Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00161@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget pålægger regeringen ved begyndelsen af det kommende

folketingsår at fremsætte forslag til lov om ændring af lov om

boligbyggeri efter følgende retningslinjer:

a) Der oprettes under Boligselskabernes Landsbyggefond en jordfond,

som for boligforeningerne kan opkøbe byggegrunde, hvorpå der

forventes opført nyt almennyttigt byggeri. Fonden skal på længere

sigt hvile i sig selv. Staten indskyder en startkapital.

b) Af hensyn til den størst mulige beboerdemokratiske kontrol med

nybyggeriet skal for fremtiden kun almennyttige

andelsboligforeninger som hovedregel kunne opføre boliger efter

reglerne om almennyttigt nybyggeri i lov om boligbyggeri.

c) Der skal som hovedregel, når bortses fra ganske små byggerier,

ikke kunne udbydes byggerier i totalentreprise.

d) Reglerne om forhøjelse af rammebeløbet strammes, så det f.eks.

bliver praktisk taget umuligt at opnå tillæg for særlig høje

grundudgifter, og således at tillæg begrundet i elevatorer eller

andre foranstaltninger til gavn for ældre og handicappede

forudsætter særskilt byggeregnskab.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

Stadig flere søger bolig i det almennyttige byggeri, og ventelisterne

er lange. Flygtninge skal have bolig. Det er helt afgørende, at

der kommer et forøget almennyttigt nybyggeri i de kommende år.

Dette byggeri skal have så gode vilkår som muligt, og dette formål

er netop sigtet med nærværende forslag.

Et af boligselskabernes problemer, når der skal bygges, er

naturligvis køb af byggegrund. I de store byer, især i København,

er der få velegnede byggegrunde, og disse ejes ofte af private,

hvilket kan bringe boligselskabet i en utålelig stilling.

F.eks. ville det være utåleligt, hvis storentreprenør Axel

Juhl-Jørgensen i forbindelse med et eventuelt kommende byggeri af

1800 boliger på byggegrunden »Tippen« i København fik held til at

overvælte en udgift på 400.000 kr. om måneden, som er prisen for

forkøbsretten på grunden, på det kommende byggeri. Det ville

betyde, at det offentlige og de kommende lejere ville komme til at

betale dette millionbeløb.

Det må generelt forebygges, at private gennem eje eller forkøbsret

til den knappe jord kan drive priserne op eller skaffe sig selv

adgang til at opføre byggerier. Derfor foreslås det, at

boligforeningerne sikres rimelige muligheder for at købe byggejord

gennem en jordfond.

Denne fond skal opkøbe byggejord, som skal bruges til almennyttigt

nybyggeri. Fonden skal opkøbe så billigt som muligt og skal

naturligvis ikke indkassere nogen værdistigning eller lignende i

forbindelse med videresalget til de boligforeninger, der skal

bygge på grunden. Boligforeningen skal først overtage grunden i

forbindelse med selve byggeriet.

Fonden skal ledes af Boligselskabernes Landsbyggefond. Fonden skal

ikke alene sikre sig, at enkeltpersoner og firmaer ikke kommer til

at sidde på byggejorden, men skal også aktivt hindre, at

byggejorden falder i hænderne på pensionskasserne. Det bør nemlig

ikke være en opgave for pensionskasser at opføre privat

udlejningsbyggeri. Derimod kunne det overvejes, om

pensionskassemidler kunne gøre nytte ved at blive tilført

jordfonden til lav rente. Dermed kunne kasserne gavne deres

medlemmers interesse i godt og billigt almennyttigt byggeri.

På lang sigt bør hele det almennyttige byggeri have fuldt

beboerdemokrati. Derfor bør der ensidigt satses på de almennyttige

andelsboligforeninger, hvor selskabets ledelse er fuldt ud

beboervalgt, og hvor medlemmerne - i hvert fald via

repræsentantskabet - er øverste myndighed.

I forbindelse med nybyggeri kan beboerdemokratiet være med til

afgørende at øge kontrollen med, at der bygges så billigt og så

godt som muligt. Dermed hindres formentlig også fejltagelser såsom

betonhøjhuse. Det er i den forbindelse vigtigt, at

boligforeningerne fortsætter arbejdet med aktivt at inddrage så

mange beboere som muligt i forberedelsen af nye projekter. Ved

helt at overlade det almennyttige nybyggeri til boligforeningerne

opnås også, at disse bliver fremtidens organisationsform i

sektoren.

Forslaget om fremover at undgå totalentrepriser er begrundet i ønsket

om en bedre kontrol med byggefirmaerne. Totalentrepriseformen vil

i for mange tilfælde give totalentreprenøren for stort spillerum,

hvorimod man mere præcist kan kontrollere de enkelte delopgaver i

et projekt. Forslaget er rejst ikke mindst på baggrund af sagen om

Axel Juhl-Jørgensens byggeri for Lejerbo i Aldersrogade i

København. En sag, hvor Ekstra Bladet har beregnet, at

entreprenøren har kunnet hente en meget stor ekstrafortjeneste

(beregnet til 29 mill. kr.). Denne sag peger på det problem, at

totalentreprenøren har for stor mulighed for at kunne udnytte

eventuel »luft« inden for rammebeløb plus eventuelt tillæg.

I det hele taget skal der sikres en bedre udnyttelse af rammebeløbet,

ved at entreprenørerne på alle måder »trynes« til at bygge så

billigt som muligt og helst uden rammebeløbstillæg. Tillæg skal

som hovedregel kun kunne gives til foranstaltninger, der gør

boligerne egnede til ældre og handicappede eller lignende formål.

Der skal endvidere aflægges særskilt regnskab for anvendelsen af

tillægget, så der ikke opstår yderligere »luft« inden for den

samlede anskaffelsessum.

Versioner

1. 1988-05-21