar gav byrådet i Assens efter for det pres, der var

skabt med bl.a. trusler om at flytte ambulancer fra byen, nedlagde

det kommunale brandvæsen og overdrog brandslukningen til Falck.

Ifølge byens borgmester, Peter Thaysen (V), havde korpset sat det

kommunale selvstyre ud af kraft. Og det kom til at koste dyrt. Den

kommunale brandslukning kostede 300.000 kr. årligt. I 1986 kostede

det 820.000 kr. at lade Falck foretage brandslukningen.

I bladet Brandmanden nr. 2, marts 1987, omtales en ny sag, der peger

på nogle af de samme problemer. Her ønsker Falck at overtage al

ambulancekørsel i Roskilde Amtskommune. En del af denne

ambulancekørsel varetages i dag af Roskilde Brandvæsen, der

tilhører Roskilde Kommune. På trods af, at Falck for hele landet

har krævet flere ambulanceberedskaber, har Falck tilbudt Roskilde

Amtskommune, at hvis Falck kunne få hele ambulancetjenesten i

Roskilde Amtskommune, kunne der skæres ned på antallet af

ambulanceberedskaber (til 7), og amtskommunen kunne så spare

penge. Men det reelle behov er 9 beredskaber, og det vil i praksis

indebære, at Falck i spidsbelastningssituationer kan komme til at

trække på ambulanceberedskabet i naboamtskommunerne.

Naboamtskommunerne kan så komme til at betale for et arrangement,

der går ud på at slagte Roskilde Brandvæsens ambulancetjeneste og

dermed i næste omgang måske bane vejen for, at Falck også søger at

overtage brandtjenesten i Roskilde. Efter oplysninger i Dagbladet

1. april 1987 skulle sagen afgøres medio april.

Det offentlige kan ikke være tjent med sådanne kabaler. Derfor skal

det offentlige, hvilket her vil sige amtskommunerne og kommunerne

i fællesskab, have fuldt indblik i Falcks økonomi, fordelingen af

Falcks stationer og materiel, Falcks dispositioner m.v.

En sidste sag skal nævnes i denne omgang, nemlig sagen om Falcks

varetagelse af brandberedskabet i Århus. Sagen drejer sig om

tilfælde, hvor Falck på grund af mangelfuldt brandberedskab ikke

har kunnet leve op til sine forpligtelser efter aftalen med Århus

Kommune. En episode den 10. januar i år afslørede således, at

Falck havde overført mandskab og materiel til autoassistance i et

sådant omfang, at da der på samme tid opstod to brande, var Falck

ikke i stand til på een gang at rykke ud til dem begge. Og det får

Falck penge for at kunne. Redningskorpset havde altså reelt

overført offentligt finansieret beredskab til varetagelse af egne

aktiviteter. Desværre er episoden den 10. januar ikke den eneste,

forslagsstillerne har kendskab til (VS har materiale om yderligere

3).

Versioner

1. 1988-05-21