Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00163@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til at gennemføre følgende:

1. Der indføres pant på alle batterier og akkumulatorer.

2. Der indføres en grænseværdi på maksimalt 0,025 pct. kviksølv pr.

batteri.

3. Der indføres afgift på kviksølv, cadmium og bly.

4. Der opbygges - hurtigst muligt - oparbejdningsfaciliteter til

oparbejdning af flest mulige typer batterier og akkumulatorer.

5. Der indføres pant på apotekernes medicinemballager.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER

I foråret 1986 drøftede Folketingets miljø- og planlægningsudvalg et

beslutningsforslag fra VS og SF om at indføre pant på batterier,

husholdningskemikalier samt medicinprodukter. (Se

Folketingstidende 1985-86, forhandlingerne sp. 6719, 6721 og 7572,

samt tillæg A sp. 4397).

På baggrund af denne drøftelse gav miljøministeren tilsagn om at give

udvalget en redegørelse for, hvorledes et sådant pantsystem kan

gennemføres samt virkningerne heraf, jf. betænkning over forslag

til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse af 16. maj 1986. (Se

Folketingstidende 1985-86, tillæg B sp. 1775). Samtidig bad

udvalget ministeren om ikke at sætte en bekendtgørelse om

frivillig indsamling af batterier i kraft.

Den 2. marts 1987 oversendte miljøministeren en fyldig redegørelse om

spørgsmålet til Folketingets miljø- og planlægningsudvalg. Det

fremtgår af redegørelsen, at ministeren ikke er indstillet på at

indføre en generel pantordning for batterier og akkumulatorer. Kun

for visse typer kviksølv- og cadmiumholdige batterier arbejdes der

videre med spørgsmålet. En indstilling herom vil efter forhandling

med de berørte parter blive afgivet i foråret 1988.

Dette finder forslagsstillerne til nærværende forslag

utilfredsstillende, også selv om det videre arbejde i

Miljøstyrelsen skulle føre til, at der indføres pant på VISSE

typer batterier.

En delvis pantordning vil være vanskelig at håndtere for forbrugerne.

Både fordi batterier med og uden pant ofte ligner hinanden, og

fordi det er svært at forstå, hvorfor visse tungmetalholdige

batterier skal pålægges pant, mens andre batterier, der også er

tungmetalholdige, ikke skal pålægges pant.

Endvidere vil en delvis pantordning betyde, at der fortsat bortkastes

store mængder tungmetalholdige batterier i dagrenovationen. Det må

endvidere forventes, at salget af batterier uden pant vil stige,

når først en pantordning er kørt ind.

Med hensyn til husholdningskemikalier og apotekervarer fremgår det af

redegørelsen, at ministeren ikke agter at indføre pant på

emballage vedrørende disse produkter.

Forslagsstillerne er enige med miljøministeren i, at

husholdningskemikalier er en særdeles sammensat og uhomogen gruppe

af produkter, hvor der ikke er tale om, at emballagerne

tilnærmelsesvis ligner standardemballager.

Af denne årsag kan det være vanskeligt at få et pantsystem på dette

område til at fungere ordentligt. Da det næppe på nuværende

tidspunkt vil være muligt at indføre standardemballager for

husholdningskemikalier, finder forslagsstillerne, at disse

produkter indtil videre må sikres indsamlet af andre kanaler.

Dette kan ske enten ved at kommunerne benytter bemandede

vandrecontainere, miljøbiler, frasortering i særlige beholdere i

forbindelse med dagrenovationen eller andre måder.

Det væsentlige er, at indsamlingerne gøres så effektive, at den helt

overvejende del af kemikalierne indsamles, samt at dette sker på

en betryggende måde. Hermed menes en metode, hvor fristelsen til

at smide farlige produkter i dagrenovationen bliver så lille som

muligt samt en metode, der sikrer, at produkterne ikke

sammenblandes, så der opstår kemiske reaktioner, eller at en

efterfølgende sortering vanskeliggøres. Disse indsamlinger skal

naturligvis også gælde andre farlige stoffer end

husholdningskemikalier (f.eks. støvsugerposer, lysstofrør m.v.).

Hvad angår medicin, der sælges fra apotekerne, kan forslagsstillerne

derimod ikke se, at det vil være specielt vanskeligt at gennemføre

en pantordning på emballager, hvor produkterne leveres tilbage til

et apotek mod tilbagebetaling af pant.

Fordelen ved en pantordning er især, at ikke forbrugt medicin kan

indsamles og destrueres forsvarligt. En pantordning vil desuden

kunne øge genanvendelsen af medicinemballage.

Forslagsstillerne er af den opfattelse, at det langsigtede mål er at

anvende så få tungmetaller og andre miljøfarlige stoffer som

overhovedet muligt. Så længe der anvendes farlige stoffer, er det

imidlertid vigtigt at sikre, at disse ikke spredes i miljøet, men

holdes i så lukkede kredsløb som muligt.

Til dette formål er pantbelæggelse af farlige produkter et godt

middel, idet pantordninger giver meget høj indsamlingsprocent. I

øvrigt kan det oplyses, at den svenske opposition har pålagt den

svenske regering at komme med forslag om en pantordning for

batterier.

Den overvejende del af de batterier og akkumulatorer, der anvendes i

dag, havner i dagrenovationen, hvorfra de spredes i miljøet. I

miljøministerens redegørelse skønnes det, at kun ca. 10 pct. af de

brugte batterier indsamles og sendes til Kommunekemi. Dog er

indsamlingsprocenten højere for knapceller (de indsamles af bl.a.

fotohandlere) og blyakkumulatorer, der for det meste

tilbageleveres til autoophuggere.

Den samlede tungmetalbelastning fra batterier og akkumulatorer er i

redegørelsen opgjort således:

Forbrug Batteritype År Antal Mængde mill ton -------------------------------------------------------------- Knapceller: Kviksølvoxid............ 85/86 2 3,9 Zink/luft sølvoxid...... 84 5 11 Lithium................. 82 1 3 Alm. brunsten........... 82 38 2.800 Alkaliske............... 86 13 430 Lukkede nikkel/cadmium.. 85 1,2 75 Åbne nikkel/cadmium..... 82/86 ? 50-300 Blyakkumulatorer........ 86 0,6-0,7 14.000 -16.000 -------------------------------------------------------------- Tungmetalindhold Tungbelastning Batteritype ton ton Kviksølv Cadmium Bly Hg Cd Pb Hg Cd Pb -------------------------------------------------------------- Knapceller: Kviksølv............... 1 - - 0,4 - Zink/luft og sølvoxid.. 0,11 - - 0,04 - Lithium................ 0 - - 0 - Alm. brunsten.......... 0,3 0,3 - 0,3 0,3 Alkaliske.............. 2,2 - - 1,9 - Lukkede nikkel/cadmium. - 9-11 - - 9-11 Åbne nikkel/cadmium.... - 2-24 - -1,8-22 Blyakkumulatorer....... - - 9.000 - - 1.000 -10.000 -2.000 ---------------------------------------------------------------

Ovennævnte opgørelse må dog tages med et gran salt, da der ikke er

foretaget systematiske analyser af tungmetalbelastningen.

BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE PUNKTER

ad 1

Det foreslås, at der indføres pant på alle batterier og

akkumulatorer, da alle disse indeholder tungmetaller. Undlader man

at lægge pant på batterier med lavt tungmetalindhold, vil det

betyde accept af en ganske betydelig tungmetalforurening. Det

skønnes således, at ca. 1/10 af kviksølvforureningen fra batterier

stammer fra brunstensbatterier (der ifølge miljøministerens

redegørelse ikke skal pantbelægges). Man må desuden forvente, at

salget af netop disse batterier vil stige, hvis de ikke belægges

med pant. Det betyder også, at alle batterier skal mærkes tydelige

med PANT samt med pantbeløbets størrelse. Størrelsen af

pantbeløbet bør ifølge forslagsstillerne være på ca. 20 pct. af

produktets pris, således at motivationen til at smide produkterne

væk mindskes, uden at der samtidig er for stor fristelse til at gå

uden om systemet (f.eks. privat hjemtagning fra udlandet). For

visse batterier bør pantbeløbet være større, medens det muligvis

kan være lavere for akkumulatorer. Under alle omstændigheder bør

der fastsættes et minimumsbeløb på f.eks. 5 kroner.

AD 2

Det foreslås, at der fastsættes en grænseværdi for kviksølv- og

cadmiumindholdet i batterier. Denne kan mest hensigtsmæssigt

fastsættes på det niveau, der er opnået enighed om i Nordisk

Ministerråd. Her er der opnået enighed om 0,025 vægtprocent. Denne

grænse er betydelig bedre end de grænser, der blev foreslået i det

udkast til batteribekendtgørelse, som Folketingets miljøudvalg bad

miljøministeren stille i bero i maj 1986.

Den er ligeledes bedre end den grænseværdi, der er vedtaget af de

europæiske batterifabrikanters brancheorganisation. Den er på 0,15

vægtprocent kviksølv og målsat til 1990. En sådan grænseværdi

betyder ikke, at pant er overflødig, men blot at

tungmetalindholdet holdes nede, så længe det ikke er muligt helt

at undgå tungmetaller i batterier.

AD 3

Det bedste ville være, hvis alle tungmetaller i batterier kunne

oparbejdes og genanvendes. Dette er endnu ikke muligt. Det er dog

muligt at oparbejde nogle typer af batterier, og det sker allerede

i udlandet.

Kommunekemi regner med at skulle til at oparbejde batterier efter

1990, hvor aftalen med Vesttyskland om at deponere brugte danske

batterier udløber.

Hvorvidt det kan nås at opbygge oparbejdningskapacitet inden da, ved

forslagsstillerne naturligvis ikke. Under alle omstændigheder er

det imidlertid vigtigt, at der bygges oparbejdningskapacitet, samt

at denne har en størrelse, der er tilstrækkelig til at behandle de

stærkt øgede mængder indsamlede batterier, et pantsystem vil

medføre.

AD 4

Pantsystemet vil ifølge miljøministerens redegørelse kunne hvile i

sig selv økonomisk. Det vil imidlertid være svært for et

oparbejdningssystem. Specielt fordi priserne på tungmetaller har

været faldende i en årrække. For at gøre det økonomisk rentabelt

at oparbejde samt for at motivere til lavest mulig

tungmetalanvendelse foreslås det, at der indføres en afgift på

kviksølv, cadmium og bly.

AD 5

Kendskabet til, hvor store mængder medicinrester der ender i

dagrenovationen, er yderst begrænset. ØKOconsult anslår foreløbig,

at mellem 36 og 37 tons medicinrester hvert år bortskaffes

ukontrolleret, mens 110 tons destrueres på Kommunekemi; tallene er

behæftet med stor usikkerhed.

Uanset denne usikkerhed finder forslagsstillerne, at det vil være

hensigtsmæssigt at sikre en kontrolleret bortskaffelse både af

hensyn til det ydre miljø og af hensyn til arbejdsmiljøet. Dette

kan ske ved at indføre pant på medicinemballager, der sælges fra

apoteker. Denne afgrænsning indebærer den fordel, at alle de

stærke mediciner kommer med, samt at der er tale om en klart

afgrænset gruppe forhandlere, hvor pantet kan indløses.

Forslagsstillerne er åbne over for, at blisterpakninger undtages.

De skønnes ifølge ØKOconsult at udgøre ca. 15 pct. af den

nuværende emballagemængde fra apotekerne.

Emballagerne mærkes således, at det klart fremgår, at der er pant på

emballagen, samt pantets størrelse.

Versioner

1. 1988-05-21